Magnetisk loop - Nogle erfaringer!!

Hej Forum

Jeg tænker på at købe en sådanne loop til 80 - 20 meter, Jeg bor inde i byen med meget støj og metal og kunne godt tænke mig at hører om der er nogle af jer der har erfaringer med en magnetisk loop, gode som dårlige..


Vy 73 de Oz3sed
Søren

Svar til #1:
Den egner sig ikke til en panoramamodtager f.eks. SDR radio.
Sådan en antenne er meget smalbåndet og skal afstemmes efterhånden som man kører over skalaen.
SÃ¥ du skal have en antennerotor og en afstemningsbox.
Noget kan sikkert styres fra din radio men det koster.
Men ellers en udmærket antenne,

MVH OZ5ZI

Svar til #1:
Hej OZ3SED-Søren.

Jeg har eksperimenteret med og konstrueret mange magnetic loop antenner. Min 5 MLA (forkortet.) er snart færdig. De har dog alle haft område fra ca. 10 til 30 Mhz.
Den seneste går fra 6,9 til 29 MHz.
Jeg har kun haft særdeles gode erfaringer med dem.
Har du lyst og lidt erfaringer med selvbyg, så vil jeg anbefale dig, selv at konstuere din MLA, da de som kan købes, er rasende dyre, og ikke så tabsfattige som det kunne ønskes.
MLA er meget smalbåndet, så den skal afstemmes ofte endda på samme bånd.
Jeg har gjort mange sammenligninger mellem MLA, placeret 2 meter over jord - med en halv bølge dipol placeret ca. 6 meter oppe over samme jord + en vertical midt i græsplænen.
Alle sammenligninger er gjort på 20 meter båndet på samme tid.
og resultatet er klart. i sammenligning med nævnte antenner, så vinder MLA helt klart.
Den samler langt mindre elektrisk støj op, og da den jo er ekstremt smalbåndet, har du sjældent qrm fra andre stationer.
Den er også hamrende ligeglad med omgivelserne, såsom metaltagrender, bygningsværk, m.v.

Jeg har lavet en omfattende test, hvor jeg havde flere lange kontakter til Thule basen på grønland.
Her startede jeg qso op på min 4 elements beam placeret 12 meter over jord. Det gik jo fint, herefter skiftede jeg til dipol, vertical og MLA.
Resultat: Vi kunne uden problemer fortsætte qso på MLA, men slet ikke på dipolen eller verticalen. Så jeg var og er stadig meget imponeret over denne antenne type.
Jeg har et beregningsprogram til komplet beregning af MLA samt den nødvendige kondensator, men det er skrevet i Q-basic, som kører under dos. jeg tror ikke det kan køre win 7. - så når jeg bruger programmet, benytter jeg en gl. win 98 maskine.
Iøvrigt har jeg med succes solgt de andre 4 MLA, til amatører, og jeg har ikke haft en eneste klage over antennerne.
Vil du have yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte mig pr. tlf. eller mail.
ole.kristoffersen@youmail.dk
tlf. 22 23 40 24.

Vy' 73' de OZ2DQ - Ole.

Svar til #1:

Jeg har brugt en i flere år fra en lejelighed på Frederiksberg. Placeret horizontal på altan på 3'e sal kunne jeg med 100W uden problem opnå ZS på 20 og 15 m i ganske almindelig forholdt. Jeg var ikke plaget af støj undtagen fra et af naboer som havde et spec. fjernsyn (salora) som var kendt at have disse slags støj problemer. Jeg oplevede heller ikke nåboer der klagede over Tx støj i deres apparater.

Loop dækket 14-30 MHz (kun 0.8m diam.) og det var nemt at indstille. Et anden loop som dækker 3.6 - 18 MHz (1.2m diam) er meget small og kræver nogen finesser for at ramme resonans.

Hvis du købe en så kan AMA mærket anbefales - de er simpelhent kram. De kan findes brugt til ca. 2 kilo kroner men være opmærksom på at styringsenhed skal følger med.

Det sagt, jeg kokmer ikke til at sælge dem jeg har da de er så fleksible og brugbart i trængte omgivelser.

73
Robin

Svar til #1:
Hej igen Søren..
Som nævnt, har jeg ingen dårlige erfaringer med MLA antenner angående ydelse. Naturligvis er en flere elementet beam eller en quad antenne bedre, ingen tvivl om det. Men jeg er til gengæld helt overbevist om, at MLA yder bedre end en halv bølge dipol og en vertical.
Jeg har faktisk kun en anke mod den, - og det er prisen.
For selv om, at du selv bygger en, så koster den kassen fordi:
Du skal bruge kobberrør, købe f. eks en brugt vacuum kondensator, have motor og motorstyring. De vitale dele, kondensator og motor skal være isoleret fra vind og vejr, eventuelt opvarmet.
Jeg er lige blevet forespurgt, om jeg kunne lave en, som du ønsker.
Og uden garanti, vil jeg tro, at den vil koste omkring 5-6000 kr. at lave.
Dette uden at rutte med pengene.
Men modsat koster en fabriks fremstillet ca. Kr. 12-14.000. i Tyskland, og den er ikke udstyret med en vacuum kondensator, som må anses for at være langt mere tabsfattig end diverse mere almindelige kondensator konstruktioner.

