Elitær og speciel hobby.

Hej alle.

Det at være radioamatør, har igennem tiderne altid været noget særligt og elitært og for de "udvalgte". Ikke noget man bliver for sjov og uden at kunne noget..
Før i tiden kunne man nærmest det samme som en ingeniør eller tekniker, hvis man var A-licenseret. Det var nærmest jobgivende at skrive radioamatør på sit cv.

Det kræver en del viden og man skal ligefrem bestå en prøve og bevise sit værd overfor en myndighed. Det er SÅ specielt at det ligefrem er lovreguleret hvad man skal kunne i et pensum.

Helt på samme måde som fx. at tage et jagttegn. Det kræver også læsning og eksamen.

Meget er ændret med d-licensen fordi det er en operatørlicens og ikke kræver nogen viden. = alle og enhver kan være med. Men det er kun for D-licensen. A og B kræver stadig viden.

Men hvorfor anerkendes A og B ikke længere som noget særligt ?
Når jeg læser med her i forum er det tydeligt, at der er gået jantelov i den. Sådan er det ikke indenfor fx. jagtverden eller sejlads. Her anderkendes en skippereksamen af andre sejlere - de bliver ikke "svinet" til.

Når nogen her påpeger overtrædelser af licensregler så er fanden løs. Men hvorfor ?

Før i tiden blev det på ingen måde accepteret, når folk talte med pirater, kørte på ulovlige frekvenser, med for høj effekt osv. I dag er mange ligeglade med regler og forbud.

Er det tiden hvor man er selv nærmest, der også slår igennem her på BG - og at man ikke skal tro at man er noget ?

Svar til #1:
Prøv at kikke ud i trafikken, dem der i jernekasserne på gummihjul, ja de har også læst og trænet for at bestå en prøve. Man kunne afskaffe alle prøver hvis man kunne teste folk's moral, men det kan man desværre ikke.

Svar til #1:
Hej Max.
Forstår godt dit indlæg.
Der er rigtig mange radioamatører verden over, der hygger sig med hobbyen.
Som fører QSO'er, eksperimenterer og snakker med hinanden på en pæn måde.
Nogle få af dem er også aktive her på BG.
Du kan ikke sætte lighedstegn mellem det at være radioamatør og så det man nogen gange oplever her på BG.
I alle debatfora er der trolde der nyder at provokere andre.
Hvad voksne folk gør med hensyn til pirateri osv, må være deres egen sag.
Det er ihvertfald en rigtig dårlig ide at prøve på at opdrage andre end ens egne børn....
Jeg synes iøvrigt at vi skal være glade for at der er nogen der gider drive et site som BG, hvor der også er et rigtig godt debatforum.
Et lille forslag til forbedring, kunne være en mulighed for at kunne trykke på "anbefaler dette indlæg".

Vy 73 OZ4ZG, Gert

Svar til #1:

Mit bud er at det til dels er fordi at der på en måde er gået inflation i radiogrejet. Forstået på den måde at man jo kan få en ekstremt avanceret kineserradio med farveskærm, 1000 funktioner og bling bling for ingen penge i dag. Enhver kan sætte sig ned og bruge den uden nogen forudsætninger andet end at kunne læse en brugsanvisning og så kan man det hele.

Man kunne meget nemt forledes til at tro at sådan en radio er en meget simpel ting fordi at den er så simpel at betjene og går den i stykker køber man jo bare en ny eller sender den til rep. og får den igen kort tid efter uden at skulle bekymre sig om noget.

Når en radio-bruger så ser eller læser om noget en radio-amatør har beregnet, konstrueret og bygget kan det jo nemt give et indtryk af at det ikke rigtigt er noget særligt, for der er sikkert ikke nogen blinkende bananer, farveskærm og fabriksfinish over deres konstruktion.

Og nej, det er da heller ikke noget særligt i forhold til en færdigkøbt station til 75kKr+ som der er lagt års udviklingsarbejde i af et helt team af ingeniører og teknikere. Men i sig selv er det en præstation af en enkelt amatør, der har lagt mange mange timer i at bygge noget med det værktøj som der nu er til rådighed og den viden som vedkommende har fået.

