Kan nogen forklare mig ....

I en anden tråd omtales en aktiv loop-antenne (Wellbrook - ALA 1530PE).
I databladet for denne antenne kan man læse at der benyttes en "Impedance tracking Amplifier".
Sådan en har jeg aldrig hørt om - nogen der kan forklare hvad det er for en og hvordan den mon laves ?

Man kan i samme datablad læse flg.: "The second order and the third order intercept points are typically +95dBm OIP2 and +47dBm "OIP3 respectively.
95 dBm ... er det ikke godt og vel tre MegaWatt ?

Håber nogen kan hjælpe mig ...

(databladet ligger her: http://www.wellbrook.uk.com/pdf/ALA1530.pdf )

Svar til #1:


Impedance tracking er nok et begreb fabrikanten har opfundet da en af udfordringerne ved at lave en bredbåndet loop af den størrelse er den meget lave impedans, samt en forstærker der bare er i nærheden af de IP2 og IP3 der står omtalt.

En loop på den størrelse kunne godt have en effektivitet på ca 1% af en dipol på 3,5 mhz hvilket så kan opvejes med 100 gange eller 20db forstærkning, og det er i sig selv ikke så galt.. men med en følsomhed på måske -130 dBm i det samlede modtagersystem er det en lidt kilden affære at holde et højt IP2 og 3 og lav støj samtidigt.

Hvis jeg nogensinde får taget mig sammen til at bygge en vil jeg nok lave forstærkeren i loopen agc reguleret fra modtageren da det alt i alt nesætter støjen noget når der er signaler der er kraftige nok til at trigge den.


I en gammel "ARRL" håndbog har jeg set en forstærker med et ip3 på 10 watt og meget vildere bliver det nok ikke i modtagersammenhænge :-)

Svar til #2:
Hej Claus

Tak for dit svar - jeg var begyndt at tro at jeg var totalt uopdateret.
Jeg var nysgerrig, læste databladet og blev noget mistænksom især da jeg læste det med de tre MegaWatt.
Et eller andet sted får den slags påstande mig til at stå helt af og anse produktet for den rene mirakelmedicin - snake oil hedder det vist ;-)

Svar til #3:
Ja en analog modtager i den bedste ende har et ip3 på 30-40 dBm :-)

Det der muligvis menes er 95db microvolt hvilket giver mening sammenlignet med et modtager hf-trin.

Jeg fandt en side, som jeg selvfølgelig glemte navnet på, hvor der bliver gået godt og vel i dybden med den type antenner og der er da nogle spændende muligheder med den, men også sine begrænsninger. Efter min overbevisning er man bedst tjent med en traditionelt afstemt magnetisk loop med lavt Q og en støjsvag forstærker til modtagerbrug. Under de rette omstændigheder kan den nok komme på højde med en dipol i fuld størrelse.

Men indendørs og med meget lidt plads er den nok en af de bedre løsninger :-)

Svar til #3:
>Et eller andet sted får den slags påstande mig til at stå helt af og anse produktet for den rene mirakelmedicin - snake oil hedder det vist ;-)
>

Den slags kan kureres med lidt Praktisk Erfaring..

Jeg har samme holdning til Sherwood Eng. og Elecraft, der måler EEN parameter og ignorerer alt andet, men jeg ejer heller ikke en. Mon Claus vil forsvare den til dommedag? :-))

Ja, jeg forstår heller ikke den med de 93dB, det lyder umuligt, men prøv at sende en email til Andy Ikin, han svarer gerne på spørgsmål..

MÃ¥ske var det dBuV han mente?

Hvad det end er overgår antennen alle andre kendte konkurrenter i samme kategori, med varierende margin, som kan læses i diverse tests.

Jeg ville hellere have en QTH midt i Romsdalen, med plads til en 160m Foursqare og en kattepension, men når man bor i et almennyttigt kaninbur er Wellbrook MEGET bedre end ingenting,,!

