Et SB1000 problem :-(..

Hej her :-).

Jeg har gennem længere tid kørt fint på 40 meter med min Icom 706MK og SB 1000 + antennetuner.

MEN nu er min SB 1000 blevet 'træt'.
Det kører fint det første stykke tid, men så falder outputtet / forstærkningen lige så stille nedad
og ender 'et sted med alt for lidt'.

Egne målinger/handlinger:
Inputtet er som det skal være, det samme gælder anodespændingen (ubelastet/belastet målt på int. instrument).
3-500ZG er helt nyt, lige hjemkommet fra US. Anode-droslen (RFC3), så lidt underlig ud på midten og derfor
'omviklet/repareret' (nu 217uH.).

Spørgsmål:
Er der nogen her der kender/kan anbefales i rimelig køreafstand fra Hillerød (mod betaling), en som kan hjælpe mig videre,
for jeg kan ikke selv komme videre uden 'strøm på' og det er jeg 'for bange til', er bange for alt over 24V :-D.

Alternativt:
Sælge det til 'halv pris' som defekt, til en der er modigere end mig ;-).

Bets 73 med håb OZ8AO Jan :-).

Svar til #1:

Er din 706MK god for 100% - også ved længervarende tx?

Hvad er SWR - forandres det?

Svar til #2:
Jeg har som en test givet SB-eren en tom bærebølge (godt 30W AM / 125W SB-out) og i løbet af godt 10-15 min, drysser de 125W ned til ca. 35W. (gevinst 5W ikke godt). Outputtet fra 706eren er konstant i hele forløbet og SWR er også meget fint (målt på en Bird).

Svar til #3:

Absolut enig med dig i, at højspænding er for de, der ved noget om det.

Vil foreslå Peter Opfinder, som altså kan "lidt" af hvert.

HEATHKIT SB-1000 og Fordson Major har flere fælles nævnere. Blandt andet "kører" de stort set uendeligt. Robust og godt lavet, så vent nu lige lidt med salget til ½ pris ,

Svar til #3:
Det skal da lige i retfærdighedens navn tilføjes, at ved normal SSB drift konstaterer jeg først femnomenet over et længere tidsrum hvor det pludselig sker. Testen med den tomme bærebølge gjorde jeg blot for at se hvad der skete :-).

Svar til #4:
Okayy.. SÃ¥ mangler jeg blot 'en link' til Peter Opfinder, det duer nok ikke at Google ham :-D.

Svar til #6:
Google virker

http://peteropfinder.dk/

Svar til #6:

Er i øvrigt heldig med, at der fulgte ganske meget "software" med mit SB-1000, da jeg købte det.

Har du diagram etc?

http://www.cbtricks.com/Amp/heathkit/sb1000/gra phics/heathkit_sb1000_sch.gif

Svar til #9:

Fint.

Og mods?

Svar til #8:
Og med tak til Michael. Okayy lidt langt fra Hillerød, men bilen er jo opfundet, så jeg vil i første omgang prøve at Maile ham.

Jeg har kopier af samlevejledning og diagram, så det må række. Det har ellers kørt meget fint et par år uden problemer, men pludselig blev det 'træt' og et helt nyt rør hjalp ikke.

Svar til #11:
Der sidder jo diverse kondensatorer, som kan have alderen også..

Køreturen er bestemt givet godt ud. Held og lykke med projektet

Svar til #12:
Ja der er jo nogle overførings og afkoblings kondensatorer nogle steder for som nævnt, ser bl.a. anodespændingen fin og stabil ud under hele forløbet. (3100 / 2700 kV), præcis som opgivet af Heathkit.

Jeg siger tak i første omgang og vender frygtelig tilbage når nyt haves.

Svar til #13:

Ja det lyder sandelig ikke til, at der kan være mange overraskelser der :-)

http://www.northland-drifters.net/SB1000/SB-100 0_manual.pdf

Svar til #15:

Mods?

http://www.northland-drifters.net/SB1000Project .htm

Svar til #13:
Har du prøvet at måle swr mellen din trx og din sb 1000,
Det skal være 1/1,
Dan

Svar til #1:
Hej og godt nytår.
Som en erfaren fejlfindings-rotte - HI, smager det lidt af, at kølingen til PA´en er for ringe. Det kan skyldes for lidt kølepasta/ dårligt fordelt, eller måske en PA- transistor der IKKE er strammet godt nok på kølepladen, men det er helt sikkert, et for ringe køle-problem, som jeg ser det , efter din beskrivelse.
VY 73 de OZ5IQ, Kim

Svar til #19:
Den erfarne fejlfindingsrotte kunne godt have gjort sig den ulejlighed at finde ud af at det er et rørtrin før han kastede teorier ud på forum.
Læs evt. de foregående indlæg hvor han skriver at røret er nyt.
Frank

Svar til #20:
Om det ER rør eller transistorer, ER bedøvende ligegyldigt, jeg tilbyder dig HJÆLP, med at få afkleret din fejl på apparatet.
SÅ, HVIS du ER interesseret, så send mig en mail.

