240V til 120V step down.

Hej

Jeg har et varmelegme der er påtrykt 120V 400 Watt, som skal sidde stationært.

Man kan få et væld af Step Down Convertere osv. De fleste er vel bare en transformator i 2:1 så hvis man kunne finde en i en passende størrelse ville det fungere fint.

Alternativt foresvæver det mig at man kan lave et nummer med at sætte en kondensator i serie med belastningen og på den måde styre hvor meget effekt der afsættes...

Er det volapyk og hvis ikke er der så nogen der kan berige mig med lidt lærdom på området?
Gerne med forklaring så jeg kan eftergøre kunsten ved andre effekter.

Hilsen
Jens

Svar til #1:
Hvis det er rent Ohm´sk belastning kan
du bare sætte en diode i serie.
Den klipper den ene halvbølge af vekselspændingen.

MVH

Svar til #2:
Den metode er ikke særlig god, hvis der sker afledning, er det ikke sikkert at dit fejlstrømsrelæ vil slå fra ved 30mA.
Den bedste metode er at anvende en skilletrafo evt en autotrafo.

Svar til #1:
Køb et ekstra varmelegeme og sæt dette i serie med den du har i forvejen !

:-)

Svar til #3:
Den med dioden tiltaler mig - kunne man ikke sætte en modsand i parallelt inden dioden så der hele tiden bliver trukket lidt strøm? Så vil HFI'en vel slå fra pga. denne? En passende 10W modstand eller pære skulle vel kunne gøre det?


Hilsen
Jens

Svar til #5:
Hvorfor dulen besværer sig med diode og overvejninger om HFI-relæet gør dit eller dat. Mål det :-)

Jeg synes du skulle overveje en triac-løsning. Så kan du også få leget med EMC problemet.

Nå, nu skal jeg nok være sød!

http://www.elsiden.dk/2010/03/faseforskydning/
(første eksembel)

Hvad bruges varmelegemet til?

bedste hilsner
Allan

Svar til #6:
Det er såmend bare en billig motorvarmer fra US-land der kører på 120V.
Så bekymringen om HFI er sådan set valid nok, da man i uheldigt fald kunne sætte spænding på hele bilen. Der er dog jord med ud til huset på varmelegmet - det hjælper vel lidt.

Hilsen
Jens

Svar til #5:
Den med dioden duer ikke da spændingen ikke sænkes og din varmer er nok ikke isoleret til 230 VAC

Find en 500VA trafo hvor primærviklingen er lavet som 2 stk 110 V viklinger og brug den som autotrafo.

Svar til #1:
Hej Jens - du kan roligt bruge en såkaldt -"sparekondensator" - jeg har regnet den ud til 50µF - som giver en reaktans på 63 Ohm ved 50 Hz - i serie med varmelegemet 33 Ohm bliver impedansen 71 Ohm -hvilket tillder en strøm på 3,2Amp ved 230Vac - en anelse mindre end de 3,3Amp der er forbruget ved 120V/400W
Kondensatoren skal være upolariseret f.eks en MP type der holder til 600 -700Vac.
Hilsen Asbjørn // OZ6AI

Svar til #9:
Klart den "smarteste" løsning

Paul

Svar til #10:
Hej Paul.
Nu skulle det være helt rigtigt - jeg har en 50µF -750Vac kondensator -jeg går på værkstedet og tester i praksis. Fordelen ved "sparekondensatoren" er at strømmen er "wattløs" og da belastningen er rent ohmsk er der ingen særlig risiko som ved rør og glødelamper der har posetiv temperaturcoeeficient.
God dag til alle!
Hilsen Asbjørn // OZ6AI

Svar til #7:
Er der ikke noget med, at chaufføren ofte har jord i hovedet - skulle det ikke være nok ?

;-)

Svar til #1:
Svar til # 10:
Hej Jens og Paul.
Jeg har netop testet " sparekondensatoren" i praksis -ganske vist med en 30 Ohm/ 200W modstand og en 50µF/ 750Vac kondensator. Teorien holder nøjagtig som forudberegnet.
Hilsen Asbjørn // OZ6AI

Svar til #7:
Oki en motorvarmer til din dieseltrucker.
SÃ¥ kan du roligt bruge kondensatormetoden.
Asbjørn har som vanligt regnet rigtigt nok, og har nok en til salg :-)

Belært af erfaring, så sørg for at "strøm fra land" stikket er placeret sådan, at det ved kørsel flås ud af stikket uden at lide overlast.

