Inverter 100 - 200 V DC samme spænding AC

Søger enten en færdig inverter, eller et diagram til en inverter. som jeg selv kan bygge til min gulvvarme som skal forsynes af solceller.
Om sommeren er meningen at vandvarmeren skal forsynes i stedet.

Godt hint efterlyses !

Solceller er på i alt 750 Watt og giver 170 V i serie

Varmelegemer er på 600 Watt og ganske rigtigt rent ohmsk, problemet er termostater som ikke kan DC.

Svar til #1:
kunne du ikke forsyne din gulvarme med de 170v dc direkte ?
er det ikke bare en modstands tråd der er trukket i gulv varmen
så burde den også virke med Dc spænding

så er det bare spørglsmålet om de 750W er nok til at holde 170v
over gulvarmen

hilsen OZ1IEZ

Svar til #1:

Du skal tænke dig godt om, inden du investerer for meget.

Sidste vinter (november til marts) kunne jeg ikke holde solstrøm på 2 stk. 12 volts batterier til 2M/70cm.

Du kommer til at fryse om tæerne, hvis du udelukkende baserer dig på solen.

Svar til #3:
Det virker fint på et 400 Watt elvarmepanel når solen skinner.

Planen er at det bare skal levere et supplement til min luft /luft
Panasonic enhed når solen skinner.

Hvor store i effekt var dine paneler ?

Venlig hilsen
Torben

Svar til #4:

Hej Torben.

Jeg læste dit indlæg som gulvvarme (el?).

Mit panel er "kun" 70watt/12volt, og jeg har 2 stk Varta 12volts batterier, som jeg skifter mellem.

Nu var sidste vinter også meget ringe mht. solskinstimer - jeg mener at de 3 vintermåneder lå 200 solskinstimer under normalen.
Selv om jeg havde mulighed for at dreje panelet efter solen i løbet af dagen, kunne det ikke lave strøm nok til normal brug af min 2 meter.
En lille konstruktion der drejer panelet så det følger solen, er under udarbejdelse. Der er faktisk 30-35% "at tjene".

Forrige vinter var lidt bedre. Da måtte jeg kun ganske få gange ty til strømforsyning.

Den strøm jeg producerede med solpanelet, sparede naturen for samme mængde CO2 som 2,5 træer optager :-)

Svar til #5:
Hej Karl Erik
Jeg har kigget lidt på nettet og har faktisk sat en lignende opstilling op til 12 v.
Men der er en amatør som har designet noget optimering på nettet
Her er linket http://ko4bb.com/Solar_Optimizer/
Ved ikke om det er noget du kan bruge ?

Hilsen

Torben

Svar til #1:
Du kan da bygge en dc termostat hvis ikke du vil forsyne den fra nettet?

Svar til #6:

Hej Torben.

Nu tager tråden en drejning væk fra dit oprindelige emne. Det må du undskylde.

Jeg benytter en "intelligent" laderegulator.
Når spændingen over batteriet er under 14.1volt, lades der med fuldt skrald, som jeg har målt til 4.3A.
Når spændingen over batteriet er steget til 14.1volt, puls-lades med 14.3volt (vedligeholds ladning).

Jeg bruger 2 stk. Varta 12V/70A batterier, som hidtil lidt upraktisk foregår ved, at jeg lader det ene, mens det andet bruges. Når det der lades på er fuldt opladet, byttes der rundt.

Planen er, at jeg parallel-forbinder batterierne, og lader konstant på begge - og også forbruger fra begge.

Da batterierne godt nok er samme type, men har nogle år på bagen, har jeg ikke parallel forbundet dem. Men det skal prøves nu.

Som sagt flyder der 4.3A på batteriet i fuld solskin, og panelet peger direkte mod solen.
Når panelet peger 2 timer efter eller foran solen, tabes der 0.5A.
Så der er altså et spænd på 4 timer, hvor panelet er mest effektiv (fx. fra kl. 10 til kl. 14).

