Hvor meget beton til antenne fundament?

Jeg er ved at støbe et fundament til et 50 mm antennerør.

Først vil jeg støbe et 60 mm rør ned i beton, og derefter sætte 50 mm røret inden i 60 mm røret. Rørene passer sammen, da jeg har brugt dem tidligere.

Hvor stort fundament skal jeg MINIMUM bruge. Jeg bør i ØstDanmark, og ikke ved Vesterhavet.

Nogle gode ideer?

Svar til #1:

Det kommer jo an på hvor "højt" det bliver ;)

MEN HUSK at det 60mm der står i betonen , det skal enten, bankes fladt med en mukkert , eller påspænd/svejs et eller andet , ellers går det bare løs i betonen

VH Hans

Svar til #2:
Tak for svaret.
Jeg regner med at den bliver 6-8 meter, og skal blot holde en 2x18 meter trådantenne i midten( ved fødepunktet.)

Svar til #3:

Hvis vi lader som om det er en FLAGSTANG , så går det ikke helt galt ;)

Nedst er beregnet for Flagstænger

6-8m 30x30x95cm
9-12m 40x40x110cm
14-15m 60x60x120cm
16-18m 80x80x130cm

vh Hans

Svar til #4:
Det passer fint med det jeg havde forestillet mig.

Jeg er ved at grave et hul der er 50x50 cm og 90 cm dybt.

Svar til #:

Jeg kunne godt tænke mig at lave et tilsvarende fundament. Blot er mit bundrør 70 mm, og desuden vil jeg gerne kunne hive det op igen uden fundament. Jeg skal altså bruge et eller andet at sætte røret ned i, som altså sidder fast i fundamentet. Nogen idéer? (jeg har ikke kunne finde rør større end 70 mm)

Benny - OZ7AE

Svar til #6:

Hvis du støber en flad plade ned i betonen, og så montere et par 70mm U bøjler , så er det til at tage røret af

evt kan dette også være en mulighed

http://www.nordicagro.com/images/thumbnails/365 x260/FFFFFF/images/Spaendebeslag_flagsta ng.jpg

Du kan også finde et PVC rør med indv. diam. på 72mm , og støbe ned i betonen , noget ala tørrestativ modellen

vh hans

Svar til #6:
en muglighed
støbe et 75mm pvc rør fast i fundamentet
de er grå og kan købes i byggemarkedet
73 de
Oz3ben

Svar til #6:

Tager vi udgangspunkt i cirkler kan du gøre følgende:

Skal fundamentet være x cm dyb, skærer du 6 stykker rør a længden x cm i samme ydre diameter som masten.

Disse 6 stykker rør lægges om masterøret (passer præcis), holdes på plads med et par spændebånd og så svejser du kappen. Når du er færdig, trækker du masterøret ud, og dit fundament er klar.

Svar til #3:
Er beton egentlig nødvendig ?
Kan man ikke bare spule 70 mm røret ned i jorden ?

Svar til #10:
Det tror jeg ikke man kan uden at det kommer til at stå og rokke. Vejskilte har sådan nogen plader lodret i et krys under jordoverfladen for at få noget til at fordele trykket i jorden med.

Svar til #1:


Hvor indviklet og teknisk kan det blive ?

Svar til #12:

Har du læst og forstået hvad det er #1 , spørger om ?

Svar til #11:
Mine 2 pæle står nu fint uden beton, og jeg kender også mange flagstænger der klare sig fint uden beton.

Svar til #13:

Du har vist glemt , at læse Svar # 3

Det drejer sig om et kosteskaft, med en påmonteret ledning !

Svar til #
hvorfor gøre det sværre end det er,grav et hul,fyld det op med beton :-) her står min gittermast fuld længde 17m.og den klarede fint stormen sidste år.

http://peecee.dk/upload/view/378285

Svar til #11:
Der er intet til hinder for ustøbte master.
De skal bare ned i en for nutidens danske mænd uoverkommelig dybde. Så vidt jeg husker i hovedet, skal noget i retning af 1/5 del af masten være under jorden, som håndregel, og vel at mærke skal masterne sættes i sten og stabilt grus, alligevel. Og det er jo også en slags fundering :-)
Anbringelse af jordankre på sådanne master har tillige den fordel, at holde masterne nede i jorden. Uden dem vil de bevæge sig op.
Der er ofte mere overkommeligt, at anvende støbte fundamenter.
At spule rør ned er at vente på,. at de automatisk kommer op igen.

