Flagstang som ant. mast

Hej

Nogen der har et godt råd!

Jeg har fået fandt i en fin fiber flagstang på 12 meter til 125kr :-) (nok til at rage en del over mit hus til øst siden så de også kan få mine beams øst på)

Jeg hade tænkt mig at smide en lille 3el yagi op i den eller min skypper (altså 11m) og så en 2m/70cm lille ant. i toppen der hvor den "røde" knop normal sidder :-) . Inde i ant. kunne jeg finde på at lave rundstråle lodret dipole også (så har man lidt at skifte med/lege med) (de andre bånd hænger ude i træet = wire)

Men! problemet er, findes der eller nogen der har lavet en hjemme version "drejeplade af en slags" så det er mulige at dreje falgstangen rundt ved foden ? kan god leve med at dreje den manuelt, har ikke så mange meter fra radio rummet, så lidt motion er ok :-) Vippebeslag kan jo let fåes, men noget der også kan dreje hmmmm er straks ´svært

Svar til #1:
Hej
Jeg har set en rotor i bunden af en 18 meter alu mast fra forsvaret.... Men der skal så barduner på...
Eller så en utrolig stærk drejesokkel/rotor...

Det sjove ved sådan en flagstang er, at man kan skjule en antenne inden i....

Svar til #2:
Nogle af disse glasfiberstænger, når de bliver over 10 meter, har man sat et stålrør inden i som forstærkning, og en sådan er det ikke ket at få en rundstråler indvendig til at virke.

Erling

Svar til #3:

Nå ok, godt at vide! har helle ikke henten den endnu, måske en 8 meter ikke har, da han også har sådan en til salg. Og 8 meter er entelige nok,

Svar til #2:

ja det er lige det , om hvor man kunne finde noget smart man kan støbe fast. et eller andet dreje fod. skal have en løsning på det før jeg henter den flagstang

Svar til #3:
En glasfiber beklædt stålrør, kan da blive en fin vertikal! Bare en selvskærene skrue ind i stålet til terminering.
vh erik

Svar til #4:
Nu er der nok en god køretur... Ellers kunne jeg da godt tænke mig, en 12 meter flagstang...



Drejefod...
Find en af de skrothandlere, der skrotter kampvogne... Der er der en god drejeskive...
Eller så find en grusgrav med en aflagt gravemanskine... en af dem med larvebånd.. og en lang arm og skovlen hænger i wire... Den har også sådan en drejeskammel eller hvad det hedder..

Svar til #7:

naa er det ikke lige kraftige nok *LOL*

måske noget fra en bil / bræmseskive noget

Svar til #4:
Har selv en 10 mtr, og der er ikke noget inden i.
Det er vel heller ikke nødvendigvis alle, der laver det på den måde. Blot orientering.

Erling

Svar til #1:
Hej Rod.
Jeg ville ikke begynde at smide en Yagi op i en flagstang - jeg kan nemt gå med til en GP der sidder indeni selve flagstangen, men at sætte en vandret antenne på noget der unægteligt vil (skal) bøje sig i blæsevejr giver ikke de bedste forhold. Jeg tror dine signaler vil svinge op og ned alt efter hvor meget det blæser, og jeg tror ikke der skal ret meget blæst til.

Hvorfor tager du ikke tyren ved hornene og får overtalt lillemor til at sætte en rigtig mast op, een gang for alle ! Sæt den bagerst i haven og grav en fin kanal til dine kabler - så er der sgu ikke så meget at komme efter.
Det ER kun et spørgsmål om tid før "man" vænner sig til at der står en lille mast i haven.

//Lau

Svar til #10:

jo du har lidt ret Lau hehe

mennn tror nu en falgstang easy kan holde en lille yagi rolige nok, den jeg bruger nu er kun 1½ tomme tyk og står ok fint for det meste til de 7 meter, en god falgstang er noget stiver end den.

Svar til #11:

Mit forslag er at finde en bagaksel fra en mindre lastbil og save den over på midten. Støbe den ned med navet lidt over jorden. Med lidt kreativ fabrikation kan man lave en flange til bunden af flagstangen, bygge en remtrukket rotor på og hvad man ellers kan opfinde.
Hvis en aksel kan tåle en overlæsset lastvogn i fart går i huller over kantsten osv. så kan den sikkert nemt holde sådan en pind :-)

Problemet med at flagstangen svajer, kan aldrig afhjælpes. Men hvis du køber stangen betydeligt længere end du skal bruge den og saver nogle meter af, så vil den være endog meget stivere. Alternativt kan du kikke efter en brugt mast fra en sejlbåd.

