Loop antenner?

Hej
SÃ¥dan en loop antenne er vist ret virksom....
måske får jeg mulighed for at lave en /A position..... Med god plads....
SÃ¥ der kunne sikkert blive flere loops..
For laver man en der virker på 160 meter, så er den vel skidt virkende på de højeste bånd? eller?
hvis man vil gardere sig båndmæssigt og lave flere loop.... skal de så være i afstand fra hinanden? kan de være inden i hinanden? Samme højde eller forskellig.
eller kan man sætte dem op ved siden af hinanden? måske i 8-tals form?
Jeg har tuner.... men det er jo altid godt at tænke på at de ophængte metal har rette størrelser...

Svar til #1:

Min 160m loop tuner op på alle HF bånd (160, 80, 40, 20 og 10, men ex. 6m) med den interne tuner i radioen. Dvs SWR under 3.
Den er, eller rettere var, da den er taget ned nu. Lavet i firkant og med hjemmebrygget ladderline ned til en 4:1 luftkerne balun før de sidste 30cm coax hen til SWR-meter og radio.
Alternativt kan du køre med en ægte balanceret tuner direkte på ladderline'en.
Du får bedre og bedre gain på dit loop jo højere bånd den køre. Det er derfor ikke nogen fordel at have flere loop's i fuld størrelse til hvert bånd. Jeg har i v1.0 af min antenne haft den hængende fra havens træer i højder mellem 4-6 meter, men er ved at lægge min klamme hånd på 5stk. 12-15 meter granstammer til master for v2.0. Jo højere master jo mindre jordtab.
Jeg har faktisk overvejet om det kunne være en fordel at lave en 320m loop for at øge gain på 160m. Men der er lige lidt undersøgelser der skal laves først der.
Du har sikkert selv læst en del om antennen. Men jeg vil bare sige at det er en super antenne til NVIS og meget lidt følsom overfor QRM i nærområdet.

Mvh
Jens

Svar til #2:
Jeg var lige ved at kikke lidt mere på det med at bruge en loop på højere frekvens end grundfrekvensen. Og det ser ud som om at det mest markante der sker er at udstrålingsvinkelen falder, jo højere man kommer op.
På en 160m antenne er udstrålingsvinkelen ca 90 grader.
på 80m falder den til 40 grader osv. op til 10m hvor man er helt nede på 10 grader ca. Det betyder at fra at have gode NVIS egenskaber på grundfrekvensen, bliver antenne mere og mere en dx antenne jo højere man kommer op.
De steder jeg har kikket, ser det ud til at gain ligger mere eller mindre på det samme i enden af fødekablet pga tab - ca 8-11 dBi. på trods af at selve antennen stiger teoretisk i gain hele vejen op i båndene.

Så for at svare på det andet spørgsmål, er svaret at hvis du ønsker at bevare NVIS egenskaben i antennens grundfrekvens, så skal du optimalt have en loop til hver frekvens. (har jeg læst mig til).

Mvh
Jens

Svar til #3:
hej....
Jeg må indrømme, at have bemærket begrebet "NVIS" men først efter dit indlæg har jeg prøvet at undersøge hvad det er...
Min interesse i at starte bilen for at køre ½ kilometer, er ikke at snakke med naboerne.. Men for at finde mulige DX..
Men at nogle bånd så er bedst på korte stræk er jo så ikke så meget at gøre ved..
Det at jeg tænker på evt 2 loopantenner.. var for at få fleste bånd med..
En grundlæggende fordel ved en loop er jo også prisen.... Det at hænge en tråd op i nogle stolper er jo ikke så slemt... Og kvierne kan stadig græsse neden under...
noget andet... Når projektet kommer i gang... er kaldesignalet så /A eller er det /M? det bliver inden for samme locatorfelt..

Svar til #4:
4 * Bilka-flagstænger á 6 meter, eller naturens træer og lidt tørresnor.
175 m 1,5 mm2 Cu - (klip af til resonans, hvor på båndet du ønsker.)
15 m eller mere coax 50 eller 75 ohm, hvad du har.
fød firkanten i hjørnet.
en god, helst pi-leds, manuel match-box/tuner
absolut ingen baluns

det er hvad du behøver, og der er qrp dx-garanti fra 40 meter og op, afhængig af forholdene, samt lokalgaranti på 160 og 80 meter ved lidt større effekt.

Du kan selvfølgelig også vælge et udgangspunkt på ca 85 m Cu, det virker også, dog uden 160 meter.

Tænk ikke videre over, at forkortningsfaktoren er over 1, og at baggrundsstøjen falder med monteringshøjden.

god fornøjelse i sommervarmen

En lille pussighed.
Jeg har lige skiftet tråd på min 80 meter loop, fra 1,5 mm2 Cu til "standard" plastovertrukken antennewire, og gudhjælpemig om ikke min tilfældighedsresonans på 2 meter båndet er ændret, så jeg nu kun kan åbne 3 ud af 4 mulige repeatere.

de
oz7xf

Svar til #4:
Som også nævnt så er det en NVIS antenne på 160m, men for mit vedkommende dækker lokalområdet bla. hele Storbritannien, tyskland og størstedelen af Sverige til en gang kludegnavning med 100Watt. Men det er ikke usædvanligt at jeg kan lytte USA også, når de køre full legal power derfra - desværre har jeg ikke trinnet til at kunne råbe dem op under normale forhold.
På alle de andre bånd er udstrålingsvinklen meget lavere, 40 grader allerede på 80m og så er der jo ikke noget i vejen for at snakke med Yogi fra Japan :-)
Det er bla. også derfor jeg udforsker om det er fornuftigt at lave en 320m antenne, så får man jo både den lavere udstrålingsvinkel på 160m samt et højere gain, hvis min formodning holder stik.