Men man kan blive næsten helt fri for at grave. Hydraulisk nedbankning:
http://www.kk.dk/Nyheder/2012/Juni/TMFSpunsarbe jdePaaStrandvaenget.aspx
Og så er det bare igang med skærebrænder og svejsning.
3 plader på hver side af en kvadrat giver et glimrende fundament. Dybde selvfølgelig afhængig af mastehøjde, men det er intet problem at vibrere ned i anseelige dybder.
Eneste minus er prisen :-(
mvh
Allan

Svar til #1:

Som flere har skrevet, lad være med at gøre det hverken større eller mere kompliceret end det er. Tag et pælebor, og kør en halvmeters penge ned. Sæt dit rør i, fyld op med stolpebeton og det er det.
Du skal dog huske enten at bardunere den længere oppe, eller befæste den på anden vis. Den vil ikke kunne være fritstående.

Bjarne.

Svar til
Master på støbt sokkel: byggesag, og dækket af forsikring..

Master uden støbt sokkel, klares uden byggesag, og forsikring dækker ikke (umiddelbart)

Det kan jo være interessante faktorer.

Vy 73 de oz1ian. Leif

Svar til #19:
Ja, det er der slet ikke enighed om i de danske kommuner.
Hvad er logikken i, at en mast med støbt fundament er en byggesag?
Det er jo ikke en bygning...
Det har vist været forsøgt - uden held - med 'fundament' over jord bestående af fliser på en matalramme, der er svejset på en mast.
Stat og kommune blander sig alt for meget i, hvad vi foretager os på vores egen grund!

Svend

Svar til #19:

Det er nemlig korrekt det du skriver

Hvis en "mast" rør eller andet bare er stukket i jorden , og efterfgl. vælter ned og ødelægger et eller andet,rammer personer mv. så siger forsikringen , det der ? FUSK , du hæfter selv ,

Men hvis funderingen er korrekt udført , samt at der er taget hensyn til Belastnings værdi på hele konstruktionen , ja så dækker man som regel uden ballade

Det er nok ikke mange der i dag beregner udfra vindbelastning (nm) , samt at der jo er betydelig forskel i Bærerørstyper`s værdier, Sømløse VVS samt damprør som er mest brugt har en forskel på op til ca 650nm

Svar til #21:
Der er noget specielt med nedfaldne genstande i relation til forsikring.

Hvis jeg f.eks. fælder et træ på min grund sådan, at det vælter den forkerte vej og rammer naboens ejendom, er det naboens forsikring, der skal dække hændelsen.

Hvorvidt det også gælder personskade, ved jeg ikke.....

Svar til #22:

ja naboens dækker i første omgang

MEN efterfgl. sender de den så videre til din egen forsikring , som her vurdere om det der er sket er et uheld eller "dumhed" ;)


VH Hans

Svar til #19:
Byggesag eller ej.
Du tager grusomt fejl.
Til enhver opsætning af mast, der ikke er tilladt i et lokalområde, grundet fredningshensyn, lokalplan etc. og beboerfællesskab, kræves opsætningstilladelse, idet der i givet fald skal dispenseres.
Der kan være megen rimelighed i, at opsætningstilladelelse skal gives. Derved sikres vores fælles og fri aftaleret. Vore demokratiske værdier fastholdes. Det er ikke sådan, at hverken Staten eller Kommunen trykker noget ned over vore øre uden vor demokratiske medvirken. Ulempen ved demokrati er, at ikke alle kan forvalte som den enkelte lyster.
Her er en særdeles bedrøvelig antennesag, men med mange interessante aspekter at tage ved lære af:
http://hundevadt.dk/pdf/Byretsdom270411.pdf
http://hundevadt.dk/pdf/Landsretsdom060911.pdf
http://hundevadt.dk/pdf/Landsretsdom230412.pdf

Specielt synes jeg, at Landretssagen, Amatøren vs Anklagemyndigheden om amatørens brud på zoneplanen er interessant, idet den ikke udlukkende går amatøren imod. Den er i lige så stor en grad en vognstang i hovedet på Kommunen grundet elendig sagsbehandling. Men nu var det ikke Kommunen der var sagsøgt, og dom over dem derfor ikke mulig.
Desværre var amatøren ikke klar over grænsedragningen mellem mobilt og permanent opsætning, som jeg læser dommen.

mvh
Allan

Svar til #24:
Tak for link til dommene.
Jeg vidste godt, at Egon kørte sagen, men jeg har ikke hørt om udfaldet.

Denne dom er efter min mening helt forkert.
I en nylig offentliggjort rapport er ytringsfriheden karakteriseret som en 'metarettighed' - altså en menneskerettighed, som går forud for (næsten) alt andet.
I artikel 10 står, at enhver har ret til ytringsfrihed uden indblanding fra offentlig myndighed.
Så kan man nok ikke afveje ytringsfrihed overfor en boligforenings ordensforskrifter. Ytringsfriheden er en rettighed, der gælder fremfor national lovgivning.