Men en motorvarmer fjerner ikke parfineringsproblemet ved dieselolie. Gå evt. over til højkvalitets, "parafinfri" gasolie (ikke det til fyret) i vinterkulden. (Produktet er nærlig farveløst , evt meget svagt gulligt. Anvendes til dieselbrændstof i artiske egne. Koster ca. det dobbelte af alm skod-diesel til danske biler. Har så høj en renhedsgrad og et parfineringspunkt så lavt, at det i nødsituationer ved tilsætning af additiver kan anvendes til flyvning.)
Lav evt. en test i dybfrysere. Hæld en sjat i et glas, vent nogel timer. Hvis der udskilles parafin, som et mælkeagtigt bundfald. Brug brændstoffet til noget andet.

mvh
Allan

Svar til #5:
Husk nu at der er specielle krav om dette emne i Stærkstrømsbekendtgørelsen.
mvh Per

Svar til #1:
Hej igen Jens.
Vær ikke nervøs for, at et amperemeter viser en strøm på ca.3,2Amp ved 230Vac - strømmen i kondensatoren er "wattløs" - din elmåler registrerer kun den effekt der afsættes i varmelegemet - som i mit eksempel, I i anden X R - P = 3,2 X 3,2 X 33 = 338Watt.
Jeg mener ikke du kommer i karambolage med stærkstrømsreglementet, men måske med El leverandøren - det er noget med Cos Fi, men denne kapasitive faseforskydning opdager de næppe.
God fornøjelse!
Hilsen Asbjørn//OZ6AI

Svar til #14:
Vi hældte gerne noget petrolium i dieselen. Det forhindrede parafin-problemet, selv ved -30.
Jeg tror at blandingsforholdet var 1:20, men vil ikke hænges op på det.

Med håb om snarlige + grader
Erik

Svar til #16:
Jeg tror nu også nok, jeg ville anvende en traffo, evt skilletraffo, idet så er jordingsproblemet også løst.

oz7iy Erling

Svar til #17:
Flere fabrikanter tillader helt op til 25% benzin tilsat, ved kuldegrader, hvor der er risiko for "klumper" i dieselen.
Mvh Ebbe

Svar til #18:
Hej Erling.
Ja du har ret, en 230/115 skilletrafo ( sikkerhedstrafo) er jo ideel til formålet - men den koster. Jeg har en Siemens MKV 50µF/750Vac ( B25838-S4506-K4) - den har jordklemme - hvis den spændes fast på bilens chassis og 230 Volt forsyningen er med jord ( skal den iøvrigt ikke være det) så er problemet løst.
73 de Asbjørn // OZ6AI

Svar til #20 (og 18 mf.):

Tak for de mange svar.

Kunne man få formlen, til i den lille sorte bog for en anden gangs skyld?

Men lige et spørgsmål.
Skilletrafoen giver jo 120 volt på sekundæren. Hvis nu der kommer en overgang eller blotlagt leder i motorvarmeren risikere man så ikke at HFI relæ ikke slår fra. Primæren kan jo ikke "se" at der er noget galt og bilen er isoleret godt fra på sine gummifødder?

Så skal man vel ret beset have et 120 Volts HFI på sekundærsiden også - det er vel lidt samme problematik som ved generatordrift?

PS: Det er en benziner :-)
PPS: Den er født med en udskæring til externt stik, de ku nemlig lave det for 45 år siden!

Hilsen
Jens

Svar til #21:
På sekundærsiden har du jo "svævende net" så der sker ikke noget ved en isolationsfejl i varmelegmet, med mindre du rører karosseriet og den anden fase på sekundæren samtidig.

Svar til #21:
Hej Jens

Du lader bare være med at hæve ploven .-)så er dit problem løst med HPFI relæet , og ellers har du ret hvis du bruger trafo og ikke en auto trafo

Mvh Bj

Svar til #23:

NÃ¥r ja...
http://i1187.photobucket.com/albums/z390/Jens_S igurdson/Plov.jpg

Bare for at vride de gyldne dråber helt ud af din hjerne.. Hvis primæren er intakt og sekundæren "lækker" strøm er det vel ligemeget hvordan det hele er jordet. Det er vel kun hvis primæren "lækker" at relæet slår fra?
Jorden er jo uafhængig af det hele, eller?