Mht. at bruge en hul mast som antenneskjuler, så vær lige opmærksom på at der er forskellige typer glasfiber man bruger til fremstilling af glasfiberarmeret plast. De normale typer dæmper radiosignaler lidt. Til radomer ol. bruges en bestemt type der ikke har nogen dæmpning.

Hilsen
Jens

Svar til #11:

Nu vil jeg ikke ødelægge din dag af Rod
Men!!
har du overhovedet overvejet vægten af dit rotor system inklusiv antenner.
op mod det den Egentlig er bygget til.. et flag der vejer 600gram.. tørt
måske 1000gram vådt

bare en tanke.. og en smule Fysik i skolen.. ikke noget vildt..
Men jeg hørte da godt nok efter den dag de snakkede vægt stangs principper.. eller var det Flagstangs principper..
Ja jeg kan ikke huske det..

men der er forskeld i at hænge noget op inde i Flagstangen.. for det handler om træk og tryk.. se der kan stangen bære en cykkel .. det er set så tit.. og de vejer da en lille smule.. mer end et vådt flag.. men jeg vil ikke bryde mig om at have den vægt hængende uden for masten.. i en storm.. inde i masten ingen problemer.. .. så du skal nok vælge din mast .. eller antenner alt efter hvad du vælger.. med omhu.. ellers kan jeg uden at blinke
garantere at det kommer hurtigere ned en du kan sige Rod.

Hygge..

Svar til #13:
Beklager Kennet, men du hørte åbenlyst for alle ikke efter den pågældende dag alligevel.

Vægtstangsprincippet har intet at gøre med om flaget vejer 1Kg eller 200Kg. Om flagstangen kan holde vægten oppe beror udelukkende på søjlevirkningen af flagstangen.

Om flagstangen holder eller ikke holder sig opret i storm, beror på om den kan modstå momentet fra vindlasten på antennen og flagstangen tilsammen.

Hilsen
Jens

----------
Hvis det skal være nemt så bestil pizza

Det!! gør ikke noget det Koster Lidt når der er ekstra ost på!!

MAN!!! Kan ikke Diskutere med Folk der her pizza i munden!!...

Svar til #12:
En nyere aluminiums sejlbåds mast får sin styrke fra de stag strut og horn den står med. Hvis bare en af dem er sat forkert krøller den sammen under høj belastning. Sejlet bidrager også til styrken. Træmaster og gamle aluminiums master har meget mere styrke i selve godset og nogle kan overleve en hård vind, uden stag og med sejl, uden at blive til skrot på et splitsekund.
Ude i Grenå skrotter de fiskekutter, der kan man nok finde en egnet aluminiums eller stål mast til skrotpris.
Vh erik

Svar til #14:
Man morer sig rigtigt over statikken.
Når buksene er taget af ville jeg se mig om i havnekvaterernes jernpladser. Der ligger med stor sansynlighed et passende ankerspil eller kapstanspil, med bærelejer, tandkrans og motor.
Selvfølgelig kan man jo gå uden om de dampdrevne, selvom tanken tiltaler en gammel mester.

hmmm

jeg tror nu nok den kan holde en skypper på kun 2,5 kg. og der ikke meget stativ vinden kan rive i (nok ala det samme som en GP på de normal længerder), det er nok næsten være med et vådt flag.

Men jeg kunne også finde en lygtepæl i galv. den er også noget kønner end gittermast. Men jeg vil ikke tilbyde min nabo at kik direkte på en gitter mast, i den retning hvor søen ligger, så tror jeg han bliver en gnav pot :-)

og jeg hade tænk mig at tag den der 12meter flagstang og skære den ned på 10 meter, huset er 6,5. så vandtret DX signal kommer fint nok over taget, ja selv ved 7 meter mast. (hade da fler div. 43/50 på den måde) Men vil godt have 2meter båndet lidt højer end de 7 meter mast jeg har nu. Forresten utolige hvad sådan en 2 meter mobilant. kan fange, ja også på 70cm. Men har dog lavet sådan en dobbelt dipole med 2m og 70 på samme ant.

Svar til #17:

Hvis man vil have maximal morskab ud af projektet kan man jo bare afprøve det.

