Fremstilling af PCB derhjemme (igen!)

Hej,

Som andre tidligere har nævnt i fx. denne tråd: http://ham.brugtgrej.dk/forum.php?mode=thread&o bj=10045, er jeg interesseret i at fremstille mine egne print derhjemme.

Jeg har opdaget noget som hedder 'PCB Fab-In-A-Box', som jeg synes lyder meget tiltalende. Især de tre ting, 1:at man ikke behøver at bruge strygejerns-metoden, men kan køre printet igennem en laminator, 2: at man kan ætse printet på (ca.) et minut med en stump grydesvamp, og derved minimere brugen af kemikalier, 3: at jeg ikke skal bruge plads til en masse apparater såsom ætsemaskine, fremkalder, mm...
Hvis der er nogen herinde som har prøvet den, vil jeg være meget interesseret i at høre hvordan resultatet blev.

Her er nogle sider med information om Fab-In-A-Box:
http://www.coolcomponents.co.uk/catalog/product _info.php?products_id=319", http://www.pulsarprofx.com/pcbfx/main_site/page s/
og en 'vejledning' her: http://www.instructables.com/id/Sponge-Ferric-C hloride-Method-Etch-Circuit-Bo/

Jeg har sendt en mail til El-Supply, og håber de vil tage den til Danmark, så det bliver lettere at købe den for os private.
-Sker det at jeg selv får fat i den, vil jeg selvfølgelig fortælle om hvordan det er gået. Jeg har ikke en PC selv, men i stedet en (PowerPC baseret) Mac, hvilket betyder at jeg selv må lave print-udlægningen (eller et program dertil), så der er mange forhindringer der skal overvindes...

Svar til #1:
Det ser såmænd ikke meget anderledes ud end "srtygejernsmetoden".
Jeg har set på nettet, at der er nogle der bruger en ombygget laminator istedet for strygejern, og de nævner jo også i annoncen, at de ikke pt kan skaffe laminatoren, og at man i mellemtiden kan bruge et strygejern.
Ætsning på et minut.. Den holder ved saltsyre / brintoverilte metoden, ellers ikke. De bruger Ferrichlorid, og der skal dæl'me børstes noget med svampen for at gøre det så hurtigt.
Summa sumarum, jeg holder mig til den "gamle" metode lidt endnu. Den her beskrevne er så at sige identisk :-)
Mvh Ebbe

Svar til #2:

Ja, i bund og grund er det jo samme principper. Jeg har også kigget lidt på nogle som har lavet deres inkjet printer om, så den printer med ætsefast blæk. Det er en interessant idé.
For det meste ser det ud til at Epson er den foretrukne printertype til dette (jeg har set én Lexmark og mærkeligt nok ingen Canon).
Man skal dog stadig varme blækket, så det sitter fast på kobberet (som selvfølgelig renses inden man printer på det).

Du har nok ret i at ætsningen tager længere tid end 1 minut. ;)
-Det ved jeg ikke så meget om endnu.

Såvidt jeg forstår, skulle der være nogle laminatorer som kan bruges uden ombygning. Via Pulsar's side har jeg fundet denne tysker:
http://www.druckeronkel.de/xtcommerce/de/Decalp ro/Laminiergeraet-GBC-H215
(Findes også i Metro i Danmark, jeg synes bare den ser noget anderledes ud:http://shop.metro.dk/produkt//gbc-heatseal-high -speed-laminator-h215)

Nogle af gutterne fra Youtube siger at man skal lade laminatoren varme i ca. 30 minutter, og derefter køre printet igennem 4 gange.

Svar til #1:
Hej Jens

Det sæt du har set på ligner noget der er lavet til at lave penge på en meget simpel metode til printfremstilling.
Jeg har lavet masser af print med et strygejern, en laserprinter og noget fotopapir til en blækprinter og den metode virker bare rigtig fint, men den har sine begrænsninger når det kommer til opløsningen. Moderne print er jo snart alt sammen SMD og der kræves god opløsning for at bruge IC'er og almindelige komponenter i SMD.
Så jeg vil faktisk råde dig til at tage skridtet til fotoprint nu, Det har jeg faktisk gjort og det er nemt. Idag laver man lyskassen med UV lysdioder og så køber man en ætsetank med luft så man kan bruge finætsekrystal til ætsningen. Med sådant et udstyr og et godt PCB program man kan bruge, ja så er fremstillingen fra diagram til et boret print et spørgsmål om en aften eller to.

En laminator kan i øjeblikket fåd hos Lidl.
Den er beregnet til film. 80mic. og 125 mic.
Blot til orientering

Svar til #4:
Hej Max,

Det fylder jo lidt, med de mange (gode) værktøjer; især når man har 20kvm at bo på, og det hele efterhånden er fyldt op.
Måske kunne jeg finde på lyskasse-løsningen, hvis denne ikke fylder så meget. Har du et navn på lyskassen med UV-LEDs ?
Jeg kommer nok til at lave de fleste print i SOIC størrelse.
Måske vil jeg prøve at lave en TQFP64; om det vil lykkes må tiden vise...

