Placering af antennetuner

Hvad er den korrekte placering for antennetuner og SWR/POWER-meter.
Mit bud er: ANTENNE-TUNER-SWR/POWER-AMP-RADIO , idet jeg mener at Tuneren indgår som et element af antennen.
Jeg har dog fået at vide at placeringen nok skal være:
ANTENNE-SWR/POWER-TUNER-AMP-RADIO.

Varme sommerhilsner
Erik

Svar til #1:


SWR metret skal placeres mellem stationen (TX ) og antennetuneren idet du så kan se tilpasningen til stationen..altså tune til min. SWR.

Hvis det er for at se SWR på antennen ( kun ved coaxfeeder ) så sætter du det efter tuneren.

Svar til #2:
Jeg ville nu mene, at Swr-meter ALTID skal placeres efter tuner, da det er tuneren der skal tilpasses antennen. Man må gå ud fra, at tuneren er noget, der for stationen ligner 50 Ohm på indgangen.
Mvh Ebbe

Svar til #3:
Det er muligt du mener det, men sådan forholder det sig ikke.

Svar til #3:

SWR visning vil jo altid være den samme når der måles "efter" tuner , men som rigtigt er beskrevet , så sæt den mellem radio og tuner , så vil man kunne se det "faktiske" swr når man laver "mistilpasningen" med tuneren


VH Hans

Svar til #4 & #5:

Uha, jeg skal vist til at sidde og tegne lidt for mig sæl', hi.

Mvh Ebbe

Svar til #1:
Du har ret. Tuner lige før antennen.

Ellers ville det jo være "umuligt" at sætte en antennetuner til en radio, der har inbygget swr meter. Fx. en FT817.

Svar til #3:
Hej Ebbe
Nej du er nødt til at have den før tuneren. Efter tuneren kan ikke bruges til noget. Hvis du ser de forskellige tunere så er det indbyggede SWR meter altid indsat før tunerdelen.
Mvh Per

Svar til #1:
En tuner ændre ikke på swr med mindre den er placeret i antennens fødepunkt. Placeret mellem antennen og swr meteret korrigerer den impedansen som senderen ser og derfor skal rækkefølgen være :

Antenne--- tuner--swr--meter--amp--radio.

Amp kan uden videre udelades...:-)

Svar til #1:

Det kommer an på, hvad du vil bruge SWR meteret til....

Hvis du vil justere antennens SWR (altså for eksempel ændre på længden af elementerne), skal det sidde så tæt på antennen, som muligt.
Hvis du vil justere det SWR, som transceiveren ser, skal det sidde efter tuneren.

Fortsat god hedebølge til alle.

Gert

Svar til alle:
Tak for svar. Så blev jeg det klogere. Og på trods af varmen fattede jeg det også. :-)

Mvh Erik

Svar til #1:
Groft sagt bruger du en antennetuner til at bilde radioen ind, at den ser 50 Ohm. Impedancen på radioens antennestik er 50 Ohm, indgangsimpedansen på din tuner er 50 ohm, dit SWR meters ind- og udgange (stik) er på 50 Ohm, kablet du benytter mellem radio, SWR meter samt tuner er 50 Ohm. Afhængigt af din tuners muligheder kan den have en udgang på 50 Ohm og/eller et stik hvor du kan skrue en ledning fast (LW= Long Wire) (Til freaksene, så er længden på en Long Wire mindst en bølgelængde, Er tråden kortere en en bølgelængde er det en Endefødet tråd = Endfed Wire). Tilbage til tuneren, hvis du skruer et koaxial kabel på stikket som fører op til en antenne som har resonans på den frekvens du vil arbejde, så ser tuneren 50 Ohm og derfor vil SWR være 1 til 1. Benytter du antennen udenfor dens resonansområde, så vil impedansen ændre sig og derved stiger dit SWR, hvis den kommer over 3 til 1 på HF, vil de nye HF stationer automatisk skrue ned for effekten for ikke at beskadige dine udgangstransistorer, i værste fald brænder de af. Så anvend en tuner hvis SWR overstiger 3 til 1. Men husk på, at det eneste der sker, er at du bilder din radio ind, at du har 50 Ohm, mellem tuneren og antennen vil der opstå stående bølger = SWR (Standing Wave Ratio) som oversat til dansk, betyder at din effekt afsættes som varme i tuneren samt coax kablet. Så 100 watt ind i tneren kan sagtens blive til 1 watt i antennen. Så hvis det er muligt, bruge ALTID en afstemt antenne. :-) God fornøjelse

