oc 44 transistorer

hvad kan man lave af sjove projekter med dem?

Svar til #1:
Hvordan definrer du 'sjov' Kan være jeg har nogle OC 44'er liggende.

vy 73

Henry, 1uf - ou5t

Svar til #1:

Det samme som med alle andre transistorer når man tager hensyn til dens begrænsning.
Data: OC45: Vce0 (max) =- 15V, Vcbo =- 15V, HFE = 50, Ic =- 10mA, ICBO = 10uA, P = 83mW, ft = 6MHz, Cobo = 10pF

Det er vel nærmest nogle man har liggende for at mindes de gode gamle dage.

MVH OZ5ZI

Svar til #3: Ja men dog!!! Denne fine "hermanium" sag kan sagtens bruges som lokaloscillator på meget højere frekvemser end det OC5ZI antyder. Jeg sidder her med køkkenrullen frem og bliver ved med at tørre øjne over at der er nogen der efterlyser en "sjov" projekt med sådan en klenodie. Men alt andet lige så kan man godt lave en trådløs mikrofon der lever af en 3 volts lithium celle i et par uger. Men husk at pakke glashuset ind så den ikke får øje på en lavenergipære. Hvis der er den mindste rids i glasset så vil man ikke kunne høre andet end summen af de pærer. God fornøjelse!

Svar til #1:
Hej Christoffer

Du kunne overveje at forære dem til: http://www.rfr.dk/museum.asp - de kan måske få glæde af dem.

73 de Brian

Svar til #4:
fakstisk har jeg lige genoplevet min gamle trådløs mikrofon fra
50erne - med at erstatter d. oprindelige CK722 med en tilfældige
gamle xstr .. mine børnebørn syntes det var sjove at bruge

Svar til #1:
Det samme som med alle andre gamle germanium transistor. Det er lige så sarte overfor statisk elektricitet som tidlig CMOS kredse. Max lodde temperatur er også noget lavere end moderne transistor, så de skal helst loddes med længst mulig ben og noget varmeafledende på benene mens du lodder. Ældre elektronik bøger har mange fine Ge transistor konstruktioner, lånes på biblioteket - eller købes pt. her på Brugtgrej. Moderne ge transistor findes også, men det ved andre mere om.
Vh erik

Svar til #5:
Jeg må støtte Brian i hans forslag, bl.a. fordi OC44, ifølge mine informationer, faktisk har været produceret i Danmark under navnet OC44K.

MÃ¥ske nogen her ved mere om den sag?

Svar til #8:
Den første LF forstærker, jeg byggede, indeholdt sådan et par stykker, og sluttede vist med et par AD149 tror jeg.

oz7iy Erling

Svar til #9:
Lidt historie fra Transistor Museum http://semiconductormuseum.com/HistoricProfiles /Raytheon_TransAtlantic_Transmitter_Prof ile_Index.htm
vh erik

Svar til #4:
Hej Istvan.

Jeg er nu ikke så pessimistisk men jeg synes man skal gemme sådan nogle klenodier, højst bruge dem som reservedele i gamle radioer:-)

MVH OZ5ZI

Svar til #1:
Mellem 1970 og 75, kunne man købe et radiobyggesæt, som var fremstillet i England og det hed: Radionic
Det var med akrylplader, som havde 3/4 inch hulafstand og alle komponenter var mont. på sokler med gevindben (6BA thread).
Det største og dyreste sæt kostede dengang ca. 450,-kr. og det var helt eminent og af god kvalitet.
Man kunne bygge div. simple krystal- og transistormodtagere og toppen var en rigtig superheterodynmodtager (til LB og MB !).
Der var en 250mW udgangsforstærker med AC128 Push / Pull
Jeg husker, at transistorerne hed OC44 og 45 - de var med metalhus og af PNP-typen.
De oprindelige OC44/45 var med glashus og sortmalet og disse kostede i 1957, den nette sum af 350,-kr. i vore dages mønt pr. stk. !