Svar til #5:
Hej Børge,

Tak for tippet. =)
Jeg har selv en laminator fra Føtex til 150 kr ('Office Design'), men jeg ved endnu ikke om den kan bruges.
-Derudover har jeg også været i genbrugs-butikken (blå kors), og fundet 2 gammeldags strygejern til 10 kr. pr. stk., i tilfælde af at laminatoren ikke dutter - hint: genbrugsbutikken har ofte små 5V...12V transformere til 10kr.

Svar til #6:
Jeg fandt et lille toiletskab på genbrugen, deri har jeg både lyskasse, ætsekar og varmeplade til fremkalderen. Og så er der lys i. Så hænger det og er klar til brug altid.

Lyskassen har jeg selv bikset sammen:

http://www.sandcastle.dk/artikler/Lyskasse.pdf

Svar til #4:
Hej Max.

Hvilken film bruger du og hvad koster det?. Og hvordan får du det fra printudlægnings-programmet over på filmen?

MVH OZ5ZI

Svar til #9:
Jeg bruger bl.a. Utoplex kalke papir 884.
Men har også brugt almindelig overheadfilm.
Og jeg printer bare fra CAD programmet til papiret.

Svar til #9:
Glemte lige prisen.

50 ark kalke i A4 koster omkring 100 kr.

Svar til #11:
Jeg har forøvrigt også prøvet denne her
http://www.lautronic-online.dk/product.asp?prod uct=226
men har ikke opfattelsen af at den er bedre end kalken.

Svar til #12:
Ok. Tak for dine svar.
Det trick har jeg prøvet med overheadfolie. Men i mit tilfælde dækkede toneren slet ikke nok til at lave print af, helt fuld af microhuller. Printeren er en laserprinter.
Skulle kalken du bruger virkelig kunne gøre forskellen?
Jeg går ud fra du køber fotoprint til din metode.?

MVH OZ5ZI

Svar til #13:
Nu er der faktisk forskel på laserprintere, og de er ikke lige fode til opgaven alle sammen. Generelt kan man sige at farvelaserprintere åbenbart ikke farver helt så godt som rene sort-hvid printere. Der er åbentbart også forskelle mellem modellerne.
Jeg bruger en Lexmark E260dn.
Her har jeg haft et stykke kalke i diasscanneren

http://www.sandcastle.dk/artikler/TEST03.jpg

og her er et af de seneste print jeg har lavet

http://www.sandcastle.dk/artikler/TEST04.jpg

Og ja jeg køber fotoprint, oftest fenol print da de jo er noget mere skånsomme mod værktøjet end glasfiber. Glasfiber bruger jeg kun når det er nødvendigt.

Svar til #13:

Jeg har hørt at nogle laser-printere ikke dækker 'solidt' med toner.
Før jeg købte min laserprinter, ringede jeg til Oki og spurgte om den var velegnet til at lave PCB-udprintning på overheads, og de svarede at den ikke ville kunne bruges til dette; denne er altså en af de nyere LED-printere. Jeg købte den alligevel, da jeg havde akut behov for udprintning.
Jeg vil tro, at ældre laserprintere nok sværter bedre, men det kommer jo nok igen an på hvilken printer der er tale om...

Svar til #8:
Nydeligt, Max!

Jeg er meget glad for AVR microcontrollere, så det kan være jeg laver en udgave der så styres af sådan en fætter.
UV-lysdioderne trækker så lige lidt over 3A, korrekt ?
...SÃ¥ burde jeg kunne bruge en TIP127 som jeg har liggende.
Hvis man køber dem hos Farnell, kan man få 47 UV-LED for 621 kr; det ligger jo en del lavere end en færdigkøbt lyskasse. :)

Svar til #16:
Jeg brugte en lille 3A-12V strømforsyning jeg lige havde liggende, du må gerne få sådan en hvis du vil have den.

Lysdioderne købte jeg på EBay, omkring 8 Euro for 100 stk.

http://cgi.ebay.de/ws/eBayISAPI.dll?ViewItem&it em=350356538196&ssPageName=ADME:B:EOIBSA :DE:1123

Glaspladen er fra en lille skifterammen jeg skrottede til formålet.

Hvis du vil lave den timer jeg har tegnet, ja så kan du også få den IC der er brugt.

Svar til #13:

Jeg har forresten engang fået et tip om at den side af folien/transparanten man har printet på, skal vende ned mod printet, for at toneren kommer så tæt som muligt på kobberet under belysningen.
Hvis det er vendt om, kan lyset slippe ind gennem transparanten og derved være årsag til 'huller' i banerne.

Andre foreslår at man kører transparanten igennem printeren mere end én gang. Dette er jeg ikke sikker på er en god idé. Min printer kan klare det, men resultatet bliver alt for upræcist, da papiret ikke kører igennem printeren på nøjagtig samme position hver gang.

Svar til #18:
Den med to gange igennem printeren bliver svær, det stiller enorme krav til papirfødningen. Men mange printer to stk. og lægger den så sammen hvorved de blever tættere. Andre giver dem en gang skosværte for at gøre dem mørkere.