Mvh
Jens

PS: v1.0 var også lavet af et par ruller 1,5 mm2 installationsleder - det fungere fortræffeligt og sad oppe til nylonsnorene det var hængt op i træerne med rådnede i solen et år efter...
v2.0 bliver lavet efter alle kunstens regler, men eksperimentet med v1.0 kostede næsten gratis og efter at jeg smed min coax-feeder væk og lavede en ladder line selv så kom der rigtigt gang i sagerne.

Svar til #6:
dr Jens

Vedr. coax-feeder er jeg ganske enig i, at en ladder-line plus en ægte matchbox er at foretrække. Men det er dog lidt lettere, nogle gange, at få coax til at passe ind i have-designet, som man(d) ikke altid selv er herre over :-)
En god kombination kunne være en fjernbetjent match-box, som kunns sættes under fødepunktet, og så nedgravet coax derfra til stn.

Vedr. 320 meter loop, kan det være udstrålingsvinklen bliver så lav på 160 og navnlig 80 meter, at lokalfordelen ved loopen mindskes på de bånd. Det må prøves, en dag med mange myg, og flere "master".

Desværre har loopen en væsentlig fejl. Den skaber afhængighed. Så, hvis man er indstillet på at efterprøve alverdens andre antenner er det næppe loopen, man skal starte med. For så kommer man ikke videre :-)
Jeg kan på det kraftigste anbefale alle at blive hooked på loop, og set i det lys er min tidligere nævnte rene coax-feeder løsning rigelig.

PS. Jens
Der er et udemærket oplæg til PA-trin:
http://ham.brugtgrej.dk/itemshow.php?obj=75386
og så kan du helt undgå match-boxen.

de
oz7xf

Svar til #7:
Tø-hø. Jeg har godt set annoncen for trinnet. Det fremgår ikke direkte hvor mange Watt det kan smide ud, men det er vist ikke helt efter reglerne hvis man skruer op på max.

Der er mange myter om ladder-line. Det er altså ikke nær så svært at føre rundt som mange tror. Tommelfingerreglen er 2x ledernes afstand til metal. Man kan fint sømme det op på træstolper og bukke det omkring.
Ang. nedgravning, så var der på et tidspunkt en der snakkede herinde om at grave et plastikrør ned og så få ladderen hængt op inde i det på en eller anden måde..

Mvh
Jens

Svar til #8:
..man behøver vel ikke skrue op til maximum ?
svarer vel til at altid at køre med bilens max hastighed.. ( at der så er nogen der gør det... er deres hovedpine)
Man bliver vel lige så glad for en sjælden kontakt med 100 som med 500 W eller mere ? hvad siger QRP-folket ?
vil næsten mene at det nærmest er blevet en kunst at få DXCC med kun 100W og en lavthængende dipol.. ( ja i "gamle dage" ku man sikkert...)
Et velfungerende PA er skam fint nok... men jeg hører tit stationer jeg ikke kan råbe op.. enten er mine 100 W for lidt, eller osse er min antenne for dårlig.... eller modparten har osse dårlige antenner, men kører med meget mere effekt.. må vel være smartere at ku række lige så langt som man kan lytte.. ca.. må vel være noget galt, hvis en station ligger her med 5-9, men ikke lytter ? måske mangler modtageren...
( ved godt med skip-distancer, udstrålingsvinkler forhold osv osv, men bare en tanke...)

Svar til #8:
Vedr. trinet: HæHæ, reglerne siger vist udelukkende noget om, hvilken effekt du må anvende. Ikke noget om trinets mulighed.

Vedr. nedgravet ladderline: Satans, jeg vidste jeg havde glemt at etablere en ingeniørgang med op og nedgangstårne under den 3 meter brede flisegang, der løber hele vejen rundt om huset. Og føre den over, er mod min æstetiske sans, TiHi.

de oz7xf

Svar til #9:
HæHæ. Jeg er da gladest for mine qrp kontakter til trods, at jeg kan anvende helt andre effekter.
Jeg tror, måske naivt, at alle lytter, men mange har fundet det fornuftigt at vikle antennens ledere gennem en jernklods. Sådan en dims har jeg ikke, og jeg har erfaret, at jeg ofte kan høre og læse flere signaler end andre ellers sammenlignelige medamatører, og ved rapportgivning på samme modtagne station, ligger jeg konsekvent ca. 2 - 3 S-grader højere.

Svar til #11:
Hvordan er der med feltstyrke inden for en loop?
jeg tænker på, hvordan med at sætte den rundt om et hus - mere eller mindre..
Det kan vel give en masse muligheder for indstråling?

Svar til #12:
Jeg vil ikke indtil videre bo i en spole.
Selvfølgelig kan man regne frem og tilbage på stråling og udsættelsestid, men grænseværdierne er for tiden temmelig flydende og afhængig af tilgangsvinklen.
Mere praktisk vil halogenpærer springe, Herstald lamper tænde eller slukke, din PC og andet elektronik have det mindre godt, hvis effekten er høj nok.

Svar til #13:
Min var sat op i en firkant (ca) og løb ca 2 meter fra huset på langs og ellers derfra rundt i havens træer. Jeg har alskens gadgets og tingeltangel incl. nogen forbande Herstal lamper.
Jeg har aldrig haft problemer med indstråling i noget af det, eller forstyrrelser - kun fra de omtalte lamper...

Om jeg har taget skade af strålingen ???

Mvh
Jens

Svar til #14:

På en tidligere qth havde jeg en 40 meters dipol foldet på mit loft. Lige under loftet havde jeg monteret et par stænger med hver 3 stk 230 Volts halogenspot. Nogle gange generede de mig ved modtagning, men helt herligt blev det, da jeg udsatte dem for 100 Watt HF. De eksploderede ganske nydeligt en af gangen. Herligt Herligt.
Jeg har ved en tidligere antenneplasering på min nuværende qth kunne tænde en Herstaldlampe. Dette fik mig til at genoverveje antennens plasering, og resultatet blev, at den blev flyttet længere væk fra huset. Det hjalp på "spøgeriet".