Hilsen
Jens

Svar til #24:
Det er jo essensen af at bruge en skilletrafo. På sekundærsiden kan man ikke trække strøm i forhold til jord, derfor er den mere sikker at bruge.

Svar til #21:

Sekundæren på en skilletrafo er galvanisk adskilt fra primæren, og derfor er der heller ikke mulighed for "overgang" til jord.

Så ja, det er samme problematik som ved generatordrift, her løses problematikken dog ved at monterer fejlstrømsudstyr på større generatorer.

Så vidt jeg husker kræver sikkerhedsstyrelsen fejlstrømsafbrydere på generatoranlæg over 5 KVA, og som er beregnet for direkte forsyning af maskiner m.v.

Hvis forbindelsen mellem skilletrafo og din motorvarmer er udført solidt f,eks ved at lægge ledningerne i metalflexrør eller ligende vil jeg mene at løsningen er forsvarlig.
Med denne løsning forsynes motorvarmeren med rette spænding, og spændingen mellem en af tilledningerne og stel på bilen bliver aldrig højere end motorvarmeren er fremstillet til

Alternativer til kondensatorløsningen er en autotrafo, men ved både kondensator og autotrafo løsningen er der jo alt efter hvordan du forbinder "bilen" til nettet en mulighed for at motorvarmeren vil få fase på en af tilledningerne, og så er der i forhold til stel 230V. altså ca. det dobbelte af hvad motorvarmeren er fremstillet til isolationsmæssigt set.

Svar til #24:
Hej Jens
Du har ret i din jordbetragtning.

Jeg må sige, at jeg er dybt skuffet over, at en mand, der har en hund, der ikke vælter, når man klapper den, men allerhøjest nøjes med at lette det ene øjenlåg for lige at markere: "kravl dog ned af min krop", kører en benziner.
Men et godt billed. Lige min stil, hvis det endelig skulle komme dertil, at jeg ikke kan gå eller cykle.

Fortsat godt projekt, og husk at antallet af trafikdræbte stadig overstiger dødsfald i forbindelse med el-ulykker :-)

bedste hilsner
Allan
Formand for foreningen af passive billister

Svar til #11:
Hej Asbjørn!
Dit forslag må bestemt indebære, at kondensatoren skal være overmåde tabsfri.
Hvis jeg ikke har regnet helt galt vil der ligge ca. 196v over kondensatoren ved godt 3A. Selv et lille tab vil få kondensatoren til at svede en del.

(Og så har jeg iøvrigt beregnet cos(phi) til ca. 0,52)

Lots 73s!
Torben, OZ6TW

Svar til #26:
Øh, hvor har du fra, at motorvarmeren, har en lavere isolationsspænding end en, der er beregnet til en driftspænding på 230V?

Svar til #28:
Hej Torben
Den sveder ikke mere end en almindelig fasekompenseringskondensastor, der lægges over fasespændingen på 230V. Den har ingen begrænsende ohmsk vektorkomposant fra brugsgenstanden.

Svar til #30:
Nemli'. Men som jeg skriver: Den skal være mægtig tabsfri......

Svar til #31:
Typisk ligger R-indre i en fasekompenseringskondensator over 10 kohm. SÃ¥ den er uden betydning.

Svar til #27:

Den forening kunne jeg også være med i... Jeg lader altid konen skubbe ;-)

Nogen gange skal man lige have tingene skåret ud i pap... Selvfølgelig er der intet potentiale mellem stel og sekundær med mindre man laver det...

Og bare vent. Om 20 år køre vi alle sammen i elbiler. Så er den statestik smadret!

Hilsen
Jens

Svar til #32:
Du mener vel dermed kondensatorens paralleltab?!
Det er irrelevant i denne sammenhæng....

Svar til #29:
Så vidt jeg lige kan læse mig frem til så er det en klasse II isolering for strømforbrugende udstyr tilsluttet elnettet der gælder i USA.
Eksempelvis elektrisk håndværktøj osv, der ikke er tilsluttet permanent til elnettet.

Udstyret skal have dobbeltisolerede ledere og jordes til chassis. Ved 100 Volt er isolationskravet 800 Volt's overslagssikring.

Svar til #29:

Øhh :-)

Det er alene et gæt, min erfaring er at apparater designet for 110/120V i nogle tilfælde er konstrueret med en dårligere isolation end apperater der er designet til 230V.

