Air balun 1:4 virker rigtig godt.

Så er air balun 1:4 testet, og med 2 x 13 meter wire. (kun coax) Da jeg har 28 meter mellem mine træer.

Skal lige hilse og sige det virker KANON :-) den tuner endda helt ned til 6meter og 80meter nu uden probelmer! Når jeg lytter, viker det som om man hat fået 2Ser mere (Becons lyt er også gode nu) Så der skal laves en protabel det er helt sikker. Den virker endda ´godt på 11 meter også, dog ikke helt så godt som min skypper som DX, men lokal er den måske endda beder eller det samme. Og så er wire endda kun 1.80cm oppe endnu (helt vandret)

Sådan en air balun 1:4 koster jo igen ting i tid og kr at fremstille. Lidt stiv alm. el 1.5mm2 ledninger, rundt om et plast rør. http://www.ta7ka.com/resim/Balun-1-4_TA7OM.jpg jeg har brugt et rille rør blå der sidder rundet om pex vandrør, det er ne,t at rulle rundet om prg. af rillerne. 10 tunes har jeg lavet mit. Pris, nok under en 10kr :-)

2x 20m My stake-in-the ground starting point
2x 17m No dicernable difference
2x 13m Almost no dicernable difference
2x 10m Not quite as good but still very effective on all bands
http://www.dj0ip.de/antennas/my-favorite-antenn as/simple-all-band-ant/

Svar til #1:
Tja Rod, så mangler du bare prøven og certifikatet så du selv må trykke på tune knappen og kører qsoèr,

73 de OZ2SYV / Martin

Svar til #1:
dr Rod
Udemærket.
Men få antennen op i en væsentlig højere højde, så vil din forbavselse stige betydeligt.
Så kan du tilmed få plads til en ladderline ned til jorden, og der balunen og videre til stationen i coax, hvilket vil hjælpe betydeligt på udstrålingsvinklen til dx på de højere bånd.
Glasfibermasterne på 15 meter fra
http://mwe.dk/
virker faktisk udemærket, navnlig hvis man undgår det øverste tynde led. Bred elektrikertape, ikke gaffa, er god til at siker de enkelte led.
Det nytter ikke at monterer antennetråden i toppen af små træer og vente på, at de vokser op. For fastsætningspunktet vokser ikke med op :-)))

Svar til #1:
Hvis nu du bruger ferrit i stedet for plastrør, så kan det være den virker
som den skal.

73..

Svar til #2:

Du har ret :-) Lau skulle finde ud af om der var prøve jeg kunne komme til i April, ellers må det blive næste gang der sker

Svar til #3:

hehe Allan,

Mine træer er sku tæt på 20 meter, men tør nok kun at komme op i de første 12 meter :-) Men vil prøve som du siger en ladderline i næste uge.

Svar til #4:

yo! når jeg falder over et par stykker så bliver de stoppet i, det er nok bedst med

Svar til #5:
Hej Rod
Men held og lykke når du skal op

73 de OZ2SYV / Martin

Svar til #:
det er da utroligt så højt nogen går op i den prøve,,det har jo mindre betydning det kommer nok når tiden er til det :-)

lars.

Svar til #9:

joo, men er også lidt træt af ikke at kunne blande mig de rigtig steder, og kun køre lidt pirat bånd på de skæve meter's, det holder ikke i længden ;-) de findes jo på 45meter 85 meter osv. men sku ikke meget ved det. Der er en del UK/IRLAND/HOLLAND/TYSKER/ITALIEN der køre de steder, de fleste dog med linsens i baghånden, men de bruger andet calls de steder. Hvis nok noget de har brugt i 40-50 års tid mange af dem, De fleste gutter der er over 60år, som har været radio folk i et halv liv. Efter kris tid veteran radio folk. Men de er flinke nok der

86/85m 3430-3500
calling 3470 LSB

45m 6530-6700
calling 6670 LSB This is actual Echo Charlie

29m 10400 USB (Experimental freeband frequency)