VY 73 de OZ5IQ, Kim Roskilde /Osted

Svar til #19:
Nu er det jo ikke en hjemmelavet dims, og den har virket fint, så jeg ville sætte et swr meter mellem trx og patrin, for at se om det ændrer sig, er det stabilt ligger fejlen i udgangen,

Jeg ville lave de mods der er til sb1000, specielt den drossel der sidder i anoden, evt et stykke kobber tråd på 13 cm bukket i en bue, istedet for en viklet.

Selvsving kan lave de mest tossede ting !.

Dan

Svar til #21:
Hej Kim og takker for fint tilbud om hjælp, men hvis du ikke har direkte erfaring med SB1000 eller andre tilsvarende højspændings rør PA-trin, kan det godt nok blive lidt øhhh svært, for husk der arbejdes med spændinger der er dobbelt så høje som dem der driver S banenettet i Kbh. + ind til flere ampere i systemet ;-).

Svar til #22:
For at være sikker, har jeg forbundet en målesender via passende drivere, som jeg er sikker på er 50 Ohm. Indgangen på SB1000 er forholdsvis simpel med en 'usmart' indgangsboks med filtre som Heathkit har lavet. Denne boks er der ikke blevet pillet i siden start.
Jeg kan måske ha futtet noget af inde i boksen under mine 'vilde forsøg', meeen så vilde har de godt nok ikke været ;-).
Nej jeg har ikke målt SWR mellem driver og PA indgang :-(.

Edit:
PS: Det kunne måske godt være noget 'VHF' selvsving og jeg kunne måske prøve den med 'bøjlen', har set det før på 'E-bay' at sådan nogle solgtes, men kan selvfølgelig laves by my self.

Svar til #24:
I modsætning til så mange andre har jeg faktisk haft poterne i sådan et trin.

Nu laver du en test, hvor du noterer følgende hen over tid:

VSWR på indgangen
Den strøm trinnet trækker fra nettet (altså 230 V)
Glødespændingen
Gitterstrømmen

og så tager vi den derfra.

mvh

Jørgen

Svar til #25:
Mener du SWR målt mellem min driver og PA-ens indgang, altså hvad driveren reelt 'kigger ind i' ?

Strøm i 230V ledningen? Jeg er ikke sikker på om mit 'lille multimeter' kan klarer den AC strøm :-O.
Jeg kan via de 2 indbyggede instrumenter måle anodestrømmen i de 2 tilstande, når den er god (kold) og når effekten er drysset ned (varm).
Gitterstrømmen kan jeg også give dig for de 2 tilstande.

Glødespændingen er straks værre, for der skal jeg jo 'ind i uhyret' under drift :-O. Jeg kan selvfølgelig fortælle dig, at røret 'lyser pænt' når jeg tænder og denne 'lys intensitet' bibeholdes ens i begge tilstande.

Jeg vil først kaste mig ud i de målinger jeg kan udføre i morgen søndag, er for 'gammel og træt' lige nu ;-).

Svar til #26:
Hej som ofte før set i de gamle trin kan der være dårlig forbindelse i soklen >!!! skrab klemmerne rene i soklen spec i gløden da der trækkes meget strøm.
Har lavet det på et par andre gamle trin.

go fornøjelse og husk at holde den hånd i lommen når du måler høje spændinger.

vy 73 de oz9abs.

Svar til #24:
Med hensyn til SWR mellem Icom og PA kan du nøjes med at bruge det indbyggede i Icom, hvis du ikke lige har andet og bedre ved hånden.

Min første indskydelse vil være termisk ustabilitet i indgangskredsen på PA-trinet.
Du kunne jo prøve at efterjustere indgangskredsen, ved hjælp af Icommens SWR måling, når fænomenet indtræder, og se, hvad der sker.

PS
Indgangskredsen på PA-trinet skal altid justeres afhængig af kabellængden mellem driver og PA, og det skal gøres ved den effekt man har planlagt at bruge. Altså i den endelige terminering og brug.
Er indgangskredsen ikke i resonans vil det i sig selv kunne medføre termisk ustabilitet. Men den termiske ustabilitet kan også opstå ved kontinuerlig drift, hvis trinet er udlagt til andet.
Du skal også være opmærksom på, at når indgangen justeres skal du følge op med efterjustering af udgangens justering.

Svar til #26:

Som jeg har forstået det, falder dit gain til stort set ingenting, og anodestrømmen følger med ned, ikk' oss', så når du har 35 W ud for 30 W ind har du en anodestrøm på 100 til 150 mA?

Jeg gætter på en af følgende fejl:
-Termisk problem i indgangskredsløbet inklusive glødedroslen
-Dårligt rør (luft, fejl i katoden)
-Fejl i transformatorens glødevikling

Møg i soklen eller båndomskifteren er også en mulighed, om end det normalt viser sig som intermitterende forbindelse.

VHF selvsving tror jeg ikke rigtigt på. Så ville de 10 Ohm i anodeforbindelsen være brændt af

VSWR på indgangen kan sige noget om, hvorvidt det er indgangskredsløbet, der har en fejl.

Gitterstrømmen kan sige noget om, hvorvidt røret er belastet rigtigt (verificere at anodekredsløbet er i orden)

Glødespændning og strøm på 230 V siden kan sige noget om transformatoren.