Som eksempel kan jeg nævne nogle importerede maskiner med varmelegemer designet til 110V der trods forsyning fra autotrafo ikke kunne godkendes medmindre varmelegemerne blev udskiftet med nogle til 230V.

Mvh Allan

Svar til #26:
Hmm ja det kan jeg godt se.
For at minimere risikoen skal kondensatoren faktisk sidde på varmelegmet (dårlig ide) eller meget tæt på. Hvis der så kommer 240V fase på bilens chassis, kan man udnytte sikkerheden i det normale HFI relæ...

Men lad os nu ikke gå amok her. Det er jo samme problematik med overgang i en alm. motorvarmer der er tilsluttet direkte til 240V. Her er det typisk et 1,5kvd gummikable i et flexrør der bruges.

Hilsen
Jens

Svar til #33:
FI, HFI HPFI-relæer er sumstrømstransformere. De måler lidt populært sagt, at det, der løber ud til forbrugeren kommer retur med samme værdi. Hvis værdierne ikke er ens afbryder relæet.
Jordslutningsfejl eller isolationsfejl på en sekundær strømkreds giver ikke anledning til at det, der løber ud til den primære side og vender retur fra den primære, ændres. Derfor påvirkes relæet ikke.

Jo, sålænge du bare sørger for, at konen har rulamsluffer på, går det nok - - - hun skulle jo nødig ridse lakken med neglene ;o)

Hi, der går næppe 20 år før jeg har købt en el-cykel. Gu ve om den også kan drive en radio?

/ Allan

Svar til #36:
Det er nok fordi isolatioskravene er højere i europa.
Her er isolationskravet for overslag på 2500V så vidt jeg lige kan se i tabellen for samme isolationsklasse.

Jeg ved så ikke om man helt efter lovens bogstav må bruge udstyret med en lavere isolation når det er en selv der har "fremstillet" det og det er til privat brug og "i stikkontakten"?

Svjv. siger reglerne at det bare skal være forsvarligt og at man får en over nakken hvis der sker ulykker. Men ikke nogen klare regler.
Så ville vi nok også få svært ved at bygge div. rørtrin osv. uden problemer.

Hilsen
Jens

Svar til #38:
Aaah du skal da lave en selv. Man kan jo få navmotorer, batterier og styringer lige til at skrue sammen. Så kan du også lave en dødmandsknap. der slår fartbegrænseren fra...

Hilsen
Jens

Svar til #37:
Præcist!

Svar til #40:
Det vil jeg se på. Rigtig god idé.

Svar til #37:

Placeringen af kondensatoren er underordnet, den kunne teoretisk sidde i elinstallationen.
Det jeg forsøger at forklare er at der kan komme ren fase på en af tilledningerne i motorvarmerens varmelegeme.
Det er muligt at det ikke har en betydning for din motorvarmer, men i visse tilfælde har det en betydning, og derfor nævner jeg det.

Hvis du føre jordforbindelsen med ud til bilen er du under alle omstændigheder bedre sikret.

Defa som laver motorvamere laver også nogle tilslutningssæt med et stik til fastmontering på bilen, de er også med 1,5 kvadrat gummikabel i metalfleksrør som du nævner.

Mvh Allan

Svar til #43:

Det gir sig selv på denne her bil.
Jeg fandt lige et billede af stikket her:
http://www.flickr.com/photos/davistroy/22903136 10/
Det sidder lige foran døren bag højre forhjul.

Min har ikke monteret stikket, da det blev brugt udelukkende til "radiobiler", men jeg regner med at sætte et CEE-stik indtag i siden. Fidusen med forsænkningen er bla. at ledningen hiver stikket ud uanset om man køre frem eller tilbage.
Bilen er forøvrigt støjdæmpet til HF-radio i den helt store stil. Selv tændrørene er specielt kapslede imod EMI.

Hilsen
JEns

Hold da k....
Tror det er nemmere at sende en mand til månen end at montere et varmelegeme i bilen ;-)

Svar til #44:
dr Jens
Prøv engang, du kommer forbi, en af disse dersens brand- og redningsstationer og se, hvorledes de har løst "strøm fra land" problematikken. Det fungerer.
Et CEE stik ville jeg ikke bruge, men måske et ganske almindeligt:
http://www.greenline.dk/Diverse-elartikler-6/St ikpropper-mm-241/Slagfast-stikprop-mjord -4071
altså en stikløsning, der ikke er låst eller kræver CEE-kraft for at adskille.