21m 13900-14000
calling 13970 USB (13930 used when 13970 has jamming)

21m South America
Calling 13555 USB


16m 18010-18050
calling 18030 USB

14m 20900-20980
calling 20930 USB

Svar til #8:

:-) jo tak da... så må vi se om vi kommer til at QSO life en dag snart :-)

Svar til #5:
Den 28. april 2012 kl. 10.00 i Fredericia er der prøve,
Du kan tilmelde dig her: http://www.itst.dk/frekvenser-og-udstyr/frekven stilladelser-mv/radioamator/radioamatorp rover

vy 73 de OZ9DG
Dan Gregersen

Svar til #6:
dr Rod
Jeg har god fornøjelse af en fiberteleskobstang på 12 meter og et lod på 200 gram, når jeg lemper træktråde op i mine træer.

Svar til #13:

ok, smart nok :-), men er jo ved at være lidt stiv benet / tung makker til at klatter i træer efterhånden. Men har en knægt på 16 han kan :-)

Svar til #12:

Jep, tak

Lau har tippet mig om det i dag på mail . Men skal hjem til konen og finde ud af om jeg må tag af sted. Den lille datter fylder 5år den 25april og vi har booket 5 dage i lalandia hytte med gæster. Så skal hjem stik en pind i jorden om det er ok at smutte en ½ dag til det. Ellers har jeg en ven i KBH der også vil tag prøve snart, og der er nogen i maj der over også. Må lige se hvad der er bedst. Konen bestemmer :o/ jo længer gift jo mere umyndige gjort bliver man :-)

fandt lige denne "tabel", må siges at stigekabel er nogen beder



Velocity Factor of Propagation Through Coaxial Cable

The velocity factor is the speed at which an RF signal travels through a material compared to the speed the same signal travels through a vacuum. The velocity of propagation is inversely proportional to the dielectric constant.
Lowering the constant increases the velocity.
Generally, the higher the velocity factor, the lower the loss through a coaxial cable.

"Typical" Velocity Factor of Coaxial Cable by type

VF% Transmission line type
95 ladder line
82 twin-lead
79 coaxial cable / foam dielectric
75 RG-6 and RG-8 coax (thick)
66 RG-58 and RG-59 coax (thin)

Svar til #16:
Her er lidt om transmission line:
http://www.arrl.org/files/file/Technology/tis/i nfo/pdf/9706057.pdf

Det bedste ved uvidenhed er alt det, som kan læres ;-)

Svar til #17:

kom lidt i tvilv

Ville det ALTTID være beder med stige end god coax kabel, uanset ant. type ? eks. også på en alm. 27mhz ant.


fandet også en god side med de fleste typer balun http://www.instantladderline.co.za/baluns.html

Svar til #18:
Tabsmæssigt, Ja.
Ofte vælges dog coax, når respektafstanden til andre emner er minimal.
Ved nogle antenner, fx GP, er det oplagt at bruge coax.

Svar til #19:
En stige med snelag, isslag, saltlag, fugtbindende snavs, i sile regn . . . - kan komme op på temmelig høj tab!
Vh erik

Svar til #20:
Så er det godt, at de forhold ikke er hyppige i OZ, og at denne udsættelse er fælles med antenneanlæggets øvrige dele.
Derfor anvendes stiger professionelt.

kunne man ikke bare træk og spænd op hvis det er mulige de 2 kabler uden tvær "pinde" så kan regn og sne m.m. ikke krybe Jeg ville godt kunne gøre det de først 12 meter fra toppen

Nogen andet nu hvor jeg skal have det op i løvtræerne, hvor meget tager det af signalet med blade på træet, er der nogen bånd der mere/minder påvirket af det

Svar til #22:
Nej, det er ikke krybestrøm der gør det. Det er dielektricum der ændre sig. Dele af luft dielektricum'et bliver udskiftet med et hf mæssig ringer dielektricum. Men som Allan skriver, det er ikke et udpræget problem i OZ land. Anslået vil det give problemer sjældnere end Storebælts broen er lukket. Men du spørger til "ALTID", med stort, så jeg synes lige det skulle nævnes.
Vh erik

Svar til #23:

aha :-)

Tror det kunne være spænde at komme til noget ant. fordrag m.m. nu hvor jeg ikke er til bøger = gab :-) Men det er intr, at vide lidt om det. Det er lidt mystik over det med radio signaler og alligevel ikke på samme tid.