I øvrigt: Det er samme problem på alle bånd ikk' oss'?

mvh

Jørgen

Svar til #27:
Ja dårlig forbindelse i soklen kunne jo godt være en forklaring. Nok bedst her at få fat i en 'glaspen' i samarbejde med noget kontakt 60. Best ville jo nok være, at afmonterer soklen helt og rense den, men det er vist 'lige på kanten' til hvad jeg tør rode mig ud i.

Svar til #30:
Bare se at få renset den sokkel . evt mål den modstand glødetråden har den siger meget omkring røret !!! = u.i.r
er der skrue forbindelser til diverse forbindelser til soklen skal du rense dem også !! rens saml det igen og se resultatet.
glæder os til at høre hvad der sker.

mvh oz9abs

Svar til #28:
SWR ligger aflæst på 706eren og svinger lidt på 1.5 i begge de 2 tilstande.
Indgangskredsløbet kan jeg ikke umiddelbart efterjusterer, da Heathkit's 'underlige indgangsboks' kræver en meget speciel trimmenøgle som jeg ikke har for nuværende.

Svar til #29:
Jeg har lige målt følgende:

Ved standby:
Anodestrøm = 60mA. Gitterstrøm 0mA.

Ved 150W (kold og OK):
Anodestrøm = 220mA. Gitterstrøm 60mA.

35W efter 6 min. kontinuerlig drift med konstant input fra driver og stabil anodespænding:
Anodestrøm = 120mA. Gitterstrøm 25mA.

Jeg tør desværre ikke måle glødespændingens '5V', men igen, røret lyser pænt som det altid har gjort, på samme måde som før fejlen og lys intensiteten ændre sig ikke i de 2 tilstande (det kaldes optisk fejlfinding) :-D..

Røret er helt nyt lige hjemtaget fra 'Machlett' med fabriks målerapport, men selvfølgelig, papir er jo ofte 'taknemmelig' .

Jeg har kun testet på 40 meter, da jeg af nabohensyn kun har antenne til dette bånd. Min Dummy Ludvig er lige i underkanten til at kunne udføre nævnte test på andre bånd.

Svar til #33:
Tyder på et "læk" i røret da du har faldende strøm efter så kort tid !!! ja papir er nemt at udmåle !!!! det kan være din emision i røret da den starter godt og så falder hurtigt !!! lån et andet rør hos naboen !!! så tror jeg din opgave er løst!!!




mvh oz9abs

Svar til #34:
Opdagede lige en skrivefejl...

*** 35W efter 6 min. kontinuerlig drift med konstant input fra driver og stabil anodespænding:
Anodestrøm = 120mA. Gitterstrøm 25mA. ***

Strømmen her var ikke 60 mA. men 120 mA, de 60 mA var jo 'standby strømmen', jeg retter lige i indlægget.

Lyder som en god forklaring at medsendte rørdata var lidt 'taknemmelige'. Men grunden til jeg bestilte det nye rør var jo netop, at jeg troede det gamle var blevet træt, så nu har jeg 2 rør der opfører sig 'ens kedelige', så jeg behøver ikke at 'låne mig frem' ;-).

Svar til #35:
Har du TO rør der opfører sig HELT ENS?????

Det nye rør: Hvem har produceret det?

mvh

Jørgen

Svar til #36:
Kunne det ikke være relæet der giver dårlig/temperaturafhængig kontakt i katode kredsløbet, og dermed hæver den negative gitterforspænding! Jeg ville rense bare for at udelukke den mulighed.
vh erik

Svar til #36:

Som jeg skrev i #33:
*** Røret er helt nyt lige hjemtaget fra 'Machlett' med fabriks målerapport ***.

Ja de opfører sig begge helt 'ens dårligt', derfor udelukker jeg røret. Jeg bestilte jo netop det nye rør, fordi jeg troede at det gamle havde tabt 'pusten', men ak, det havde det så ikke :-(.

Svar til #35:
Da du har fald i såvel gitter- og anodestrøm er det næppe røret, der fejler.

Spørgsmålet er derfor, hvorfor styresignalet falder.
Hvad sker der med effekten fra driveren i løbet af de 6 minutter?

Jeg går ud fra, at ALC-kredsløbet ikke er tilsluttet?

Svar til #37:
Jeg ville så gerne kunne måle de 3kV. direkte på rørets anode med en 'HS-probe' i de 2 tilstande, men o.s.v. sådan en haves ikke :-(.

For hvis den spænding er konstant, så er der vel kun 'katodespændingen tilbage', som styrer forstærkningen / strømtrækket i røret, gitteret er jo lagt direkte på stel (så det må vel kaldes en 'jordet gitter' forstærker). Da røret er direkte opvarmet, så går jeg ud fra, at det er glødetråden der 'leger' katode, det er jo også her styresignalet hældes ind på lidt 'kryptisk vis'.

Jeps, rensning af relæet der var jo sikkert også en mulig synder. Alt hvad jeg kan gøre i indput signal vejen (uden at sætte strøm på), vil jeg nu gå i gang med (ind i mellem) :-O.

Svar til #40:

Det er en jordet gitterkobling, ikke spor kryptisk. Meget almindligt i RF kredsløb og PA trin.

Hvis du gider tage turen til Stenløse, så kan du låne en HV probe af mig.