Det eneste det kræver er en mindre forsøgsopstilling på taget eller ladet af ens bil med en vægt så man kan måle drag på antennerne.
108km/t svare til 30m/s, og så kommer det sjældent til at blæse mere i Danmark.
Når man kender vægten er det jo en simpel sag at trække sidelens i ens mast med samme styrke når den ligger sikkert ned på jorden eller sætte tallet ind i beregningen af en ny mast.

Der findes også ANSI standarter for dimensionering af flagstænger, så man direkte kan slå styrken op hvis en given flagstang overholder standarterne.

Det er også muligt at finde det drag som et flag giver ved en given vindstyrke i tabeller. Ved at sætte det ind i en ligning for moment på en f.eks. 10m stang og regne baglæns for en afkortet stang på 8m kan man ud fra drag på ens antennefarm se om det kan holde.

Jeg har ikke selv gravet ANSI-standarterne frem, men mon ikke der regnes med en sikkerhedsfaktor. Ud fra denne kan man så vurdere om man vil presse citronen lidt og bruge en lavere sikkerhedsfaktor med mulighed for at hænge lidt mere i masten...

Hilsen
Jens

Svar til #12:

Hvad med hele akslen som her: http://www.w5un.net/EME%20Array.JPG

Vy 73 de OZ1FF/Kjeld

Svar til #14:

Søjlevirkning..= Læs Træk og tryk

Mayonæse Maionæse.. det er det samme Jens..

Men du skriver det samme som mig
bare med andre Ord..

så du er så enig med mig..

Pizza Time..

Svar til #17:

mellem 8.5 og 10Meter er jo smørhullet
til 10/11 Meter.. det er en Bølge over Jorden.. så det
vil Ikke være hensigts messigt at korte den for meget ned når du DXer

så lav en rørmast i stedet for.. 3 tommer 2 tommer og 1.5 tommer hvis du vil det sidste stykke..

2.5Kg for skypper
hva vejer Rotor

kan da lige sende dig billeder af hvordan det ser ud når en skypper med rotoren i bunden og støtte lege i toppen af 4 meter stillads rør det bare bukker.. når det stormer.. så det er store kræfter på spil..

Svar til #21:
Hej, - der findes også 2½" rør.

Erling

Svar til #20:


Det gør ikke noget man diskuterer - bare man taler det samme sprog...

Svar til #12:

I stedet for en lastbil , kunne dette måske bruges :o))

http://www.dani-tech.nl/produkter/drejekranse/k uglekranse_.aspx

Mvh jens chr

Svar til #24:
Så skulle det da være deres tandkranse man skulle bruge, så det var nemt at sætte en stepmotor på. Men hvad mon sådan en koster i forhold til en lastvognsaksel?

Hilsen
Jens

Svar til #19:
Hej Kjeld..
Det er da en spændende rotor, der er anvendt.....


vy 73 de oz1ian, Leif

Svar til #22:
ja det kan man lige muffe røret ned i så det kan bære mere..
det giver en mere stabil mast at gå hele numre ind..

http://www.esillc.cc/CAPSTANS%20.htm
Den dybe tallerken er jo opfundet

Svar til #27:
Hvis man begynder at samle sine rør med gevindmuffer reducere man styrken kolossalt, da røret bliver kraftigt svækket af gevindets forsnævring af godstykkelsen.
Vandrørsgevind er ikke lavet til mekaniske belastninger.

Vil man bruge en løsning med reduktionsmuffer, så anbefaler jeg svejsemuffer, eller hvis man vil kunne skille det ad, at man bruger passende bøsninger til formålet.

Hilsen
Jens

tak for alle inputs, det giver lidt ide'er det hele!

De flest standart jern rør, passer faktisk ind i hinanden, man kan ihverfals slå eks. en ½ in i en 1 tommer. og det sidder MEGET fast, og så give det en klat svejs også

Man kunne så godt starte med nogen 3" eller noget i den retning og gå ned i størrelse for 2,5 meter eller noget.

Men man kunne nok også lave en flagfiber stand mere stabil/stiv med et rør inde i og så skumme det stive rør fast, og så bibeholde at kunne trække noget inde i stangen.

Hmmm skal lige tænke lidt over dreje foden, jeg kan nemlige godt leve uden rotor,

Svar til #1:

Hej

Til radioamatører m.fl. der HAR det problem, kan man faktisk købe HULE FLAGSTÆNGER , så du kan lave en lodret antenne til HF.


