Vindmøllestøj!

Kære læsere af dette forum!

Er der nogen der radiomæssigt har erfaringer med støj i forbindelse med det at være at være nabo til kæmpevindmøller. Kommunen har planlagt at opføre 3 stk 149m høje havvindmøller i min "baghave". Derfor spørgsmålet.

Vy 73 de OU5TF

Tom

Svar til #1:
Hej Tom - jeg har i en årrække boet klods op ad 5 store
vindmøller - ubehagelige naboer, men HF-mæssigt gav
de ingen ulemper - heller ikke mht reflektioner på HF
eller VHF - du kan vist være rolig - 73 fra 4zo

Svar til #1:
Hej Tom,

Jeg vil gerne opfordre alle som har viden/erfaring med dette emne, da jeg ligesom Tom, kæmper med planer om opsætning af 3 stk 125meter høje møller i min baghave :/..

Svar til #3:
Hej Michael - det kan du godt opgive - du kan bare ikke vinde
over så mange mio kroner - du kan måske forhale forløbet
lidt, hvis du kan finde procedurefejl, men det er skønne
spildte kræfter - jeg skriver af bitter erfaring. Fik 5 store møller
ca 600 m fra min ejendom mod vest og mod syd i 800 m afstand
fik jeg en prøvestation med 5 kæmpemøller og en række
lige så høje gittermaster. Der var intet at stille op, og protesterne
bliver stort set ignoreret, for der skal mange flere møller op.
Men du kan da forsøge med en protestgruppe - så går tiden
da med det..................... 73 fra 4zo

Svar til #4:
Hej Hans,

Mja, desværre har jeg nok lidt samme holdning til det, som din erfaring viser.. Det er virkeligt en "gusten" brance, vi kæmper skam allerede for vores "sag". Jeg tror desværre ikke meget på et udfald i vores favør, men omvendt vil jeg ikke sidde tilbage når skidtet er sat op og være irriteret over jeg i det mindst ikke prøve at gøre noget..

Anyways, så høre jeg personligt stadigvæk gerne hvad erfaringer mølle naboer... har gjort sig med hensyn til emc og andre radio mæssige problemer omkring naboskab til havvindmøller.

Svar til læserne!

Tak for svarene. Jeg gyser ved tanken om de kommende naboer, men kan så glæde mig over, at jeg formodentlig stadig vil kunne benytte vore frekvenser.
(At decentralisere vores alle sammens behov for energi er en katastrofe. Når de lokale politikere skal profilere sig på grøn energi, fornemmer man, at det slet ikke drejer sig om grøn, vedvarende energi, men at de mange milliarder, der er afsat til formålet, kun skal lande i meget få lommer, og vi andre kan se frem til tårnhøje energipriser).

Vy 73 de OU5TF

Tom

Svar til #4:
dr Hans mfl
Jeg forståer så udemærket frustrationerne over møllerierne.
Men man må ikke glemme, at vi lever i et demokrati, repræsentativt desværre, og der er sandelig noget at gøre, både lokalt og nationalt.
I skrivende stund er DF vist det eneste parti, der rent lokalt er yderst skeptisk mht vindmøller. Men ingen skal dog af den grund få mig til at stemme på det parti.
Men det kan faktisk godt lade sig gøre at få de øvrige partier til at ændre synspunkt på en tallerken. Og da modstanden mod vindmøller næppe er synderlig partiorienteret kan jeg kun opfordre samtlige medlemmer af partiforeningerne til at stille de vanligt opstillede høvdinge over for et ultimatum:
"Tag afstand fra landbaserede mølleopsætninger og vandbaserede mølleopsætninger indenfor 3 sm zonen, hvor der ikke eksproprieres til sikker afstand til møllerne. Ellers stemmer vi ikke på dig / jer."
Samtidig bør man nok kikke en del på den såkaldte grønlandske løsning, hvor man indfører begreber såsom test og forsøg for derved at kortslutte generelle bestemmelser.

