SWL-1455khz

Hejsa.

Jeg scannede mellembølgebåndet for radiofoni, med dongle og worldbandreciever. Jeg fandt en station på 1455khz +/- Jeg ikke kan finde i frekvenslister jeg har over MW i Europa, mellemøsten, og Afrika.

Den taler engelsk og spiller Arabisk musik, jeg associere det med " Libanesisk "

Kan den sende fra Engelsk station??

LW:

Her kunne jeg modtage 2 stationer 194khz og 225khz.

Hvor langt væk skal et SWL signal være på MW før man egentligt synes det er en DX?

Svar til #1:
225 KHz er en ret kraftig Polsk radio, den sender som regel ret god musik, de andre du nævner tror jeg er pirater. Det er ikke nogen jeg har hørt og de er heller ikke på cloudmaster.

Svar til #1:
Ku' være den i London med 125 kW https://www.mwlist.org/mwlist_quick_and_easy.php ?area=1&kHz=1458

Svar til #3:

Det er Lyca-radio jeg har på 1458khz, iflg. bandscopet.


Den gamle Sony SW55 er nok lidt ude af justering, men den vinder på performance på MW mod en v3 dongle, den har ingen følsomhed, så den er ikke egnet til DXing i mine øjne.
Tak for info :-)

Svar til #1:

Du kan evt. sammenligne med en WebSDR radio for at finde ud af om den er stærkere eller svagere der:

Kan høres:
http://websdr.ewi.utwente.nl:8901/?tune=198am

Kan høres:
http://websdr.ewi.utwente.nl:8901/?tune=225am

Kan ikke høres kl. 17.15:
http://websdr.ewi.utwente.nl:8901/?tune=1458am

Der er en svag langbølgestation her:

http://websdr.ewi.utwente.nl:8901/?tune=153am

.

Andre WebSDR:
http://www.websdr.org/

-

Jeg har desværre ikke noget svar på en DX definition.

Svar til #1 på:

"Hvor langt væk skal et SWL signal være på MW før man egentligt synes det er en DX?"

Jeg stillede spørgsmålet til nogle radioamatører - de sagde at MW/MB-stationen skal være på en andet kontinent - fx:
Nordamerika
Sydamerika
Mellemøsten
Asien
Australien
Antarktis

Svar til #6:


Har QSL kort fra Radio Luxembourg. Det var stort for mig.

Svar til #1:
Hej Jan,
Jeg synes også, at det er spændende, at lytte til SWL.

Men jeg rammer også "muren" mht. hvem "afsenderen" er.
Heldigvis kan man ofte "google" frekvensaflæsningen og jeg oplever også, at radiostationerne jævnligt nævner deres "kaldesignal".

På LW evner jeg efterhånden kun, at opfange kvarterets diverse "Temu"-mobilladere, varmepumper og solcelle-invertere :)
Så min gamle LL-radio med LW og MW ferritstangs pejleantenne, er efterhånden den, der trækker flest stationer hjem på LW-båndet.

Så hvis man vil opdage nye spændende stationer på LW, så ville en drejebar- og afstemt loop-antenne måske være sagen?
Men desværre bøvlet, at benytte i praksis.

Lidt O.T. (men forhåbentligt stadig relevant)
Nogle gode idéer til en god SWL-lytteantenne?
Den skal naturligvis opfylde alle de krav, som man bør forvente af en virkelig god antenne:
1) Den skal være billig
2) Man skal selv- og nemt kunne bygge den
3) Den må ikke kunne ses (ret meget)
4) Den må ikke hænge (virkelig) højt.
5) Og den må ikke fylde meget (villagrund)
:)

Mit eget bud ville være en udspændt tråd-antenne med en 1:9 unun og et spyd i jorden? - Måske forsat dårlig til LW-SWL, men all-round til at alt det andet?

Vy 73 de OZ0LTT

Svar til #8:
Jeg har længe ledt efter en balanceret forstærker til en loopantenne, og nu tror jeg at jeg har fundet den: RadCom nr. 8, 2021: Meget balanceret, meget lav indgangsimpedans. Det ser i det hele taget ud til at være en velgennemtænkt konstruktion, netop beregnet til modtagelse af frekvensområdet fra under 100 kHz til over 30 MHz.

Jeg ville prøve at simulere den i LTspiceXVII, der nu er gratis, men det har jeg opgivet: Programmet er totalt in-intuitivt, jeg kan ikke finde ud af at rotere og spejle komponenter, modstandssymbolerne er grimme, ledningsforbindelser er vanskelige at afsætte, og vigtigst: Der er næsten ikke nogen medfølgende transistormodeller, f.eks. ikke nogen BFR96. I stedet planlægger jeg at bygge den i den virkelige verden - hvis det nogensinde bliver til noget...