VY 73 de OZ5IQ, Kim

Svar til #31:
Ja Kim....
Det er da også den eneste årsag til at benytte en flagstang til antennemast

Svar til #31:
Har hele det her ikke også handlet om een eller anden form for "hule" rør?

Erling

Svar til #32:
Uha, Ja.
En havebænk er en bænk i en have. En flagstang er en stang til flag.
Men alt behøver jo ikke opfattes så simpelt, og når det drejer sig om flagstænger er selve stangen ikke defineret til at skulle være, hverken rund, eller være hvid, endsige knoppen til flagspillet have en bestemt farve eller udformning. Selve konstruktionen kan antage vidt forskellige former. Det eneste, der med sikkerhed skal kunne udføres med en flagstang er flagning.
Hvis jeg havde antenneproblemer, kunne jeg godt finde på at udfordre de lokale kommunaladministratorer ved at rejse en tilpas høj flagstang af kobber eller fosforbronce, sat på et fundament af nylon. Selvfølgelig ville jeg følge:
http://www.justitsministeriet.dk/flagdage0.html
anbefalinger og flage lystigt, for sådan at bevise for omgivelserne, at indretningen så sandelig var til flagning.
Forøvrigt har der i en nabolandsby stået en sortmalet flagstang. Den var faktisk ganske pæn, og jeg mindes ikke at have hørt om, at flagstangspolitiet eller andre har forsøgt at rejse nogen sag mod sortemanden.
Skulle der være indsigelser over reflektioner i min metalflagstang ville problemet være at løse ved simpel overmaling med egnet HF-maling.

Svar til #34:

hehe :-) sjove tekster du kan fyre af, mere af det :-)

Her 500 meter ca. er der en der her en brun falgstang, tror den af træ, og en der har en grøn/hvid, men det er alger hehe

Svar til #29:

Jammen Godaw Jens

det handler nok om at man tager en meter af et større rør og sætter uden om det tynde og ned i det tykke for tilnærmels vis at nærme sig den større diameter fra 2 til 3 med en meter 2.5 og en godstykkelse der passer..
man ku også skære en meter af toprøret slidse det op hamre det uden på det top rør som muffe og sænke det ned i det større rør.som bøsning. uden at svække rørets bære evne..

der er intet nævnt om gevind muffer..

men har da set en del spare flagstænger samlet i 2M stykker fra
AalborgVærft lavet ligenøjagtigt på den måde.. de er ca 6 - 8 -12M høje og skruget sammen
de står i rigtigt mange Kolonihaver/Have selskaber her oppe.. og nogen af dem er Tusse gamle.. så det holder fint..

når den er inden i er det en bøsning når den er uden på så er det en muffe.. ja Ja..
Mayonæse og Maionæse Jens..

Ks

Svar til #36:

Du skriver intet om hvorvidt der er tale om gevind eller svejsemuffer eller hjemmegjort ditto. Jeg gør bare opmærksom på forskellen.
Ligesom der er forskel på rør. Et damprør, stålrør eller vandrør er jo heller ikke det samme.

Jeg syntes måske nok at det er på sin plads at udpege nogen af de fælder der er man kan gå i når der spørges. Hvis spørger vidste alt om materialer og legeringer, samlemetoder og maskinelementer ville han jo nok ikke starte tråden.

Hvis man vil til at slidse rør op er der også et par ting der er værd at nævne. Det er f.eks. en god ide at bore et hul der hvor ens slidse ender med en lidt større diameter end ens slidse-bredde. Det giver en afrundet ende på slidsen så man undgår kærv-virkning i bunden af slidsen såfremt at man ønsker at sætte et spændebeslag udenpå til fastholdelsen. Metoden virker bedst til tyndvæggede rør.

Hvis man vil lave en elegant samling på to forskellige diametre med en svejsning, kan man skære fire trekanter ud af enderne på hvert rør med samme højde så der dannes fire spidser på hvert rør.
Spidserne på det mindste rør bukkes ud til samme diameter som det tykke rør og spidserne på det tykke rør ind til diameteren på det tynde rør.
Nu kan man sætte enderne sammen og svejse spalterne sammen. Det giver en blød overgang og en meget stærk samling. Det er i princippet muligt at samle en hvilken som helst vilkårlig størrelsesforskel på to rør med den metode og idet at svejsningerne er længere end blot omkredsen af rørene vil selv en ringere svejsning give fuld styrke.

Hilsen
Jens

Svar til #37:
Hva mæ et emnerør ? Hi.

Erling