Op på mærkerne og tving politikerne til at gøre som befolkningen vil, uden skelen til såkaldte miljømæssige korrektheder.

mvh
Allan

Svar til #1:
hmmm tænker på
hvis de opsætter sådanne møller i din baghave,er det mon så lettere
at få lov at sætte en ordentlig gittermast op??
du skulle måske kontakte komunen og søge om at opsætte en
60m gittermast og hører hvad deres svar er
73 de
Oz3ben

Man skulle da tro at radioamatører om nogen ville værdsætte disse pragtfulde maskiner.

Sikke en gang konservativ brokkeri der er at finde i denne tråd.

Svar til #9:
Tjah, det kunne være man skulle bygge kulfyrede kraftværker eller
A-kraft værker i folks baghaver i stedet for vindmøller?

Dan

Svar til #8:
dr 3ben

Svaret er ligetil:
Antennemasten vil blive afvist, da den ikke tjener et kommercielt formål.

mvh
Allan

Svar til #10:
Det drejer sig om proportioner.
Tag nu fx:
1) Avedøreværket (to blokke) er på 810 MW el, kontinuerlig produktion samt 915 MJ/s varme.
2) De 2 nye (2009) havmøller ud for Avedøre er på i alt 7,2 MW. Ikke kontinuerlig produktion. Mere var der ikke plads til lige dér.

Så kan du selv regne lidt på sagerne og foretage dit valg.

mvh
Allan

Svar til #1:
Davs.

har selv 3 af de helt store vindmøller tæt på. der er ingen støj af nogen art. dog var der i starten da deres stropelys var defekt, og det blev rettet med det samme, da oplysningen kom frem. ej heller nogen effekt på send/modtag.

venligst
Jimmie

Svar til alle.

Det er godt nok med alt den grønne energi men der er altså folk der har problemer med store vindmøller og også dyre livet,og hvor bliver den billige strøm af vi skulle nyde godt af ?den får de i Sverige he he

http://stilhed.eu/

Jeg ved en arbejdsplads der måtte lade en hel hal stå Tom pga. De ikke kunne arbejde for de glimt der kom fra møllen når solen ramte vingerne.
Og helt ærligt det hører sig sku ikke hjemme med sådan 150m høje Møller inde i landet.

http://m.youtube.com/watch?v=lksCda1pOIg

http://m.youtube.com/watch?feature=related&v=sb Cs7ZQDKoM

http://m.youtube.com/watch?feature=related&v=Ns GwUrXVNvo

Svar til alle.

Det er godt nok med alt den grønne energi men der er altså folk der har problemer med store vindmøller og også dyre livet,og hvor bliver den billige strøm af vi skulle nyde godt af ?den får de i Sverige he he

http://stilhed.eu/

Jeg ved en arbejdsplads der måtte lade en hel hal stå Tom pga. De ikke kunne arbejde for de glimt der kom fra møllen når solen ramte vingerne.
Og helt ærligt det hører sig sku ikke hjemme med sådan 150m høje Møller inde i landet.

Jeg har samme erfaringer som Jimmie.

Og de lysglimt er desuden stærkt overdrevet, det sker kun få gange om året på særlige tidspunkter af dagen, såfremt solen står "korrekt" lavt, hvor lyset alligevel er irriterende, selv uden møller.

Svar til #18:

Mener du hermed at Skygge generne kun er i specielle tilfælde ? få gange om året

Så bør du nok prøve at læse lidt om hvordan vandringen er på den der store "gule" dims, som passerer over os hver dag

:)

Svar til #19:
Jeg læser det altså også som om det er solen, der spejler sig i vingerne, og det kræver både tidspunkt på dagen og året og vinden i den rigtige retning. Nogen har bare noget imod møller. Indtil den dag, der ikke er mere olje.