Svar til #22:
Uha løvtræers dæmpning.
Selvfølgelig dæmper de noget, men hvor meget er temmeligt svært at svare på uden regulære feltstyrkemålinger, der kunne tage udgangspunkt i en antenne i en løvskov, som man efterfølgende fællede. Det skulle ikke undre mig, at sådanne forsøg er foretaget.
Jeg har selv min primære antenne hængende mellem parkens løvtræer. Og jeg opfatter ikke dæmpningen som et problem. Rent faktisk observerer jeg den ikke, hvilket nok skal tilskrives et manglende reelt sammenligningsgrundlag. Men det jeg kan sammenligne umiddelbart er, at jeg kan modtage bedre end nogle andre amatører, der har deres antennefarm hængende frit. Men det kan være mange andre årsager til.
Nogle af landets professionelle HF antenneanlæg ligger ikke bare i skovdistrikter. De er faktisk tæt omgivet af skov.
Andre igen ligger endog meget frit og tilmed i områder, hvor naturbeskyttelsesfolket har haft ekstremt svært ved at acceptere disse strittende tårne. Men lige så megen postyr, der var med at få accept til rejsningen, ligeså megen postyr er der, når ejerne forsøger at fjerne disse vartegn.
Måske en dag flytter jeg til Mandø, men indtil videre går det faktisk ganske godt her. Udgangspunktet er jo, hvor man bor, og de færreste vælger bopæl udelukkende baseret på gode antenneforhold.

Svar til #24:
Hej Rod.
Jeg ved at jeg snart får en over snuden - men jeg tager sgu chancen alligevel....!
Du MÅ bare have en VNWA (eller anden analyzer) som du kan koble på din PC, til alle dine projekter....!
Når man (læs = vi ! ) roder så meget med antenner, kan man ikke leve uden en rigtig analyzer.
Du vil kunne få svar på 99% af alle dine spørgsmål - og du ville have alle svar indenfor 20 sek...!!

Jeg ved at det er noget af en udskrivning at smide 3-4000 - men pengene er godt givet ud. Jeg er selv SUPER glad for min VNWA - der er ikke noget den ikke kan måle (200Hz - 1,2Ghz.....kommer ikke selv over 75Mhz, men det er jo en anden snak...)

Hvis jeg var dig, ville jeg købe en analyzer - fortsætte dine forsøg, og ende op med at have den optimale antenne (der hvor konen tillader placeringen)

Du er velkommen til at kigge forbi og se hvordan min VNWA virker...

Svar til #26:
En analyser er udemærket. Men ikke uden basisviden.
Og basisviden strækker sig ikke kun til teorien, men også til mekanien.
Det er skrækkeligt, at se, hvad der pågår rundt i de små radioamatørhjem af klydværk, når det kommer til mekanien.
Det drejer sig om, når man først har bukserne af, at gøre det rigtigt.
Så du får da sandelig ikke en over snuden for dit forslag, men min erfaring er desværre, at analysere ikke rydder op i klydværket. Forvirringen er blot på et højere niveau, og måske derfor bliver intet gjort.
Jeg tror man kan nå væsentlig længere ved brug af simple midler, læs økonomisk billigt. Midler der matcher både det virkelige behov og ens øjeblikkelige teoretiske niveau. Derved tvinges man til, hen af vejen, at tilegne sig viden og færdigheder, fremfor at godtage, hvad der kommer ud af en maskine, uden at ane, hvorfor og hvad man skal stille op med resultaterne. Lidt populært sagt, skal man have sjælen med.
Bagerst i et skab står der en overordentlig fin og nøjagtig feltstyrkemåler. Men sagen er, at dens høje målenøjagtighed skyder langt over målet, hvorfor det er yderst sjældent, at den ser dagens lys. Derimod kommer et dejligt hjemmegjort og godt gitterdykmeter, et ligeså hjemmegjort absorptionsfrekvensmeter med glødelampe, samt en HF følsom glimlampe ofte frem.
Langt flertallet har rigeligt at gøre med at holde styr på simple strøm og spændingsmålinger med hensyn til valg af egnet målemetode. Og nu får jeg en over snuden :-)