Svar til #45:

Det skal du ikke være så sikker på. Hvis jeg skulle gøre det... ;-)

#46

Problemet med almindelige stik er at man modsat CEE stikkene ikke lige kan hive et indgangsstik ned af hylden, eller et panelmonteret han, om du vil.
Hvis ens CEE stik går stramt så kan jeg anbefale vaseline på spray. Så glider de nemmere end et "tørt" almindeligt stik.
God pointe med låsen.

Da jeg kikkede efter dem i går så jeg at dem jeg fandt hed "CEE" - egentligt troede jeg at de hed "CE". Er der forskel?

Hilsen
Jens

Svar til #47:
http://en.wikipedia.org/wiki/IECEE/CEE

Svar til #45:
Hej Finni.
Du har ret - nu bliver det for kompliceret - inden forvirringen er total er det blevet forår og der er ikke længere brug for motorvarmer - senere vil den globale opvarmning overflødiggøre dem.
Hilsen Asbjørn // OZ6AI

Svar til...
Finni og Asbjørn.

Selvfølgelig er forvirringen total. Men selvom jeg mere eller mindre har fundet ud af hvilken metode jeg vil bruge når varmelegmet dukker op i posten, så syntes jeg at resten af tråden er relevant nok i sig selv.

Hvor tit ser man ikke dårlige stik og ledningsforbindelser, og hvor mange fejl på udstyr viser sig ikke at stamme fra en rådden stikforbindelse?

Så bare fortsæt tråden ud af den tangent, hvis i vil. Jeg finder den stadig interessant og syntes at der kommer mange fornuftige aspekter af nettilslutninger op og vende.

Det her er jo ikke en snak "på værkstedet" når der skal ske noget. Havde der været sådan en palaver imens jeg stod med stikket i hånden ude ved bilen, så ville jeg have fået nok for længe siden ;-)

Hilsen
Jens

Svar til #28:
Hej Torben.
Jeg har faktisk testet teorien i praksis - igår med en 30 Ohm/200W og en Siemens MKV 50µF/750Vss kondensator - (ifgl. Siemens er en MKV kondensator polypropylen i olie) uden at konstatere temperaturstigning i kondensatoren - for at være sikker har jeg ( her til morgen ) sat en blæser til at køle modstanden og brændt 400W af i den - med et termometer monteret på kondensatoren - sikret mig at køleluften ikke ramte kondensatoren - stadig ingen temperaturstigning efter 15 minutter.
Jeg føler mig meget sikker på, at motorvarmer problemet kan løses på den foreslåede måde.
Hilsen Asbjørn // OZ6AI

Svar til #51:
Dr Asbjørn!

Jamen jeg tvivler bestemt ikke på dine tal ej heller på teorien.

Det jeg gerne ville bibringe tråden var blot det faktum, at det altså ikke er en hvilken som helst kondensator der kan klare mosten. Endvidere skal man være opmærksom på tolerancen. Det er jo før set, at kapaciteten kan hedde påstemplet +-20%.... og det er lettere fatalt.

Lots 73s!
Torben, OZ6TW

Svar til #52:
Hvis, der står Siemens eller Bosch på disse olie-børger, så skal man ikke være bange for holdbarheden !
Det er noget helt andet med f.eks. Ducati eller andre spaghetti-condensatori, som hurtigt afgår ved del morte. :-)

Svar til #52:
Dr Torben // OZ6TW.
Vi er jo af samme "skole" og kan dermed bekræfte hinanden - selvfølgelig vil komponent tolerancen, og som Steen skriver fabrikatet af " sparekondensatoren" være vital for et blivende godt resultat.
Jeg har målt på Siemens kondensatoren 50µF +/-10% -jeg har 2 stk begge fra 11/1969 den ene er nøjagtig 50 den anden 51µF. Herefter har jeg testet en SEL/PMP 40µF+/-5%/460Vac ( DB HPFPU) fra 10/1989 -den måler nøjagtig 40µF. Med sidstnævnte kondensator i serie kan jeg kun brænde 240W af i 30 Ohm ved 230Vac - Ur=85V ---Uc= 213V - beregn selv Cos phi,så har du også lidt at lave,nu jeg har taget mig af det praktiske.
Jeg overvejer at teste med 2 stk. 100µF elektrolytter "ryg mod ryg",det går nok men kan næppe anbefales.
Vy 73 de Asbjørn // OZ6AI

Svar til #54:
Hej igen Asbjørn!
Blot den samme kommentar som altid: Jeg har jo igennem årene beundret din ihærdighed, hi!!