Egentlig er jeg til sinds at fremkomme med nogle vittigheder omkring din hjerneskade, men problematikkerne omkring strålingsskader er så heftige, at jeg vil undlade nogen morskab eller uddybende kommentarer.

de
oz7xf

Svar til #15:
Man må jo også sige at det var meget tæt på antennen du havde dine lamper.

Jeg vil da ikke tage let på risikoen fra indstråling. Af samme årsag har vi besluttet at vores datter, der er 9 år, ikke behøver en mobiltelefon. Selv om mange af hendes skolekammerater har en. Der er dommeren jo stadig ude endnu. Og det svare jo lidt til problemet med dine lamper.

Der er en målestandart for mobiltelefoner, noget med Watt pr. kilo... Ved du hvordan dette tal beregnes for mobiler? Og er det noget man kan beregne for vores radioer?

Mvh
Jens

Svar til #16:
Hej Jens

Det er ret kompliceret at beregne feltstyrken fra en sender; men afstanden betyder meget.

Dobbelt afstand så er feltstyrken kun 1/4 del.
10 gange afstand så er feltstyrken kun 1/100 del.
(Matematisk falder feltstyrken med kvardratet på afstanden)

Tallene viser at blot en lille forøgelse af afstanden fra en antenne har stor betydning for feltstyrken.

Det er godt at tænke på, hvis man laver indstråling i et andet apparat, eller har problemer med indstråling.

Svar til #16:

Nu spørger jeg helt som uvidende nybegynder, man hører jo så meget om folk der helst ikke vil være for tæt på antenner med høj effekt, men så vidt jeg har kunne læse mig frem til er der ingen dokumentation for at hverken kortvarig eller langvarig udsættelse for ikke-ioniseret stråling (altså elektromagnetisk stråling med en bølgelængde som er længere end lysets) skulle have nogen som helst biologisk indvirkning.

Udover selvfølgelig at hvis befinder sig i nærfeltet og der er tale om særligt høje koncentrerede effekter, at der så er risiko for forbrændinger o.l. som det ses i en mikrobølgeovn.

Og særligt frygten for mobiltelefoner forstår jeg slet ikke da de i værste fald højest kan sende med 1 watt under dårlige forhold, og vel at mærke under en samtale, oftest meget lavere effekt. Samme personer har vel intet problem i at bruge deres håndstation som sender med 5 watt? Eller måske en babyalarm, der typisk sender med 500mw eller mindre. Folk frygter også trådløse netværk, her er vi helt nede på 75mw maks fra routeren, ofte mindre.

Svar til #18:
Hvis jeg husker rigtig! Så fik nogle radartekniker for nogle år siden anerkendt en stråle arbejdsskade som følge af arbejde med radarudstyr - hvor antennen/sender har været "slukket", efter reglerne. Skaden var således ikke påført af mikrobølger, men af strøstråling omkring udstyret.
Det er også kendt at elektromagnetisk stråling fra energispare pære kan udløse et epileptisk anfald! Anbefalet min hjerneafstand for epileptiker er 50-60 cm!
Vh erik

Svar til #19:

Går ud fra de stråleskader har været på ældre anlæg hvor der har været tale om ioniseret stråling fra elektronrør?

Angående energisparepærer har du så nogle kilder på det? Det lyder interessant.

Svar til #20:
Jeg har givet energispare pære informationerne til min "datter" - af gode grunde. Men jeg skal prøve at genfinde dem. Det var et avisudklip om - så vidt jeg husker - et italiensk forsknings resultat. Det vil tage noget tid for mig at grave det frem - måske står der noget på epilepsi foreningens hjemmeside!
Radar - var folk der havde været ansat på lufthavns radar i perioden 1970-90. Sagen er ca 10 år gammel.
Vh erik

Svar til #21:

Så vidt jeg lige kan læse mig til rundt om nettet er der rapporteret 2, primært anekdotale, problemer med elsparepærer, det ene er at folk med lupus (overfølsomhed for lys) kan få udslæt pga elsparepærer.

Det andet er ganske rigtigt som du nævner epilepsi. Men her bliver det nævnt at årsagen sandsynligvis er den måde lyset på af forskellige farver, evt. kombineret med opdateringsfrekvensen og at det i de rapporterede tilfælde ikke har forsaget deciderede anfald, men svimmelhed og ubehag lig det patienter oplever før et anfald.


http://www.dailymail.co.uk/health/article-46391 1/Energy-saving-light-bulbs-threat-epile ptics.html

Svar til #22:
Ja - "den" kender jeg også, meget diskutabel. Men det udklip jeg havde var decideret om elektromagnetisk stråling og refererede til et forsknings resultat. Dansksproget udklip, så det var enten fra Ingeniøren eller gratisavisen, 24 timer - fra for 2-4 år siden.
Vh erik

Svar til #23:
Jeg kan se på bla. Wikipedia og andre sider at man faktisk kan lave en mikrobølgeovn med frekvenser helt nede fra 434Mhz og at opvarmningen af telefonhoveder der angives, som SAR-værdien, måles for frekvenser mellem 100kHz og 10GHz.
Jeg var slet ikke klar over at der kunne ske en decideret opvarmning af vævet ved andre frekvenser end 2,45GHz som jeg troede var resonans frekvensen for vand. Men det viser sig at den fundamentale resonans-frekvens er en anden og at man faktisk bruger en højere harmonisk frekvens i mikroovne fordi det er billigere at lave dem sådan. Meget interessant.

