APRS i Nuuk

Lidt liv på vejene: http://aprs.fi/#!mt=roadmap&z=11&call=a%2FOX3IO -9&timerange=86400

:-)

Vy 73 de OX3IO, Brian

Svar til #1:
Fanden tage den slædehund :-)

Sumut piva?

Svar til #2:
Ingen slædehunde i Nuuk - men masser af sprut - hi !
!

Svar til #3:
Absolut!
Men man kan da glæde sig over priserne på sprut, der oppe. For de tilsiger, at høje priser ikke er regulerende for mængden. Det kunne være, at danske politikere kunne lære noget deraf ;-)

Svar til #4:
Faktum er, at gennemsnitsforbruget i Grønland er lavere end i DK.

http://www.si-folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for %20folkesundhed/Ugens%20tal/27_2010.aspx

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/07/08/075 026.htm

Så måske har du alligevel ikke helt ret :-)


Vy 73 de OX3IO, Brian

Svar til #5:
SÃ¥ har du ikke regnet immiak'en med - eller kogespritten !

Svar til #6:
Jeg er alvorligt bange for at du har nogle associationer som går mange år tilbage. Tiden er en anden og på gadeplan er fulde mennesker et sjældent syn i dag. Dette gælder i Nuuk og de andre byer jeg har besøgt her på vestkysten. Der er sikkert stedet hvor det er anderledes, det kan ikke udelukkes, men jeg har blot ikke været der.

Men det var jo slet ikke det min tråd gik på, så tilbage til studiet: APRS !


Vy 73 de OX3IO, Brian

Svar til #7:
OK Brian - det var dig selv, der bragte statistikken på bane - jeg har
bare påpeget, at de nævnte ingridienser næppe er med i denne.
Andet var der ikke - så lad dig ikke forstyrre i APRS arbejdet.
Vy 73

Svar til #1:
så mangler i bare en Dstar repeater deroppe også ;-)

Svar til #3:
Hej Hans
Herlig humor du har.
Og med din arbejdsmæssige baggrund, er det fint du udtaler dig som du gør.
Tak i øvrigt for vor telefonsnakker. Sommeren 2013 er det 40 år siden vi mødtes i Egedesminde.
Hils fruen.
Lad os få en rag chew på CW, jeg er hver aften, 2100 dansk tid, på 7035.0 kc/s +/- QRM, i QSO med ZL2AGY, lidt senere på samme bånd, med ZL3XDJ.
I vinterperioden, dog tidligere.

VY 73

Vagn

Svar til #7:
Hej Brian

Nej, Hans har ret i det han skriver.
Dertil kommer de mange socile problemer.
Tag et "kig" på Scoresbysund, blot et eksempel.
Ellers en god tråd.
Der er desværre ikke meget aktivitet på CW fra OX3.
Jeg har faktisk kun haft QSO med Nuuk.
VY 73
Vagn

Svar til #11:
Hej Vagn

Der er da selvfølgelig problemer i egne af landet. Nu tager du jo den mest isolerede by, med kun ca. 500 indbyggere som eksempel, og det er nok ét af de steder det står værst til. Men kontrasterne til Ittoqqortoormiit eksisterer altså også. Det er vist for mange år siden du har været her sidst :-) - var det Aasiaat for 40 år siden?

Vy 73 de OX3IO, Brian

Svar til #9:
Hej Søren

Ja, alene blot for eksperimentets skyld kunne det være sjovt :-)

Vy 73 de OX3IO, Brian

Svar til #13:
sådan et sæt her og en gl pc så har du et dstar hotspot. ;-)
og med en dstar håndstation så er du på dstar nettet ;-)

Svar til #13:
hmm troede ikke det var druk og social problemer tråden omhandlede, men et fint tiltag på APRS området, sjovt at se liv deroppe ... det er ik tit vi ser OX på APRS ..

Svar til #15:
Det er efterhånden helt normalt at tråde tager en drejning som afsporer dem totalt... Hmm..

Vi kommer nok snart flere på, både maritim og til lands :-)


Vy 73 de OX3IO, Brian

Svar til #16:
Jeg synes det er super godt med APRS i OX. så har vi jo OY OX og OZ på super godt.

hilsen oz5bd -9 -12

Svar til #12:
Hej Brian
Du er dårligt orienteret om mine mange ophold i Grønland.
MVH

Svar til #13:
Hej Brian

Tak for diverse e - mails, altså sendt direkte.

Kan du, kort, fortælle mig hvad systemet APRS nærmere dækker over?