Der er nok bare ikke så mange der tænker over det på den måde når man er vant til at se ugers eller måneders "pimp min bil", "fix mit hus" eller "red min have" programmer i TV, hvor alt arbejdet er kogt ned til en let forståelig blok på en halv time som selv de dummeste individer der kan betjene et TV kan forstå.

Så bliver det lige pludselig meget nemt at sætte sig selv lig med folk der rent faktisk kan deres metier og har lagt timerne i det. Det er den slags mennesker man kalder lænestolsingeniører :-)

Svar til #1:
Jeg synes ikke at vores hobby har været eller er på nogen måde elitær. Men jeg er ganske opmærksom på at der har været en del der har betragtet det som sådan. Men det har jeg tilskrevt som en mere personlig ting som vedkommende med den holdning havde end et reelt afspejlning af virkeligheden. Opdeling af tilladelser i kategorier har medvirket til at ALLE kunne være med på deres egne betingelser. Dvs. et rumeligt fællesskab af folk med samme interesse. At opfatte de forskellige kategorier som en "klassedeling" af folk er efter min opfattelse noget underlig noget. F.eks. hvis man kun var interesseret VHF/UHF kommunikation så var der jo ikke nogen grund til at investere tid og energi i at erhverve sig en A licens. Husk vores hobby er en hobby. Der skal være plads til alle. Div. overtrædelser af bestemmelser og andre forordninger er selvfølgeligt ikke ok men når det er sagt så skal vi huske på at det er ikke vores opgave at lege æter politi. Det er der folk der får løn for.
Vi er ikke anderledes end folk der samler på frimærker eller flyver med modelfly. Vi har et interesse som vi er glade for og vi er villig til at bruge ressourcer på det.
/73
Istvan

Svar til #5:
Det er ikke min opfattelse at det var det Max spurgte ind til. Det ER en bred hobby med plads til alle.
Det der er spørgsmålet fra Max er som jeg læser det, hvorfor at der på det nærmeste bliver set ned på dem der interessere sig for HF og selvbyg, som har læst og studeret hobbyen i mange år og hjulpet en masse mennesker igang så de også kunne nyde hobbyen.

Svar til #: De rigtig urolige elementer i klassen, er dem, der ikke føler de hører til.

Dem var der iflg sagens natur med en vinter på kursus blandt ligestillede ikke mange af tidligere. Man lærte/blev en del af kulturen.

I dag kan du komme ind fra højre og erhverve en amatørlicens uden at have noget kendskab eller ønske dette kendskab til alt det der ligger i det.

Det er den egentlige grund til den uro, vi har i dag, tror jeg.