Svar til #17:

Dét var godtnok billigt! Han giver endda gratis modstande med oveni, hvis man ønsker det. :)
Strømforsyningen må du nok hellere gemme lidt, for jeg har en god tung ringkernetrafo, men tak for tilbuddet. =)
Det ser ud til at jeg har alle komponenter, bortset fra UV-LEDs, hvis jeg laver det med en BC547 der tænder en TIP127, som så tænder for LEDs'ne.

Svar til #19:

Smart at lave 2 transparanter; det havde jeg ikke tænkt på.
Jeg havde kun tænkt på at bruge en print-tusch for lige at rette de mest gennemsigtige steder.

Svar til #21:
En rigtig god tråd.

Til info anvendes jeg S-print (Program).
HP 2600 Laser + HP overheads - næsten kun nødvendig med 1.
Andet fabrikat slides bliver uldent.

Husk spejlvending + background så der bliver så lidt som muligt der skal ætses.

Anvender finætsekrystal + luft + vame 35 - 45 grader.

Svar til #2:


Saltsyre og Brintoverilte metoden SKAl FOREGÃ… UDE I DET FRI,

DA DER FRIGIVES KLORGAS - vi ved jo alle , AT DET ER MEGET GIFTIGT AT INDÃ…NDE !!.


KAAN BRUGES, MEN PAS PÅ - OG KUN U D E N D Ø R S.


VY 73 de OZ5IQ, Kim

Svar til #23:
Metoden er næsten også blevet ødelagt af at man ikke kan købe 35 % brintoverilte mere.

Ja, og det er korrekt at det skal foregå udenfor, helst i blæsevejr med vinden i ryggen.

Svar til #1 (mig selv):

Jeg har lige set (http://www.diystompboxes.com/smfforum/index.php ?topic=63011.0) at der er en eller anden gut, som bruger salt + vand + elektroder til ætsning; jeg vidste ikke at man kunne dette.
Er der nogle erfaringer med denne form for ætsning; evt: hvordan bliver resultatet ?
(Hmm, efter at have nærlæst diverse kommentarer; det ser ud til at resultatet ikke bliver ret skønt, og det er alligevel ikke ret meget mere miljøvenligt end jernklorid)

Svar til #25:

!. Som een skriver så stopper processen så snart noget af kobberet er ætset væk da der så ikke længere er elektisk kontakt.
Det lyder sansynligt.

2.
Miljøproblemet.
Lad os eksperimentere os frem til en brugbar metode.
Så løser vi miljøproblemet bagefter. Hvis metoden ikke dur er det jo ligegyldigt at diskutere om det er miljøskadeligt.;)

MVH OZ5ZI

Svar til #26:
Nej, det rigtige må være at udvikle en metode der ikke giver miljøproblemer fra starten. Det andet er symptombehandling.

Hvad med at vende fremstillingsprocessen om så man påføre printet en ledene belægning istedet for at fjerne den, er det en løsning der kan udvikles til hjemmebrug ?

Svar til #24:

Hej MAX


Vedr brintoverilte og 35 %

Det ER nu lange siden jeg har benyttet metoden, men alt H2O2 kan sagtens bruges,, kom bare printet i først , så saltsyre, og tilsæt så brintoverilte til det "koger" det virker alligevel UFB.


VH Kim

Svar til #27:
Det er klart det er det ideelle.
Der har da også været eksempler på at printe en ledende belægning direkte på underlaget. Kan endda vist fåes specielle patroner til det.
Jeg laver dog ikke så mange print om året så det må gerne være enkelt og billigt. Jeg prøver at forske i det så vender jeg tilbage.

MVH OZ5ZI

PS. Har nu fundet et patent på at printe med et ledende materiale.
For at skal kunne holde at lodde på kræver det desværre nogle processer vi ikke kan udføre i privat regi. Indtil videre er det vist heller ikke brugt i industrien.

Svar til #28:
Hej Kim

Ja, jeg ved det godt, men det var nemmer da man kunne få 35 % brintoverilte, så kunne man blande 1:1:1 og det virkede fantastisk og var meget hurtigt. Og man slap for at rengøre printet først, lidt skidt, belægning og fedt gjorde ingenting. Men efter jeg er gået over til fotoprint og har fået en opvarmet tank med luft som indeholder finætsekrystal, ja så vil jeg ikke bruge det mere, på grund af særlige omstændigheder er min omtanke for mit eget helbred vokset temligt meget det sidste års tid.

Svar til #29:
Nej, og så længe næsten alle print bliver lavet steder hvor man ikke skeler så meget til miljøbelastningen som man gør til indtjeningen, ja så bliver der nok heller ikke udviklet rigtig gode metoder til det.

Ps: print der laves på keramiske bæreplader, laves de ikke med pådampet metal ?

Svar til #27:

Jeg har tænkt lidt i disse 'baner' også. ;)

-Det er nok godt med lidt brainstorm, så jeg vil lige ævle lidt uden at tænke (alt) for meget over hvad jeg skriver.