Peter

Svar til #39:
Outputtet fra driveren falder en lille smule under 'tidsforløbet' (mW) målt direkte på driverens udgang uden forbindelse til PA-en.

Jeg har desværre ikke lige kabler/stik hjemme til at koble Birden ind imellem driver og PA, men driverens eget strømtræk ændre sig ikke om den kører 'solo' eller er forbundet til PA-trinet, så indgangen på PA-en kan vel ikke være helt 'tosset og 'signal-mishandlende' ?

Svar til #41:
Sidder der ikke en zenerdiode i filamentkredsløbet, og er den i stand til at gøre de knuder?

Svar til #42:
En tur til Peter i Stenløse kunne gøre underværker :-)

Svar til #41:
Det vil jeg da sige mange tak til det tilbud, for lige den måling kunne være aldeles interessant.
Bare målingen ikke bliver 'hjerneforstyret' af al den HF der ligger i samme punkt :-O..

Så venligst, send mig lige en 'PM' med din adresse og hvornår bedst er :-).

Svar til #43:
Jo det gør der, går ud fra uden at være for klog på området, at det nok er noget 'bias noget' til de 5V glød.

Men Uffff.. Hvis jeg skal måle noget med spænding på :-O.

Svar til #46:

OK, det var så ikke helt klart for mig, at det gamle rør gjorde præcis på samme måde. Du skrev jo blot at det var blevet træt..

Hvis B+ er konstant, så er det heller ikke B+ der driller. Tilbage er bias, som er ekstremt simpelt med en zenerdiode og en par modstande. Jeg gætter på at det er 47 Ohms kulmodstanden der har et problem.

Du er altså nødt til at tage mod til dig og få hevet det låg af trinnet og få lavet de målinger.

mvh

Jørgen

Svar til #
Hej igen Jan - Og erfaring med : Som teknisk support PROFF, igennem 30 år,
og inkarneret HF mand, så anser jeg ikke dit problem, for noget der ikke kan klares her. Det ER stadigvæk et tilbud. Og jeg har , hvad der skal benyttes af målegrej ..

VY 73 de OZ5IQ, Kim

Svar til #47:
Hvis ikke jeg skal have fumlefingrene for dybt ind i uhyret, så tør jeg godt, men stadig interessant nok at være sikker på (udelukke), at anodespænding kommer frem i hel tilstand også i den kedelige tilstand.

Sorry hvis jeg var uklar der, men det var jo netop derfor jeg købte det nye rør, fordi jeg troede det gamle var blevet træt.

Så jeg gør også klar til bias-målinger..

Svar til #40:
Jeg har flere prober du kan måle op til 30 kv med hvis ingen i nærheden melder sig.

Svar til #49:
Hvad sker, hvis du med koldt trin starter op med et drive på 0, og derefter hæver drivet langsomt over f. eks 5 sekunder. Øges udgangen på trinet tilsvarende langsomt? Er der eventuelt dyk undervejs? Og foregår det eventuelt i ryk?

Derudover undrer mig, at du i situation 2:
"Ved 150W (kold og OK):
Anodestrøm = 220mA. Gitterstrøm 60mA.".
kun får 150W ud.
Det virker urimelig lavt, og burde nok ligge lidt over det dobbelte.

Svar til #20:
Da det ER fuldstændig ligegyldigt om det ER rør eller andet, så ER den / din kommentar fuldstændig ligegyldig.
Som Proff, ER det altså ligegyldigt !

VY 73 de OZ5IQ, Kim

Svar til #48:
Hej igen Kim...

Som første step prøver jeg at se hvor langt jeg selv kan komme. Skulle filmen 'knække undervejs' (hvad den nok gør), så vender jeg frygtelig tilbage :-).

Svar til #50:
Takker, men jeg har lånt en HS probe af Peter i Stenløse. Lige nu er jeg ved at foretage en serie målinger, som jeg vil bringe når jeg har dem alle.
Den er en langhåret omgang, for PAen er lang tid om at blive rigtig kold mellem målingerne. Mere følger 'HM' :-).

PS: Er blevet lidt mere modig :-D.

Edit...
Mere PS: Resultaterne kommer først i morgen mandag, tager sørmer sin tid..

Svar til #54:
Forsigtig nu, der er en hårfin grænse mellem "modig" og "dumdristig"...

Som andre har nævnt: ved arbejde med højspænding SKAL den ene hånd forblive i dertil hørende lomme. Godt isolerende sko er heller ikke at foragte. Det der med elektrostatisk jording gælder absolut heller ikke...

Du mente ikke det med 3100 kV, vel? (3.1 megavolt, uha)

I øvrigt, held og lykke med projektet.

Svar til #55:
3,1megavolt ???????? Sikke et patrin !!????

Svar til #1:
Hej igen her :-).

Jeg er kommet frem til følgende:
(Kold = Fine data 150W, Varm = bad data som beskrevet 35W).

Anodespænding målt direkte på anode:
Kold = 2,6kV Varm = 2,6kV.

Katode (bias, ved off 23,5V Kold / Varm):
Ved aktiv, Kold = 7,2V Varm = 7,2V / 7,3V.

Glødespænding:
Ved både 'Varm og Kold', 4,5V / 4,6V.