Svar til #1:
Hej Søren!

Jo, 95 dBm svarer til ca. 3 MW. Men OIP2 og OIP3 er teoertiske størrelser, som bruges til at beskrive en forstærker/komponents dynamiske egenskaber. Det svarer lidt til begrebet ERP = Effective Radiated Power. Jeg kan på 24 GHz sende med en ERP på ca. 1,1 MW. Men output fra PA-trinnet er kun 10 W, som fint rækker til at varme hånden op, hvis jeg holder den foran fødehornet på antennen. Med 1 MW ville hånden nok blive forkullet i løbet af få sekunder.

På Wikipidia findes fine forklaringer på de forskellige former for IP = Intercept Point.

Med hensyn til aktive antenner, så har de altid været et kompromis. Man reducerer antennens fysiske størrelse = reduceret effektivitet. Det søges så ophævet ved at forstærke signalet. Her løber man så ind i de problemer, som forstærkerens støjtal og IP forårsager. Med selv den bedste forstærker gror træerne ikke ind i Himlen.

Vy 73 de OZ1FF/Kjeld

Svar til #6:

Helt rigtigt, Kjeld, Jeg kender udmærket teorierne.

Min pointe var, eller skulle have været, at i Praktisk Brug er 1530 så tilpas god, at brugeren holder op med at bekymre sig om at kvantificere det, og i stedet nyder brugen.

Hvis man keder sig MEGET kan man naturligvis forsøge sig med målinger.

MHT Støj er der nogle interessante undersøgelser her:

http://www.ofcom.org.uk/static/archive/ra/topic s/interference/documents/dslplt.htm

Svar til #5:
Nu har jeg ikke været til stede da Elecraft foretog deres såkaldte målinger så hvad de har lavet og hvad man skal tro på ved jeg ikke.:-)

Jeg var der heller ikke da Hilberling fik lavet sine :-)

Men helt klart er det da ligegyldigt hvad de finere teoretiske betragtninger går ud på så længe antennen bruges i et så støjfyldt område at det først og fremmest er støjen det gælder om at komme til livs.

Midt i Romsdalen vil et lavt støjtal i forstærkeren gøre sig godt, og midt i Italien vil et højt IP nok være at foretrække...:-)

Svar til #8:
Hej Claus!

Selv en forstærker med et støjtal på 1 kan ikke forstærke signaler, som på grund af en ineffektiv antenne ikke er tilstede. Derfor er aktive antenner et ringere kompromis en fullsize antenner, som ikke sidder højt nok.

Og så er der ingen grund til at miskreditere Elekraft, Hilberling og andre for at fortage målinger på deres produkter, som du åbenbart ikke forstår.

Vy 73 de OZ1FF/Kjeld

Svar til #9:
Det første har du fuldstændig ret i og mine betragtninger går på hvad der er vigtigst ved den anvendelse OZ1LRG beskriver...

Jeg forstår så ganske udemærket de målinger der er foretaget på både Elecraft og de andre forskellige modtagere, og såvidt jeg kan læse det jeg selv har skrevet er vist ikke tale om miskreditering af noget.

I så fald må man vel komme op med nogle målinger der viser noget andet end det fabrikanterne skriver, og det gider jeg ikke bruge tid på....:-)

Jeg har selv en KX3 og havde jeg tvivlet på målingerne af denne trx havde jeg aldrig købt den, også selvom den er tættest på Hilberlingen såvidt jeg lge husker tabellen udenad .