Min første idé for nogle år siden, var at printe ledende blæk på en glasfiber-plade. Min bror afslog idéen og sagde at det var der ingen der ville få brug for.
Nu er der jo så en eller anden gut som har taget patent på en sådan løsning.

Men som du siger, Max, så har jeg også tænkt lidt på at printe noget ledende væske hvor der skal ætses. Der vil dog nok være det samme problem hist og her, med fx. en 'guard ring', men det opstår meget sjældnere end hvis man lægger en maske på.

Man kunne måske også "bare" 'printe med syre' (stakkels printer).

For nogen tid siden har jeg snakket med Mark Skilte om fræsning af print. En fræser (styres af PC) koster mellem 15000 og 50000 kr. Mark tager 100 kr. for udfræsninger af små styktal, 50 kr. for større styktal.
-Det kunne være løsningen, men så er man nok også nødt til at køre med et specielt format (DXF tror jeg).

Svar til #29:

Hehe, jeg føler mit ovenstående indlæg nærmest overflødigt. :)

Svar til #32:
Hej Jens

Man kan jo tænke på hvorfor deres egentlige navn er trykte kredsløb :)

Oprindeligt blev de jo trykt med en ledene maling.

SÃ¥ ideen er jo gammel.

Med hensyn til fræsning af print, ja så har jeg da adgang til sådan en 75.000 kr. sag, men gider ikke bruge den. Det er simpelthen billigere, nemmere og mere effektivt at lave almindelige fotoprint.

Svar til #31:

>...man ikke skeler så meget til miljøbelastningen som ... til indtjeningen, ... bliver der nok heller ikke udviklet rigtig gode metoder til det.

Enig (desværre).

>print der laves på keramiske bæreplader, laves de ikke med pådampet metal.

Det her må lige være noget for folkene fra DTU. Er vi så heldige at der er nogle gutter fra DTU tilstede, som eksperimenterer lidt med noget i denne stil ?

-Men egentlig tror jeg stadig på 'ledende blæk'. Man kunne forestille sig først at overpladre sin glasfiberplade med noget "ikke-ret-klæbrigt" lim; derefter printe den ledende blæk på.
Hvordan det så størknes, ved jeg ikke.

Hvad med den gode gammeldags kontakt-spray (I ved, den man bruger til at sprøjte bagsiden af fjernsyns-kabinettet med) - kunne man sprøjte den på en printplade som først har en (fedtet?) maske ?
... eller banerne "printet med lim" evt. ?

Svar til #34:

Hej Max,

- du har ret. ;)

Men idéen med hjulet er også gammel (omkring samme alder, plus/minus)... Og hvis ingen opfandt hjulet igen, så kørte vores Audi A8, BMW og Mercedes jo rundt på ottekantede stenklodser (mja, man puttede jo på et tidspunkt slange i sådanne hjul, men senere gik man tilbage til basics igen, da der blev mulighed for det...

-Det kan være at det er blevet muligt at lave det på gammeldags manér, men på en bedre, måske mere holdbar måde.
Det gør forresten ikke så meget (for mig) at printene er lidt skrøbelige, for jeg vil for det meste lave prototyper, som når de så er blevet redigeret et par gange, bliver sat i produktion.

Hvis man nu bare kunne lodde på sølvpapir og undgå at det krympede... - nå den har I også prøvet? ;)

Svar til #36:
Hej Jens

Der er jo lavet mange løsninger på protypeprintet gennem årene, en af de bedre var selvklæbende kobberbaner og øer så man kunne lave sit print direkte frem for at skulle lave en med sorte tapebaner til fotoprocessen.

Man kunne helt sikkert printe med noget ledene lak og så udfælde noget sølv efterfulgt af noget kobber, meget lig den måde man laver gennempleteringer på, problemet med denne løsning er at der skal være elektrisk forbindelse til alle banerne under processen.

En anden løsning kunne være at printe med en lak der var så effektiv ledene at den kunne erstatte printbanen. Man kunne forestille sig at den skulle varme eller UV hærdes. Men det vil nok kræve specielle printere der ikke lige bliver hobbymandens ejendom.

Et problem er det nok også at hobbyfolket er en uddøende race, ingen gider vel investere i nyudvikling til dem.

Svar til #37:

Hej Max,

Ja, hobbyfolket er en uddøende race, jeg troede selv jeg var den seneste person i verden der var interesseret i elektronik, da ingen af mine jævnaldrende i skolen (lang tid siden nu) var det mindste interesseret i elektronik. Ja, det var sådan set nærmest umuligt at finde en jævnaldrende (eller yngre) som havde disse interesser.
Nu er der sket det mærkelige at jeg har en nevø på 12 år. Han er helt tosset med lysdioder, modstande og især kondensatorer. Jeg gav ham befaling om at brænde en elektrolyt kondensator af. Det har han så gjort, men ikke velvilligt.
-Så selv i min egen familie er der håb. ;)

For nylig har jeg fået kontakt til flere i landet, som er elektronik-interesserede. Især microcontrollere er trækpapir, da der er mange muligheder i disse. Måske genfinder folk vores sjove interesser; evt. ad andre veje end man lige regner med...

