Hjælp til antenner projekt søges.

Jeg ved ikke om I kender til AR.Drone Parrot, de små fjernstyrede helikoptere.

Jeg kunne godt tænke mig at lave noget ligende.
Jeg har planlagt at bruge en android telefon, tilslutte en IOIO board med tilhørende motorer.
Mit problem ligger i at jeg ikke vil lave en flyvende fjernstyret tingest, jeg vil lave en ubåd.
Men jeg kommer her lidt til kort, da styringen som sagt bliver over wifi'en, hvilket ikke går godt sammen med vand (læs: i praksis ubruglig).

Jeg forestiller mig, at man kunne erstatte wifi antennen i mobiltelefonen med et kabel på 5-10 m., påsat en flyder, hvor der derpå var monteret en antenne.
Jeg håber at det kan lade sig gøre, uden at jeg mister alt for meget styrke.
Frekvensområdet vi snakker om er 2.4GHz

Men jeg kunne godt bruge noget hjælp til at udregne dimensionerne på kabler og antenner, så jeg minimerer tabet i sendestyrke og så jeg ikke kommer til at lave noget som kunne forstyrer frekevnsområdet for andre.


Nogle links til de nysgerrige:

AR.Drone Parrot
http://ardrone.parrot.com/parrot-ar-drone/usa/h ow-does-it-work

IOIO for Android
http://www.sparkfun.com/products/10748

Dansk Wikipedia, Wifi frekvenser
http://da.wikipedia.org/wiki/Wi-Fi

Svar til #1:

Maske der er lidt inspiration her:

http://www3.towerhobbies.com/cgi-bin/wti0001p?& I=LXRYK1

Prøv at skrive "radio controlled submarine with camera" i Google.

Svar til #1:
Dit største problem ligger nok i, at kablet udgør en temmelig stor hydraulisk modstand i vand. Der skal med andre ord en stor motorkraft til at slæbe gøgemøget efter sig i den bue kablet vil udgøre til sin bøje. Derudover vil selve styringen af fartøjet ligeledes blive påvirket særdeles kraftigt af slæbet. Sansynligvis så meget, at bøjen udgør det "faste" centrum for styringen, og det er s.... besværligt at styre et 10 meter fartøj, der ikke besidder synderligt stort drejemoment og som bugter sig. Uden at have regnet på det vil jeg antage at radius i en 180 graders vending vil ligge i størrelsesordenen 30 meter.

Jeg ville gå en noget anden vej end at lufte fisk i snor.
Ned i frekvens til en bølgelængde på 30 km og mere. Bruge transducerantenner og gerne ssb i egnede modulationsformer til hhv styring og videosignal.
Men heller ikke ved de frekvenser vokser mulighederne til himmels, eller måske nærmere til bunden. For ultralangbølgede signaler i vand påvirkes utroligt af forskellige faktorer, herunder indholdet af fri gas i vandet, alger og skiftende saltindhold, samt endvidere besvær med at "se" om hjørner i havneområder. En sikker rækkevidde kan derfor ikke komme på tale, men pyt. Man kan jo bare indbygge autouddykning, når signalet mistes eller batterierne er ved at være opbrugt.

Svar til #1:

Til alle der interesserer sig for flyvende robotter - prøv lige at se denne video fra et universitet i USA:

http://www.ted.com/talks/vijay_kumar_robots_tha t_fly_and_cooperate.html

Imponerende!

Mvh, Flemming

Svar til #1:
Hvis det var mig ville jeg kikke lidt på de færdigstrikkede løsninger der allerede findes til trådløse netværk.

Der er et kolosalt tab i de fleste kabler til wifi-signaler så derfor er det meget normalt at bruge antenner med 16dB gain eller mere, bare for at kompensere for kablet.
Dit held er at du sender over vand, så der vil være line of sight hele tiden.
Det indlysende er selvfølgeligt at placere senderen i flyderen og forsyne den med strøm over et CAT5 kabel.

http://www.cablemodeminfo.com/quicktip-cabling- power-ethernet.html-ssi

Ang. drag fra kablet...