Erling

Svar til #20:

Hejsa

Ja ok en ting er selve spejlglimtet , fra vingerne , men Skygge (flicker) fra vingerne kan være meget belastende

Og vedr. placering af møller , så er det kun producenterne samt "visse" politikkere som intet problem ser i at baske dem op få hundere meter fra bebyggelse

Og vil man placere dem i "ikke" belastende områder , så har vi parodi styrelsen (læs natur) , som er klogere end alle de andre

;)

Svar til #20:
dr Erling

Du skulle en dag hvor en af møllerne i dit pastorat ikke snurre rundt og på hvorledes hver enkelt vinge er bygget op. Så vil du forstå at det ikke drejer sig om bestemte tidspunkter, hverken på dagen og året.
Lysgener fra møllevinger er både refleksioner og egentlige afbrydelser af lysstrålen.

Uha jeg er meget stor tilhænger af vindmøller. Men jeg vil IKKE bo i et el-værk, selv om jeg er maskinmester.
Så ud på vandet med de sidste 500 møller. Der er ingen årsag til at forsøge noget som helst i bebyggede områder, selvom det er fordelagtigt m.h.t. transmissionstab. Og når man kikker på landkortet vil enhver opsætning af en mølle ikke kunne overholde rimelige afstandskrav til bebyggelse.

Men man kan selvfølgelig medicinere sig ud af støjproblemerne på samme måde som det skete på et kendt hospital i Århus. Der gav ventilationsanlægget ikke gav personalet problemer, men patienterne forbrug af psykofarmaka steg voldsomt. Sammenhængen fandt man ved en pudsighed. Anlægget var ude af drift i en periode og medicineringen kunne gøres mindre.
Man skal passe gevaldigt på ved konstante støjkilder. Navnlig når de er så svage, at vi stort set ikke synes at registrere dem. De ødelægger kroppens hvileperioder og vil på længere sigt give anledning til en masse psykosomatiske lidelser.

mvh
Allan

Svar

Nu handlede spørgsmålet om EMC i forb. med vindmøller. Tak for svarende. Jeg tager den med ro.
Men specielt to svar rystede mig voldsomt:

jeg har det fint med konservatisme. Er født og opvokset i Gentofte. Er flygtet fra samme for mange år siden idet håbløsheden gik op for mig.

En anden vigtig sygdom, som vel også bør nævnes, er arrogancen, som Jens Ole Morup ikke nævner i sit indlæg. En lidelse, som der ikke findes medicin for, og som udtrykker sig ved en total manglende empati. - - Retfærdigvis skal jeg sige, at jeg for nylig har hørt, at hvis man investerer i mølleanparter, så skulle alle gener, støj og alle andre symptomer på dårligdom forsvinde som dug for solen ved vindmølleplager.

Vi høres forhåbentlig ved på frekvenserne.

Vy 73 de OU5TF

Tom

Svar til #23:
Måske vi alle bare skulle investere i en husstandsvindmølle.
Så ville alle kunne se fordelen ved vedvarende energi, og vingerne på dem er så små så det nok er begrænset hvor meget de kan give af gener.
Udover det ville man selv kunne fjerne eventuel støj på radioen.

73 de OZ2SYV / Martin

Svar til #24:
Hvorfor dog det Martin - solceller på taget er da en meget
smartere løsning - næppe dyrere - stilfærdig - og generer
ikke naboen, undtagen hvis han bliver misundelig - Hi !
73'er fra 4zo

Svar til #15:
Hvordan kan strobelys fjerne støjen?

MVH

Svar til #25:
De er nok for og i mod begge løsninger, men der hvor jeg bor blæser det altid, og så tit skinner solen ikke heller her,
Samtidig er det en væsentlig større investering at sætte solceller op, så hvis jeg sætter noget op her bliver det helt klart en lille vindmølle.
Men det er selvfølgelig op til folk selv hvad de vil gøre.