73 Per OZ1EQC & OV2V

Svar til #12:

Tuneren bilder ikke radioen noget som helst ind. En tuner er et justerbart impedanstransformationsled (typisk en pi-konfiguration) der i idealtilfældet omsætter 50 Ohm til den kompleks konjugerede af antennens impedans. Der vil således være impedanstilpasning mellem radio og antenne, og derfor INGEN stående bølger. Påstanden "100 watt ind i tuneren kan sagtens blive til 1 watt i antennen" - altså 20 dB's tab - er ganske enkelt noget gedigent sludder!
At intet så er ideelt i den virkelige verden (tunerens komponenter har jo ikke uendeligt Q), er en anden sag, men vi taler altså ikke meget mere end en dB's penge, og typisk under for en kvalitetstuner. Dog forudsat, at antennens impedans ikke er alt for ekstrem.
Btw.: Coax kabler, swr-metre mm. har absolut intet at gøre mellem tuner og antenne!

Mvh
Hans-Jørgen

Svar til #13:
I dit indlæg har du forudsat følgende konfiguration:
antenne - tuner - feeder (50 ohm) - radio (50 ohm).
Hvilket er den ideelle, men sansynligvis den mindst brugte konfiguration.
Det skylder du den måbende forsamling at nævne.

Måske du endda har forudsat, at antennen er koblet til stationen uden behov for feeder, således:
antenne - tuner - station
Jeg er sgu ikke helt sikker på, hvad du har gang i.

Egentlig ved jeg ikke, hvorfra du har, at en tuner typisk er et pi-led. Det må du gerne underbygge.
Jeg bruger pi-leds tilpasning, men jeg er absolut ikke typisk.

For øvrigt er det udelukkende den imaginære del, der konjugeres, i de transformationsled, der typisk anvendes.

/Allan

Svar til #14:

Hvis du har en feeder imellem tuner og antenne, har du også en diskontinuitet mellem feeder og antenne.
Tuneren kan kun tune det samlede system, og du har derfor ikke kontrol over selve antennen.
Hvis antennes impedans er tæt på feederens (ved den aktuelle frekvens) betyder det mindre, men generelt er det noget rod. Desuden ville der jo så heller ikke være behov for en tuner.
Tunere bør placeres umiddelbart i kontakt med antennen og ingen andre steder. Ulempen er selvfølgelig, at det kræver en automatisk antennetuner.
Hvis du skulle matche et krystalfilter til f.eks. 50 Ohm, kunne du vel heller ikke drømme om, at placere et coax kabel mellem tilpasningsled og filter. Præcis det samme gør sig gældende med antenner.
Den optimale løsning er radio-feeder-tuner-antenne. Et eventuelt SWR meter / power meter kan indskydes mellem radio og feeder. Om feederen så er coax eller ladder typen afhænger jo af udstyret, men coax er nu en gang meget lettere at håndtere i en installation.

Min erfaring med tunere er fra den professionelle verden, og her er - eller var - (der er jo ikke så mange professionelle HF-brugere tilbage) pi-led typisk, idet et pi-led kan afstemme i begge halvplaner i Smith kortet, og dermed kan tune et bredt udvalg af antenner. Det kan et T-led ganske vidst også, men pi-netværket har samtidig den fordel at det har lavpaskarakteristik. L-led derimod kan kun afstemmes i ét halvplan (induktivt eller kapacitivt).

Hvis der ikke er nogen imaginær del, er der jo heller ikke tale om en kompleks impedans, og dermed heller ikke noget at konjugere overhovedet. I så fald kan man jo klare sig med en transformator. Jeg har dog endnu tilgode at se en antenne med en rent ohmsk impedans i et større frekvensområde, når bortses fra specialantenner som den logperiodiske.

/Hans-Jørgen

Svar til #15:

Der er stadig et utal af proffessionelle HF brugere. Og mine erfaringer derfra udelukker ikke, at jeg kan forholde mig til, hvad der foregår i radioamatørverdenen. Og hvilke konfigurationer, der er typiske disse forskellige steder. Typiske konfigurationer har absolut intet med optimale løsninger at gøre. Hverken i den proffessionelle verden eller i amatørverdenen. Dog synes jeg at ane en forskel til fordel for amatørverdenen.