Vy 73' de OZ2DQ - Ole.

Svar til #1:
Hi - lige lidt mere info til dig, Søren.

Hvis du går ind på websitet: www.mfj.com
kan du finde en MLA, MFJ 1788X, som dækker 7 til 22 Mhz.
Den kan du sikkert have hjemme til Kr. 4-5 tusinde.

Website: wimo.de

Her finder du oså en MLA., AMA Midi loop antenne, som dækker 3,5 til 14,5 MHz. Den er dog mere kostbar.
Her lander du sikkert på ca. Kr. 10.000.

Vy 73' de OZ2DQ - Ole.

Svar til #4:
Hej Robin..

Hvis du kan finde en AMA magnetic loop antenne, som er helt i orden og vel at mærke med kontrolbox til Kr. 2.000. - så giv mig lige besked,- for til nævnte pris, er jeg da køber, for om ikke andet, så for at adskille den, så jeg kan se om det er godt 'kram.' - som du mener..

MFJ's magnetic loop antenner er ihvertfald i min verden IKKE kram.
Og husk lige, at alu er en langt dårligere leder, også for HF end kobber.
Både MFJ og AMA benytter alu...? - Hvorfor, - ja det er vel prisen på kobber versus alu. For kobberrør er flere gange dyrere end alurør.
Derfor må man jo gøre op med sig selv; vil jeg ikke gå på kompromis med kvaliteten og dermed ydelsen på HF, eller vil jeg spare lidt penge.?
Jeg vil have kvalitet, så derfor kører jeg Audi istedet for Fiat 500. - og jeg betaler så også lidt mere hver dag.

Det samme gør sig nok gældende på antenne markedet.

Vy 73' de OZ2DQ - Ole.

Det ser ud til at jeg skal prøve en MLA, lyder lovende,

Jeg takker for input.

Vy 73 de Oz3sed
Søren

Svar til #7:

Da jeg købte de loops jeg har var der også mulighed for at købe en fra AEA. Der var ingen tvivl at AMA var meget bedre - selve forhandleren der solgte AEA var enig. Jeg vil slet ikke røre ved MFJ, og jeg har ikke erfaring med WIMO modellerne,

Jeg har givet 2750 kr. til den AMA 3D model jeg har og noget mindre beløb til den storre AMA. Begge virker uden problem.

Disse antennaer kommer til salg en gang imellem især i tyskland. Men de er efterspurgt og blive ikke hængende. Den sidste jeg så var noget omkr. 350 Euro og de er billig ift ny priser. men jeg sælge ikke mine :-)

73

Svar til #9:
Jeg har forskellige hjemmebyggede loops i flere størrelser og jeg kan varmt anbefale dem under trængte forhold.

Her kan man se meget mere : http://groups.yahoo.com/group/MagLoop/

Svar til #1:

Hej Søren.

Da jeg også har kørt med M-loop antenner kan jeg kun bekræftet at de er virkelige støjsvage. Jeg valgte dog at skifte til tråd antenne igen , på grund af 2 forhold.

1. Da jeg køre med sdr - tx/rx har man kun en panorama vindue under rx på 10-15 khz på tråden har jeg jeg 192khz.

2. Jeg havde ikke plads til at overholde sikkerheds afstand på 10m.
Den sikkerheds afstand skal man tage alvorligt da feltet fra den under tx med 100W ( især på 80m ) er meget sundheds skadeligt .

Hvis man selv bygger rx/tx konstruktioner så har man virkeligt en god filter i selve antennen .

73 vy OZ5AGK / Flemming

(

Svar til #7:
dr Ole

Du hæfter dig ved at prisen er afgørende for materialevalg, men mon ikke det snarere er andre forhold end pris der gør sig gældende, såsom styrkeberegning kontra vægt, vejrbestandighed contra isolering. Og der overhaler ALU-legeringer Cu (koldttrukkent). Tilbage står ledningsevnen, men der må man jo huske på, at vægte strømfortrængningen særdeles højt, og bibevaring af en ensartet glat overflade har særdeles stor betydning.
Og prisforskellen mellem materialerne i forhold til den samlede kostpris er af minimal betydning.