Jeg vil anbefale et lærings værktøj - som ikke er en bog ;-). Et antenne program til PC'en, så kan du se hvad der sker med antennens egenskaber når du piller hist og pist. Du kan direkte se sammenhængen mellem udstrålings diagram og placering for mange antennetyper. En virtuel lege udgave af antenne teori i praksis. Hvilken program, vil jeg lade andre om at anbefale.
Vh erik

Svar til #28:

god ide! kunen ok at rode med sådan et program

Svar til #27:
feltstyrkemåler kunne være sjov at prøve,

Svar til #30:
Det er bare at komme i gang ;-)
Her er et enkelt eksempel, ikke den store luksus, men absolut brugbart.
http://talkingelectronics.com/projects/FieldStr engthMeterMkl/FieldStrengthl.html

Mvh Ebbe

Svar til #31:

Hej
Den ser da ud til at være overkommeligt at bygge. Men sådan rent praktisk / hvilken viden får man ud af den

Svar til #32:
Du oplever glæden ved at ha' bygget noget selv, og du nævnte selv, at det kunne være sjovt at "lege" med sådan en.
Der er bare en bagside. Der er adskillige, som er blevet "bidt" af selvbyggeri ;-)
Mvh Ebbe

Svar til #33:
Hej Ebbe.
Hvad "bygger" du det på.....??

Svar til #33:
Hej
Det var ikke det jeg mente ;) jeg mente hvad kan man måle og få ud af den.

Svar til #35:
Hvis du monterer den i en modelfly, sammen med en GPS og en datalogger. Og du flyver nogle runder om din antenne i forskellige højder, mens du sender, så kan du checke om dit udstrålings diagram stemmer overens med det du forventede!
Du kan også lægge en sten på tasten når du er mobil, og så gå en runde med feltstyrkemåleren og se hvilken vej du klarer dig bedst signalmæssig.
Osv ;-)
Feltstyrke er simpelthen hvor kraftig et radiosignal du har i en given punkt. MÃ¥les i Volt pr Meter, V/m
vh erik

Svar til #36:
*LOL* ja,hvad kan man sige :-)

Svar til #36:

hehe så skal der bygges en flyver også :-)

Nej, pjat :-)

Vil man kunne måle dette eks.

Man har lavet en "hjemme lavet ant." sæt måleren op eks. 50meter ude, og se om ant. sender kraftiger/beder med og uden/ andet type balun, andet kabel, osv. ?

Men der er sørme mange ting der spiller ind jo. eks. take off angel, må være svært at kunne måle rigtig noget brugbart. Men hvor den sender mest (angle) er måske ok kan jeg godt se

Svar til #34:
Hej Lau.
Tja, du er jo osse smittet, hi.
Mvh Ebbe

Svar til #39:
Hej Ebbe.
Nemlig....man skal passe på - det er stærkt vanedannende...!!!
Godt at man har gode bekendtskaber når de små blå røg-skyer siver op fra printet...:-)

Svar til #38:
Ja - sådan cirka! Det er det samme du gør når du får en S tilbagemelding på en kendt, velkendt, forbindelse. Så ved jeg ikke hvad der er mest brugbar!
Vh erik