Svar til #1:
Du mangler ganske at forholde dig til, at den almindelige skolepligt ikke længere er 7. klasse. Elevernes afgangsniveau er steget ikke så lidt gennem de seneste 50 år. Alene af den årsag er det blevet muligt for alle og enhver, at erhverve sig en A-licens ved selvstudie. Licensernes pensumkrav er derimod ikke ændret væsentligt. Det at være radioamatør med A-licens er derfor ikke længere noget elitært.
Men både dengang og nu er det stadig en hobby. Og en hobby kan karakteriseres ved, at det er noget man gør for sjov, noget der ikke er en del af ens erhvervsmæssige nødvendigheder.
Årsagen til at man overhovedet har licenskrav tager sit udgangspunkt i forstyrrelser af andre tjenester. Indførelsen af D-licens med dens materielkrav, frekvens- og effektbegrænsning tager jo netop også udgangspunkt i at mindske risikoen for forstyrrelse af andre tjenester.
Årsagen til licenskrav er ikke, at hobbyen skal være elitær.
Med hensyn til pirateri indenfor amatørradiobåndene er der løbet en del vand i havet siden EDR i sin spæde ungdom annoncerede ulovlighederne i OZ. Antallet af licenserede er steget markant siden dengang, hvorimod antallet af pirater er faldet.
Jeg ser ingen årsag til at kommentere, hvad der foregår udenfor amatørradiobåndene. Det vedkommer ikke mig som radioamatør.
Omgangstonen på båndene er også ændret gennem tiden, og det tror jeg skyldes, at det nu er lovligt at anvende båndene til social talk. Der er ufatteligt langt mellem, der pludres teknik, andet end lidt mikrofonpludder om hvilken type, nej fabrikat, der anvendes. Årsagen til denne lovgivningsmæssige "forringelse", kan jo henføres til, at hovedparten af aktive radioamatører i dag anvender færdigkøbt materiel. Uden denne lovmæssige ændring ville båndene være forbløffende tavse.
En del af ændringen i omgangstonen på båndene kan tillige forklares med, at cw-kravet er bortfaldet. De kommende radioamatører samles ikke længere uge efter uge i lokalafdelinger for at tilegne sig cw-færdigheder, hvor de samtidig, udenfor pensum, blev tildelt ikke så lidt HAM-spirit, blev en del af et fællesskab. At tilegne sig cw-færdigheder gennem egentræning kan nutildags godt lade sig gøre, men det er f...... svært.
Nødvendigheden for tekniske kurser i EDR regi er ligeledes mindsket, men det har jeg behandlet i indledningen. Men det har ganske sikkert også påvirket omgangstonen af samme årsager som jeg har anført i cw afsnittet.
For at holde en god omgangstone på båndene er det til stadighed nødvendigt at forholde sig til, at der i den anden ende befinder sig et menneske. Et medmenneske, der måske ikke har helt den samme arkitekttegnede holdning som en selv, og eller befinder sig på et helt andet indlæringsniveau, for nu ikke at inddrage noget så forfærdende som intelligens. (egenligt lidt pussigt, at det netop er forudsætningen for en vellykket cw QSO at forholde sig til det svageste led, den laveste hastighed).

mvh
Allan

Svar til #8:
Hej Allan
Uden at skulle kommentere dit indlæg yderligere, vil jeg dog lige gøre dig opmærksom på at det absolut ikke er alle der kan lære nok ved selvstudie til at de kan tage en A eller B licens.
Hvis ikke min lokal afdeling havde kørt nogle kurser var jeg og en del andre aldrig kommet videre.
Eksempelvis en del af regneopgaverne ved man ikke hvordan man regner ud hvis ikke at man har haft udvidet matematik i skolen, og hvis man så ikke kan få det forklaret kommer man bare ikke videre.

73 de OZ2SYV / Martin

Svar til:
Tak for alle jeres gode svar :)

At folk skulle være blevet dygtigere tvivler jeg på. Vi hører konstant at unge hverken kan regne eller skrive.

Det er stadig relativt "svært" at bestå en A eller B licens, da man skal kunne regne og vide en del om elektronik. Ja selvfølgelig kan nogen lave selvstudie, men det kan man jo med alt. Selv en universitetsuddannelse !
Der laves stadigvæk egentlige kurser i klubregi, hvor kommende amatører kan lære de basale ting for at bestå A og B.

I gamle dage kunne man ligefrem gå på aftenskole for at lære pensum.

Alle og enhver kan lære cw, da det er udenadslære ligesom et sprog. Her skal man kende alfabetet og ikke beregne noget ligesom A-licensen. Så cw kravet betyder ikke det helt store.

Men ja - det er kun en hobby. Men en speciel en fordi man skal bevise sit værd overfor en myndighed og man SKAL have en vis dygtighed i de større licenskategorier.

Hvis vi sammenligner os med andre lande, er der helt helt andre tilgange og respekt for licensen her. Hvor er forskellen ?

Jeg har personligt respekt for medamatører, der kan og vil lære mig nye ting.

Svar til #10:
Citat
"Alle og enhver kan lære cw, da det er udenadslære ligesom et sprog"

Det er jeg absolut ikke enig i. Jeg har forsøgt flere gange men kan simpelthen ikke "høre" det.
Jeg kan ikke høre forskel på . og -

Man siger at det hjælper at være musikalsk, det passer sikkert for jeg har, også forgæves, forsøgt at lære at spille guitar!

SÃ¥ jeg er glad for min A licens uden morsekrav.