Svar til #9:
Der er en anden tråd hvor OZ1LRG beskriver anvendelsen af sin antenne, så denne tråd giver nok lidt bedre mening hvis du læser den anden også :-)

Svar til #9:
Hej Keld
Ja - jeg troede også at en passiv lang antenne til enhver tid ville være en bedre modtager antenne end en aktiv kort antenne. Og jeg har lavet utallige forsøg her i Odense C med 3-10 m tråd fra 2. sals højde. Jeg valgte til slut en lille aktiv pisk til hverdags lytning fordi alle mine tråde skulle tages ind igen når de ikke var under opsyn. Stor var min forbavselse og glæde da jeg etablered den lille aktive pisk. Den henter langt flere stationer ind gennem nærfelts støjen end nogen anden antenne jeg har haft her. Og jeg kan læse i HF tråden der også kører at den klarer sig godt i forhold til langt bedre beliggende QTH's.
Prøv Keld. Og fortæl hvad du opnår på din velplaceret QTH.
vh erik

Svar til #12:
Hej Erik!

Jeg har desværre kun lidt erfaring med HF-antenner. Men jeg har for mange år siden arbejdet professionelt med udvikling af passive såvel som aktive antenner til 50 MHz og opefter. Her var alt hvad hjertet kunne begære af måleudstyr samt fritfelts måleplads. På grund af denne tids meget ringe transistorer havde forstærkerne i de aktive antenner store problemer med intermodulation, hvis gain til ophævelse af antenneeffektiviteten blev bare lidt for højt.

På V-U-SHF båndene er det ikke så svært at komme så langt væk fra jorden, bygninger m.v. at antennen opfører sig som den skal. Det er et langt større problem på HF. Støjkilderne er mangfoldige og en lang antenne vil uden tvivl samle meget op. En fysisk lille antenne kan sikkert lettere placeres i et "hul" i støjen og på den måde opfattes som meget bedre end den "rigtige" antenne. Men det kommer nok helt an på de lokale forhold.

Du spørger, hvad jeg kan opnå fra min velplacerede QTH. I aftes lavede jeg under normale udbredelsesforhold 21 forbindelser på 1296 MHz med et gennemsnit på 495 km/QSO. Så at man kun kan lave LOS forbindelser på mikrobølge passer ikke helt. I øvrigt er 1296 MHz ikke støjfrit mere. Der er birdies fra PC-er, TV-bokse, WiFi-udstyr og mobiltelefonmaster, men der er masser af plads (endnu) til at undgå støjsignalerne. Og antennerne så skarpe, at man ofte kan beame uden om.

Vy 73 de OZ1FF/Kjeld
http://oz1ff.dk

@OZ1BPZ

Ja, KX3 er en virkelig fin radio, og jeg håber og tror at du nyder din.

Det er bare, at hvis man køber radio UDELUKKENDE efter sherwood's liste kan man risikere at overse ting der er mindst lige så vigtige(I Dagligt Brug) som den ene parameter de måler, f.eks det specielle "tastatur" som indbefatter drejeknapperne, hvis jeg husker rigtigt.. :-)

På min TS-590S er der også underligheder som jeg helst ville have undværet, f.eks den meget kritiske tuning pga hele 1000 step pr omdrejning, men ingen radio i dag er vist uden et par enkelte OOOPS!, og dens separate indgang for RX antenne er i mit tilfælde rigtig brugbar

Svar til #14:
Ja jeg vil sige at KX3 ikke er overvældende befængt med kryptiske menuer og undemenuer mv. Men ganske rigtigt stiller man alting ved at vælge en menu og dreje på en af knapperne, og det er ret logisk lavet så de funktioner man bruger tit ikke skal findes først, f.eks keyer speed eller mic gain. Det er en og samme knap man bruger til det men som skifter funktion med den mode man er i.

Sherwoods parametre fortæller ganske rigtigt ikke hvordan radioen er at leve med men mere hvordan den klarer sig ud fra nogle data som var de vigtigste salgsargumenter for en del år tilbage. Til dit og mit brug er storsignalegenskaberne ikke lige det vigtigste og heller ikke om støjgulvet ligger langt under niveauet på bagsiden af månen...