Keep on the good work!

Lots 73s!
Torben, OZ6TW

Svar til #54:

Ja jeg kan også kun bukke til jorden. Det er vist første gang at der ligefrem er folk der er gået i laboratoriet for at hjælpe mig.

SÃ¥ mange tak.

Hilsen
Jens

Svar til #55:
Hej igen Torben.
Jeg takker for de pæne ord ( og sparer et par træklodser i brændeovnen) - også til dig Jens.
Jeg har altid haft det sådan,-at teorier der ikke kan bekræftes i praksis - er unyttige (pseudooplevelser)- nu fik jeg lejlighed til at genopfriske gammel lærdom.
Jeg har iøvrigt gentaget øvelsen med en 0,5Hy/1Ohm drosselspole i stedet for kondensatoren - samme resultat selvom faseforskydningen er i modsat retning, men et spørgsmål opstår:
Hvorfor knurrer min variotrafo voldsomt ved den induktive" sparespole" og er helt tavs ved den kapasitive "sparekondensator" ved samme 3Amp belastning??
Venlig hilsen
Asbjørn

Svar til #57:
Hej - Asbjørn

Jeg har en variabel 24 Volt strømforsyning, som kan afgive 15 Amp (trafo er fra slagtet Decca-modtager ca. midt i 60'erne med 4 x 6,3 Volt i serie).
En dag, hvor jeg skulle anvende en variotrafo ved en repa., så begyndte strømforsyningstrafoen at oscillere (brumme kraftigt), når jeg kørte stilleskruen på variotr. på et bestemt sted på skalaen.
Der er bare lige dét, at de var forsynet med hver deres 230 Volt ledning !
Der må åbenbart kunne opstå resonans eller faseforskydning, som kan vandre fra den ene netledn. til den anden og "irritere" enhederne.
Effektmodstanden hos dig virker jo også som en spole og når du så kobler vario + drossel på opstillingen, så kunne der jo opstå noget med fasningen.
Drosselspolen ved et lysstofarmatur brummer ofte meget kraftigt, men om det er den samme historie ?

Vh.
Steen

Svar til #57:
dr Asbjørn
Hvor langt står vaio og drosselspole fra hinanden?
Drosselspolen genererer et magnetfelt, det gør en kondensator ikke.

Derudover kan faseforskydning mellem strøm og spænding være årsag til EMC. Om variotransformeren responderer på dette tvivler jeg dog stærkt på.
Men jeg må sige, at jeg er yderst i tvivl. For netop den induktive last kan være med til at forstærke variotransformerens, omend svage, egenfaseforskydning i sammeretning.????
Gu ved hvor lille en variotransformers egenfaseforskydning er. Den er måske større end man forestiller sig???

Og så er der den morsomme:
Det er el-leverandørens forpost, der knurrer, når den induktive faseforskydningsvinkel overstiger deres tilladte værdi. De har overhovedet ikke forestillet sig, at forbrugerne kunne finde på at have kapasitiv last :-)

Svar til #58:
dr Steen
Et lysrørsamaturs drosselspole brummer fordi dens lakering fordamper, hvorved den ikke længere fremstår som en kompakt enhed, men indtil flere dele, der kan bevæge sig indbyrdes. Temperaturændringer har samme effekt. Og dens fastgørelse i amaturet ligeledes. Meget er forsøgt gennem tiden for at forhindre dette. Spolen indstøbt i gummi, gummifødder mellem spole og amatur.
Den bedste og sikreste løsning på lysarmatursproblemer er at finde jagtbøssen frem og anrette et velplaceret skud i midten af hele lortet, for sluttelig at overgå til glødelamper, som ikke er ødelæggende for øjnene.