HF input målt med scope direkte på rørsokkel i hele testforløbet fra kold til varm :
Input konstant uden ændring.

Efterskrift:
Det ser jo alt sammen rimelig godt ud, så nu er der som jeg ser det kun en ting tilbage. Afmonterer sokkel og give den en grundig rensning.
Signal gennemgangs relæet skal også ha en tur (selvom inputmålingen viser ok). Hvis disse sidste tiltag ikke hjælper, sååå ?? :-(.

I mine tidligere kommentarer, var jeg kommet til at kalde en måling 'ved stanby (uden input signal)'. Dette var en fejl, de blev foretaget når omskifteren 'selvfølgelig' stod i 'OPR', ved 'STBY' går signalet jo helt uden om PAen, sorry.

Indtil videre takker jeg for alles indsats og hjælp. Jeg går nu i gang som nævnt med rensning som sidste forsøg, som laves ind imellem andre gøremål..

Suuuk og for nu, 73 Jan :-).

Svar til #56:
Der var engang én der skrev... Livet er for kort til QRP, sååå :-D.

Svar til #57:
Hej

Eller osse, kik forbi Roskilde SV, så klarer vi dit PA.
Midt imellem Roskilde og Osted.

VY 73 de OZ5IQ, Kim 2426 2172

Svar til #59:
Hej Kim :-).

Jeg 'PM-er' dig lige..

Svar til #57:
Så er der vist efterhånden kun to muligheder tilbage:

1. Effektmåling:

Du skriver, at du har ca. 125 watt ud til at starte med. Det lyder dels af for lidt for 30 watt drive, dels vil det være vanskeligt at aflæse den effekt på SB-1000s indbyggede wattmeter, der går til 2000 watt. Hvordan måler du udgangseffekten?

2. Ustabilitet i den externe tuner + antennesystem:

Du skriver i #1, at du bruger antennetuner. Der kan være sket noget med den, fødeledningen eller den tilsluttede antenne, så hele systemet ændrer impedans, når det har kørt et stykke tid og måske bliver varmt. Hvad sker der, hvis du lader være med at taste SB-1000, giver 706 fuld skrue med 100 watt og sender direkte til antennetuner, feeder og antenne? Der er jo ikke langt fra de noget ustabile 125 watt fra SB-1000 til de 100 watt, som 706 kan give.

vy 73
OZ7S Sven

Svar til #61:
Hej, der var jo også den mulighed at det blev afprøvet på en kunstantenne ikk?Hilsen oz8vo Harry

Svar til #62:
Hej.. Det har jeg faktisk (sjovt nok), lige gjort da jeg ville svare på det forrige indlæg.

Testopstilling: 100W 50 Ohm DL og et Bird wattmeter.

Målt ved 80W ud, så sker der nøjagtig det samme med outputtet, det falder ned efter de 'berømte' 6 - 7 minutter :-(.

Svar til #61:
Hej Sven..

Jeg skrev i et tidligere indlæg for at være sikker, så brugte jeg nu en 'målesender' og en passende driver hvor jeg er sikker på de 50 Ohm i stedet for 706eren og en elastik. Det giver mig samtidig mulighed for at kunne skrue op og ned for inputtet til SBeren. Derfor 'de faste 125W' som udgangs punkt. Eller skrue ned for en DL test.

Jeg måler udgangseffekten på et Bird-meter og bruger derfor ikke det indbyggede meter. Mit SWR måler jeg også med Bird-en.

Jeg mener ikke, at fejlen skyldes min antenne eller ATU, da jeg får stort set samme resultat (virkning) med 80W på min 100W DL.
PS: Skulle jo nødig 'futte' DLen af..

vy 73 Jan :-).

Svar til #61:
Hej Sven

Jeg kan kun give dig ret i din betragtning 1.
Røret trækker 220mA, og med 2700 V giver det et input på 594 Watt.
Det burde give et output i området 300 Watt.
MÃ¥lefejl kan ikke udelukkes.

Jeg har bemærket, at spørgeren oplyser, at anodedrosselspolen har været "underlig" på midten og ny viklet.
Jeg tror, at jeg ville koncentrere min fejlsøgning i overførings- og afkoblingskondensatorer i anodekredsen.
Jeg har tidligere makket med en dørknop, der var løs i bespændingen.

Svar til #1:
Jeg har nu renset rørsoklen så godt jeg kunne med bl.a. Kontakt 60 og en 'vatpind', den var i øvrigt ikke særlig beskidt.
Båndomskifter og 'signalrelæ' har også fået en tur.

Resultat:
Stadig det samme, effekten falder 'helt efter bogen' (nu på DL) som før.

Min tilstand:
Sidder og ser 'underlig ud' i ansigtet og føler mig 'lidt ideløs' hmm.

vy 73 Jan :-(..

Svar til #66:

Jeg vil give #61 ret. Det er forsøget værd at gå tuneren efter også - med den høje effekt vel af mærke.

Hvor meget effekt måler du ud af SB-1000, når det er fint?

Svar til #66:
Et eller andet sted er der noget der bliver varmt når der trækkes strøm og det kunne nemt være en stelforbindelse eller en relækontakt, med mindre begge rør fejler noget.