Desværre er jeg ikke radioamatør (så jeg burde jo slet ikke skrive herinde), men jeg ved at det er radioamatørerne der har erfaringen og den bedste viden. Selv har jeg gået en lille smule på skole, men det kan jo ikke måle sig med mange års erfaring. ;)

Den fræser jeg har set på er en Roland (jaja, de laver andet end E-piano og keyboards!!):
http://www.rolanddga.com/products/engravers/egx 30A/

Men man kan jo egentlig dele opgaven op i to typer:

1: At lægge ledende materiale (fx. kobber) på en (evt. glasfiber) plade hvor man vil have det ledende materiale.
eller
2: At fjerne ledende materiale fra en plade.

De fleste løsninger går jo ud på at fjerne det ledende materiale.

Jo færre processer man skal igennem og jo hurtigere det går, desto sjovere er det. ;)

Jeg har altid selv brugt de hullede print-plader; min favorit er den med 'korte baner' (som El-Supply kalder den), altså den med 3 sammenhængende øer. - Men det er lidt bøvlet, hvis man skal have en TQFP klistret på. Ikke engang en 28way leaded PLCC sokkel passer på sådan en 3-sammenhængende-øer, uden at man bryder en masse baner og laver forbindelserne manuelt.

Mht. selvklæbende kobberbaner... Man bruger jo stadig disse til reparationer af beskadigede baner (også SMD), men hvis man skal lave et større print, vil det nok være ret tidskrævende og æh dyrt.
Man kunne måske smøre printet ind i loddelak og så før lakken er helt tør, lægge baner på med en plotter, og derefter lægge loddelak på igen.
Hvis plotteren selv gjorde disse operationer, kunne det måske lade sig gøre...

Eller en 'plotter' kunne måske dispensere tynd kobbertråd ned på klister-underlag. Desværre kan man bare ikke trække så mange ampere på sådanne baner.

Svar til #1:
Der er en interessant oplysning i deres materiale. Nemlig at der er en dexrin belægning på det papir de sælger... Nu er dexrin jo bare en form for stivelse i stil med tapetklister og jeg gætter på at hvis man kan rulle det på et stykke almindeligt papir, vil man kunne slippe noget nemmere om ved strygejernsmetoden, da papiret hurtigt vil gennembløde og opløse limen, efterladende toneren på kobberet.

Bare en tanke
/jens

Svar til #35:
Hvis man kunne finde en ledende lak der kan lægges på med en plotter eller lign. og som sidder rigtigt godt fast - kunne man jo lægge kobber på med elektrolyse ovenpå... så kan man i for sig selv bestemme hvor tyk banen skal være... Eller hvis man kunne finde et substrat (printplade), der kunne lasergraveres - så ville der også være fri bane for at lægge kobberet på med elektrolysen...

Lidt mere brain storm
/jens

Svar til #39:

Hej Jens,

Godt input!! Det lyder da til at det er værd at afprøve. :)
For nogen tid siden arbejdede jeg i et firma, hvor jeg engang imellem skrev nogle etiketter ud. Etiketterne sidder fx. 2 stk eller 8 stk på et A4 ark, og da jeg ikke altid printede på alle etiketterne på én gang, kørte jeg ofte de ubrugte etiketter gennem printeren igen (en OKI C5650).
Nu og da kom jeg til at printe på det ark som klistermærkerne sidder på, sådan at udprintningen var på en "tom" plads. Toneren kunne således sagtens sitte på denne hvad-skal-vi-kalde-den "afvisende" side.

Jeg tænker om det muuuligvis kunne være bedre end de ark som alle andre bruger, monstro?

Selvfølgelig dyrt og fjollet at købe etiketter, flå etiketterne af og så bruge efterladenskaberne... Men hvis man alligevel printer på etiketter, så prøv at bruge 'affaldet' til noget også. ;)

Jeg er nok nødt til lige at få fat i noget råprint før jeg prøver om det vil fungere. Så kan jeg jo samtidig prøve om min laminator er bedre end mine to strygejern. ;)

Svar til #40:

Jeg søgte lige på ledende lak...
http://www.google.com/search?client=safari&rls= en&q=ledende+lak&ie=UTF-8&oe=UTF-8

-Det bruges bla. til bagrudevarmere på biler.
I resultaterne snakkes der både om ledende lak og ledende lim. Brinck skulle have ledende lim.
Hvis man har ledende lim, så må man kunne give det 'tørre' print et tinbad (mja, endnu en process, men alligevel rimelig let/hurtigt)

RS har noget ledende lak til reparationer...
http://dk.rs-online.com/web/search/searchBrowse Action.html?method=searchProducts&search Term=143-7554
...jeg vil nok på et tidspunkt købe en brugt printer og så modificere den til at kunne printe på PCB; så kan jeg evt. prøve at fylde en blækpatron op med lakken fra RS.

