Utætte kabler

Normalt vil man gerne have kabler med mindst mulige tab. Der findes dog kabler som er gjort utætte. De bruges i stor udstrækning hvor brug af håndholdt udstyr er vanskeligt eks. betonbygninger eller større skibe. man placerer en repeater midt i området, trækker et eller flere kabler, er der rum man ikke ønsker god dækning fortsætter men med almindelig kabel. alle kabler skal afsluttes med en lille slutmodstand ( Lille ja. - der er jo begrænset effekt tilbage.

Svar til #1:
https://en.wikipedia.org/wiki/Leaky_feeder

Svar til #1:
DMT sælger dem, så mon ikke de kan give lidt rådgivning omkring dem?

/Daniel

Svar til #1:
Yderligere bonusinfo:

Radierende kabel er meget anvendt ved tilvejebringelse af mobil-/radiodækning i tunneller, hvor man har brug for en jævn fordeling af et relativt kraftigt signal, fx for at overkomme skærmdæmpningen i en togvogn. I sådan en situation er det uhensigtsmæssigt at bruge diskrete antenner, da der ville skulle bruges alt for mange for at undgå "døde zoner." Man kan derfor se radierende kabel (leaky feeder) som en "distribueret antenne", der stråler i hele længderetningen. I praksis er der tale om hardline af størrelse 7/8" og opefter, hvor der i et givent interval er fræset huller i skærmen, der tillader signalet at "lække".


Der er tre primære parametre som karakteriserer et radierende kabel:

- Dæmpning pr. meter som ved ordinært koakskabel
- Koblingstabet C95 og C50
- Designfrekvensområdet hvor ovenstående gælder


Den første og den sidste parameter er nærmest selvforklarende. Koblingstabet er defineret som målt med en isotropantenne i en afstand af 2 meter fra kablet. Det rangerer typisk fra 55 til 75 dB og er at betragte som det vi normalt kalder antennegain. Tallet skal dog i så fald være negativt, og ses som et antennegain på fx -57 dB. Det lyder måske ubrugeligt, men det er det ikke, da afstanden fra fx en mobilbruger til kablet er ganske kort i en tunnel, og selve signalet der sendes ind i kablet er relativt kraftig, fx 40 dBm (10 Watt).

C95 henviser populært sagt til 95 % sandsynlighed for at det angivne tab er gældende -- tilsvarende 50 % for C50. Det er et spørgsmål om hvor sikkert systemet skal være; fx kritisk kommunikation vs. almindeligt offentligt mobilbet, underholdningsradio m.m.


Eksempel:
+40 dBm, sendesignal
-57 dB, C95 koblingstab
-7 dB, kabeltab 1000 meter ude
-15 dB, antennegain hos brugeren samt diverse tab
-20 dB, dæmpning i tog
= -59 dBm modtaget signal -- hvilket er ganske fint til fx GSM.


Der er flere forskellige begrænsninger man skal tage hensyn til når man anvender radierende kabel -- fx i tunnelmundingerne hvor man enten terminerer kabler i en dummyload, eller monterer en antenne der giver lidt dækning udenfor tunnellen, hvis man ønsker dette.

Svar til #1:
Før min pension, var jeg ansat ved KBH Energi, hvor jeg vedligeholdt deres LMR Radiosystem med 9 uhf og 3 4m kanaler, med 120 CQF9000 basestationer fordelt over Nordsjælland. Med næsten 500 mobiler enheder tilsluttet.
Når man skulle lægge nye højspændingskabler havde man et trækspil, hvor man havde radioforbindelse, således at man kunne stoppe trækket, for at undgå at ødelægge kablet under træk. Jeg var dengang nede i Øresundstunnellen, helt ude ved jernpladen hvor vandet var udenfor. Her trak vi "Radierende Kabel " med direkte huller i skærmen, så man kunne kommunikere med hinanden under kabeltræk. Uden dette kabel var rækkevidden med UHF WT på under 150m i service tunellen.

Det er det samme kabel du kan se under storebælt, Øresund, samt Metroen i København, til brug for Telefoni, GSM-R, og Sine radioer for Politi og Redningsberedskab.

Vy 73 de OZ1FBV Erik