de oz7xf

Svar til #13:
Hej Allan.
Jeg lavede i sin tid et beregningsprogram til MLA, og i den anledning fik jeg en civilingeniør/radioamatør til at gennemgå mit program. Han fandt en fejl i programmet, rettede denne, og kom så frem til, at programmet var helt ok. Samtidig spurgte jeg ham om jeg skulle bruge kobberrør eller alu.
Jeg det utvetydige svar, at jeg skulle bruge kobberrør, idet dets egenskaber hf mæssigt var langt bedre end alu.
SÃ¥ det er kort og godt ud fra hans anbefaling, at jeg aldrig har brugt alu.
Det er blødt kobberrør jeg bruger, da det er nærmest umuligt at bøje hårdt kobberrør.
Det jeg bruger lige nu er 22 mm. kobberrør, men jeg har tidligere lavet en MLA af ca. 160 mm. kobberrør, (det var meget kraftig isoleret bølgeleder.)
Dette fik jeg foræret, det havde ikke været til at købe for penge.
Så et eller andet sted må man gå på kompromis, bl. a. ved at gå ned i rør diameteren. Iøvrigt har jeg også udelukkende benyttet sølv lodninger, for igen at minimere tab.
Jeg er enig med dig angående vægt, men efter min mening er kobber ikke mindre vejrbestandig end alu. Og mine MLA er fuldstændig forseglede, så vejret er her helt uden betydning.

Vy 73' de Z2DQ - Ole.

Svar til #14:
Der er ingen tvil om at kobber er bedre HF mæssigt end aluminium, men spørgsmålet er om det er så meget at det egentlig har praktisk betydning. Kobber er meget udbredt til selvbyg af antennesystemer som MLA, men det er nok mere på grund af at de for hobbymanden er meget nemmere at samle ved hjælp af lodning end aluminium er.
Ligeledes er kobberrør meget lettere at bøje end tilsvarende alurør.
Og når man læser rundt omkring på nettet om materialevalg, ja så er der stor uenighed om der i det hele taget er nogen forskel af betydning mellem valg af materialet. Som du selv nævner er der helt sikkert ting der betyder meget mere end valget mellem alu og kobber, f.eks. diameteren på elementet.
Jeg har en lille alu MLA ø60 cm og tager man i betragtning hvor simpel den er, ja så virker den jo fortrinnelig. Jeg har lavet tilsvarende i kobber og har ikke bemærket nogen forskel i ydelse.
MLA er helt sikkert en god antenneform, specielt i støjfyldte omgivelser da man jo tilføjer sin modtager et ekstra filter i indgangen, men desværre byder de også konstruktøren nogle temlig komplicerede løsninger omkring afstemningen.

Svar til #1:
Hej Søren

Jeg vil muligvis sælge min 3,5 til 14,400 MHz I3VHF med automatisk afstemning. Motoren strejker, så måske kan vi finde en passende lav pris. Mere info på http://www.ciromazzoni.com/English/Loop%20Anten na.htm.

Du kan kontakte mig direkte på kh@kh-translation.dk

Mvh
OZ1CCM Kjeld

Der skal også lige huskes at det er begrænset effekt disse antennaer kan tåler. Jeg ved at min. kan 150 W PEP før det begynder at gnister på tværs af kondesatorpladerne. Jeg har set set nogen der er spec'et til 300 W, men så er pårisen også anderledes.

Svar til #16:

Det skal så være:

http://www.ciromazzoni.com/English/Loop Antenna.htm

UPDATE: se #20

Svar til #17:
Hej Robin..

Ja selvfølgelig er der en sender effektgrænse før det går galt.
Hvis du havde eller downloadede et MLA beregningsprogram, ville du også få at vide, hvor stor både spænding og strøm der ville være over kondensatoren. Så det kan beregnes ret nøjagtigt på din pc.
Kan din kondensator holde til 7 - 10 Kvolt, så overlever den nok.
Når jeg tester, så kører jeg ikke SSB pep ind i antennen, men en fuld bærebølge i form af stilling FM, - og i længere tid, så jeg kan konstatere om der er elementer i antennen som bliver varm.
Jeg har lavet mange MLA, og flere af dem gik der direkte ild i, under en 15 minutters test på fuld effekt. Men godt så, for herved lærer man jo, at ændre konstruktionen radikalt. Til sidst kommer der noget godt ud af anstrengelserne.

Vy 73' de OZ2DQ - Ole.

Svar til #18:


Hej!

Denneher er vist bedre!
http://www.ciromazzoni.com/English/Loop%20Anten na.htm

73 de OZ9NP Niels

Svar til #15:
Ja, du har ret, kobber er en langt bedre leder end alu, også på HF.
Jeg fik at vide af omtalte civilingeniør, at kobber var langt den bedste leder for HF, og at HF kun løber på ydersiden af materialet. HF kryber kun ganske få My ned i materialet, og derfor må ses kun at benytte overfladen. Derfor, jo større materiale diameter jo større udstråling.
I en test opstilling er jeg ret sikker på at kobber loopen vinder over aluloopen, men i den virkelige verden, er der måske ikke forskel.
Men jeg fortsætter nu med kun at lave dem i kobberrør.
Vil gerne have fat i kobberør på en diameter på måske 200 mm. og montere en vacuum kondensator, for så har du en vild god MLA.
Med 200 mm. kobberrør, en vacuum kondensator og ikke mindst sølvlodninger, så får du en meget tabsfattig og dermed effektiv MLA. -
men desværre bliver prisen også meget høj.... forventer jeg.