Men for at vende tilbage til kernen i sagen, så er det nærmeste jeg kunne finde i forhold til vores hobby, denne side der angiver hvor grænseværdierne ligger i forhold til frekvensen, i forskellige lande.
Det for mig at se yderst interessante på denne illustration er at Rusland har de laveste grænseværdier. Og nu er det jo ikke fordi at jeg generelt siger at russerne skider på deres indbyggere... Ok jo det gør jeg. Så hvorfor mon de har så lave grænseværdier?
http://en.wikipedia.org/wiki/File:EMsafetyStand ards.png

Mvh
Jens

Svar til #24:
Tak for de info. Fysioterapeuter bruger kortbølge til vævsbehandling, 27,120 Mhz!
Russerne - måske har de ikke en magtfuld elektronik industri til at presse grænseværdien op!
Vh erik

Svar til #16:
Et godt sted at starte er her, bemærk, at der i teksten er link til forklaringer og beregningtsprogrammer:
http://transition.fcc.gov/Bureaus/Engineering_T echnology/Documents/bulletins/oet65/oet6 5.pdf

også ITST:
http://borger.itst.dk/sikkerhed/sikkerhed-pa-mo bilen/mobiltelefoner-og-sikkerhed/mobilt elefoner-og-straling/straling-fra-andet- end-mobiltelefoner

Svar:
Coaxkabel/hønsestige? Balun ja/nej?
Der er jo delte meninger...
nogle påstår at balun gør loopen monobander...
70 Ohms kabel.... i en vis længde i forhold til bølgelængden?Ikke let at beregne på en antenne, der skal anvendes til det hele...

Svar til #27:
Gør balun andre antenner til monobander?
/jens

Svar til #28:
Aner det ikke....
Min eneste flerbåndsantenne der har noget der ligner en balun er en FD4... Og der er skrevet et eller andet sted, at det ikke er en ægte balun....
Det er nok blot en tilslutningdåse...
Leif

Svar til #29:
Nåårh - det du mener er en impedans stub!
Ja det er så vidt jeg ved sådan at man kun tilpasser på en enkelt frekvens med en stub.
Prøv at kikke her: http://www.youtube.com/watch?v=C1gLdVxwsZg&feat ure=related

Jeg vil anbefale en balun-transformator. Altså en 4:1 balun eller hvad der nu kan passe. Min radio kan (svjh) matche en impedans mellem ca 15 og 160 Ohm, sætter jeg en transformer på udvider jeg det område med transformerens værdi. Med en 4:1 transformer bliver det område radioens tuner dækker så til et område mellem 64 og 640 Ohm...
Transformator-baluner har et arbejdsområde. Den luftspolebalun jeg selv har lavet med et stykke 40mm plastrør og noget lampeledning, dækker f.eks. snildt hele HF. Bruger man en balun der indeholder ringkerner, skal man være opmærksom på hvor meget effekt de kan klare, da der er et tab i dem og dermed risiko for overophedning.

Mvh
Jens

Svar til #30:
Jeg venter med at klikke på linket.....
men har du mere på den luftspolebalun? antal vindinger osv....
Jeg vil helst undgå at 6 meter bliver blokeret......
4 meter.... tja... der kommer jeg også snart online.... men ikke sikkert den skal køre på loopen
..... finder nok på noget andet der.... det er også en selvstændig FM radio....

Svar til #31:
Jeh har lavet den efter opskriften her:
http://combotec.com/projects/balun14/balun14.ht ml
Ledningen er alm. klar lampeledning 0,75kvd.
Mvh
Jens

Svar til #32:
balun til en deltaloope kunne være denne her
http://www.qsl.net/dl5dbm/HAM/kwrig.html#balun
men den går kun fra 2-35mhz
73 de
oz3ben

Svar til #33:
Nu var det så en stor loop... 80 meter eller 160 meter.... og som skal anvendes til diverse bånd op ad...
SÃ¥ jeg ved ikke om balun til deltaloop vil du?
mvh
Leif

Svar til #34:
Enhver 1:1 balun kan bruges. Men som der står længere oppe er den bedste løsning parallelfeeder og en ægte balanceret tuner.

En loop der er 1 bølgelængde lang har en impedans på ca 100 ohm hvilket giver et swr på 1:2 i forhold til en 50 ohm feeder. Denne impedans har den også på de harmoniske af grundfrekvensen så derfor er det noget vrøvl at en balun ændrer på det.

Ret beset skulle der anvendes en 1:2 impedanstransformator/balun som i teorien ville sikre et 1:1 swr på de brugbare bånd.

Loopantenner er i øvrigt meget ukritiske med mange ting og en af de bedste egenskaber en loop har er at den ikke kan undgå at virke da den altid har et strømmaksimum på den modsatte side af fødepunktet.

Udstrålingsvinklen i forhold til jorden er dog de samme som ved en dipol eller longwire og en 80 meter loop der anvendes på 10 meter har en udtalt retningsvirkning nærmest i form af en 4 kløver.

Den sidste loop jeg anvendte var faktisk en deltaloop til 80 meter fødet med en gammamatch og den kørte uden videre de øvrige bånd med dårligste swr på 28mhz, såvidt jeg husker var det 1,5:1.


Loopantenner er nemme, og de virker :-)

Svar til #35:
Der tændte du en lille gnist...
Hvis man har en 80m loop og kører 10m på den og så folder de indaktive dele af antennen ind mod midten af den radialt. Får man så en rundstråler ud af det?

Mvh
Jens

Svar til #36:
Jens.... Det er vist blot hjørnerne der kan placeres som inaktive..
Vil du have en rundstråler... Så lav et rundt loop...
Evt 80 meter PL rør... og så snore ind til midt... Sådan så det ligner lidt et cykelhjul... Så kan du jo hænge antennen op i eet punkt.. fx flagstangen..

Svar til #36:
Der findes en antenne der er lavet sådan, men jeg kan ikke huske hvad den hedder, og jeg kender heller ikke udstrålingsdiagrammet på den. Jeg mener det er en tysker der har lavet den til portabel brug til 14mhz og op.

Og den er fødet inde på midten, såvidt jeg husker...

En rund loop er ikke så forskellig fra en firkantet mht til udstråling.

Svar til #38:
Glemte lige at tilføje at hele antennen så at sige er aktiv, men dog forstået sådan at der er et strømmaximum for hver halve bølgelængde på den frekvens man anvender.