73, OZ7S Sven

Svar til #9:

Hej Sven

Jeg tror dette er den bedste loop-antenneforstærker - patentet burde være udløbet - hvad siger du til den?:

Med diagrammer - ikke testet, men er aktiv og bredbåndet. I stedet for en ferritantenne kan en fx to gange en vinding anvendes (loop/ramme-antenne). Der skal dog være en skærm mellem de to viklinger - fx 2 gange 75 ohm satellit antennekabel med opskummet isolation - eller RG-174 (tyndt).

Skærmene skal være brudt i "toppen" af loop/rammeantennen.

Hvis man skal kunne modtage op til fx 3 eller 60 MHz kunne man som op-amp anvende LMH6647 (RRIO op-amp 55MHz-3dB 650uA eller LMH6723 370MHz-3dB 1mA) datablade:
https://www.ti.com/lit/ds/symlink/lmh6647.pdf
https://www.ti.com/lit/ds/symlink/lmh6723.pdf

Bredbånds ferrit/loop/rammeantenne VLF/langbølge/mellembølge/kortbølge-antenne:

Mar. 22, 1994, The positive feedback provided by the feedback current lowers the antenna impedance which, in turn, increases the effective area of the antenna:
https://patentimages.storage.googleapis.com/pdfs /US5296866.pdf
backup:
https://web.archive.org/web/20231220124431/https ://patentimages.storage.googleapis.com/p dfs/US5296866.pdf
Citat: "...
The outstanding stability of this active antenna
...
The reason why an antenna with regeneration has greater sensitivity than one without regeneration may be understood in terms of the concept of antenna “effective area.”
...
It is yet another object of this invention to provide an improved broadband active antenna system.
...
It is desirable to have a very sensitive antenna for the purpose of detecting low level fields, e.g., low level magnetic fields. It is also desirable to have this sensitive antenna exhibit a broadband frequency characteristic for, among other reasons, to satisfy the requirements of modern, fast-Fourier transform data analysis instruments, where it is often advantageous to analyze broad-band signals rather than single-frequency or narrow hand signals. For example, the antennas commonly employed for sensing ELF magnetic fields consist of search coils comprised of several thousand turns of copper wire wound around high permeability, low loss cores, such as ferrite rods.
..."

Den øverste R6 i figure 1 diagrammet skal formentlig være R8 (reference resistor).

-

Mon denne grænse også gælder for modtage loop/rammeantenne? Signal/støj-mæssigt?:

http://www.aa5tb.com/loop.html
backup:
https://web.archive.org/web/20181215224303/http: //www.aa5tb.com/loop.html
Citat: "...
I have built small transmitting loop antennas for frequencies ranging from 3.5 to 450 MHz. The practical upper frequency limit for a true and efficient small loop appears to be about 60 MHz.
...

Svar til #9:

" Jeg ville prøve at simulere den i LTspiceXVII, der nu er gratis, men det har jeg opgivet: Programmet er totalt in-intuitivt, jeg kan ikke finde ud af at rotere og spejle komponenter, modstandssymbolerne er grimme, ledningsforbindelser er vanskelige at afsætte, og vigtigst: Der er næsten ikke nogen medfølgende transistormodeller, f.eks. ikke nogen BFR96..."

Kig på:
https://groups.io/g/LTspice/message/24928
Citat: "...
this is a BFR96 model from the Philips website:
..."

(anvendt søgning: https://www.google.com/search?q=BFR96+spice-mode l )

Mulig interessant gruppe?; ca. 47.000 medlemmer:

This group is dedicated to LTspice:
https://groups.io/g/LTspice
Citat: "...
Downloadable versions for PC/Windows/Linux or Windows emulator:
* LTspice64 ver. 24.1.4, February 2025, newest version, use with extreme caution
* LTspice64Beta ver. 24.1.0 Beta Test, November 2024 - no longer available
* LTspice64 ver. 24.0.12, April 2024, without the new major bugs
* LTspice64 ver. 17.1.15, November 2023
* LTspiceIV ver. 4.x.x, runs on Windows XP too
..."

Svar til #9:

Hej

LTspice er nu ikke så umulig, som du forsøger at gøre den til, ligesom det er fuldt ud muligt at importere komponentmodeller.
Til info: Man roterer en komponent med Ctrl-r.