Men radioamatører er jo nok lidt nærrige, mig selv incl., så det vil nok være svært at sælge en MLA, uagtet at den er af særdeles høj kvalitet.

For skal man fremstille en MLA af særdeles høj kvalitet, så tror jeg prisen lander på ca. Kr. 8-10 tusinde, og dem er der sikkert ikke et marked for i scandinavien eller eu.?

73' de OZ2DQ - Ole.

Svar til #21:
Er det nødvendigt at det er et rør, kunne det ikke være en ring af kobberplade ?

Jeg kommer et sted hvor man bruger kobberrør i temlig store diametre, men om de har noget i 200 mm har jeg ikke bemærket, hvor stor en ring har du tænkt dig ?

Svar til #20:
Jeg må have et problem med karakterene. I min firefox bliver det til:

hxxp://www.ciromazzoni.com/English/Loop%20Anten na.htm

og det kan jeg ikke klikke direkte på uden at få en fejlbesked

Svar til #23:
min browser siger

http://www.ciromazzoni.com/English/Loop/Antenna .htm

browseren her er osse firefox, og her virker linket når jeg klikker på det i nr 20..

Svar til #1:
OZ2DQ Ole ved meget om Mag.loop og har ret.
Den hurtigste måde er at købe, den fornøjeligste er at bygge.
Sæger min AMA8 den er diameter1,7m så det er den rigtig gode.
Selvfølgelig med styrebox motor osv.
Tlf.28220221
OZ3FQ Flemming Kolding

0

Spørgsmål:
SKAL en magnetisk loopantenne være cirkelrund?
Må den ikke være kvadratisk? Eller måske 6 kantet.
I så fald kunne man jo købe færdige bøjninger at samle den med.

MVH OZ5ZI

Svar til #27:
en 4 kantet lopp har ca 10% lavere effektivitet end en rund.. men det kan sagtens laves også som 8 kantet f.eks.

Svar til #28:
Tak for svaret.
For at der er nogen fidus i det skal det jo være et design som der findes færdige bøjninger til. Jeg kender ikke udvalget af kobberbøjninger
men det kan jo undersøges.

MVH OZ5ZI

Er der nogen instanser der har lavet en lidt mere professional sammneligning af MLA med dipoler og verikaller osv - og hvis så hvor kan resultaterne findes? dvs dB sammeligninger under fast kontrollerede
variabler.

På forhånd, tak.

73

Henry 1uF

Svar til #30:
Hej Henry, - nej der er ihvertfald ingen danske instiutioner, som har lavet noget omkring MLA.
Men da amerikanerne såvel under koreakrigen som vietnamkrigen gjorde stor brug af MLA, så er jeg sikker på, at de har bevist deres værd.!
Så uanset din eventuelle skepsis, så kan jeg fortælle dig, at disse antenner performer langt bedre end du tror. Specielt i forhold til deres meget små dimensioner.

For at sige det igen igen, så performer en MLA langt bedre end en dipol og en vertical.!
Det er klart, at har du en flere elements yagi beller en quad antenne, ja så performer den langt mindre.

Jeg har benyttet både quad antenner som yagi antenner, og de performer særdeles godt, men de koster jo også både en bondegård og en jetjager.

Jeg kan lave en effektiv MLA for omkring Kr. 5.000. - Hvor meget yagi eller quad får du for disse penge..?

Og bor du ikke ude på Søren Tyndskids mark, kan du jo ikke opsætte disse antenner.

MLA er ikke det syvende vdunder, men et stærkt alternativ til konventionelle antenner.

Vy 73' de OZ 2 DQ - Ole.

Svar til #21:
http://en.wikipedia.org/wiki/Skin_effect

Svar til #31:
Forunderligt, at MLA ikke anvendes kommercielt udover i de tilfælde, hvor de fysiske forhold ikke tillader alm. trådantenner.

Svar til #31:
Ole,
Mit indtryk -- og jeg har de tidskrift artikler for at bakke det op-- er at MLA var en blandede fornøjelse i Vietnam og jeg tvivler på at de er bedre end dipoler og effektiv vertikaller derfor vil jeg gerne se sammenlignede professionalt målinger i dB og ikke i "nej hvor er den gode" vurderinger og jeg tager det for givet at sådan måling er foraget ude i det stor verden f.eks, Ft. Monmouth, N.J. hvor megen antenne
udvikling og forskning blev fortaget og måske stædigt fortages.
Fordelen med MLA i junglen of bjergegner er at den kan stråler lige
op og derved preler tilbage fra ionospheren og dækker den relevant
nærområdsradius..



Jeg husker Strorno havde sådan antenne målings anlæg til VHF antenner herud på Amager, Artillerivej, tilbage i 70erne.

Har selv byggede MLAer og fik indtryk at de var omtrent lige så god
som en god GP på 10-15-20 meter og ikke bedre en dipol. Men har ikke lavet stringengnte sammelignings målinger -- havde slet ikke den nødvendig målgrej eller til sådan og har heller ikke sammelignede effekitvieten over for lokal generde QRN.