En 80 meter loop der anvendes på 80 meter har således et strømmaximum i fødepunktet og et mere i det stik modsatte "hjørne" og man kan betragte en loop som 2 dipoler der er bukket sammen og den ene føder den anden i enderne.

Dette gælder også for deltaloops og evt runde loops. "Gain" i en rund loop er en anelse større end en firkantet da antennen dækker et lidt større areal ved samme omkreds.

Svar til #39:
Det var også lidt det jeg tænkte. Og "gnisten" var så at man måske kunne gøre det samme med en loop, som når man "stacker" dipoler?

Mvh
Jens

Svar til #40:
Jeg er ikke lige med på hvad du mener...?

Svar til #41:
Det var vist også et dårligt eksempel. Det jeg mener er om man kan bukke nogen stykker af antennen ind, som en slags fase stykker. På samme måde som fasestykket på en Super J-pole...

/jens

Svar til #42:
Ja i princippet kan man godt... så hedder den såvidt jeg husker en malteserkorsantenne...:-)

Ny beslutning.

Jeg havde faktisk sat min AMA 82 Loop antenne til salg på Brugtgrej.
SÃ¥ synes jeg lige at ville teste den en sidste gang til inden den blev solgt.
Det skulle jeg nok ikke lige have gjort, jeg opdagede at den når den blev indstillet rigtigt, modtog og sendte langt bedre end min vertikal antenne. Hi
Så nu bliver der monteret en rotor på den i stedet for den bliver solgt på Brugtgrej.

Hilsen

Torben

Svar til #44:
Ja min er også bedre end min vertikale som dog bare er en 2,5 meter telskoppind afstemt med en sporvogn :-)

Svar til #1:

Teknisk kræver en dipol 1/10 lambda i højde over effektiv grund, for at virke optimalt. En loop overhaler med flere hestelængder en sådan ophængt dipol, allerede med laveste punkt i fødepunktet værende blot 6m over effektiv grund.

Endvidere er en loop en elemineret antenne, hvorfor den ikke samler så meget statisk støj op, genererer BCI/TVI. Læg der til den bonus i gain loop'et giver.

Gylden regel er, en god antenne er det ultimative PA-trin og RX-amp. Uden en god antenne, er hverken lille/stor eller billig/dyr radio meget bevendt.

Når man kan nå den anden side af kloden med en rimelig loop og 100W standard HF'er med en RPRT 53, er mere PWR blot blær og ganske unødvendigt. En god radiooperatør kendetegnes ved at kunne få sin kommunikation afviklet med enkelte midler, og ikke et spørgsmål om hvor stor tegnebog der er til rådighed for indkøb af trin og hunde dyre radioer.

Svar til #46:
Her mangler vi så lige Facebook knappen "Syntes godt om".

Svar til #46:
Ja det er jo så sandt som det er skrevet :-)

Svar til #47:
Ditto :-)

Svar til #49:
Nå, der er nogen der sætter huset i centrum.....

http://www.youtube.com/watch?v=0pdxbVc-gmc&feat ure=related

Svar til #50:
Han ved jo heller ikke, hvorledes man holder sin loop fri for overisning.

Svar til #51:
Nå. Jeg fik ikke forklaret årsagen til at bringe linket. Tidligere i tråden snakkede vi om feltstyrke inde i loopen.

God inspirerende tråd.. Skal efter en del år atter på hf-båndene..
Har indtil videre gjort flg overvejelser

1. 14 meter vertikal (gruer for arbejdet med alle de radialer)
eller
2. En form for trådantenne - men hvilken ??

Skitsere lige mulighederne da naboen sikkert ikke vil "låne" sine birketræer ud...
Fra gavl af hus (10 meter oppe) til træ (6 meter) bagerst i haven = ca 65 meter --- Maximal brugbar bredde = 25 meter

Hører rigtig gerne forslag og evt links

Vy 73 de OZ1DXI Thejs

Svar til #53:

Hej Thejs,
Rart at høre, at der stadig er liv i dig. Jeg vil foreslå en Windom FD-4,
så kan du stort set køre det hele. Den er ret simpel at lave, og koster ikke meget at købe, hvis du ikke selv gider flikke noget sammen.
Jeg vil foreslå dig, at du melder dig ind i lokalafdelingen, der kan du få masser af gode forslag + hjælp.

vy 73 de OZ1GCT
Niels Rasch

Svar til #54:

Hej Niels..
Jotak - lever skam stadig - lidt efter devisen: Som en Ford-T - båååthornet virker :-)

Har bestemt tænkt at besøge lokalafd - bliver jo kaffe-tørstig og som du skriver - kan trække på andres erfaringer.

En windom er jo god - havde en på qth'en i Nivå og Helsinge - men her på nuværende qth er der bedre plads - så måske en 80m loop ville være bedre.

Vy 73 de OZ1DXI

Svar til #55:
Jeg må blankt indrømme, at jeg ingen erfaring har med 80 m loop,
har aldrig haft plads til en sådan, men jeg har til gengæld kun hørt
godt om dem. Det må være lykke, at have plads nok.
Men held og lykke.
Håber vi mødes på radioen en dag, det er sgu for mange år siden
vi har talt sammen sidst, både på radio og live.

hilsen
OZ1GCT Niels

Svar til #55:
Hej
80 meter loop, skulle efter sigende være meget alsidig i bånd.... , Ja det FD4 også.... men den er jo en åben dipol... og er støj i området, så vil du sikkert bemærke det...
Hvis du vil primært køre 80 og 40 meter, så er næste forslag ikke så spændende..
En CobWebb..... Bygget til 20-17-15-12-10 meter....... men påstås også til virke til det meste andet... især med tuner....
http://www.g3tpw.co.uk/index.html

Svar til #1:
Har nu fulgt med i denne gode tråd i et stykke tid.
Er der nogen der har en direkte "opskrift" til en sådan "loop"? Når der står 80m er det så 80M tråd i alt eller er det 80x4 ? Hvis jeg ikke har en ladderline og en meget fin tuner skal jeg bare tilslutte mit coax direkte på loopet i det ene hjørne ? har en lille LDG tuner, fuld automatisk og tuner faktisk fint på en mag.balun på en endefødet tråd.
Skifter nu QTH hvor det nok kun er fantasien der sætter grænsen for antenne opsætning.regner med et loop der ender på mindts 4 rafter i 8m højde.
Hvad skal jeg lave ?