Hvis ikke swr ændres sig på indgangen af trinet er det ikke der du skal lede i første omgang.

Svar til #66:
Jeg har testet min 'driver/tuner' med DL og Bird og med 40W out i næsten en time nu (driveren er lavet med en BLF 278).
Signalet er fint stabilt og fint SWR i hele testforløbet.

Jeg har jo også tidligere som beskrevet, målt et fint stabilt signal helt inde på selve katoden (soklen).

Da femnomenet kan fremkaldes med ovennævnte, har jeg taget den stakkels 706 helt ud af systemet og helt koncentrerer mig nu kun om selve SB1000-neren.

Som nævnt i et af indlæggene, så er det efterhånden blevet nærliggende, at spekulerer lidt på kondensatorerne omkring anode kredsløbet. Problemet er blot, at kondensatorerne her er alle (forståelig nok) 6kV. typer og er for nuværende ikke lagervarer :-(.

Eller.... Murphy er 'røget i' begge mine rør, både det gamle og det nye, ja ja, man skal aldrig sige aldrig :-D.

Svar til #69:
Din glødespænding er ret lav, for at røret er garanteret specifikationer indenfor arbejdspunkts variationer mm. skal det ligge mellem 4,75 volt og 5,25 volt. Hvor og hvor præcist er det målt! Asbjørn har nævnt det svage output og den lave forstærkning, det stemmer godt med lav gløde emmision. Prøv evt at køre trinet over en vario trafo, skru op til glødespændingen er ok (svarende til ca 250 V AC) og se om fænomet evt forsvinder. Glødekredsen trækker 10-15 A så der skal kun 100 mOhm ekstra tabsmodstand i glødekredsen før glødespændingen falder med en volt, check glødekredsen for dårlig forbindelse!
vh erik

Svar til #1:
Når effekten falder efter nogle minutter - sker det så i et hug eller langsomt ? Står metrene og "blafrer" lidt i overgangen mellem OK og defekt ?
mvh
søren

Svar til #71:
Nej det sker helt stille og roligt uden spring og faldet begynder efter en 4 - 5 min. drift.

Jeg fandt i øvrigt en trimmenøgle, som passer i kernerne på indgangspolerne. Spolen til 40 meter (L3) er i fin 'resonans', okay lidt bred, men tilsyneladende ok.

Svar til #70:
Ja den ligger lige lidt i underkanten med sine godt 4,52V, men til gengæld ligger den konstant i hele forløbet, målt på selve soklen.
Jeg har desværre ikke adgang til en 'vario trafo', men udgangseffekten i 'kold tilstand' rækker fint, så må de 4,52V også række ;-).

Jeg har målt lidt efter med min egen driver hvor jeg føler jeg har lidt mere styr på tingene, måske var jeg lidt 'for hurtig', da jeg i første omgang testede med 706-eren i starten.

Ved kold og som den var før fejlen opstod:
(En kort test af hensyn til min DL).

Output: 125W.
Input: 18W.
Anodestrøm: 200mA.
Gitter: 47 - 50mA.

Strømmålingerne er målt på det interne instrument.
Output/input er målt på Birden.

Jan :-).

Svar til #73:
Har du prøvet at måle med andet end birden ?
Bare en tanke.

Svar til #1:

Hej

Hvis du har mulighed for det, så lav et stykke coax med nye stik, hæng en dipol til 28 mhz ud af vinduet og så prøv med den. Problemet kan opstå hvis du har traps i din antenne, eller et af dine stik har det dårligt, men det kan også være din balun. Så prøv det med dipolen, så får du udelukket dine stik, kabel, antenne samt balun. :-)

73 Per

Svar til #73:
I dit #1 omtaler du en tuner.
Hvad er det for en antenne du bruger, og hvilket fødekabel?

Er det en dipol, født med coax, kan trinet udmærket afstemmes uden tuneren.
Det vil minimere fejlmulighederne.

Svar til #74:
Nej jeg har kun Birden at måle med og 2 prober (2 - 30 MHz.) 250W og 50W. Jeg har jo kørt med min SB1000 og Birden i noget der ligner 2 år nu og jeg syntes det hele på nær den nye fejl, at det opfører sig som det plejer, såå..

Svar til #75:
Hej Per :-).

Min antenne er en øhhh, næsten 10m høj lodret pind med spole på + 4 'jordradialer'. Den ligger fint med SWR (omkring 1,5 - 2) også uden ATU, men nu have jeg en ATU i forvejen, så lige for at 'tage det sidste', såå. Antennen reagerer fint og som den altid har gjort i lang tid og SWR ændre sig ikke under testforløbet, heller ikke med de 40W fra driveren direkte, så jeg tror bestemt ikke det er den ende det er galt i.

Hov... Det var næsten også et svar til Allan #76 :-).

Svar til #78:
Efter at have fulgt med de seneste dage, tror jeg ikke det trin fejler noget som helst.

Hvordan ser det ud, hvis du kører med trinnet, som det er beregnet, nemlig intermitterende drift? Det er ikke beregnet til kontinuert sending, heller ikke med lav effekt.