Svar til #58:
Svar til # 59
Hej Steen og Allan.
Tak for input og forslag.
Jeg har fundet løsningen - Jeg erstattede 0,5Hy droslen med en Philips BHL 400 - 400Watt drossel til kviksølvdamppære - den giver ikke anlednig til brum/knurren i variotrafoen ved 3Amp belastning -jeg har en Leader AC -Clamp så jeg kan se kurveformen på mit scop - den er stort set uforvrænget.
Hvis jeg måler på 0,5Hy droslen forvrænger sinuskurven allerede ved 0,5A belastning - nærmest trekantet - ved 3Amp er top og bund af sinusen nærmest noget der ligner en differentiret firkant - altså 100% forvrænget - mætningsfænomen i droslen - det kan variotrafoen bestemt ikke lide.
Hilsen Asbjørn

Svar til #61:
Det er godt, at vi har en mand som dig her på BG - Asbjørn.
Ja, firkanter er sikkert noget bras i sådanne opstillinger !
Når, fabrikkerne laver div. udstyr, så løber de sikkert ofte ind i den slags problemer, men det er jo det, der gør det hele meget mere spændende. :-)

Svar til #62:
Hej igen Steen og Allan.
Jeg glemte at fortælle, at forvrængningen med 50µF kondensatoren ved fuld load 3,2Amp er 5 til max 10% - som når man( jeg) kan høre det -- og samtidig se en mindre affladning af toppen og bunden på sinuskurven. Iøvrigt - fælles regulativet siger ikke noget om " wattløs" belastning af lysnettet i private husholdninger - kun ang. industriforetagender hvor der skal Cos phi kompenseres.
Hilsen Asbjørn

Svar til #63:
Dagens dummere spørgsmål:

Jeg kan læse mig frem til at man kalder det en "watt-løs" belastning pga. faseforskydningen på 90 grader.
Men effekten afsættes jo i modstanden. Hvorfor siger man så at det er en "watt-løs" belastning?

Kan du forklare det for en der ikke er sååe meget med på vekselstrøm og faseforskydning...


Hilsen
Jens

Svar til #64:
Varmelegemet er jo ikke vatløs, dens forbrug registreres stadig.
Kondensatorens belastning er vatløs, fordi den ikke udgør et forbrug. Havde der været et forbrug der, ville det blive målt, og kondensatoren ville blive varm, alt efter den afsatte effekt.

Erling

Svar til #64:
Hej Jens.
Når du afregner med din EL-leverandør betaler du for Watt X Timer.
Watt defineres som U(spænding) X I (strøm) X Cos Phi. I en ideel kondensator og spole er U og I faseforskudt 90 grader i forhold til hinanden - for spolens vedkommende er U 90gr forud for I - for kondensatoren er I 90gr forud for U - dvs spænding og strøm når deres maximum 90gr forskudt - Cos til 90gr = 0 ---ergo vil effekten målt i Watt være U X I X Cos phi = 0 Watt
Hvis du forbinder en( stadig ideel) kondensator til stikkontakten vil du naturligvis måle en strøm -afhængig af kapasiteten - men denne strøm leveres tilbage til elværket - ligeså med en spole - lad os sige 1Amp - der så at sige skvulper frem og tilbage mellem elværk og kondensator eller spole - da "energien" leveres tilbage til elværket kaldes den " wattløs".
Hvis du forbinder en modstand i serie med kondensatoren vil strømmen gennemløbe serieforbindelsen og faseforskydningen er ikke længere 90gr men måske kun 60gr = Cos phi 0,5 -hvis vi holder os til 1Amp skal du betale for 230 X 1 X 0,5 = 115W - men da faseforskydningen i kondensatoren bestandig er 90gr må disse 115W afsættes i modstanden som varme.
Nu er hverken kondensatorer eller spoler ideelle ( som Torben er inde på) - dvs faseforskydning mellem spænding og strøm er mindre end 90gr - denne vinkelforskel kaldes tabsvinklen ( tabsfaktoren) beskrives med lille græsk delta - det er det man i dag kalder ESR ( gammel vin på nye flasker) bliver til varme i kondensatoren - for spolens vedkommende er modstanden i tråden anledning til at faseforskydningen er noget mindre end 90gr - udtrykkes med bogstavet Q ( quality).
Alt dette ved f.eks 50Hz - ved højere frekvenser kan faseforskydningen i kondensatorer og spoler afvige væsentligt fra 90gr - dielektriske tab -
-strømfortrængning - hysterese er nogen søgeord, men det er en helt anden historie.
God fornøjelse!
Hilsen Asbjørn // OZ6AI