73 de OZ2SYV / Martin

Svar til #26:
Prøv at læs igen. I militæret hedder det TÆNK/ TAST/TAL....

Jimmie

Svar til #:

Protester mod vindmøller kan virke...

Jeg mener, at Anholt Hav Vindmøllepark, blev reduceret... især pga en enkelt protest...
En som bor på Bavnehøj i Grenå, ca 3 km fra vandet....
En af byens mere kendte personer.......
Jeg kender ham så bedst som medlem at NRGi's bestyrelse...

Svar til #30:
Hej Leif - hæ hæ - ja når man har Fanden til Oldemor kan alt
jo som bekendt lade sig gøre - vi havde nu ikke dette gode
bekendtskab, da turen kom til os - selv en rasende godsejer
måtte se en ordentlig bid jord konfiskeret til prøvestationen
og fik sin anneksgård jævnet med jorden - sådan er der så meget...
73'er fra 4zo

Svar til #31:
dr Hans

Er der forøvrigt overhovedet nogen forsøgsprotokol for møllerne hos jer?

Svar til #32
Hej Allan - det ved jeg sørme ikke - ved ikke engang, hvad
sådan en protokol er for noget - iøvrigt fik jeg solgt og er
flyttet ca 20 km væk fra dette møllecirkus, der undertiden
kunne lyde som en hel flok helikoptere.
Men indrømmet - EMC var det intet af - 73 fra 4zo

Svar til #33:
en protokol er et aktstykke, der beskriver hvad forsøget skal bruges til og hvorledes det skal udføres. Altså hvilke målinger, der skal udføres og over hvor lang tid.

Svar til #34:
Tak for den oplysning Allan - hvis en sådan protokol har eksisteret,
fik vi i hvert fald intet at vide derom, heller ikke på diverse
oplysningsmøder. Havde man bare vidst det dengang...............
73'er fra 4zo

Svar til
Er der nogen sinde nogen som har regnet på hvad for påvirkninger sådanne vindmølle parker gør på omsætningen i naturen.
Jeg med mine fattige evner påstår at der sker noget.
vinden bremses og derfor kommer der blæst andre steder ved siden af
energi trækkes ud derfor falder regnen efter færre kilometers transport.
sker der forrykninger af temperaturkurver m.m.?

jeg ved godt at dette ikke er videnskabelige udsagn - men jeg er heller ikke tvind-hashrygende-vindingeniør.

Svar til #36:
Mig bekendt er der ikke redelige videnskabelige udsagn.
Man gør som man altid har gjort, når man tror man har fundet de vise sten. Farer derudaf med krum hals. For betragtningen er igen og igen, at ressourcen ikke påvirkes. Ganske som vi hældte alt i havet for 50 år siden, fordi receptoren var jo stor nok.
Men man skal jo ikke være hashrygende for at vide, at når energi omsættes påvirkes mediet.
For tiden pludres om CO2 i forbindelse med forbrænding. Det kan folk forholde sig til, fordi CO2 i visse tilfælde er direkte giftigt.
Men var det ikke mere relevant, at man beskæftigede sig med hovedelementet, H i forbrændingen. Bl.a fordi H er den allerstørste delmængde i brændstoffet. Produktet af den forbrænding er jo H2O. Og hvem kan fortælle den måbende befolkning, at vand kan være farligt. Forøvrigt er netop vanddamp i atmosfæren særdeles egnet til at hæve temperaturen på jorden.

Svar til #37:
Hej Allan,
Om H2O er farligt er der delte meninger om....

http://www.dhmo.org/

Hi hi..

73,; OZ5DM

Svar til #37:
Lige en kortfilm om forvaltningens glæder:

http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegatione r_kommissioner/Udvalg/Udvalget_for_Landd istrikter_og_oer/Video.aspx

eller uvidenheder.

Svar til #37:

Hvad mener du med hovedelementet "H" ?