Svar til #38:

En Roland fræser der laver PCB. Dette er en EXG-350, men jeg vil tro en EXG-30A (eller EXG-20) er nok. EXG-30A koster dog, æh, ca. 22000 kr. ex. moms og import. EGX-20 koster 15000.
http://www.youtube.com/watch?v=2j2hZEzfw7s

Selvom jeg slet ikke har råd til dette, ville jeg nok kunne finde på at spare op til den, men så vil jeg også lige først finde ud af hvor lang tid fræsningen tager. ;)

Svar til #41:
Den med at bruge bærefolien fra etiketter er meget brugt til strygejernsmetoden da det er nemt at stryge toneren af på grund af at folien jo er Slip-Let.

Svar til #39:
Hej Jens

Papiret gennemblødes meget hurtigt hvis man smøre det ind i almindeligt opvaskemiddel.

Svar til #43:
Hej Jens

Jeg har som sagt adgang til en lid ældre udgave af sådan en her

http://www.lpkf.com/products/rapid-pcb-prototyp ing/circuit-board-plotter/protomat-h100. htm

Men selv den er meget langsommelig at arbejde med når vi kommer ned i print hvor der eks. sidder kredse med tætte ben på. Der skal man jo arbejde med fræsere der er meget små(de mindste er ø0.2mm), og de kan altså ikke klare ret høje tilspændinger selv om de køre med 100.000 RPM. Et sådant kort på størrelse med et Europakort med et par kredse på tager det meste af en halv arbejdsdag at fræse. Og så er fræserne jo heller ikke gratis.

Svar til #45:

Godt fif!

Jeg har forresten også lige set endnu en metode...
Man kan få en vinyl plotter-skærer; som skærer selvhæftende vinyl, som så klistres direkte på printet.
Jeg ved ikke om det er muligt at klistre vinylen på først og derefter skære, jeg går nu ud fra at den kun kan skære filmen, og man så klistrer det på bagefter.
Hvor nøjagtigt dette er, aner jeg ikke; måske kan jeg finde ud af det i løbet af dagen. Det kan ihvertfald bruges til THT (leadede komponenter).
Når vinylen så sidder på printet, ætses det som normalt.

Men hvis man kan få en plotter som kan pladre vinyl direkte ud på printet, ville det være en ganske udemærket løsning (for mig), tror jeg.

Mht. strygejerns-metoden... Da jeg har 2 strygejern, tænker jeg at jeg nok vil varme på begge sider af printet samtidig.
Egentlig burde man så også kunne lave det dobbeltsidet i én og samme arbejdsgang.
Da kan man klistre 2 stykker overførselsark sammen, så de er 'synkroniserede' og printet droppes derfor bare ned imellem. Så længe arkene sidder lige overfor hinanden, burde det være ok.
Men jeg kommer nok ikke til at slippe for at mase strygejernene mod hinanden; der skal nok laves lidt modifikation, fx. så det ene bliver til en 'varmeplade'.
Jeg håber en af mine kunder snart sætter lidt penge ind på min konto, så jeg kan komme lidt videre...

Svar til #47:
Hej Jens

For ikke at genopfinde den dybe tallerken, så prøv at kikke lidt rundt på nettet efter løsninger. Da det jo er elektronikfolk med en stor nysgerrighed og iderigdom er der jo naturligvis lavet et utal af metoder der jo prøver at gøre det let at lave print.

Prøv f.eks. at kikke her:

http://www.pabr.org/pcbprt/pcbprt.en.html

Svar til #48:

Jeg har før set på modificerede printere, men denne dybdegående artikel med både forsøg og resultater er nok det bedste jeg har set indtil nu.
Jeg fandt en blæk i USA hos inksupply.com (den hedder MIS PRO, og er anbefalet af flere som bruger Epson printere til PCB).
Jeg tror det er værd at få fat i en brugt Epson printer; for at spare en bunke tid, vil jeg lede efter en R800, og så få fat i MIS PRO blækket.
-Men indtil jeg har sådan en, vil jeg prøve med strygejern og laminator, for jeg har en OKI laser i forvejen. :)

PS: Tak for linket til Vejle-RC og Monacor..

Svar til #46:

Ærgeligt at det tager så lang tid med fræsningen af tætte forbindelser.
Jeg har lige gået rapid prototyping produkterne igennem og set laser-skæreren. Den er hurtig nok til mig, vil jeg sige.. -Men prisen er nok også derefter. ;)

http://www.lpkf.com/products/rapid-pcb-prototyp ing/laser-circuit-structuring/laser-stru cturing-printed-circuit-boards.htm

Svar til #50:
Hej Jens

Ja, laser er idag hurtig. Men maskinerne er meget dyre. Minutprisen er stor. Og samtidig er man nødt til at sikre sig at de skæredata man har fået er helt iorden, og det koster arbejdstimer. Så alt i alt er det en dyr løsning, specielt for prototyper da initialomkostningerne jo er store og skal fordeles på få styk. Hvis der var forretning i disse lasermaskiner, ja så var der vel også nogen der tilbød at lave print på dem, men prisen kan nok ikke konkurere med de gammeldags metoder der er vel afprøvede. Som sagt står der en printfræser hos os, men de bruges kun af hensyn til tiden, ikke økonomien. Og vi er ikke tvivl om at vi ikke kan tjene penge på den ved at lave arbejde ud af huset. Og som hobbymand er foto- og strygejernsprint den eneste gangbare løsning jeg lige kender som man kan starte op med uden at skulle investere temlig store beløb i det. Og så svært er det jo heller ikke når man har fået rutinen. Det drejer for disse former for fremstilling jo kun om nogle timer fra ide til færdig print.