Der findes faktisk en bog til LTspice (LTspice® for Linear Circuits). Den er til gengæld ikke gratis!
LT-spice kan rigtig mange ting, men RF simulering er op ad bakke!!

Hvis du har mod på at lære nyt, kan jeg anbefale QucsStudio https://qucsstudio.de/.

Programmet er kraftigt inspireret af Keysights ADS, og det er jo ikke så ringe endda!
Det er gratis, men de modtager gerne donationer :-)

Den oprindelige version af Qucs (https://qucs.sourceforge.net/), ser ikke ud til at blive vedligeholdt, MEN der er et righoldigt bibliotek af eksempler på deres hjemmeside:
https://qucs.sourceforge.net/examples.html

Venligst se også mit indlæg fra 2018, hvor jeg bl.a. henviser til import af Spice modeller.:
https://www.brugtgrej.dk/forum.php?mode=thread&o bj=71590

Dokumentet, der beskriver designet af en L bånds forstærker ved hjælp af Qucs (og QucsStudio), og som jeg henviste til i 2018 indlægget, er desværre ikke længere tilgængeligt, men send mig en PM, så vil jeg sende det til dig. Dokumentet er en rigtig god starter!

Edit: Glenn fandt et fungerende link :-)
Se nedenfor i #13.

Mvh
Hans-Jørgen

Svar til #12:

archive.org er din "ven" - nogle gange skal man gå et godt stykke tilbage i historikken for at finde en brugbar backup:

https://web.archive.org/web/20180613174234/http: //dd6um.darc.de/QucsStudio/RF%20L%20Band %20Amplifier%20Design%20using%20QucsStud io%20Tutorial.pdf

https://web.archive.org/web/20240704045005/https ://www.gunthard-kraus.de/qucsstudio/Tuto rial_English.pdf

https://web.archive.org/web/20250302122513/http: //www.gunthard-kraus.de/qucsstudio/Tutor ial_part%202_HB.pdf

-

"Simuleringsgiganternes kamp" (PS: Jeg har ingen mening om det pt - viderefomidler blot diskussionslink):

2011, ltspice v/s QUCS simulator:
https://groups.io/g/LTspice/topic/ltspice_v_s_qu cs_simulator/50197998
Citat: "...
As with most things in life, you choose the best tool for the job if you are able. For some jobs, there are better tools than LTspice. For some of the work I do, much of which is RF, QUCS is more suitable: has more features, more analysis types, better postprocessing. Would I use it for device modelling, audio, SMPS, or what-if behavioural modelling? Of course not. For those, LTspice wins easily. On the other hand, if I were more fluent in Verilog-A, perhaps the latter case would be a draw.
..."

Svar til #13:

Tak Glenn :-)

Det sidste link du henviser til er fra 2011, og refererer til den oprindelige version af Qucs, så det er ikke længere særlig relevant.

Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at LTspice IKKE er RF-venligt, for nu at sige det pænt.

Mvh
Hans-Jørgen

Svar til #10:
De to op-amp'er LMH6647 og LMH6723 ser ikke så velegnede ud: De udmærker sig ved et stort frekvensområde, hvis de anvendes korrekt, men de er meget laveffekt typer, ikke så brugbare til mit formål med kun en enkelt vinding, 1 meter diameter, u-tunet, loop, som den i RadCom.

Det USAnske patent er rettet imod en ferritstav med mange tusinde vindinger og meget lave frekvenser. Det minder mest om en Q-multiplier, hvor tilbagekoblingen er udført med en masse op-amp'er, der kravler rundt på hinanden.

AA5TBs side omhandler kun tunede loopantenner, så den er ikke interessant i denne forbindelse. I øvrigt har OZ7SN og jeg i snart ti år bygget på en afstemt loopantenne til ca. 10-30 MHz. Det er ikke rigtig lykkedes endnu med et fornuftigt resultat; men den kan lave en masse EMC...

73, OZ7S Sven

Svar til #12:
Forfatteren fra RadCom har faktisk brugt QUCS til simulering.

Jeg kan stadig ikke rotere og spejlvende komponenter i LTspice: For at kunne det skal komponenten være sprited: Fra manualen: "Note this is grayed out when there are no objects sprited". Hvad sprited så end er...

