Antennetuner impedans.

Jeg er ved at bygge en balanceret og ubalanceret antenne tuner.

Det er meningen at antenne tuneren skal afstemme 600/ 300 ohms og dipoler til frekvenser mellem 1,8 MHz og 30 MHz.

Jeg har "fundet" og konstrueret et godt kredsløb.

Hvilke antenneimpedanser skal den være i stand til at afstemme?

Her tænker jeg på xxx ohm +/- j xxx ohm

Jeg kan godt finde den største værdi som er ca. 2500 ohm +/- j2500 ohm, så det er især den laveste værdi jeg er interesseret i.

Altså hvilken rene ohmske værdier og reaktive værdier bør jeg vælge?

Svar til #1:
Arrh . det er jo alt for spændende til at du kan spise os af med bare at sige du har fundet "et diagram"... Kan vi så få nogen link på bordet?

Svar til #1:
At du vil regne i komplekse tal er udemærket.
Men dine oplysninger er ikke tilstrækkelige til at kunne besvare dine 2 spørgsmål. Du bliver bl.a nødt til at forholde dig til længden af din 600 / 300 ohms feeder, da den næppe kan betragtes som uendelig lang og derfor ikke udviser sin karateristiske impedans.
Du skal også medregne jordmodstande, da opsætningshøjden for amatørantenner ikke tilsiger andet.

Du må opstille et sæt af ligninger for hvert af den bånd du ønsker dipolerne anvendt på, og hver sæt skal bestå af de enkelte led lige fra dipolens, feederens, det matchende led og den ønskede stationsimpedans for hver af de to worst case betragtninger, som forholder sig til båndgrænserne for det pågældende bånd med den anvendte dipol, samt et ligningssæt for resonanstilfældene. Så får du maks og min værdierne for dine led i den matchende enhed.

Når du så er blevet træt af den metode, hvor der eksiterer et utal af ubekendte, jordmodstanden, komponentplacering og respektafstande e.t.c., gør du som flertallet. Eksperimenterer og du vil få en ganske fint reslutat, alligevel.

Forøvrigt undrer det mig at du spørger ind, da du allerede i din oplysning opererer med 2 imaginære dele (+/- j2500). Jeg nærer en begrundet mistanke :-) om, at din oplysning stammer fra andre projekter, evt firmaoplysninger for også reeldelen forandrer sig som følge af de to worst case betragtninger.
Man kan for at finde minimumværdierne for det matchende led forudsætte, at det og alt andet ikke skal have nogen indflydelse, og så gives hele netværkets samlede minimumsimpedans udelukkende af dipolen i dens resonansfrekvens. Den matchende enheds minimumsimpedans er derfor 0, altså (0+j0). Og hvis du vil matche dipolens impedans ned til 50 ohm, vil du få den for matchboksens ønskede minimumsværdi.

PS Tilbage i 60/70erne kunne man i ARRLs årlige håndbog se en meget fin ballanceret antennetuner, med krokodillenæb til spolens udtag. Den er værd at studere i al sin enkelthed.

rigtig god fornøjelsde med vinterprojektet
Allan

Svar til #3:
Mange tak for de seriøse svar.

Jeg håber blot at nogle amatører kender deres AUTOMATISKE antenne tuners specifikationer.

Min tuner bliver ikke automatisk, men jeg skal kende omsætningsforholdet, og om antennen og nedførings kablet er kapacitivt eller induktivt.

Jeg skal absolut ikke regne på det. Måske hvis jeg kan finde et lille program, der kan regne på det for mig.

De fabriksbyggede antenne tunere, jeg kunne finde på nettet skriver kun den højeste værdi---ikke den laveste værdi.

Det er ingen videnskab, jeg er ude i; selv om jeg godt kan regne med komplekse impedanser.

Jeg er inspireret af ARRLs handbook fra 1996(?) og en antennetuner fra OZ1BXM, samt hvad der i skuffen.

Jeg er godt klar over at feederlængden er meget vigtig; da jeg har arbejdet med 300 ohms feeder omkring 1965-70. Dengang kaldte man antennerne Zeep antenner. (Midtpunktsfødet eller endepunktfødet.)

Til Allan: Jeg vil selvfølgelig ikke gå ned til 0+j0; men vil gerne kende en realistisk "lav"værdi.

Ja ARRLs årlige håndbøger er fine; desuden har jeg lige købt ARRL Antenna Book 22. udgave--en god bog!.

Svar til #4:
Det er jo ganske herligt, at OZ1BXMs er sammenlignelig med den i mit PS anførte fra ARRLs gamle håndbøger, rent diagrammæssigt.
Problemet omkring ballancerede matchbokse er hvilket impedansområde der skal matches, og deraf om man skal vælge en parallel eller seriekobling.
Finurligheden ved netop denne matchboks er, at man ved de forskellige udtag (omskifteren) ændre omsætningsforholdet over transformeren. Den får derved et meget bredt impedansområde at kunne matche. Problemet ved den simple krokodillenæbskonstruktion til skift mellem båndene kan jo sagtens løses ved endnu en omskifter.
Jeg ville da kaste mig hovedkuls ud i projektet, velvidende at linkkoblingen tillige er let at ændre på.
Dog er jeg ikke til fedtværk, når det kommer sig til plads omkring spoler og drejekondensatorer, samt valg af materialetyper til omskiftere e.t.c.. De kan efter min overbevisning ikke få det for godt.
Så et kik i kassen efter et par passende drejekondensatorer med tilstrækkelig pladeafstand er det allerførste skridt på vejen.

mvh
Allan

Svar til #4:
Jeg har et par voldsomme keramiske omskifterer hvis det er ??

Og et par rullespoler :-)