Min MLAer kostede mig omtrent nul kroner og virkede som de skulle
i fht til de tiddskrift artikler jeg byggede dem efter.

Kr.5000 - hvordan? Er kobber/alum rør og vakuum kondensator samt fjerndrivede motor blevet så dyrt?

Jeg skriver det her ikke for at være provokerende men for at give udtryk for min skeptisk -- men hvis det viser sig at MLA kan være væsentlig
mere effektiv en vel fungerende dipoler og GPer vil det glæder mig
og så vil jeg straks sætte sådan en op på min altan.

Mvh

Henry, 1uF

Svar til #34:
dr Henry
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig dine oplysninger om MLA effektivitet, men jeg er ikke helt sikker på, at der ikke også blev anvendt fuldsize vandrette loops som jungle antenner.¨
Loops er ganske lette at opsætte, vejer minimalt, kan krølles sammen i en benlomme, koster stort set en dollar at efterlade, kan sågar laves af husinsataaltioners el-installationer, hegnstråd e.t.c sålænge man bare kender målene. En rigtig kitchen antenna, en rigtig sky warmer, der ikke er særlig kritisk med hensyn til monteringshøjden, kan kamofleres fint i en havehæk, men bliver mere støjsvag jo højere den kommer op.
Anderledes er det med en magnetisk loop (MLA). Den er tilstrækkelig god som mobilantenne, sålænge man ikke skal slæbe rundt på den. Så er den for klodset. Og selv om man i krig kan anvende uanede resourcer, er det en antenneform, der ikke efterlades, da den ikke kan erstattes af forhåndenværende søm.
Er pladsen og mulighederne til det, har alverdens krigere i deres kommunikationscentre også anvendt nogle af de største og mest effektive rivejern, som jeg har set. Men det er en helt anden sag.
Jo, prisen for en MLA kan være høj. God alu til elektriske formål koster mere en kobber. Og vil man absolut bruge en vacuum kondensator kan sådan en krabet glimrende løbe op over 10.000 dKr., hvortil kommer adgang til vedligeholdelsesudstyr, da de temmeligt tit bliver utætte og får forbindelse med omverdenen. Men også en gammeldags air kondensator er sandelig ikke billig og fylder temmeligt godt op, når pladeafstanden skal være stor. Men den kan da laves for en hundrede lap, hvis man selv har et godt køkken til rådighed. Dertil kommer et styre gear, hvor prisen er ens for begge typer af kondensatorer.
Ole har godt nok postuleret, at vacuum kondensatorer er mere tabsfri; det må stå for hans regning at udrede.
Storno. Jeg trode det var på Yderlandsvej, de havde anlægget.

mvh
Allan

En lille morsomhed:
Måske US tabte krigen p.g.a. Agent Orange. De havde ikke noget at hænge antenner op i længere.

Svar til #1:
I forhold til moderne elektronisk bystøj har jeg ikke oplevet nogen forbedringer med de modtager MLA (små afstemte loop) jeg har leget med. Umiddelbart lyder det som om den tar mindre støj, men den tar tilsvarende mindre signal så der er ikke meget at hente der - måske en lille smule hvis jeg vinkler den i forhold til lodret, men stort set ingen ændringer når jeg rotere den. Jeg har også prøvet med en skærmet version med tilsvarende resultat. Derimod er der noget at hente med en ferrit antenne under 7-10 Mhz. Den bedste støjreduktion jeg har opnået er sket ved at nedlægge min jordforbindelse! Og køre modtageren på batteri som en elektrisk svævende enhed og dertil en galvanisk adskildt balanceret antenne eller loop og en masse ferrit på alle kabler.
BEMÆRK! Ikke velegnet til at sende på. Det er måske heller ikke den optimale løsning at skulle både sende og modtage på den samme antenne under de forhold!
Vh erik

Der findes mange selvbygge artikler om MLAer -- har selv en lille samling af disse -- mener at der også findes sådan i gamle OZer-- kik på EDRs OZ indeks.

Så er der de forskellige www'er om sammen, nogen allerde nævnte i denne diskussion.

Har en del ideer om nye MLAer design og måske vil jeg
konstruer og afprøve (nogle) af dem -- en gang inden for dette århundrede da jeg ikke regner med at være over 160 år gammelt
(+/- et par/tre år).

73 og alt det der

Svar til #29:
Der findes både 90 og 45 grader bøjninger.

Man kan også sagtens lave samlingerne på et af de lige stykker og bukke kobberrrøret i 45 grader hvis den skal være 8 kantet.

Mine loops har en udtalt dæmpning af bystøj i forhold til korte lodrette antenner, dvs et væsentligt bedre signal/støjforhold end andre antenner jeg har prøvet under disse forhold.

Min nuværende loop er 110 cm i diameter og bedste dx til dato er grækenland på 20 meter kørt med en defekt pa transistor i min qrp transceiver.