Svar til #10:
Kan du ikke underbygge din teori om, at derf i andre lande er helt andre tilgange og respekt for licensen.

mvh
Allan

Svar til #10:

Blev der ikke i start 70'erne sendt noget undervisning i tv som man kunne tage en licens med??kunne være sjovt og se i dag

West

jeg er sku ligeglad om folk har den ene eller anden licens eller ej,
er de søde og flinke og taler med nogenlunde tydelig modulation,
vil jeg svare pænt tilbage, mere kræver jeg ikke.

Svar til #11:
dr Michael
Selvfølgelig skal der ikke genindføres cw krav.

I forbindelse med mit tidligere erhverv, hvor jeg kunne observere en del telegrafister var der en iøjenfaldende sammenhæng mellem de virkeligt gode telegrafister og musikalske evner. Så en sammenhæng er der nok.
Men omvendt tvivler jeg på, at ikke alle kan lære cw. Det bygger jeg på det utroligt lave frafald, der var ved det EDR morsekursus, som jeg selv deltog i tilbage i 66. Og det var næppe alle kursusdeltagere, der var musikalske.
Jeg har selv forsøgt at lære mig at spille guitar. Det måtte jeg opgive, hvorimod jeg glimrende spiller på en del blæseinstrumenter, med den forunderlige hovedvægt på fløjte og tuba.
Fælles for udøvelse af morse og musik er manuduktion samt en urtolig høj flid og tålmodighed i indlæringsfasen. Det er i begge tilfælde noget med omkring mindst 1 - 2 timers daglig træning og det dobbelte i weekenderne for bare at opnå et overlevelsesniveau på en vinter. Det er næppe alle ægteskaber, der er indrettet til, at ægtefællen vil høre på dytten fra horn eller moseapparatet i så lang tid af gangen.

Du skriver, at du ikke kan høre forskel på prikker og streger. Det skal du heller ikke i første omgang. Den allerførste indlæringsdel består i at håndtere nøglen uden tilsluttet tonegenerator og det i et tempo, der ikke er højere end, at man, gerne i kor, kan råbe prikke prikke stregen. Et enkelt bogstav af gangen indlæres, rytmen opbygges, enkelte bogstaver sammensættes til simple ord, tempoet øges, og først derefter kan man overgå til egentlig lyttetræning.

mvh
Allan

Svar til #12:

Såvidt jeg husker har det været fremme i en anden tråd at i USA
indgår amatørerne i katastrofeberedskabet og derfor nyder større respekt. Om det er sandt eller gælder for andre lande ved jeg ikke.
F.eks. Australien?
mvh

Svar til #11:
Jeg nåede vist til G eller H inden jeg blev tilstrækkeligt distraheret til ikke at komme videre sidst jeg prøvede. :-)

Der findes et par rigtigt gode programmer til selvstudiet i cw og de er opbygget ved at man starter med de korteste bogstaver og så skal taste dem ind når man lytter til dem. Programmet gør det så gradvist sværrer med flere og flere bogstaver efterhånden som man får flere og flere rigtige.

Som ved at lære et nyt sprog begynder man med at lytte til det og forstå det, siden kan man nemmere lære at sende selv ved at efterligne det man hører.

Kunsten er at lytte bogstaverne som samlede lyde eller "ord" ikke som prik /streg/streg osv. Man sidder jo heller ikke og staver ordene inde i hovedet når man taler med folk.Så hvert bogstav opfattes ligesom ord og ikke som stavelser bestående af prikker og streger.

Men der er lidt om at det måske kan være en fordel at være lidt musikalsk. Når jeg høre på cw over radioen kan jeg nemt høre forskel på om det er en der sender via en computer eller bruger en manuel nøgle. Der kommer en rytme og "swing" over det når det er et menneske der morser. Jeg vil tro at garvede telegrafister kan genkende deres venner på den rytme de morser med?

Svar til #17:
dr Jens

Du har ganske ret i, at der er flere programmer til indlæring af morse.

Der er også flere indlæringsmetoder til at nå målet. Der var i OZ for nogle ganske få år tilbage en fantastisk og meget lang artikkelserie omkring, hvilke metoder, der er anvendelige til indøvelsen. En godt nok noget svær artikkelserie, som absolut ikke var Anders And læsning.