Hvor meget PEP effekt får du ud ved telefoni ( SSB) med 100 W PEP ind i trinnet, og hvad PEP effekt får du ved CW? Og jeg mener 100 W , ikke 30 eller 40 W.

Hvis det giver, skal vi sige, 800 W PEP ved almindelig tale i et minut efterfulgt af en pause på et minut, er det som det skal være. Det samme gør sig gældende, hvis du sender, skal vi sige, 30 sekunders CW og holder en pause på 30 sekunder.

Du er for så vidt velkommen til at stille i Allerød med et samlet og køreklart trin. Så skal jeg gerne hælde 100 W ind i det og måle hvad der kommer ud i en dummyload der er stor nok og som er både er 50 og Ohm. Og nej: Jeg vil IKKE rode i trinnet.

Og bonusinfo om PEP effekt. Har vi en PEP effekt på 1000 W er middeleffekten omkring 100 W, måske 120 W med kompressor, og det er det, alle amatør PA-trin er dimensioneret til.

mvh

Jørgen

Svar til #79:
Hej Jørgen og takker for tilbud :-).

Jeg køre kun kontinuert for at fejlen viser sig hurtigere, ved SSB drift tager det blot lidt længere tid før den opstår.

Den beskrevne fejl med at effekten langsomt drysser ned, er pludselig opstået, for sådan har det ikke gjort før i de snart 2 år jeg har brugt det, det er problemet i en nøddeskal .

Jan :-).

Svar til #80:

Send lige en PM til mig.

Svar til #80:
Jeg har fået 2 tilbud om reparations hjælp.

Dem vil jeg prøve, da jeg føler at jeg ikke selv kan komme videre med de muligheder, viden og udstyr jeg har.

Hvis de ikke kan løse problemet, så vil jeg sætte det gode PA-trin til salg her på BG som værende defekt, måske er der en 'ildsjæl' med bedre viden og energi end jeg er i besiddelse af, som vil gå om bord i det.

Så inden jeg bliver alt for 'berømt' her på BG, jeg kan jo ikke lukke tråden, men så vil jeg trække mig tilbage herfra og sige tak for udvist deltagelse og hjælp.

Bedste 73 Jan OZ8AO Henne i Hillerød :-).

Svar til #82:
Kører ventilatoren og er der fri passage for køling! Har du eventuelt skiftet den fysiske placering da fejlen opstod; til et varmere sted eller et sted med dårliger ventilation!
Den lavere glødespænding vil, med fast gitterforspænding bringe opstillingen tættere på cut-off, det samme gør stigende temperaturer. På den måde kan en røropstilling aldrig lave termisk runaway, men den kan godt lave en slags termisk cut-off i et sjældent worstcase . Jørgen er også lidt inde på det, at ydelsen kan falde drastisk ved langtids belastning. Så derfor er tilstrækkelig ventilationen vigtig hvis du skal holde ydelsen over en længere periode!
vh erik

Svar til #83:

Hej Erik :-).

Selv om jeg som nævnt har trukket mig tilbage fra tråden, syntes jeg at du da lige skulle ha et svar.

Nej fysisk omkring PA-en er der ikke ændret noget, placeringen er som den altid har været (helt frit) og den indbyggede 'blæser' + en ekstra ekstern, kører fint som de skal, så det kan heller ikke være forklaringen på problemet :-(.

vh Jan :-).

Svar til #84:
Tak for det. Så er der kun en vej, som du allerede har været inde på, der skal en dybere fejlfinding til. Jeg tror alle "nemme" fejl har været luftet her i tråden efterhånden. Pøj pøj med det, og lad os høre lidt om hvad den egentlig fejlede når du har den oppe at køre igen!
vh erik

Svar til #84:
Hvad var det der var lavet ved anodedroslen ?

Svar til #82:
Lykkes det dig at komme til bunds i problemet, må du gerne poste en opdatering/konklusion.

Svar til #78:


Efter at have læst hele tråden, er jeg næsten 100% sikker på at det i dit kabel/stik/antenne du har problemet. Specielt når du nævner der er en spole på "pinden". Prøv bare for at "sjov" at gøre som jeg beskrev. :-)

73 Per

Svar til #86:
Lige med et kort svar :-).

Der var brændt (så underligt ud og sidder tæt ved det varme rør) et smalt bælte midt på den. Når jeg målte på den, sagde den 225 uH. også efter en 'hårtørre opvarmning' så umiddelbar fint nok, men for at være sikker reparerede jeg den og den endte på 217 uH. efter reparationen, men det var heller ikke fejlen :-(.

Svar til #88:
Nix ingen problemer med min fine glasfiberpind med spole, fordi problemet opstår også når jeg tester med 80w på en 'D-Ludvig' (Telewave 50 Ohm 100W), beskrevet i et tidligere indlæg :-).

Svar til #87:
Ja også hvis jeg bliver meget træt af den og sætter den til salg som defekt (meget tæt på) ;-)...

Svar til #91:
Har du haft et scob på hf signalet , og set om bærebølge nu også bliver mindre, en toroid spole hvor du trækker en tråd igennem, og måler på de ca 20 viklinger der vikles om kærnen, så er du sikker på at det ikke er dine instrumenter der snyder dig,

Dan

Svar til #92:
Det var det jeg prøvede at forslå tidligere, jeg er helt enig med dig i at her bør man nok prøve et alternativ til at måle effekten ud af trinnet bare for at udelukke at et gammelt bird instrument ikke er drille nissen..