Benn.

Svar til #58:
Hvis det skulle have interesse skifter jeg lokator fre JO56BA til JO56AA, det er ikke det store i afstand, men det er et skift fra "rødspætte-højde" til ca.kote 87M

Benn.

Svar til #58:
En 80 meters loop består af en 80 meters tråd.... DU kan lave den rund....hvis du vil det.....
Men jeg har også fået at vide, at tråden skal tillægges en forlængelsesfaktor... så 84 meter...
Det bånd den der er lavet til, der vil den sende meget opad... der så reflekteres ned... godt inden for 500 km... De højere bånd, der skulle udstrålingen blive fladere... og dermed sende længere bort...
Men ubegrænset plads? så en 320 meters loop.... Men der skal nok være flere rafter på siden...

Svar til #60:
Tak Leif.
Hvad tilslutning/Balun ? Og det bliver nok Coax direkt til tuner.. eller hvad ? Hvis der er "stor" forskel bliver der købt en tuner til U-balanceret, men vinder jeg noget ?(læs "meget")
Og der er rigeligt plads til 320m loop (og flere rafter)

Benn

Svar til #61:
Benn
Jeg er ikke helt sikker hvad der er bedst... Jeg har ikke lavet sådan en antenne endnu... og faktisk ikke engang set en.... Men den burde kunne laves...
Det svar jeg skrev i går/forgårs... var en en opsummering som jeg nu kunne huske det... Tilslutningen... giver stadig tvivl, derfor sprang jeg over...
Huske ikke om det er denne, eller en af de andre jeg har deltaget i debatter om... men der er en antenne, der kan giver STORE spændinger ved tilslutningen.. hvorfor en tilpasning er sundest for tuneren...
Jeg håber at flere vil deltage her igen....

vy 73 de oz1ian. Leif

Svar til #61:
Hvis det er en 80-meter loope du vil have, så:
Start med 88 meter, tilslut din 50 ohms coax i et hjørne, hæng tråden op i en ca. cirkel, 4 eller trekant. Jo større areal den dækker, jo bedre. Om den er helt symetrisk gør mindre.
Når den er hængt op, afkort tråden til resonans, hvor du gerne vil have det på grundfrekvensen, reelt kan du starte med at klippe 2 meter af og derefter regne dig frem til, den endelige længde, men gentagne afklipninger a 2 meter er liså anvendeligt. Brug evt bare din stn SWR-meter til min SWR uden brug at tuner (evt med reduceret effekt). Mere korrekt er at foretage en impedansmåling / grundfrekvensmåling i fødepunktet, men det er et fandens roderi at svæve oppe i et træ og måle på noget, der er min 1,5 meter eller mere væk.

Brug ikke BALUN. Den har ingen virkning ved de antennehøjder vi normalt hænger HF-trådantenner op i. Derudover er de oftest tabsgivende 2- 3 db, evt frekvensafhængige, og hvis der er metalpulver i dens kerne, krakelerer det ved evt. overbelastning. Brug eventuelt en impedanstransformer i stedet (jeg gør det ikke), men sådan en er sædvanligvis frekvensafhængig, og så er man lige vidt, når det drejer sig om en multibandantenne. Impedanstransformationen skal være 1:2, idet loopens fødeimpedansen er ca. 100 ohm.

At øge trådlængden ud over dens grundfrekvens er meningsløst, idet kobber- og skineffekttabene stiger med trådlængden.

Når loopen arbejder off-grundfrekvens stiger feederens tab grundet højere SWR. Det kan en tuner ikke lave om på, kun drage omsorg for at stationen ikke lukker ned som følge af for højt SWR.
Laves feederen som ladderline kan transmissionstabene mindskes.
Automatiske antennetunere er ikke altid det bedste til en loop. Brug en manuel, evt en pi-leds.
Ophængning og klipning til resonans tager typisk en time, første gang.

Der er ingen grund til udsættelse, du kan være QRV i morgen kl 1100, 2 timer efter XL har åbnet, og du har købt en rulle 1,5mm2 PVL (brun er mest diskret), en trisse med 40-50 mm rulle til aflastning, nogle længder flagline, 5-6 mm. Aflastningsrullen anbringes helst diagonalt fødehjørnet, og et lod, træstamme ø15 cm, 30 cm langt som lod er passende. Sørg for at udhængene i hjørnerne ikke er for korte, min 1,5 - 2 meter giver i sig selv antennen mulighed for at forskyde sig som følge af vinkelændringen ved træernes vindbøgning. Fødehjørnet kan glimrende laves af et stykke krydsfiner min 6 mm med lidt huller i til aflastning. Porcelænsæg og isolatorer er udemærket. Jeg har opgivet at finde mine, og det giver mig ikke problemer af nogen art.
Den simpleste måde og hurtigste måde at få flaglinerne op over passende steder i træerne er at bruge en plastik hjælpeteleskopmast, et 200 grams fiske lod (sørg for at knægten sover længe) og lidt murersnor, som XL også forhandler.
Rigtig god fornøjelse, og vil du ikke ofre den times tid det tager, kan du vente et par måneder til frosten sætter ind, så går det hurtigere, men det kræver en større loddekolbe.

PS. Den angivne tid er afhængig af ens evner med hensyn til knob og stik.

PS 2. Årelange overvejelser gør ikke QRV, Det gør handling!

de
oz7xf

Svar til #62:
Store spændinger ved tilslutning...
VRØVL.
Brug Effektformlen og regn spændingen ud!!!!!