Hvor er det ærgerligt, at EDR ikke engagerer en topadvokat og fører en principsag.
Det handler jo om radioamatørernes overlevelse!

Indhold slettet - debat useriøs

Svar til #24:
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan dommen ville have været, hvis teleskopmasten havde stået på f.eks. en trailer. Den ville i så fald være mobil i forhold til at den var forankret med spyd til jorden.

mvh
Erik

Svar til #26:
Det skal du ikke være så (skrå)sikker på!

Der findes ingen bestemmelser i byggeloven for, hvordan en antennemast skal se ud.
Til TV og radio er den mest almindelige og billigste udformning et rør på gavlen med antenner over tagryggen - ofte over 8,5m.

En radioamatør kan ikke udøve sin ytrings- og informationsfrihed uden antenner over eget tag. Hvis danske myndigheder nægter dette, er der tale om en ulovlig begrænsning jvf. EMRK artikel 10.

Hvorvidt antennemasten er med eller uden fundament må være underordnet. Der er tale om en statslig begrænsning af ytringsfriheden.

Denne problemstilling er ikke relevant for opsætning af parabolantenner, der jo blot skal have frit 'udsyn' til satellitten. Parabolen behøver ikke at monteres højt.
Derfor er radioamatørers behov anderledes.

Hvis der gives tilladelse til TV-antenner, må der også gives tilladelse til radioamatørantenner.
Der er i princippet ingen forskel. Vores antenner er bare større på grund af de frekvenser, vi benytter.

Svar til #27:
Det betyder ingenting.

Svar til #26:
Her er sakset lidt fra BR10, B.1.1.4 Beregning af højdeforhold:
Stk. 2. Antenner, hvis øverste punkt ikke er mere end 5,5 m over tagfladen, tagkviste, korstenspiber, ventilationshætter, gavltrekanter og
tagudhæng medregnes ikke ved beregningen af en bygningshøjde,
såfremt de er af sædvanligt omfang.

Ikke et ord om radioamatørantenner.

En yagi til 50 MHz, 144 MHz eller 432 MHz er absolut af sædvanligt omfang for radioamatører. Det er en 3-bånds HF yagi eller quad også.
Og naturligvis alle former for trådantenner....

Derudover og langt vigtigere er stadig ytrings- og informationsfriheden.

Svar til #30:
Svend, du er kommet helt ud på et side spor i din fortolkning af ytringsfrihed. Retten til at opsætte antenner - eller mangel på samme ret - og ytingsfrihed, har INTET med hinanden at gøre, uanset hvordan du vender og drejer det.

Definitionen på ytringsfrihed, er retten til frit at udtrykke sin mening i skrift og tale uden andres forudgående godkendelse eller censur. At du ikke må opsætte en antennemast, kan på ingen måde sidestilles med at du begrænses i at udtrykke din meninger eller holdninger.

Altså intet med hverken amatørradio, antennetilladelse og byggelovgivning at gøre.

Hvis der på nogen måde overhovedet kan komme radio ind over begrebet ytringsfrihed, vil det kun være relevant i forbindelse med modtagelse af public service informationer over radio.

Svar til #31:
Artikel 10
Stk. 1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Denne artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling.
Stk. 2. Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.

Jeg mener ikke, at det er et sidespor, men jeg kan selvfølgelig tage fejl.

Må man kun udøve ytringsfrihed med 'godkendte' medier som mobiltelefon, TV og radio?
Der står faktisk: 'uden indblanding fra offentlig myndighed'.
Antennemasten er nødvendig - præcis lige som indvandrernes paraboler, der ikke længere kan forbydes.

Svar til #32:
Man kan betvivle grundlaget for civilrettens afgørelse i sagen amatøren vs boligforeningen.
For der anvendes en afvejningsanskuelse, der ikke umiddelbart ses hjemmel for i artikkel 10.
Og betvivler man dette grundlag, er der al mulig grund til, at få netop dette punkt prøvet ved højere retter, evt. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Altså må artikkel 10 afvejes mod andet og i hvilken grad og på hvilken måde.
Men forinden er det nok en god og økonomisk ansvarlig idé, at undersøge eventuelle tidligere sager om afvejning i forbindelse med konventionen. Det skulle undre mig, at det skulle være den første.

Svar til #

Vores ytringer er vel egentligt begrænset til kommentarer omkring forsøget. Meninger? Dem må vi vel ikke udtrykke på amatørradio

Svar til #32:
Jeg beklager, men det du referer har ingen relationer eller betydning for dine rettigheder til at sætte en antennemast op. Amatørradio har ikke noget at gøre med dine muligheder for at ytre dig eller ej. Det er helt mal placeret.