Svar til #93:
Ja rigtig, jeg lavede min, toroid 20 vindinger, 1000 ohn potmeter og en 50 ohms modstand, det hele i en god metal æske. Den virker meget fint, og er god til at undersøge om hf signalet ikke er ødelagt.!


Dan

Svar til #91:
Der sider en kraft Diode skruet på skillerummet som er mellem Transformer og Pa røret,
Den Diode laver en negativ spænding til røret. prøv at måle om den er defekt

Det kræver ikke at der er spænding på Trinet . på de fleste Multimeter er der en diode tester

Ellers må du vende tilbage

Svar til #92:
Jeg har en øhhh, en 'lille BNC/BNC boks med netop en måleudgang'. Den sidder i antennekablet mellem PA og ATU/antenne og her kan jeg koble et scope på. Signalets amplitude ændring på scopet følger pænt hvad jeg oplever på Birden. I øvrigt et ganske 'pænt og velformet' 7 MHz. signal finder jeg også her i hele testforløbet ;-).

Svar til #95:
Hej Bjarne :-).

Den diode du omtaler er den der frembringer 'bias forspændingen' til rørets katode/glødetråd. Den har 2 tilstande, 25V. ved stanby og 7V ved aktiv. Mine målinger her (som tidligere omtalt) er henholdsvis, 23,5V og 7,2V, så det punkt burde være ok :-).

Svar til #97:
fint ,, hvad med relærene ?

Inde bag ved Bånd Omskifteren sider der afstemning pi led som består af på hver bånd en spole og 2 kondensatorer er de ok , de er ikke ret store ligner karameller , mål dem med en L C meter

De kan tage skade af for meget styring

Svar til #98:
Også som tidligere beskrevet, fint uændret inputsignal målt helt fremme ved røret med fin resonans i L3 (lidt bred men ok), i hele testforløbet.
PS: Har kun interesseret mig for 40 meter delen generelt.

Svar til #99:
Hvis du sender et umoduleret signal til den, og tager anoden af røret og måler på katoden hvad sker de så??, er signalet stabilt.
Mener er det kun bærebølgen der er på katoden og ingen støj på den. !
Hvis de ok, så må du igan med at skifte kondensatore i udgangen, prøv at trykke på kondensatorene, hvis de er bløde er de dårlige, , det er ikle unormalt at de bliver dårlige!
Lad være med at sende 100w til den uden anodespænding, røret kan virke som diode så lav efekt !!!
Dan

Svar til #100:
Indgangs signalet er som nævnt tidligere stabilt i hele testforløbet målt på katoden, men jeg har ikke prøvet at tage anoden af. Jeg lidt bange (uvidende om), hvad der sker med 3kV. forsyningen hvis den kører ubelastet om den så 'ryger til himmels' og ødelægger sig selv ? :-O.

Nå og nej. Jeg er efterhånden (som tidligere nævnt), af den overbevisning, at enten er jeg meget 'Murphy-uheldig' med både det gamle og det nye rør, eller også er det som du skriver, kondensatorerne i anodekredsløbet 'de ser pæne ud ;-)', men jeg har ikke andre 6kV kondensatorer at prøve med, så der hænger jeg lidt :-(.

Svar til #101:
Jan hvor meget falder HV til når du sender

Svar til #101:
Isolatoren til anodedroslen kunne godt finde på at lede både strøm og hf hvis den har været kogt varm. Det sker både med bakelit og glasfiber...

Svar til #101:
Tror ikke at der sker noget uden anoden forbundet, der er stadig belasting via bleder modstandene, og som du beskriver det hele er der ikke meget tilbage, og hvis rørene er dårlige er de også dårlige når du starter, har aldrig set at rør bliver dårlige efter 5 min, enten er de svage eller også virker de. Med det mener jeg forstærkningen ændrer sig ikke på den måde.!
Jeg ville skaffe de kondensatore og prøve med dem,
Dem jeg har mistanke til er dem der ligner små tønder !
Det er set før at de bliver dårlige,


Youtube har flere videoer om renovering af patrin, der er mange gode råd.
Dan

Svar til #101:
Opfører plate og load sig anderledes nu end da fejlen opstod?

Svar til #103:
Du har ret, måske det er det materiale droslen er viklet på, prøv med en kobber bue af tråd på ca 13 cm, så slipper du for at vikle droslen,
Buk tråden i et U , !

Ellers søg på SB 220 på youtube, der er mange hits.og der er ikke meget forskel på de patrin
Mvh
Dan

Svar til #82:

Mine egne vise ord...
Livet er for kort til at rode med gamle sure PA-trin ;-)..

Sagt på en anden måde, så har jeg jo også andre gøremål, som skal passes.

Så enten gør jeg det ene eller 'det andet', når vejret eller noget andet vrøvl bliver bedre.

Igen som tidlige skrevet, så takker jeg for deltagelse og hjælp og jeg vender først tilbage til tråden her, når jeg har 'noget fornuftigt' at skrive..

Vy de bedste 73 og takker, Jan :-).