Svar til #63:
Havde nu tænkt at gå til El-grossisten og se om han havde noget Litze tråd. Er alm. 1,5 kvadrat ikke for "blød" og vil strække sig med tiden ?
Kan huske når vi på skolen skulle lave installationer skulle lige strække tråden lidt så det blev pænt...
Er der andre bud på tråd ? var der nogen der havde God/erfaring med kobber belagt svejsetråd ?

Benn

Svar til #65:
Brug kun (rigtig) Litze til lavere frekvenserser end den til den påtænkte antenne.

Jo, 1,5mm2 PVL er blød og strækker sig. Jeg har dog ikke kunnet konstatere det på min loop i de 3 år den sad oppe.

Der er nogle butikker der forhandler noget, der fejlagtigt omtales som litze. Det er ganske udemærket, strækker sig ikke:
http://www.dmtonline.dk/shop/shop/product/defau lt.asp?menu=3&submenu=0&GroupId=285&SubG roupID=66&Lang=da

Svar til #65:
Kobberbelagt svejstråd? Så benyt hellere hegnstråd, det er rustbeskyttet og billigt....
Jeg har en rulle af det svejsetråd..... tråden er godt nok rød.. men det er ikke kobber...
Men ellers så er ståltråd jo en fordel når pladsen er trang... forkortningsfaktoren er mindre..

Leif

Svar til #67:
Hegntråd er galvaniseret, hvilket er ensbetydende med, at det yderste lag er zink.
Zink er ikke just en god leder, hvilket der som følge af strømfortrængningen / skineffekten er behov for, netop i de yderste få my.

Hvad med at anvende hegnstråd af alu som denne 1,6mm ø
http://www.grene.com/shop/action/product_11000_ -11_44435_873708927__44443G44617_Hegnstr %C3%A5d+aluminium
Her kan der findes en forhandler i nærheden
http://www.grene.com/internet/agro/portalNy.nsf /(LookupForsiderNY)/AgroPartnere?opendoc ument
Ved forhandlerne der også handler med andre dele til elhegn kan findes isolatorer i mange formere.

Svar til #69:
Udover at aluminium er en væsentlig dårligere leder end kobber, knækker lettere ved bukninger er det en del vanskeligere at skabe stabil kontakt til grundet dets deformationsegenskaber og manglende tinlodningsmuligheder, (Der eksisterer en enkelt og stabil metode til aluminiums sammenføjning til andre metaller, og det er sprængsvejsning. Ethvert forsøg på nogen form for klemsammenføjning er dømt til at mislykkes, hvis der er mulighed for den mindste bevægelse / vibration i klemstedet, hvilket det forøvrigt også er tilfældet for kobber, men det er lodbart).
Gør ikke ting vanskeligere end de i virkeligheden er, brug kobber. Vi risikeret jo, at Benn aldrig får opsat sin antenne, i bar gru og overvejelser om noget nu kunne gøres bedre.

Svar til #70:
hmmm så skulle jeg måske have brugt kobbertråd??
jeg har kørt 315dxcc på en alutråd fra 2005 og indtil nu
hegnstråd i aliminium er rigtig nok for blød,men brug en legering der hedder 5356 i 1,6mm den holder.
ved samlingerne bruger jeg ganske alm kronmuffer smurt til med vådsrumsilikone
5356 er en saltvandsbestandig legering tråden jeg bruger er svejsetråd til mig svejseværk i aliminium
lightningsbolt brugte denne tråd til deres antenner og gh towers forhandler den også
den tråd jeg har har jeg fået hjem fra usa(harris)og koster ca 5us$ for 100m men er sikker på den også kan findes i danmark
73 de
oz3ben

Svar til #71:
ALU 5356 er et glimrende materiale til svejsning.
Med hensyn til den elektriske ledningsevne er jeg mere i tvivl.
Det kunne være interessant, hvis du har udstyr til at måle den.

de oz7xf

Svar til #72:
Allan.... Jeg har en forespørgsel til dig......

Jeg har et stærkt indtryk, af at du gjort gode erfaringer med en 80 meter loop....
Kunne du komme med en detaljeret beskrivelse... sådan opsummeret....
Lidt om højden på dine ophængspunkter... Trådlængde... tilslutning..
Mange vil gerne anvende coax,
Erfaringer med hvilke bånd den matcher... båndbredde i de forskellige bånd...
At den virker... det er der mange der fortæller...

Og da jeg alligevel ikke får den sat op denne uge, så bare tag lidt tid....

73 da oz1ian. Leif

Svar til #73:
Hæ Hæ :-)
Tid, det bliver ikke på denne side af week-enden jeg får tid til at måle noget som helst!
Men indtil videre kan du jo glo her. Det er kun et begrænset udvalg af mine QSOer jeg har på hrd.log.net, men mine effekter har været fone: 100 Watt, PSK 5 Watt.
Og jo det er en skywarmer, men den kan sagtens klare sig på den anden led.
http://xml.hrdlog.net/map.aspx?user=OZ7XF

Svar til #74:
Hvis farven på prik/trekant/firkant angiver hvilket bånd de er kørt, så har jeg da løsningen på at "the ice on the pøles are melting"..... det er ikke en skywarmer... men en pøles warmer...

Svar til #72:
Nu har alu været brugt i mange år som elektrisk leder, så du må komme med nogle beviser på at el ingeniøre som i mange år har lavet elkabler er forkert på den!
Desuden er alu nok det det mest anvendte matriale til antenner, men der tager fagfolk måske også fejl?

Svar til #70:
Så dårlig er alu ikke, den bruge ud stor udstrækning til at erstatte kobber, en meget anvendt måde at samle er ved crimp, det er også muligt at svejse og lodde med det rette udstyr og materialer.
Ledeevne kan ses her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Specifik_resistans

Svar til #77:
ALU ledningsevne kender jeg så udemærket, men det har indtil videre været mig umuligt at støve ALU 5356 lednindsevne op. Det nærmeste jeg er kommet er noget løst, ikke teknisk velfunderet og underbygget på omkring 30 % af ALU.