Vanddampen i atmosfæren kan vi ikke direkte påvirke, men ved at mindske udledningen af bla. Co2 kan vi undgå at temperaturen nær jorden stiger, og derfor inddirekte påvirke mængden af vanddamp i atmosfæren.

Svar til #40:
Du skal over den organiske kemi og kikke på, hvad forskellige brændstoffer indeholder af Hydrogen og Carbon.
Her er forbrændingsreaktion for metan:
http://www.naturgasfakta.dk/copy4_of_miljoekrav -til-energianlaeg/forbraendingsreaktion- for-metan
Og så overveje, hvor forbrændingsproduktet fra H bliver af.

Hvis du vil beregne nedre brændværdi, hi kan denne formel anvendes.
h, c, o, s og f indsættes i vægtprocent:
hi = 1200 * h + 337 * c - 126 * o + 93 * s - 25 * f [kJ/kg]

Så jo, vi tilfører så sandelig atmosfæren vanddamp. Det er en naturlig del af forbrænding, hvor Hydrogen indgår i brændslet. Og det er store vandmængder vi tilfører atmosfæren.
Enkelte dage kan vi se en del af denne vanddamp fortættes i umiddelbar nærhed af vores skorsstene. Andre dage ikke. Det afhænger af dugpunktstemperaturen for blandingsproduktet luft og forbrændingsprodukter.
Ved at anvende brændstoffer med lille mængde C, mindskes CO2 udledningen, men for at få samme brændværdi må mængden af H nødvendigvis være højere.
Det er derfor at putte blår i øjnene af sig selv ved at antage af fx crakkede skiffergasser er sagen.

Svar til #41:

Du mente hydrogen, ok.

Den mængde vanddamp vi udleder til atmosfæren er minimal i forhold til den naturlige fordampning, hvis vi vi mindske vanddampen i atmosfæren skal vi bremse den globale opvarmning, og det kan f,eks gøres ved at mindske udledningen af CO2, CH4 m.v. Dette vil også bevirke at vi undgår en optøning af store områder med permafrost, som ellers ville kunne udlede meget store mængder CO2 og CH4.

Forbrænding af skiffergas udleder mindre CO2 m.v end kul og olie, men populariteten er nok nærmere betinget af, at nogle lande kan undgå afhængihed olie.

Svar til #42:
Mængden af udledningen af forurenet spildevand synes for 50 år siden minimal i forhold til receptoren, havet.
Det viste sig ikke at være korrekt. Ganske få mængder af fx ekstra kvælstof samt egentlige gifte har og vil fortsat give problemer.
Vi har stadig ikke troværdige beregningsmodeller, når det drejer sig om tilførsel af vanddamp til atmosfæren, simpelthen fordi vi ikke opfatter den ved forbrænding tilførte vanddamp som noget problem i forhold til den naturlige fordampning. Problemstillingen er som for havet for 50 år siden. Vi opfatter det ikke som et problem.
Vi bliver ikke klogere i takt med energiforbrugsstigningen.

PS
Nu ved jeg ikke hvorfor du vil beskæftige dig med udledning af CH4 (metangas). Det er i princippet et af de brændstoffer i gerne vil forbrænde. Det er muligt at du henviser tiol den uforbrændte restdel.

Svar til #43:
Metan udledes i stor stil af drøvtyggende og bøvsende kreaturer. Det bliver nok svært at indvinde til forbrænding.
Vanddamp er ganske rigtigt den største drivhusgas, men hvad kan man gøre ved det?

Havet optager enorme mængder CO2. Planteplankton vokser ved fotosyntese. Jeg kunne forestille mig, at varmere vejr giver bedre betingelser for planktonen, der så vil optage mere CO2.
Denne og andre mekanismer skulle helst give balance.
Den trods alt lille mængde CO2, som mennesket udleder, har måske slet ingen betydning for klimaet.
Jeg tror mere på Henning Svensmarks teorier om kosmisk stråling og skydannelse.
Altså: den naturlige balance påvirkes af noget udefrakommende, som naturen og mennesket ikke kan regulere...