Der skal altså mindst 2.5 dage med solskin til, for at fylde 70A på batteriet.
Følger panelet solen hele dagen, kan batteriet fyldes op på under 2 dage.

Jeg har lavet et kredsløb der advarer hvis batterispændingen kommer under 11.7volt, da batteriet kan tage permanent skade af dette.
Men kredsløbet skal udvides til også at beskytte mod overspænding, da panelet leverer godt 20volt, hvis regulatoren svigter.

Svar til #8:
Når den pulslader, hvor lange pulser/pauser har du så ?

Svar til #9:

Ca. 2/2 sec.

Svar til #10:
Ok.

Svar til #11:

Hej Claus.

Du spørger som om du ved noget om pulse ladning - jeg ved nemlig ikke så meget - andet end pulse ladning vedligeholder et fuldt opladet batteri, og det også siges at være godt for batterier der er døden nær pga. sulfatering.

Det har ærgret mig et stykke tid, at jeg har et fint 90 amp "fritidsbatteri", som desværre har været neddykket i saltvand. Batteriet var ikke ret gammelt da uheldet skete, og jeg har ikke forsøgt at puste liv i det efter uheldet.
Batteriet er tømt for syre, renset og rengjort, og det er min plan at hælde ny syre på det, og se hvad der sker når jeg smider laderen på.

Har du (eller andre) erfaringer/gode råd om sådan en operation?

Et tilsvarende batteri koster 800-900 kr. så det er da forsøget værd.

Svar til #1:
Hvorfor bruge kræfter på at lave DC om til AC når du kan bruge DC over det hele.

Brug en Power MOS-FET, 400V type med lav on-modstand. - pris 1$ på eBay.

Svar til #13:
Tak for tipset.
En ensretter og en optokobler og så en styring af transistoren.

Svar til #8:

Når solceller skal bruges til ladning på batterier eller iøvrigt anden anvendelse, skal der bruges en MTTP tracker - ellers går der for meget effekt tabt.
Solcellers spænding og max strøm varierer meget - ikke bare med solen, men også temperaturen og belastningen.
http://www.solar-electric.com/mppt-solar-charge -controllers.html

Mvh, Flemming

Svar til #15:

Ha ha ha - en af de bedste salgstaler jeg har læst længe.

Ufatteligt hvad folk hopper på, når de ikke aner hvad det drejer sig om.

Svar til #16:

Tusinde tak for rettelsen.
Det er en fornøjelse at blive rettet af en virkelig ekspert!

Det er bare mærkeligt at alle inverter producenter i Verden inclusive Delta, Kostal, Danfoss m.v. bruger det, men de ved nok ikke hvad det drejer sig om.

Svar til #17:

Du må undskylde hvis jeg kom til at fornærme dig. Det var ikke min mening.

På dit link påstår man, at et 12 volt solpanel ikke leverer mere end 18 volt.
De fleste 12 volt solpaneler leverer 21,7 volt, så der er ikke problemer med at opnå de max. 14,1 - 14,4 volt der er nødvendige, for at drive ampere på batteriet.

Man bruger enormt meget energi på at fortælle, at solpaneler fungerer bedst i kølige omgivelser.
Enhver der har læst data bare en lille smule, er udmærket klar over, at effektiviteten falder ved omgivende temperatur over 25 grader.

Linket påstår endvidere at løsningen (på opdigtede problemer) er at omsætte VA forholdet til større frekvens ved ladning af batterier.
Det kan der være noget rigtigt i - hvis de opdigtede problemer ellers eksisterede.
Det gør de bare ikke - og linkets løsning er en ganske almindelig BUCK-converter, der ikke koster mange penge (12-15 kr).

Min mening er at der er tale om fup og fiduser.

Hvad de firmaer du nævner producerer eller benytter kan jeg ikke udtale mig om. Dine påstande må stå for din regning.