Jeg bruger udelukkende gammafødning da det er nemt at få til at virke og muligvis den mest tabsfrie metode.

Jeg har også eksperimenteret med reflektorloops med et lovende resultat og indtil viderer ser det ud til at en MLA ikke kobler ret meget til genstande der er mere end en loop diameter væk.

På Google er der myriader af billeder og oplysninger om MLA, og mange saftige historier om hvilke bedrifter der er begået med disse antenner.

Svar til #38:
Glemte lige at spørge tråden om det er rigtigt at man ikke længere kan købe sølvlodning og flussmiddel ???

Svar til #39:
Ravstedhus - hed det førhen - leverer alt til fremstilling af sølvsmykker.
Vh erik

Svar til #39:
Linå Natur, leverer værktøj og materialer til metalsløjd.
Vh erik

Svar til #39:
Nej, det fåes stadigvæk.
Fåes til lave priser på eBay.

Svar til #40:
Hej Erik

Det hedder det stadigvæk :)

http://www.ravstedhus.dk/

Svar til #24:

Nu virker det også i min Firefox, jeg skulle tilføje dansk under "content/languages" i options.
Dog, linket i #16 har et punktum for meget til slut.

Svar til #38:
Come On. QRP DX på 20 er da world wide!

Til Grækenland bruger jeg normalt 1 stk AF 114 og en Kirschstang.

de oz7xf

Svar til #38:
Mine loops har en udtalt dæmpning af bystøj i forhold til korte lodrette antenner, dvs et væsentligt bedre signal/støjforhold end andre antenner jeg har prøvet under disse forhold.

Endelig en som har prøvet at bruge Mag.loops de andre indlæg med søm og en stup tråd osv har aldrig oplevet det signal-støj-forhold der er, Mag.loop koster jo 7000-12000 men har man en god station burde man nok også tænke på en under vanskelige forhold god antenne.
Har til sammenligning lavet forsøg af billeder scannet på HF båndene flere computere-grafikkort-osv.
Antennefarmen består her af 10m.lodret -Delta loop 80m-
Quard 20-15-10-6m.og AMA7 80-20m sidstnævnte med de bedste og støjreneste billeder.Og man kan skam sende på en AMA7 loop. Dem der sender merer en 200Watt mener noget andet men de kan jo skifte drejekondensatoren ud med en Vacuum til X kr.
VY73 de OZ3FQ

Svar til #46:
I Electronic World November 2000 er en udmærket artikel om hvad man kan opnå med og forvente af en lille modtager loop antenne (MLA virker på samme måde når der modtages på den): "Small-loop receiving antennas" skrevet af Joe Carr. Hvis ikke den kan Googles, har jeg en kopi hvis nogen vil omdele den for mig
Vh erik

Svar til #45:
Ja nu var det ikke for at prale men til oplysning til dem der evt vil i gang med at bygge.

Min nuværende loop er bygget af printstrimler, 80cm lange og 7 cm brede og er bare loddet sammen med en smule overlap ved enderne.

Kondensatoren er en ganske almindelig pladetype med ca 1,5mm afstand og den er ikke i nærheden af at kunne tåle store strømme.

Jeg er næsten færdig med et arrangement med en grillmotor og et Vernierdrev der kan dreje kondensatoren, styret af en computermus med indbyggede batterier og når det kører lægger jeg billeder ud på Magloop gruppen på Yahoo og evt en video på Tube.

Om morgenen hører jeg mageligt de amerikanske stationer på 20 meter med S 7-9 med loopen hængende på mit klædeskab i min stuelejlighed og i morges var der lige en enkelt ZL der kom over støjen.

Det næste projekt går ud på at sammenligne min printloop med en af 22mm kobberrør og samme diameter.

Prisen på en ny farbriksfremstillet loop er fuldstændig vanvittig i betragtning af at den ikke kan mere end hvad jeg og andre kan lave af et kobberrør og et par småting til langt under 1000 kr.

En AF114 er helt klart et overkill på 20 meter :-)

Svar til #35:
Hej Allan.
Gå du blot ind og google vacuum capacitor, ramer du de rette sider, som f. eks. wikipedia, så får du kort oplyst, at en vacuum kondensator er så absolut den mest tabsfattige type på markedet, også i dag.!
Den har mange fordele i forhold til almindelige typer, men den er jo også rasende dyr.
Men sådan er det jo; man får hvad man betaler for. Om det så er nødvendigt med en vacuum kondensator, må man jo overveje.

Vy 73' de OZ2DQ - Ole.

Svar til #27:
Hej OZ5ZI.
Nej MLA behøver ikke være rund, men da du kan købe blødt kobber i mange dimensioner, hvorfor så benytte hård kobber, bøjninger og derved miste effektivitet / større tab i konstruktionen.?

Vy 73' de OZ2DQ - Ole.

Svar til #22:
Hej Max, og undskylde det sene svar...