Du skriver jo ikke så meget om hvor stor din ubåd skal være. Men en lille "legetøjsting" i stil med helikopteren tror jeg bliver meget vanskelig at få til at fungere godt.
Jeg ville overveje enten at lave en i stil med de "kufferter" de bruger med kabel på til opgaver på havbunden eller også noget der minder om de civile bemandede ubåde til forskning og så lave den i en passende størrelse.

Det kunne være med udgangspunkt i at den skulle kunne drive et par elektriske piskeris, som dem lystfiskerne bruger. En standart miniATX PC plus netværk kamera og belysning og ikke at forglemme et antal deep cycle batterier til at forsyne det hele med.

Altså en ubåd i 100Kg's klassen eller deromkring?

Svar til #5:
Firmaet man handler med er:
http://www.macartney.com/
de har en afdeling i Esbjerg.

Svar til #3:

Ang. venderadius - du antager at kablet er fastgjort i den ene ende af fartøjet.
Drejemodstanden vil være nul hvis kablet er fastgjort i fartøjets omdrejningsakse... Et "tårn" placeret det rigtige sted ville løse problemet og hvis der bruges flere motorer vil den kunne vende om sin egen akse.

Ang. frekvens:
http://en.wikipedia.org/wiki/Communication_with _submarines
Det lyder ikke til at være en praktisk løsning til et fartøj med det hovedformål at opleve verden under havet.
Mere som et radio-eksperiment for at se om det virker.
Personligt ville jeg gå efter et fartøj med stereo-kamera i høj opløsning og framerate, lyd og en styring der tillader fri bevægelighed i et passende tempo... Det kræver en vis båndbredde at honorere og sådan noget som det nyere "n" netværk på 300Mbit ville være oplagt.
Næste naturlige skridt ville være at eksperimenter med en gribearm :-)

Svar til #7:
Ang venderadius
Din antagelse er forkert. Selve fartøjets drejekraft er godt nok afhængig af, hvor et slæb er forankret. Den er forøvrigt størst, når forankringen er i fartøjets front, længst væk fra dets drejende vektor, roret. Men man er sandelig nødt til at opfatte fartøj og slæb som en enhed, hvor slæbet udgør en pussig bevægelig del. Og gør man det vil man se, at den nødvendige vendekraft for hele vogntoget kan udgøres af selve fartøjets fremdrift alene, som tangential til radius mellem fartøj og bøje. Men så simplet er det end ikke, for bøjen flytter sig gennem vandet, hvorfor venderadius for hele gøgemøjet bliver væsentligt forøget. Med mindre man som Francis Queeg vælger at lade sol og vind være lige. og oversejle sit slæb.

Der eksisterer forøvrigt andre løsningsmuligheder end egentlig kabelforbindelse mellem fartøj og bøje. Af hydrauliske årsager er det bydende nødvendigt at vælge en forbindelse med så lav kabeldiameter som mulig. Det kan faktisk godt lade sig gøre at kommunikere i en enkeltledet ganske tynd tråd. Og også en ultratynd lysleder er et godt alternativ.

Svar til #8:
Det har du helt ret i. Men bliver styringen ikke meget ustabil når man fastgøre slæbet foran omdrejningspunktet? Min tanke er at selv den mindste afvigelse fra ligeud vil få ubåden til at dreje mere og mere af sig selv uden kontinuerlige korrektioner?

Lyslederen lyder som en god ide. Man kan jo få nogen der er forstærkede med stålwire osv.
Det kræver bare at der er en energiforsyning i bøjen. Med forøget drag som følge. Der bør man nok beregne hvad der er optimalt. Et lidt tykkere kabel med en let bøje eller et meget tyndt kabel med en tungere bøje.

Ang. oversejling af slæbet, så tænker du vist 2-dimmensionelt nu? En flydende navlestreng vil holde sig over ubåden det meste af tiden.

Svar til #9:
Jo den får en styringsstabillitet, der vil minde om at skubbe en pram.

Jeg ikke blot tænker, men har også en tredimentionel proffessionel erfaring indenfor området under havoverfladen.
Desværre er min viden om ROV og UFO ikke opdateret i ti år.
Og der er sket meget siden. at man kunne købe en forgyldt RCV 225 til 1 mill. £. Gu ve, hvornår den dukker op her på brugtgrej?