Svar til #65:
Hej Erling.
Da mine piger var små spurgte de hvordan det gik til,at en elektrisk pære kunne lyse. Jeg forklarede dem om spænding -strøm - elektroner mmm - de forstod det nu ikke rigtigt ( dårlig pædagogik).
Min hustru overtog rollen - "ser i de 2 huller i stikkontakten? - det er lisom vandet nede i åen - strømmen kommer ud af det ene hul løber i den ene ledning op til pæren -igennem pæren og tilbage til det andet hul hvor det løber tilbage til elværket" - ha-ha mor vidste det.
Hold dig munter.
73 Asbjørn

Svar til #1: Tja jeg ville nu bruge en trafo 230/120 jord på det ene ben på sekundær siden, sørge for jord på bilen så er den da vist ikke længere, dimensionere sikringen på sekundær siden til at kunne springe inden 5 sekunder, så er således berørings spændingen på den udsatte del ikke overstiger 50vac ved en fejl, sp er den hjemme i henhold til stærkstrøms bekendtgørelsen U= I*R eller ved Hpfi relæ
50 = 0,03*1666 hvor 0,03A er udløse strøm på Hpfi i dette eksembel og de 1666 ohm er max overgangs modstand til jord.
Anvender man andet beskyttelse end HPFI relæ sikring,autmat sikring eller maximal afbryder er formlen den samme max 50VAC i berørings spænding til en udsat del. eksempel anvender du en 1A sikring som beskyttelse så ser formlen således ud U-I=R 50-1=50ohm max overgangs modstand til jord. :-) søg på www.sik.dk
go aften fra oz1iwt

Svar til #6x:

Tak for en god forklaring på alle måder.

Den med vandrørene bruger jeg også selv. Det bliver til både store og små rør. Vandtårne møller, pumper, balloner og meget andet. Fantastisk analogi.
Der burde findes et "fysik-sæt" med farvet vand, til at illustrere med.

Hilsen
Jens

Svar til #69:
Lige et supplement til den wattløse komposant.
Årsagen til det uheldige med en wattløse strømkomposant er, at den stadig afsætter sig som strømvarmetab i transmissionsnettet og i generatoren. Den ikke wattløse strømkomposant, afsætter sig selvfølgelig også som strømvarmetab, men den kan ikke undgås.

Svar til #69:
Nu er stort set alle mulige metoder til frembringelse af lidt varme i kareten været på banen med lige så mangte meninger om, hvorledes det sikkerhedsmæssigt skal udføres. Men der mangler en:

Vi er jo begge tilhængere af loopantenner, Så hvorfor ikke bare grave et kabel ned i jorden under bilen i dens omkreds. Eventuelt lægge kablet en 5-10 (eller mere) gange rundt, samt vælge et kvardrat afpasset så spolen trækker end 40 - 50 ampere, når den er "udfyldt" med en jernkerne (bilen). Denne elektrostatiske dyppekoger skulle nok kunne holde lidt varme på hele dyret.
Men pas på ikke at overdrive, Så kan bilen ikke køre derfra medens der er strøm i spolen.

PS. Gravearbejdet udføres lettest, når frosten er gået af jorden.
PS 2: Nu kan man med rette få den iøjenfaldende idé, at jeg er rablende gal, men det er jeg på ingen måde. Metoden anvendes i jernstøberier til suppegryderne, der opvarmer jernet, så det i flydende tilstand kan hældes i formene.

bedste hilsner
Allan

Svar til #71:

Ja og i tidssvarende komfurer - der bruges endda Lize-tråd !

Det er dog aldrig lykkedes mig at finde nogen ordentlige diagrammer / vejledninger i hvordan man laver sådan et passende kogeapperat, der kan tage 10-20Kg jern af gangen. Det ville ellers ikke være så nasset som at bruge stenkul.

Hilsen
Jens

Svar til #68:
Dr OZ1IWT.
Nu til trafo løsningen - er det tilstrækkeligt at købe en ringkernetrafo ved f.eks El-Supply # 567 500255 -- 230/ 2X55V - 500VA - til 686,-Kr eller stilles der specielle krav f.eks CE - D - mm. mærkning til den foreslåede løsning??
73 de Asbjørn // OZ6AI

Svar til #73:
Hej
Jeg vil mene at man skal have en trafo med galvanisk adskilte viklinger godkendt efter EN60204-1 man kunne jo for en sikkerheds skyld lige vende problemet med El-rådet www.sik.dk
go week end.
vy 73 de oz1iwt