Ja du kan sagtens benytte andre kobberprofiler.
Den ene MLA jeg lavede var af ca. 4 m.m. x 100 m.m. solid kobberstang. Den performede lige så godt som disse af kobberrør, men den vejede noget mere.
Det gode ved denne kobberprofil er, at det skal bare valses en gang, så har det i den diameter du ønsker, og det er meget stabilt, (bliver helt sikkert i den valsede diameter du ønskede.)
Vælger du ikke at benytte en vacuum kondensator, så skal du bruge en solid butterfly type. - og det er IKKE en man blot laver ved køkkenbordet.
Jeg har lavet flere butterfly typer, men det var, da jeg havde alskens maskiner til rådighed på mit tidligere værksted; så som fræser, drejebænk, søjleboremaskiner, båndsliber, o.s.v.
Så man står ikke ved køkkenbordet og laver en solid tabsfattig butterfly kondensator ved hjælp af boremaskine og kniv og gaffel...

Vy 73' de OZ2DQ - Ole.

¤

Svar til #51:
Hej Ole

Bedre sent end aldrig, er det ikke sådan man siger.

Et spørgsmål mere, båndbredden på antennen, påvirkes den meget af størrelsen på det materiale man har valgt til sin loop ?

Svar til #49:
Det er givetvis langt lettere at indsætte et link, så selv jeg kan følge med i hvor du har oplysningen om tabsfattigheden henne.

mvh
Allan

Svar til #53:
Ja materialevalget og diameteren eller overfladearealet er af afgørende betydning. De ohmske tab skal være så små som mulige også i kondensatoren og fødearrangementet.

Der findes 3 faktorer i en MLA. :

Størrelse

BÃ¥ndbredde

Effektivitet

Du kan kun opnå 2 af disse samtidigt :-)

Svar til #55:
Vil det sige at stor størrelse, stor båndbredde, stor effektivitet ikke kan realiseres samtidig ?

Svar til #56:
Det komme an på hvad men mener med stort, men kun 2 af disse parametre kan optimeres samtidigt på beskostning af en af de andre.

Svar til #55:
Du har ret, men mere præcist afhænger tabene af frekvensen, idet indtrængningdybden bliver mindre, når man går op i frekvens.

Det betyder at strømmen løber mere og mere yderligt på lederen, hvilket svarer til øget tab ved højere frekvens.

Det er derfor man forsølver spoler.

I øvrigt er det spændende at følge debatten og forslagene til denne antennetype.

Svar til #57:
Min tanke var at hvis man anvender en MLA til en panoramamodtager, hvordan optimeres MLA så man for det bredest mulige vindue på modtageren ?

Svar til #55:
Og netop tabet i kondensatoren kan i lighed med tabene i spoler mindske ved anvendelse af Ag.

Svar til #55:


Na

Svar til #59:
Til det formål er der udviklet modtagerloops der er uafstemte og hvor man i loopens fødepunkt har anbragt en forforstærker der bringer signalstyrken op på et niveau på højde med en afstemt loop.

Modtageren på Onlinereceivers.net er netop forsynet med sådan en loop.

Hvis man er klogere end mig kan man sikkert afstemme en loop med en varicap og lade den sweepe synkront med panoramamodtageren....????

En af fordelene ved MLA er netop den smalle båndbredde som mange kineserradioer har glæde af når der er kraftige signaler på og i nærheden af de svage signaler vi undertiden gerne vil kunne modtage.

Den smalleste loop jeg har hørt om havde en swr 1:2 båndbredde på 800 hz. Meget bedre bliver det nok ikke :-)

Svar til #62:
En sådan uafstemt modtager loop har jo netop ikke det man ønsker når man vil bruge en MLA, nemlig en vis båndbredde og dermed en forbedring af modtagerens selektivitet.

Og naturligvis kan man lave noget kontrol af afsteminingen på loopen sammen med afstemningen af loopen.

Men det vill jo være noget enklere hvis man kunne lave en loop med en båndbredde omkring 200 kHz.

Svar til alle og ingen

Se min annonce under antenner.

Mvh
Kjeld

Svar til #63:
Det mener jeg sagtens du kan, sålænge det er modtage SIGNAL båndbredde og ikke sender SWR båndbredde. Et eksempel. 10 Mhz ønsket båndbredde 200 khz. Det svarer til et Q i svingningskredsen på 50. Det kan du lave uden brug af dyre komponenter, idet Q'et aldrig kan blive bedre end den dårligste komponent. Det er meget svært at opnå en spole Q på over 200 for ikke at sige umulig at opnå et på 500 eller mere. 50 rammer du nemt med almindelig stiv installationskobber og så 2-4 parallelle viklinger i stedet for en enkelt. Jeg har Q 50-100 på min lille 4 vindings modtage loop og en almindelig plast afstemningskondensator.
Og jeg skal bemærke til mit første indlæg, #36: at efter at jeg har fået nye naboer er nærstøjs karakteren ændret så meget at jeg nu kan dæmpe støjkilder ved at rotere antennen - så er den faktisk god at modtage på men en generel støjsignalforbedring har jeg ikke.
Vh erik

Svar til #65:
Ok, det lyder som om det kunne blive et projekt man skulle prøve.