Jeg købte for halvandet år siden Pulsar's transferark, og præcis samme GPC laminator, som de anbefalede. Pulsar arkene fik jeg hos databrite.co.uk, men det ser ikke ud til, at de mere har noget på siden. Jeg gav 10.5 pund for toner transfer papiret, og 7 pund for det grønne lamineringspapir. Dertil 5 pund i porto til Danmark. Jeg tvivler på, at en forhandler vil kunne sælge og sende det billigere herhjemme. GBC laminatoren fandt jeg hos en kontorforsyning i Danmark på nettet. Det var præcis samme som på pulsar's hjemmeside, samme nummer osv.

Det virkede ikke... Der var ikke varme nok. Databrite's hjemmeside henviste til en ombygning, der skulle få mere varme ud af GBC'en ved at ændre en modstand. Det blev gjort, og det lykkedes at overføre layoutet via tonertransfer papiret ganske fint. Men det gik galt ved det grønne papir. Maskinen havde ikke tilstrækkelig effekt eller varme, til at det grønne satte sig ordentligt fast. Hver eneste gang, at det grønne papir blev fjernet, blev banerne også delvis trukken med op. Jeg regner med, at det var fordi det ikke var smeltet godt nok fast.

Endnu er jeg ikke kommet videre med projektet. Det var min mening, at ombygge laminatoren, så rullen blev tændt og slukket, og kørte papiret langsomt igennem. Og et andet eksperiment, kunne være at opvarme printet i en ovn til 100 grader, inden det blev kørt igennem laminatoren.

Desvære har jeg ikke fået gjort forsøgene endnu. Så om det er muligt at opnå et ordentligt resultat, enten ved at bruge en ovn, eller ved at få rullen til at køre langsomt, ved jeg ikke.

GBC laminatoren på pulsar's hjemmeside, ser ud til at være en ny model, i forhold til den jeg købte. Så den er "måske" i stand til at klare det. Men jeg har min tvivl, da databrite ikke ser ud til, at have noget på hjemmesiden mere.

Jeg tvivler ikke på, at systemet fungerer. Men umiddelbart, vil det ikke fungere med en standard GBC laminator.

For at bruge laminatoren, skal du i øvrigt bruge tynde print - du kan ikke bruge standard 1.6mm. Men jeg fandt også nogle glasfiberprint på nettet, så det er testet.

Under alle omstændigheder, skal du forvente at eksperimentere. Måske kan det lykkedes, hvis du forvarmer printene til en passende temperatur, inden de lægges i laminatoren.

Læs her, hvordan laminatoren kan modificeres:
http://www.databrite.co.uk/parts/shop.php/modif ying-a-gbc-laminator/i_11.html

Derudover vil jeg anbefale der laves nogle forsøg, hvor printet opvarmes efter det grønne papir er lagt på, og før det køres igennem laminatoren. Eller, hvad du finder ud af giver bedste resultat.

Pulsar's metode med et grønt forsejlingsark, skulle medføre der kan bruges lavere temperatur, og kortere tid, end ved strygejernsmetoden. Tilsyneladende, er det dog ikke helt opnået at kunne gøres uden at enten skulle forvarme, elller modificere laminatoren til at køre langsommere, have højere temperatur eller lign.

Jeg prøvede en modstand på 6.8K i stedet for 8.2K, for at opnå højere temperatur. Hellerikke det var nok. Forvarmning er måske bedre, da jeg tror det er den store kobberoverflade der virker afkølende, så den rette temperatur ikke kan opnås. Hvis printet er forvarmet, og temperaturen holdes oppe med en hårtørrer, kan det måske lykkedes. Muligheder er der nok af - men jeg har ikke fået det afprøvet endnu.

Du kan få GBC H65 hos:
http://www.printerpatroner.dk/shop/lamineringsm askine-a4-2586p.html (A4)
http://www.printerpatroner.dk/shop/lamineringsm askine-a3-962p.html (A3)

Har nogen erfaring med, at udskrive direkte på ink-jet printere. Der skulle findes noget blæk, som er egnet til dette, og som kun skal opvarmes i ovnen, og ætses, efter udskrivningen.
(http://hackaday.com/2009/09/02/direct-to-pcb-in kjet-printing)

Svar til #52:

Hej Jens,

Mange tak for den detaljerede tilbagemelding om at det ikke nødvendigvis er 'bare lige'.
Selvfølgelig kan det være nemt og ligetil, hvis man er heldig og lige præcis 'rammer helt rigtigt' første gang.
Lige for en sikkerheds skyld vil jeg nævne at det er vigtigt at rense printet først, selvom du nok også har gjort dette.