Jeg er ikke med på noderne hvad mere moderne IT teknik angår.

Men jeg påtænker at begynde på PSK 31.

Jeg har hørt PSK 31 flot omtalt.

VY 73

Vagn OZ1OXQ

Svar til #19:
Sakset fra Gruppen AVMAP DANMARK på Facebook.

Her en forhåbentlig let forståelig forklaring af APRS.



APRS står for: Automatic Packet Reporting System.Den meget enkle forklaring, er at der rundt omkring i Danmark og det store udland, er placeret såkaldte "Digipitere". Digipitere er små sender/modtagere, som i en endeløs sløjfe modtager og afsender indkomne signaler også kaldet "beacons" indtil de når en Digipiter med en I-gate, altså en adgang til internettet.



Hvor kommer beacons fra ? Beacons kan f.eks komme fra en bil som har installeret en såkaldt APRS tracker. APRS Trackeren består af en radio, tilkoblet en lille tracker og en GPS mus. Trackeren kan omsætte de data som GPS musen får ind fra de satelitter som flyver rundt om jorden (som vi også bruger til vores almindelige GPS´er i f.eks bilen). GPS musen får f.eks koordinaterne for køretøjet ind, - trackeren omsætter nu disse koordinater til data som den sender ud via radioen på det pågældende lands APRS Frekvens ( I DK er det 144.800 mhz). Sammen med koordinatet kan trackeren også medsende identifikation af køretøjets indehaver, som f.eks dennes kaldesignal, navn, hastighed, højde, fart osv.

Disse data modtages nu af digipiteren som genudsender og videresender disse data.

Genudsendelserne kan nu opfanges af andre mobilstationer med samme setup, da trackeren i bilen også er istand til at modtage data. Disse data kan så f.eks bruges i AVMAP G6 APRS til at se hvor en given station befinder sig i forhold til mobilenheden selv.Da datastrømmen fra Digipiterne også ender på internettet, er det derfor også muligt at se en mobil enhed på et kort på f.eks www.aprs.fi eller sågar på google Earth (med et lille tilføjelsesprogram). Udover disse data, er det også muligt at sende og modtage tekstbeskeder over APRS nettet, ligesom det også er muligt at modtage vejrdata, fra Vejrstationer, såkaldte VX stationer som er placeret rundt omkring i Danmark og udlandet.



Da APRS systemmets digipitere er linket sammen med hinanden og nogen går på internettet, er det derfor muligt at se andre stationer, eller skrive til andre stationer, selvom man ikke er indenfor direkte radiodækning / radioforbindelse på APRS frekvensen.Det vil være for omfattende her at gå yderligere i detaljer omkring APRS, men kort sagt kan APRS bruges til at spore hinandens færden i større eller mindre grad og i AVMAP regí kan vi bruge det som et taktisk navigationssystem til at se hvor andre mobilenheder befinder sig og hvilken retning de bevæger sig og se deres hastighed, højde og mange mange andre ting. APRS systemmet er under stadig udvikling og idag er det et meget meget præcist stykke navigationsværktøj, som kan alt det som intet andet kan (Med mindre man vil betale et eller andet firma en grusom bunke penge for dyre abonnementer etc).I APRS systemmet er vi ikke bundet op af et eller andet firmas kasseløsning, næ, med APRS, er det os selv som sætter dagsordnen og jo mere opfindsomme vi er, jo mere kan vi bruge det til :-)

Svar til #20:
Tak for en meget detaljeret og forståelig forklaring.
Med den nye teknik kan man meget.
Selv tilhører jeg gruppen af traditionelle CW hams.
SÃ¥ledes benytter jeg f. eks. stadig papirlog.
Dog har jeg glæde af DX ATLAS, til dels et DX CLUSTER mv.
Jeg vil, som jeg skrev, gå i gang med SK 31.
Indtil videre dog som lytter (modtager) af disse signaler.
I hvilket omfang den af mig benyttede RX er i stand til at modtage PSK 31, må tiden vise.
Uden al tvivl er der nok at gå i gang med.
Det at kunne fjernstyre sin station er en fin ting.
Alene det forhold at man ved fjernbetjening af stationen kan undgå eventuel dårlig antenneplacering, giver mening.
Held og lykke.

VY 73

Vagn OZ1XQ

Svar til #21:
SRI.
Mit kaldesignal er OZ1OXQ.

VY 73

Svar til #1:
http://robust-packet.net/

Var det noget for jer ?

73 de OZ1PMX Peter