KX3 har 2 små minuser, nemlig at der ikke er nogen ssb/cw squelsh og der er heller ikke en seperat modtager antenneindgang... men det kan man leve med.... den er jo ikke tænkt som en massiv konkurrent til Hilberling og de andre millardærspiller...:-)

Og en aktiv loop bliver heller aldrig en konkurrent til den nu hedengangne opstilling på OH8X.... men en brugbar løsning når det meste andet er umuligt.. :-)

Svar til #15:
Hej Claus!

Hvordan en radio betjenes - med mange knapper eller multifunktionsknapper eller via skærm/mus - det er altid en subjektiv oplevelse.

Men de tekniske specifikationer på RX/TX er ikke uden betydning. Specielt på V-U-SHF. Fabriksfremstillede stationer er som regel stokdøve og kan ikke tåle kraftige signaler. Det med døvheden kureres så med en forforstærker, som så igen medfører at der skal endnu mindre signal til, inden RX går i knæ. For ikke så mange år siden var dette et kæmpe problem på 144/432 MHz, når der blev kørt NAC. I dag er det ikke noget større problem. Man er gået over til at bruge tranvertere ned til 28 MHz med stort dynamikområde og som bagsats anvende transceivere, som i følge ARRL, Sherwood m.m. har gode dynamikegenskaber. Sendersiden er heller ikke uden problemer. Intermodulation, som viser sig som splatter ved SSB, er nogenlunde belyst i disse tests. Men et andet problem er bredbåndsstøj, som kan reducere modtagerfølsomheden hos nabostationerne. Her hører KX3 så absolut til i den gode ende, og de ældre Flexradioer er så ringe, at man nok bør overveje ikke at bruge dem.

Nyttig information kan findes på:
http://df9ic.de/doc/doc_chrono.htm
http://www.sm5bsz.com/

Vy 73 de OZ1FF/Kjeld

Svar til #16:
Ja det har du også så ganske ret i...:-)

Jeg har selv haft en gevaldigt ombygget FT221R med mds på under -140dBm... til gengæld havde den absolut ikke nogle storsignalegeskaber der var contestegnede som i gamle dage.

Og der er også ganske rigtig mange Svetlana vrag der aldrig har hørt om IP3 i et pa trin eller andre steder i senderen, for den sags skyld så derfor kører jeg kun cw (HF) .. jeg gider simpelthen ikke at høre på det andet...

Den med modtagerfølsomhed hos nabostationerne kan jeg ikke lige dekode, med mindre du mener selektivitet eller blokering pga store signaler uden for passband ?

Svar til #17:

Ud over det ønskede signal sendes der og bredbåndsstøj ud i +/- flere hundrede kHz. På nogle stationer er det så lidt dæmpet, at det hos naboamatører kan hæve støjgulvet, hvilket svarer til et højere støjtal/lavere følsomhed.

Du kan læse om det i DUBUS 3/2013. Artiklen ligger også på SM5BSZ's hjemmeside under Band Pollution from Amateur Transmitters: http://www.sm5bsz.com/dynrange/dubus313.pdf

Da jeg bor ude i den aller yderste plovfure med langt til nærmeste nabo, har jeg ikke hørt klager over støj fra min Flex-1500. Ved gode forhold på mikrobølgebåndene, som heldigvis optræder en gang imellem, kan signalerne over 5-600 km blive så kraftige, at denne støj vil genere andre. Flexradio mener ikke, at dette er et problem. Og så er den tekniske udvikling så hurtig, at der andre muligheder, som ikke behøver at man skal gå ned på DC/brum-frekvenser :-)

Vy 73 de OZ1FF/Kjeld

Svar til #18:
Ja det er jo ganske tankevækkende læsning... men sevfølgelig er det nok ikke noget den gennemsnitlige køber af radioerne opdager....


Det grelleste eksempel jeg har set var en Icom IC-735 , ikke så meget med fasestøjen men de myriader af harmoniske og spuriusser der væltede ud af den da den kom på en spectrum analyzer :-)

Muligvis var den fejlbehæftet, men kønt var det ikke :-)