Pt. er databrite's side offline (de sætter åbenbart deres hjemmeside offline, når de opdaterer den!), så jeg må prøve igen senere.
Laminatoren er godt fundet!
-Jeg kom tilfældigvis forbi en Netto her for et par dage siden, og kunne ikke lade være med at putte en A3 laminator i kurven; den koster 70 kr.. Den burde kunne modificeres også, men jeg har ikke kigget ind i den endnu.

Prøv at gå i en genbrugsbutik; der kan du muligvis finde et gammeldags (ikke damp-) strygejern til 10 kr. pr. stk.

Mht. at printe direkte på PCB, har jeg læst om og set et YouTube klip, hvor de bruger en ikke-modificeret Epson R800, endda med original-blæk.
Derudover har et firma i USA en pigment blæk (der egner sig til Epson printere); det virker til at den gule skulle være bedst til PCB.
http://www.inksupply.com/product-details.cfm?pn =MISPRO-4-Y

Så lykkedes det, at få til at fungere.

Det var faktisk ikke svært - jeg så en youtube video, hvor de sagde, at laminatoren skulle stå en halv time, inden man brugte den. Og det duede!!! Det er åbentbart ikke nok at kun vente til, at lampen lyser der viser at laminatoren er varm. Den skal gennemvarmes en halv time, før den bruges.

Det skal siges, at jeg ikke har taget min modstand på 6.8Kohm ud. Så min laminator, er nok lidt mere varm end gennemsnittet. På grund af problemerne, lavede jeg forbedringen med først 8.2Kohm modstand, som beskrevet på databrites hjemmeside, og herefter gik jeg ned til 6.8 Kohm.

Der var et par småfejl. Flere øer, havde ikke borehuller - de var overdækket af grønt TRF. På videoen blev sagt, at det kunne løses ved at viske på printet, med almindeligt viskelæder. Det fungerede også perfekt. Jeg var nervøs for at grønne farve forsvandt, men den holdt og hullet kom frem. Også teksten, hvor det lille hul i 8 tallet manglede blev perfekt, efter at blive visket med viskelæderet, og printet blev fejlfrit.

Dog synes jeg ikke, at det er nemmere end fotometoden. Du undgår fotobelagte printplader - men idag koster en fotobelagt printplade kun 30 - 50 kroner, for en eurosize PCB. Så prismæssigt betyder det ikke meget. Du sparer en lyskasse - men du kan bygge en selv, med en stak UV lysdioder til et par hundrede kroner. Og en digital køkkentimer til 15-20 kroner (start/stop ur med alarm), kan styre lyset, ved hjælp af en flipflop.

Dog er ingen tvivl om, at jeg vil bruge pulsar PCB metoden, da jeg har en stak 0.8mm print fra http://www.crownhill.co.uk/level3.php?cat=45 og papir til nogle print endnu.

Der er forhandlere af Pulsar i både England og Tyskland. Portoen til Danmark, er omtrent den samme som internt i Danmark, og måske billigere. Vi har en meget høj porto internt i Danmark, og det er billigere at sende pakker fra Kina til Danmark, end fra Århus til Horsens.

De normale GPC-heatseal laminatorer tager kun 0.8mm print. LP120 skulle tage tykkere print (op til 1.6mm), og er en meget billig laminator, men den findes ikke i en europædisk version til 220V, og den er umuligt at opdrive i europa.

Pulsar har forbedret deres brugsanvisning i forhold til da jeg købte arkene, så der nu står, at man skal opvarme laminatoren en halv time, uanset lampernes indikation. Trikket med viskelædderet står også i brugsanvisningen. Så følges brugsanvisningen, virker det perfekt.

Pulsar metoden, giver også mulighed for, at du kan trykke "silketryk" på printet, med hvid TRF. Det er ikke muligt med foto-metoden.

Sammenlignet med fotometoden - så tror jeg Pulsar vinder. Kontrasten er stor, og selv meget små baner laves korrekt.

Indtil videre, har jeg dog ikke fundet en laminator til 220VAC, der kan tage 1.6mm print.

Svar til #55:

Tak for den grundige gennemgang med gode kommentarer.
Jeg er stadig selv 'på vej', og har ikke lavet mit første print endnu, men har næsten alt der er brug for.
Jeg vil nok selv prøve PCB Fab-in-a-Box. Det klip jeg fandt på YouTube ser vældig overbevisende ud. Der er mange faktorer der spiller ind.
-Ham på YouTube siger at man *ikke* skal bruge acetone, men i stedet bruge sprit, da acetonen danner et lag 'et-eller-andet' som får toneren til ikke at sidde så godt fast.
Samtidig ved vi jo allerede, at sprit er noget af det bedste at rense print i alligevel, både før og efter lodning...