Vh.
Steen

Svar til #1:
Jeg har gemt mine ger-typer, fordi man nogle gange har brug for den lave B-E spænding. For eksempel i et strømbegrænserkredsløb.
Aktuelt er jeg ved at lave en lys-styringsbox til anhængertrækket på min bil. Alt på bilen er computerstyret, så anhængerlysene må ikke belaste noget.
For at beskytte pwr transistorerne sidder der nogle strømbegrænsere, til det formål er for eks. AC128 perfekt. Det giver mindre tab i målemodstanden, som derved kan gøres mindre. Samme gør sig gældende i min lab-strømforsyning.
Det kunne også være OC XX, men nu har jeg en del ACxxx typer, så jeg bruger løs af dem.
Endeligt er der jo max nostalgi i dem på minimum plads.

Svar til #:
Hej...
Jeg har ikke selv oplevet det, men det siges, at i gamle dage havde et problem med ældre radio og tv... Når bagpladen blev taget af og arbejdslampen lyste ind i kassen. så ændrede disse glastransistorer data... Malingen var ofte skallet af..

Svar til #14:
Man kan faktisk lave en udmærket fototransistor med disse ved at skrabe lakken af, De går helt on hvis de får lys.

Svar til #15:
det skal prøves! tak!

Svar til #15:
I 1961 fik jeg Fysikernålen i bronze ;-)
For et apparat der tændte en pære når man lyste på det.
Indmaden var en OC70 med lakken skrabet af , et glødestrømsrelæ fra en ophugget radio og et batteri.
Dengang kostede en OC70 5 kr hos Victory i Odense - jeg fik dengang 2,5 kr i timen som cykelbud.
Mon ikke man ville opnå bedre resultater (større lysfølsomhed) med f.eks. en BC107 hvor man saver enden af metalhuset ?

Svar til #17:
Fordelen ved at bruge de gamle glashuse er jo at selve halvlederelementet bliver i sine besykttede omgivelser. Saver man toppen af et metalhus, ja så er der jo fri adgang for ilt og andet der kan ødelægge elementet. Nutidens afløser for den alternative fotoføler er jo en almindelig LED, der skal heller ingen indgreb til.

Svar til #18: Du har helt ret !

Svar til #18:
2N3055 denne store knold.... har du evt en defekt (ny kan også anvendes) så sav toppen af... og du kan bruge den som solfanger... Jeg husker ikke lige hvor meget strøm den kan give..

Svar til #20:
I musiker kredse er disse gamle germaniummer meget efterspurgt til forstærkere og effekter af forskellig slags..:-)

Svar til #21:
Det lyder spændende, ved du hvorfor ?
Umiddelbart kommer man jo til at tænke på den blødere røragtige lyd , men også større støjtal.

Svar til #22:
Hovedsageligt fordi effekter i gamle dag blev lavet med disse transistorer, og mange mener at lyden fra 50 og fremefter er den "rigtige".

Og det er jo netop ikke ren og klar vellyd man vil have frem med overdrive og distortioneffekter, så støjtal og linearitet er af mindre betydning.

Jeg kan dog ikke påstå at jeg kan høre forskel på en germanium eller en moderne effekt..:-)

Svar til #23:
Du har ret i at de blev brugt meget i gamle "pedaler". Bl.a. i Fuzz box, Octavia samt Dallas Rangemaster.

Jeg har heldigvis nogen tilovers til eget brug & synes at lyden er "blødere" med germanium end silicium transistorer. Ellers er disse gamle transistorer efterhånden ved at være svære at få fat på, så man skal ikke ødelægge dem for sjov ( min mening ).

Til #1:
Der er lidt inspiration her hvis du vil rode med musik grej.

m.v.h.

Svar til #1:

Glemte lige at sætte linket ind,
http://www.geofex.com/