Trådstarterens spørgsmål er ved tidligere indlæg i denne tråd besvaret tydeligt nok. Pladseringen af et standbølgemeter drejer sig udelukken om, hvad man vil måle.
Det er der ingen årsag til at spinde tanker omkring. Altså banal målerteknik, for nogen.
Og optimal pladsering af tuner kontra typisk pladsering. Og kan en radioamatør ikke umiddelbart overskue problematikken i forvejen, er der al grund til ikke at gå dybere i materien end allerhøjst nødvendig. Det er jo ikke alle, der i et indlæringsforløb har vendt sider i de udenlandske mursten.

/Allan

Svar til #1:
må din gud være med dig...
her på mine hf lines er følgende konfig at finde, set fra det ydere rum...
antenne - coaxkabel - krydsnålsinstrument (viser lidt om antennes virkelige formåen ift frq) - manual antennetuner clc model (lcl model er bedere til under 30mhz) med indbygget swr/pwr måling før tuner - pa - autoantennetuner (tilpasning til dårlig afstemt pa indgang) - sender/modtager...

Svar til #12:
Der er mange udmærket svar i denne tråd.

Blot en detalje: En halvbølge dipol har en føde impedans på teoretisk 73 ohm. Nogle lærte siger 75, og nogle siger 70 ohm.

Det er grunden til at almindelige coax kabler til husholdningsbrug er 75 ohm, mens man proffesionelt og i "Ham verdenen" bruger 50 ohm.

Normalt kan man godt opnå et fint standbølgeforhold på en halvbølge dipol, for omgivelserne påvirker antennen. Som der nævnes i tråden er antenner næsten altid enten kapacitiv eller induktiv reaktive.

Det er især det sidste antennetunere retter op på.

Svar til #18:
Hvis du absolut vil føde en dipol direkte med et coax, er der intet til hindre for, at du kan få, nej købe, 75 ohms coax med dæmpninger, der ekvivalerer, de for nogen mere kendte, 50 ohms low loss typer.
Du flytter bare transformationsproblematikken, fra dipolens fødepunkt ned til stationen, eller et hvilken som helst punkt der i mellem, for så vidt gælder, at stationen er udlagt til 50 ohm.

Svar til #13:
Hej. Det lyder fornuftigt! Er der forresten nogen der har prøvet med feltstyrkemåler i forbindelse med en tuner?
Min erfaring er at SWR skal måles før tuner for at belaste radio korrekt. Og når man har indstillet til min SWR må man efter min mening gå ud fra at der er max signal til antenne hvis tuneren har lavt tab. Tuner og efterfølgende kabel og antenne udgør en homogen enhed. Og jeg vil anbefale at bruge en antenne tæt på resonnans. I mit tilfælde brugte jeg en 80m dipol og det gav en fin tiltasning vha tuneren, hvor jeg uden tuner havde dårligt SWR på 80M. Jeg kunne også tune til fint SWR på 40M, men på 20M var det umuligt! Men det afhænger osse af tunerens udformning hvad man skal kunne afstemme sig til af sære tråde! Prøv at lure diagrammet over KW109 Supermatch... Den skulle kunne klare de fleste tilfældige tråde. MIN tuner? Det er Slagelse afd. gamle tuner forsynet med kraftig metal-strømpe på alle forbindelser. håber noget kan bruge det her. VH, OZ1EFS, Jan.

Svar til #20:
En antennetuner, et forfærdeligt navn, forbedrer på ingen måde antennens udstråling. Men den kan hindre, at PA-trinets beskyttelseskredese lukker ned for effekten. Altså sørge for at PA-trinet bliver belastet korrekt i forhold til den impedans, som det er udlagt til.
Men anbringes den i antennens fødepunkt, kan den tillige begrænse uønsket udstråling fra feederen.

Intet er til hinder for at matche en strikkepind til anvendelse på fx 80 meter. Problemet er, at strikkepinden har en egenresonans et eller andet sted i VHF/UHF båndet, hvorfor udstrålingen fra strikkepinden bliver yderst minimal, når man forsøger at anvende den på 80 meter.
Der er lavet og solgt tonsvis af mirakkelantenner. Fælles for dem alle er, at de havner i skrotbunken.

KW109 er en glimrende EZ-matchbox. Men heller ikke den får tilfældige tråde til at udstråle bedre.