73, OZ7S Sven

Svar til #16:

Hej Sven

Læs det her:

2007, LT spice 'sprite'?:
https://maker.pro/forums/threads/lt-spice-sprite .104877/
Citat: "...
What in the world is 'sprited' and how do I 'sprite' a component so that I can rotate it?
...
Click on the Move icon and than click on the component you want to rotate. After that rotate component with Ctrl+R.
For mirroring component Ctrl+E.
...
The program's author probably wrote that documentation and was thinking a little too technically when he did so -- for the average user the description would definitely not be particularly clear!
..."

https://en.wikipedia.org/wiki/Sprite_(computer_g raphics)
Citat: "...
In computer graphics, a sprite is a two-dimensional bitmap that is integrated into a larger scene, most often in a 2D video game. Originally, the term sprite referred to fixed-sized objects composited together, by hardware, with a background.[1] Use of the term has since become more general.
..."

Svar til #16:

"Click on the Move icon and than click on the component you
want to rotate.After that rotate component with Ctrl+R.
For mirroring component Ctrl+E."

"Move icon" er det store håndsymbol i menulinien øverst.

/Hans-Jørgen

Svar til #8:



Lidt O.T. (men forhåbentligt stadig relevant)
Nogle gode idéer til en god SWL-lytteantenne?
Den skal naturligvis opfylde alle de krav, som man bør forvente af en virkelig god antenne:
1) Den skal være billig
2) Man skal selv- og nemt kunne bygge den
3) Den må ikke kunne ses (ret meget)
4) Den må ikke hænge (virkelig) højt.
5) Og den må ikke fylde meget (villagrund)

Det er det typiske antenne-dillemma. Lille usynlig antenne m/ optibeam gain. Den findes nok i et andet solsystem.

Hvis den skal have små dimensioner så er det kun magnetic-loop eller en aktiv loop at nævne men den er nok ikke billig selvom man kan bygge ud af skrotdele.
Hvis man ikke kan bukke et tynd metalrør og vil spare penge kan man benytte noget koaxialkabel.
En drejekondensator koster penge også selvom der kun skal lyttes eller køres QRP.
Den aktive loop burde man kunne bygge selv, billigere end en magnetic loop.
En wireantenne med en billig balun er det billigste, loop'en kan man nok have ude på sin villaterrasse uden det generer naboskabet. At have ledninger til at flagre oppe over taghøjde kan nok blive et problem i nogle villakvarterer.

En aktiv loop kan have et godt signal / noise forhold og jeg mener man burde kunne bygge den for 500-1000kr. Jeg har desværre ikke tegninger til sådan een.

Svar til #19:

Tip til de der måtte få lyst til, at bygge en loop antenne med kobberrør:

Jeg byggede en sådan for mange år siden, hvor jeg tog en 22mm spånplade som jeg tegnede en cirkel på (med antennens ønskede indvendige diameter).
Så skruede jeg en h....... masse skruer i pladen langs denne cirkel, som jeg lod stikke 12-14 mm op, og voila: Jeg havde et bukkeværktøj :-)
Et 10 mm kobberrør bukket med denne skabelon, bliver altså pænt rundt.
Og det er simpelt, billigt og nemt.

Ps.: Fyld røret op med fint sand. Så er man sikker på, at det ikke kollapser, når man bukker det.

/Hans-Jørgen

Svar til #18:
Ja, minsandten... det, der foolede mig var, at komponenten fiser rundt på pladen, når den (komponenten, altså...) er klikket med Move icon'en, altså når musen derefter skal pege på roter eller spejlvend. Mere stillestående med f.eks. .

73, OZ7S Sven

Svar til #19:
Ha! Jeg fandt (naturligvis...) en Youtube video med netop den forstærker, jeg kikker på: https://www.youtube.com/watch?v=XNr5Ful8YGg

Tre meter rør, går ifølge RadCom artiklen ned under langbølge i frekvens, fylder ikke meget.

73, OZ7S Sven

Svar til #22:
Hej Sven m.fl.
Tak for input.
Jeg har altid betragtet aktive antenner som noget, man kun finder i kuponkataloger, men konstruktionen tiltaler mig og er skam igang med, at lodde noget sammen. :)

Der findes flere versioner, men jeg er gået efter dén version med jordet basis og et efterfølgende drivertrin med en kombination af emittermodstand og emitterdegeneration, da jeg synes at den giver bedst mulig mening ifm. ønsket om lav-Z og efterfølgende "kontrolleret power" til at drive balunen: Nærmest en omvendt kaskodeforstærker :)

Tanken om BFR91 er naturligvis spændende, men arbejdspunkterne skal muligvis gen-tænkes. For jf. mine DC-beregninger, så kan man let overskride kollektorstrømme på over 35 mA; især afhængig af, hvordan balunen vikles.

Vy 73 de OZ0LTT