Bemærk mit indlæg omkring samling af ledere ved klemning / bevægelse og vibartion.

Svar til #76:

50 Hz:
Den væsentligste årsag til at der anvendes ALU som elektrisk leder i kabelinstallationer er prisen, da man endnu ikke i 50 / 60 Hz kabelnet er begyndt at hule lederne. Og det skal tages med et gran salt, idet man med fordel og gør det, af hensyn til strømfortrængningen / skineffekten anvender hule Cu-rør, endda med kølemiddel indeni.
Den væsentligste årsag til at der anvendes ALU (stålkerneforstærket) som elektrisk leder i luftledningsnettet er vægten, hvorved man kan øge afstanden mellem masterne, og anlægsudgifterne mindskes. Men også her har strømfortrængningen / skineffekter betydning i overvejelserne omkring materialevalg.

Højere frekvenser:
Antenner: ALU har i forhold til Cu en lidt bedre modstandsdygtighed overfor oxydation, og helt galt går det, hvis man bruger forsølvede ledere udendørs. Og også ved antenner er vægten et afgørende faktum ved valg af materiale, navnlig hvis der på samme tid kan opnås noget i styrkeberegningerne som følge af bedre egenskaber. Derfor anvendes ALU ofte til rørantenner.

Overvej begreber som strømfortrængning / skineffekt i forhold til materialevalg, tab og frekvens. Her tager ingeniørerne heller ikke fejl, men måske mangler dine fagfolk forudsætningerne på ingeniørplan. Jeg ved det ikke..

Jeg har mere end 40 års professionel erfaring med brug af ALU i transmissionslinier, kabel og luft i meget forskellige environment. Min teoretiske uddannelse ekvivalerer en kombination af stærk- og svagsstrømsingeniørers. Og har endnu ikke nået pensionsalder, hvorfor jeg er nødsaget til at følge med.

Se mine indlæg i et hele, og forstå, hvorfor jeg anbefaler Cu til trådantenner.

Svar til #79:
Men - så vidt jeg har lært, og erfaret - så knækker kobber! Pga hærdning forårsaget af vibrationer mm. Bl.a derfor bruges jern som tilledninger til komponenter! Den rigtige alu. legering har ikke den slags trætheds brud! Ledningsevnen, 50 % tykkere tråd skulle kompensere for forskellen mellem Cu. og Al. Al. tråden vil så stadig være langt lettere!
Nu synes jeg nu nok det er at bruge meget krudt på en trådantenne . . . især når man ingen har endnu. Alt vil være en forbedring, så op med det man har på lager. Det skal alligevel laves om mindst hvert tredie år af mange forskellige årsager; vel især fordi man skal lege lidt med muligederne :)
Vh erik

Nu tager det vel under et kvarter og lave en Loop antenne,så om kobber eller alu,eller fosforbronce er bedst betyder vel ikke noget,der er så rigeligt plads og tid til eksperimenter.

jeg har selv lavet nogen stykker gennem årene,højden er min erfaring ikke så afgørende,så vidt jeg husker kan man få lidt bedre Dx egenskaber ved og hæve det ene hjørne,jeg har født med balun jeg har født direkte,og med kvartbølge trafo(eller hvad det nu hedder)jeg har kørt den på alle hf bånd 80-10m(også 11m)6m og faktisk lavet en der hang i loftet til 2 m til lidt forsøg.

jeg har lavet dem 3-4 kantede ,aflange osv mener ikke der var den store forskel

Jeg syns den er temmelig god i forhold til pris ,tid,og så køre den med det samme,utrolig nem og lave,jeg hængte altid mine op med nogen porcelæn`s ringe hvor den løb frit gennem,og så bare snor hen til der hvor det træ-stolpe-hus nu var der passede,og så lod jeg den hænge ikke for stramt,jeg fik bare nogen sugespoler fra bil startere,der var masser af tråd på og syns det holdt til noget blæsevejr.

Til sidst vil jeg sige at til alt HF brugte jeg rør stationer uden tuner,men dem er der nok ikke mange der gider køre på idag.

Alt det her er lavet uden nogen form for måleinstrumenter,og beregningsprogrammer,alså simpelt forsøg

jeg har også lavet en del Dipoler,men syns de virker dårligere og er svære og få til og køre,og så skal der mere til.

West

Svar til #81:
Præcis min filosofi!
Jeg tror, at det der skræmmer, er de 80 meter, hvilket jo er den samme afstand som til købmanden, og den afstand kun kan tilbagelægges med automobil.

de oz7xf
Al magt til 807

Svar til #82:

jojo er vel den eneste ulempe,størrelsen og skal man sende skal man jo også tænke sig en ekstra gang om,men til lytning går det rigtigt fint med en tråd sat fast på træværket hele vejen rundt om huset,så kan man jo forsøge og åbne og lukke Loopèn på de forskellige bånd


West

Svar til #75:
dr Leif
Det har i en årrække undret mig, at du har pludret antenner, bl.a. loop uden tilsyneladende at gøre nogen tiltag til at sætte noget op.
Alskins udsættelser, undvigeforklaringer, maksimering af projektet, og seneste udvikling: opsætningshøjder, måling af båndbredder og lign.
Når man, som dig, driver kommunikationsvirksomhed med antenner som en del af sit speciale, må man forvente selv at gøre eksperimenter eller betale sig for konsulentbistand.
Jeg er derfor i tvivl om din tilgangsvinkel til antenneprojekter, og jeg har på den baggrund besluttet at minimere mine antenneerfaringer med dig, med mindre du er villig til at kompensere mit tidsforbrug efter regning, idet der er grænser for HAM-Spirit.

med venlig hilsen
Allan Bennesgaard
konsulent

Svar til #84:
Jeg sender dig et svar direkte....