Svar til #18:
Hej Karl

Hvor meget man kan vinde ved at benytte sig af "Maximum Power Point Tracking" ved jeg ikke (kilder angiver 10-40 %)
Men det ser ud til at en del professionelle har gidet ofre lidt opmærksomhed på fænomenet - se f.eks. her:
http://www.linear.com/product/LT8490
Texas Instruments kan også byde ind med bl.a. denne :
http://www.ti.com/tool/TIDA-00120
(der er masser at læse om emnet både på TIs og Lin Techs hjemmesider)

Af referencelisten her ser det da også ud til at mennesker med større viden om emnet end mig har arbejdet med det:
http://en.wikipedia.org/wiki/Maximum_power_poin t_tracking

En googling med søgesætningen " Maximum Power Point Tracking"
giver mange interessante links.

Og her er det hele skåret ud i dansk pap :
http://da.wikipedia.org/wiki/Maximum_power_poin t_tracker

De 21,7 V er en tomgangsspænding, lige så snart man trækker den mindste strøm ud af cellen falder spændingen.
Det man søger er en belastning af solcellen som giver den højeste afgivne effekt.
Men da cellens spænding og indre modstand varierer i takt med solindstråling og celletemperatur kan man øge systemets virkningsgrad ved at bruge en controller som sørger for max effekt ud af cellerne.

Hvis du har lyst til at vide mere kan du læse her:
http://www.pveducation.org/pvcdrom/solar-cell-o peration/effect-of-temperature

mvh
søren

Svar til #19:

Der blev etableret en del solcelleanlæg da der var tilskud at hente til etableringen.
Efter tilskudsordningen blev fjernet, er der næsten ikke etableret nye anlæg i privat regi.
Hvorfor ikke?
Fordi pris/ydelse ikke harmonerer. Det er alt for dyrt at opsætte solcelleanlæg.
"Smarte" fabrikanter finder så på nye tiltag, som kan forbedre ydelsen minimalt. Men dette fordyrer anlægsudgiften yderligere, med endnu dårligere pris/ydelse forhold.

Derfor kalder jeg det fup og fiduser.

Mit oprindelige udgangspunkt var konstant at indstille panelet direkte mod solen - som alt andet lige, giver den bedste effekt.

Men det sørgelige er, at der ikke er økonomi i energi fra solen.
Det er indtil priserne især på paneler bliver meget lavere, overhovedet ikke rentabelt.
Som det er nu, er udgiften til etablering af et lille "villa anlæg", først tjent hjem efter 30-35 år.

Men jeg glæder mig over, at jeg med mit lille panel "frigiver" 2,5 træer, som kan rense luften for CO2 fremstillet af andre, ved afbrænding af kul og olie.

Svar til #20:

Hej - nej jeg blev ikke fornærmet, men kunne ikke dy mig for lidt ironi :-)
MPPT er ikke noget nyt for at sælge mere - det har producenterne brugt i mange år. Men de er begyndt at tilføje batterilagring for at modvirke, at man ikke længere kan bruge nettet som gratis lager.
Lidt info om mit anlæg:
Mit anlæg blev installeret under den gamle ordning. Jeg bruger en Kostal Pico 8 med to MPPT indgange der hver bliver fødet med 18 serieforbundne paneler - ialt 7200 wp. OK - fabrikstallene er teoretiske, da vi aldrig får så meget sol i Danmark som forudsat i databladet.
Hver gren giver ubelastet små 1000V når det er koldt faldende til godt 600V ved belastning i varmt vejr.
Grunden til de mange paneler er, at mit tag ikke er ideelt. Det har lav hældning og retningen er 10 grader under øst. Anlægget har produceret over 6000kwt hvert år, hvilket jeg selv bruger, da vi har elvarme. Det drives under virksomhedsordning. Stumperne har jeg købt i Tyskland, og tilbagebetalingstiden er ca. 7-8 år.

Mvh, Flemming