Ligeledes var / er der på EDRs hj.side et glimrende program med en fabelagtig instruktion. Den var ganske svær at finde, og for tiden kan jeg ikke finde den. Måske har den forputtet sig ind på de hemmelige sider.

http://www.hamradio.dk/oz1iva/cw/index.html
Det kan i hvert tilfælde anvendes.
Jeg er dog overbevidst om, at indlæringen lettes gennem tilstedeværelse på egentlige kurser.

Men jeg tror, at det er en skrøne, at mænd med særligt løse håndled, er de bedste til cw :-)))

mvh
Allan

Svar til #16:
Hvis du dermed indikerer, at der i tråden er en skjult dagsorden, må det ganske stå for din egen regning og risiko ;-)

mvh
Allan

Svar til #19:

Jeg forstår simpelthen ikke hvad du mener.

mvh

Svar til #18:
Ha ha - med rytme og "swing" mener jeg på samme måde som swingmusik, eller måske jazz :-D
Det er svært at forklare men det er vel som forskellen på at høre techno-musik fra en computer og så et godt jazz-orkester... Begge dele er musik, men det sidste kan man sagtens høre er levende mennesker. Lidt lige som man kan høre dialekt i sproget.

Svar til #20:
dr Finni

Det jeg mente, var om der i trådstarterens glimrende indlæg, lå den skjulte dagsorden, at genoptage den ulidelige debat om danske radioamatørers deltagelse i vores beredskab.

Men godt så. Lad os tage den, en gang til for prins Knud:

De arbejdsgrupper, der er bestemmende for vores beredskabs sammensætning og virke har for år tilbage tilkendegivet, at radioamatører ikke er eller bliver en option i beredskabet.

Jeg kan da anbefale alle de radioamatører med hang til formaliserede signaludvekslinger at lade sig indrulle i Hjemmeværnet.

Personligt kæmper jeg med næb og klør med, at den formaliserede signaludveksling jeg lærte dels som professionel soldat og dels i Hjemmeværnet på ingen måde overføres til mine QSOer som radioamatører. Det ville blive alt for stift og kedeligt.

mvh
Allan

Svar til #12:

USA er et godt eksempel.

SE her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Amateur_radio_lice nsing_in_the_United_States

Bemærk de indledende ord: "under strict federal regulations" kan det blive mere alvorligt og seriøst ?

Det er sværere at bestå licensprøver derovre, da der fx. er langt flere spørgsmål til prøverne.

Uden at vi skal ind på den sædvanlige diskussion ang. nødberedskab, ja så regner man (myndighederne) altså med amatørernes hjælp i forskellige situationer. Fx. eftersøgninger.

Det er muligt at det er kulturbetinget, men der er altså mere "respekt" om en radioamatør i USA end der er i DK. Jeg har været derovre flere gange, og det er en helt anden seriøs tilgang de har til tingene. Amatørerne bliver anset som elitære og dygtige af fx. lægmand og af politiet.
Jeg var selv forundret over den kæmpe forskel, der er i forhold til her i DK.

Svar til #22:

OK Allan.

Det var slet ikke der jeg var.
Jeg undrer mig, ligesom trådstarteren, over hvorfor dette at være radioamatør ikke længere regnes for noget.
Det har jeg naturligvis en mening om. Men den lufter jeg en anden gang. Og jeg kan ikke rigtig se for mig at amatørerne i Danmark skulle indgå i katastorefeberedskabet. I det hele taget er jeg helt ligeglad med det aspekt. Jeg vil bare gerne dyrke min hobby,
Det er dèr min interesse ligger og hvis vi kunne hverve flere medlemmer i vores lokale afdeling ville det bedre vores økonomi.

mvh

Svar til #23:
Præcis samme formulering kunne anvendes for at beskrive radioamatørvæsenets forhold overfor Erhvervsstyrelsen i Danmark.