Jeg har en lille antennerotor liggende og så vil jeg prøve at eksperimentere med noget varicapafstemning af den.

Kan du anslå en størrelse på loopen hvis man ønsker at dække noget der ligner 3 til 10 MHz ?

Svar til #66:
Min loop er bygget efter OZ november 1999. Det er en dobbelt loop, du kan bare undlade den halvdel til de høje frekvenser. Den til det lave område har 4 viklinger radial, altså udenpå hinanden, fordelt på diameter 36-52 cm og en ca 250 pf drejekondensator. Inderst sidder en enkelt koblings loop til modtageren diameter 28 cm. For at være sikker på at få de 10Mhz med skal du nok gå ned på tre viklinger og en 4-500 pf drejekondensator for samtidig at dække ned til 3 Mhz.
Vh erik

Svar til #67:
Iøvrig kan formlen for en etlags spole bruges til beregning af størrelsen. Selvinduktionen findes med formlen for en svingningskreds resonans.
Vh erik

Svar til #65:
Hi Erik AMA 7 oplyser
Frekvens 80m-Q 3969 båndbrede 2,1Khz
40 2459 4,3
30 1133 12
20 472 17

Mhv. OZ3FQ Flemming

Svar til #1:
Hej Søren

Der er kun en mulighed ud over en masse penge til sådan en antenne. EN NY QTH. :-)

Hils


mvh

Bent Toft - OZ3TT - fone. +4529290120 - e-mail benttoft@msn.com

Svar til #69:
Imponerende - lige til en retmodtager på 80 m :-) Det er ikke et Q man lige ryster ud af ærmet, selv med cavity eller coax resonator. Det må kræve utrolig meget Q og resonans kreds viden at designe et så højt Q. I ret og krystal modtagerens guldalder så spolerne iøvrig anderledes ud end det vi ser idag, fordi der var brug for et højt Q i alle kredse. Spiderweb mener jeg de blev kaldt. Måske var der noget at lære af der!
Vh erik

Svar til #71:
Ja det er ikke så svært at få det høje q på 3,5mhz som på 144 f.eks.

Jeg mener de spoler du omtaler hedder Honeycamp ??

Dengang fandtes der jo ikke Amidonkerner så man kan jo nok lave noget der er lidt smallere i dag :-)

Svar til #72:
Honeycomp er det rigtige navn, forøvrigt sammen med en hel masse andre navne som bruges om disse "vævede" spoler. Ideen med det hele er jo lavere kapacitet og dermed højere Q.

http://www.pa2mrx.nl/UK/coil%20homebrewing_uk.h tm

Svar til #73:
Hej Max

Tak for linken til det fine værktøj. Det minder lidt om fordums garntrisse, som jeg som barn brugte til fremstilling af hestetømmer. :-)
Jeg har altid værdsat håndværket og været dybt fasineret af honeycomp viklinger.

mvh
Allan

Svar til #74:
Folk der bygger radioer efter gamle prinziper som f.eks. detektormodtager er helt vilde med den slags spoler, og det er jo en form for radiobygning hvor håndværket ofte er i højsædet.
Der vises lidt af det på disse sider:
http://www.raimund-hilz.homepage.t-online.de/Ra dio/Radio.htm
http://www.jogis-roehrenbude.de/Spulenwickeln.h tm
http://www.crystalradio.net/crystalsets/lyonody ne/index.shtml
http://www.crystalradio.net/crystalsets/baldyod yne/index.shtml
http://www.crystalradio.net/winder/index.shtml
http://www.crystalradio.net/spiderweb/index.sht ml
http://www.crystalradio.net/

Det nærmeste jeg selv har været er en antenne lavet på den måde, den virker faktisk utrolig godt på mellembølge, specielt når man tager størrelssen i betragtning. Og retningsfølsomheden er overvældene. Og så skal den jo også kun have en diode, så er det jo faktisk en radio :)

http://www.sandcastle.dk/photoalbum/mwloop.html

Svar til #72:


Der findes spoleviklings typer som hedder "Honeycomb".

vh

Henry 1uF

Svar til #67:

Dr Erik,
Den har jeg også byggede og den fungerer fint. Min er også konstureret sådan at den kan klappes sammen -- dvs huler i plastik rør tilstrækkelige stor til at ledninger "glider" når de to PVC rør drejes parallelt -- har lavet lidt om på viklings antal for at opnå bredere frekvensområdet.

Findes en hel del artikler om ferrit kerne modtagnings retinings antenne -- oftest med tilslutttede forforstærker.

Har byggede mange af den slags loop antenne -- de lidt mere
professionelle goniometer-en slags variometer- styrede ret vinklede dobbel-loop (til DF brug), er afskærmet. Kan huske der stod sådan nogene op på taget på Post Giro bygningen (Vester Voldgade ) samt det gamle DR Radiohus for mange år siden.)

73
Henry,
1uf 3o ou5t