Jeg har uden problemer ytret mine menninger (for at blive i din verden), i sådan en grad at de er blevet hørt på den anden side af kloden - med min nuværende Fritzel GPA 50 monteret på græsplænen og fra tidligere qth med en dipol monteret under loftet. (bor også i et kvarter med lokalplan der forbyder antennemaster). Jeg har været møllen igennem, og der er ikke noget at gøre.

Kan godt forstå din frustation over du ikke må sætte antenner op. Men hvis jeg var dig, ville jeg overveje hvilken kamp jeg ville bruge min tid på at kæmpe. Handler det om at komme til at køre radio, eller handler det i virkligheden om din personlige rettighedskamp mod systemet ?. Hvis det er det sidste, så pøj pøj med det, så er det bare ikke amatørradio der har din interesse tilsyneladende.

Jeg lover dig, at det vil blive mere sansynligt vi får 2 torsdage i den samme uge, end at du får medhold til at opsætte en antennemast, på baggrund af menneskerettighed eller retten til ytringsfrihed.

Hvis det derimod er det første, så brug tiden på at etablere alternative (læs: kreative) antenneløsninger end den store gittermast med store beam antenner. Det kommer du hurtigere i luften med, end den anden kamp mod systemet. Hvis du spørger her i forum, er jeg sikker på der er mange som kan bidrage med erfaringer med diskrete HF antenner i forskellige udformninger. Jeg mener sågar at have set en bog om "Stelth antenner".

Den dag du kommer i luften med en alternativ diskret antenneløsning, kan du vælge og sige du har sejret mod systemet og mod naboerne. Fordi det lykkedes hverken for stat, kommune eller naboer at forhindre dig i at ytre dine menninger over HF radioen - som du kalder det :-).

Svar til #35:
Ja, men jeg har skam kørt 161 lande med min deltaloop antenne. Det er bare ikke godt nok for mig!
VHF og UHF er helt umuligt med antenner, der er lavere end mit hus...

Mine naboer har TV antenner over taget.
Hvorfor må jeg ikke sætte mine antenner op over mit tag? Det er det eneste, jeg beder om/kræver...

Jeg finder mig ikke i forskelsbehandling, og det vil jeg kæmpe for!

Vi havde ikke demokrati i Danmark, selvom man ofte kan komme i tvivl, hvis ikke idioter/stædige æsler som f.eks. jeg ikke gjorde oprør mod magtarrogance, uvidenhed og dumhed i det offentlige system.

Jeg er en god skatteyder og mangeårig frivillig leder - en, der bidrager til dette samfund.
Derfor insisterer jeg på at få min ret og blive behandlet ordentligt.

Jeg har bestået en prøve for at få licens. Jeg har også betalt for mit certifikat. Det kræver staten, og så må staten også give mig tilladelse og mulighed for at udnytte det.
Ellers hænger det ikke sammen.

Jeg vil stille mig tilfreds med en lille gittermast, således at mine antenner kan fungere bare nogenlunde.
Det burde alle radioamatører kræve og EDR burde gå forrest med det krav.

Det, du ikke forstår, er at alle har ret til at ytre sig, som de vil. Ytringsfriheden er en metarettighed, som slet ikke er begrænset til E-mail, mobiltelefon eller noget andet. Det er en rettighed, som myndighederne ikke skal blande sig i.

Svar til #34:
Nej, overhovedet ikke. Den tid er forbi!
Ens udsendelser må bare ikke have kommerciel karakter. Og kommerciel karakter har et socialt medie ikke nødvendigvis.

Svar til #35:
Hvis du bor i en zone, der ikke tillader opsætning af antenner, må du heller ikke have din Fritzel på græsplænen.

Svar til #36

Ok Svend, jeg tror vidst ikke har mere at bidrage med i dette tilfælde *LOL*. Lev du bare videre i din illusionsverden. Men bliv ikke overrasket hvis du oplever det værende lidt op af bakke, med at blive taget serøst hos de myndigheder du vil udøve dit såkaldte oprør. *G*

Svar til #38:

Helt korrekt. Men jeg har nu heller ikke spurgt nogen om lov, foreløbig har den stået der i 4 år :-).

Svar til #39:
Fri mig for dine nedladende bemærkninger!

Jeg lever ikke i en illusion - jeg kæmper blot for det, jeg (og mange andre i øvrigt) opfatter som min ret.

Hvis jeg får ret, har jeg gjort dig og alle andre danske radioamatører en stor tjeneste.

Hvad har du gjort?
Hvad har EDR gjort?