Det er såmænd ikke så meget den kulturelle forskel. Det er derimod den rent geografiske forskel og USAs usædvanlig ringe kommunikations- og energimæssige infrastruktur, der udgør forskellen.

mvh
Allan

Svar til #24:
dr Finni
Der er jo et utal af muligheder, der kan forklare, hvorfor det at være radioamatør ikke længere regnes for noget.
På intet tidspunkt gennem mine snart 50 år som rafioamatør har jeg følt, at jeg på nogen måde var elitær. Årsagen dertil kan måske forklares ud fra, at jeg meget hurtigt efter endt morsekursus forlod lokalafdelingen i København, da jeg var særdelse ringeagtet fordi jeg på grund af ringe alder ikke nød øl.

Og ja, hobbyen skal dyrkes. Og det ikke kun fra båndene. Væk med hemmelighedskræmmeriet, selve logeriet. Det er en del af vejen til erhvervelse af nye ofre for den gode hobby.

mvh
Allan

Svar til #23:
Det er korrekt, at der i USA er langt flere spørgsmål til prøverne.
Man at konkuldere derudaf, at prøverne er sværere er ikke sagligt.
Beståelseskriteriet er nærligt det samme som i DK, dog 75% for alle klasser, og ikke som her 75, 75 og 71.
Når man gennemser spørgsmålene for de enkelte amerikanske klasser er de i høj grad relateret til bestemmelsesstof.
Herhjemme er de rent bestemmelsesmæssige spørgsmål neddroslet.
Kik lidt her og bedøm selv:
http://aa9pw.com/about/

Svar til #1:

Der skal nok være nogle af os "gamle" radioamatører, der syndes de er lidt finere and andre. Dengang man for at få licens, skulle bestå en morseprøve, samt rejse til "storbyen" for at gå til mundtlig teknisk eksamen hos P&T - altså før "tipskoponnens" tid - der var der "rigtige" radioamatører til.
Dengang kunne man vel godt kalde hobbyen elitær. Det er den ikke mere, og det er der sikkert mange der begræder.

Men der skal være plads til alle. At være radioamatør er en forunderlig bredspektret hobby med plads til alle dem - der bare vil snakke - der vil konkurere - der roder med elektronik - der vil bygge stationen selv - der bruger færdigkøbt udstyr - der elsker foreningsliv - der vil holde kontakt med vennerne - der eksperimenterer med antenner..... o.s.v.

Så vidt jeg husker, så kommer ordet "amatør" fra det latinske "amare", som betyder noget i retning af "at elske" - og det kan man jo gøre på mange måder.

Mvh,
Flemming, OZ8GI

Svar til #1:
Man kan vel sige at hobbyen spænder vidt... fra OH8X til de mere ydmyge grene af hobbyen er der da en rimelig bred interresseflade at brede sig på.


I gamle dage kunne man til tider, og tit på 80 meter høre de mere selvhøjtidelige typer udbredde sig vidt og bredt om at amatørradioen på det nærmeste udgjorde rygraden i livet på planeten som vi kender det.... :-)

Amatørradio har jo engang været noget man ikke uden videre kunne komme igang med uden en vis viden, og det ku måske nok anspore nogen til at mene at det var noget særligt at have den viden. I dag er alt det lige meget da de store tekniske indsigter ikke er nødvendige for at komme i gang, og radioteknik er altså ikke en overjordisk raketvidenskab forbeholdt de særligt indviede.:-)

Det er en hobby, hverken mere eller mindre .:-)






I

Svar til #29:

Hej.

Citat:
"I dag er alt det lige meget da de store tekniske indsigter ikke er nødvendige for at komme i gang, og radioteknik er altså ikke en overjordisk raketvidenskab forbeholdt de særligt indviede.:-)"
Citat slut.

Nej men os der har gidet, selv om det ikke er nødvendigt, skal vel ikke bebrejdes dette? Vi indgår ikke i en loge eller noget, det står jo enhver frit for at gøre det samme.

Man kan ikke forklare nogen noget. De som ikke forstår det,
kan jo ikke, og de som forstår det, kan ikke, fordi de ikke
forstår, hvad det er, de andre ikke forstår...........

mvh

Svar til #30:
Der er vel ingen der bebrejder os for at have gidet selv.... og man kan jo ikke lære det ved at gøre ingenting :-)