Svar til #43:

Jeg er klart af den opfattelse, at den minimale mængde vanddamp vi tilføre atmosfæren er ubetydelig, set i forhold til den naturlige fordampning.

Og ja, det er den "uforbrændte restdel" jeg henviser til :-)

Grundlaget for at jeg nævner CH4, er at det er en de gasser vi direkte, og ligeså inddirekte har en mulighed for at reducere udledningen af.

Forklaringen på at "vi" hellere vil forbrænde CH4 er jo netop grundet den mindre udledning af bla. Co2, set i forhold til bla. olie.

Svar til #44:

Jeg er til dels enig, men ved at menneskerne fælder meget store områder med skov, mindsker vi jo naturens mulighed for at optage Co2.

Svar til #44:
Jeg har udelukkender nævnt metan fordi det er den gas, der giver det bedst tænkerlige forbrændingsforhold henset til C og H forholdet, når man udelukkende spekulerer i CO2.
Lad bare køerne bøvse :-)

Svensmarks indspark er interessant, navnlig som afværgeforklaring.
Jeg går mere ud fra ballancer og tager udgangspunkt i, at enhver energiomsætning ændrer vores skrøbelige ballance. Forbrænder vi fx tusindårige oplagrede kulbrinteforbindelser føres vi tilbage til den ballance, der eksisterede, da disse forbindelser blev dannet.
Vi bestemmer med andre ord selv, hvor langt tilbage i tiden vi ønsker at føre vort komplekse system. Vi er selvsagt ikke i stand til at styre udefra kommende indflydelser, men overlade al indflydelse til Svensmark er jeg ikke villig til, fordi hvad vi kan regulere skal reguleres. Selv om det kan synes som en dråbe i havet.

Udvekslingen mellem gasser og frie gasser i væsker er styret af partialtryk (Henrys lov). Desværre foregår processen udelukkende i grænsezonen og udveksles meget trægt til såvel det dybere liggende vand såvel som det højereliggende luftlag, ligesom fotosyntesen aftager drastisk med dybden bl.a på grund af planteplantons skyggevirkning. Dette giver i sig selv et iltunderskud i de "dyberer" lag.
Der sker dog en kontinuerlig udveksling af gasser i havets lag som følge den termohaline cirkulation. Og det gør, at planteplanton i oceanerne er i stand til at være vores største CO2 til O2 omsætter. Men også den termohaline cirkulation ændres. Allerede for 20 år siden kunne man konstatere, at rejebestanden off Grønlands østkyst flyttede sig nordpå på grund af ganske små temperaturstigninger, mindre end 1/10 grad, i området.

Svar til #46:
Nu bliver jeg nødt til at drille.
Fæld dog bare hele regnskoven. For det første virker fotosyntesen kun ved dagslys og processen CO2 til O2 går baglæns om natten. Og for det andet er havet den allerstørste og rigeligste CO2 til O2 omsætter.
men var for at sætte fut i mange tusind årig komprimeret træ. Det forskyder ballancen.

Svar til #48:

Processen går ikke "baglæns" om natten, det du tænker på kaldes respiration, og det foregår konstant, også om dagen.

Ud over det danner træer mere O2 end de optager.

Svar til #49:
Ja, respiration om dagen gør det ikke bedre :-)
Set i forhold til oceanerne er træers omsætning af CO2 til O2 ubetydelig.
Du må undskylde, at jeg sådan anvender din argumentationsteknik ved at forholde sig til relationer, og hvad, der har betydning.
Og når du nærlæser mit forrige indlæg vil du i øverste linie se det komiske i det.
PS. Udoverver mine tekniske uddannelser har jeg også en gartneruddannelse.

Svar til #46:
Vi kan imødegå det ved at plante træer - mange træer - og forbyde privat træfældning.