Lodning af jern

Jeg har nogen "rå" blikplader af 0,5mm jern som jeg gerne vil lodde med loddetin.

Det er vel noget med flydende flux og tin uden kerne man skal bruge her... men hvad?

Svar til #1:
Hvis det er stor plader, skal der bruges meget varme. Hvad med slaglod?

Svar til #1:
Da jeg var aktiv på arbejdsmarkedet, brugte jeg spandevis af "fortinningspasta" til rep af autokarosserier.
Det skal smøres på rengjort plade, og derefter varmes op med gasbænder. Når det flyder, så visker man hurtigt af med en ren klud, så er emnet klar til at lodde på.
Noget a'la dette: http://www.metalinas.dk/uploads/tx_userttproduc ts/db80039-80043_Tin_Pasta_05.pdf
Hvis du kender nogen på et seriøst værksted, så kan du nok tiltuske dig en sjat ved hjælp af et par basser. ;-)

Mvh Ebbe

Svar til #2:

Det er netop lidt større plader.
Grunden til ikke at bruge slaglod/sølvlodning er at jeg ikke ønsker at opvarme pladerne mere end højest nødvendigt og at styrken ikke er altafgørende.

Tak til # 3 :-)

Svar til #4:
I gamle dage brugte man loddevand, som sandsynligvis ikke kan købes i dag, men, saltsyre mættet med zink, så virker det. Måske er det det samme, men ved det ikke. En pensel til at smøre det på med, og det er klar til at lodde på.
Var lige inde på Google, der siger, at det stadig findes. Siger også, lav det selv.

Erling

Svar til #4:
Fortinningspasta er nemt at arbejde med, og så kan man lodde med karosseritin eller alm 60/40 tin med flusmiddel.

Loddevand fåes alle vegne i verden :-)

Svar til #6, #1 :

Loddevand kan du købe hos Harald Nyborg - der får du et sæt med loddevand og -fedt samlet for billig penge. Jeg udtaler mig ikke om kvaliteten ifht. andre midler - men det virker for mig;

Jeg har brugt disse to produkter til at lodde blikplader sammen (udhamrede konservesdåser) til en HV kondensator til et HF-filter, og det har nogenlunde fin trækstyrke bagefter.

Som een i tråden også antyder, påfør loddevand/fedt til emnet, varm op og lad kemien gøre sit til at rense overfladen. Du skal ikke brænde det af og varme jernet op over tempererings temperaturen, bare nok til at kemien virker mere effektivt (100-150 c ?).

Rens resterne af flus af, og fortin overfladen med et tyndt, fint lag tin så hurtigt som muligt, for at undgå oxidering. Derefter kan du samle de to flader i alm. lodning.

God fornøjelse !
/OZ2BRN - Brian

Svar til alle.

Mange tak for svar til alle.

Svar til #8:
Hi Jens!
Jeg er udlært blikkenslager og har loddet galv. plader sammen i mere end 50 år.
Det du skal bruge er almindelig saltsyre som du smører på med en pensel der hvor du skal lodde. Så bruger man en loddekolbe af kobber som man varmer over et gasblus. Når kolben er varm skal du bruge noget loddetin, 50% hvis du ikke er øvet, ellers kan du ikke styre lodningen. Efter lodningen er færdig kommer du vand på og tører efter med en klud for at fjerne resterne af flusmidlet.
God fornøjelse.

OX3DB Jan

Svar til #9:
Tusind tak for dit svar.
Gælder det også for "sorte" plader, der ikke er galvaniserede?

Svar til #10:
Gør loddestedet rent til blank jern. Fortin - eller spray med loddelak - og lod med almindelig flus og blyholdig elektronik loddetin. Det virker fint. 90 procent af alle traditionelle komponenter har fortinnet jernben
vh erik

Svar til #1:
Det kan ikke lade sig gøre at lodde to jernplader sammen med loddetin. Der skal andre temperaturer til. 294 grd celcius er slet ikke nok.

Pladerne skal Slagloddes sammen, det gøres med flusmiddel, ved en tmp. på ca 900 Grd celscius.

Vh Charles Nielsen.

Svar til #11:
Komponenternes ben er IKKE rent jern, det er en legering af en art, så loddetin kan binde på det. Jeg kender ikke legeringen i % forhold, men rent jern er det ikke.

Jern kan ikke loddes med loddetin. :)

Svar til #13:

Selvfølgelig kan jern loddes med "loddetin". Karosseri-tin er 27% tin, 3% antimon, 70% bly og det binder kemisk på jernplade.

Det gør rent tin også - deraf det engelske navn for konservesdåser: "a tin".

Selvfølgelig kan man ikke legere jern ved 2-300 grader, men man kan snildt få bly og tin til at hæfte på jern. Så meget ved jeg da.

Jeg har ikke prøvet nogen af de foreslående flusmidler af endnu. Men sådan noget som den foreslåede fortinningspasta lyder til at være meget nemt at arbejde med så det bliver nok en bøtte af det der skal prøves først.

#12:
Grunden til at vælge slaglodning med sølvholdigt lod er for at få en trækstyrke der ligger nær jernets trækstyrke, og nogen gange varmefasthed. Det kan jo ikke nytte at lodde på noget der bliver varmere end lodningen under normal drift ;-)

Næste trin nedad styrke-skalaen er messing-lod eller fosfat-lodning og i bunden finder vi blylodning.

I og med at det er tyndplade der skal loddes og pladerne kommer til at lappe mange gange deres tykkelse over hinanden så kan man sagtens lodde det med blylod så der er fuld styrke både i bøjning og træk. Det svare mere til en limning i styrken, hvor slaglodning minder om en svejsning i styrken.

Grunden til at jeg ikke vil begynde at lede efter en egnet lim (som sikkert findes) er at det andet her er billigt, binder kemisk til jernet og så er det hurtigt at arbejde med. Lim er bøvlet og binder ikke normalt kemisk til det man limer.

Problemerne for undertegnede er ikke viden om metoden, men praktiske råd fra folk der har med det at gøre jævnligt :-)

Svar til #14:
Hvis du vil rengøre fladerne inden fortinning, så brug alm. sandpapir. Smergellærred fedter ;-)

Svar til #13:
Ja jeg har da gjort det uendelig mange gange da jeg var i automobilbranchen... og der er fortinningspastaen og en ordentlig pladefil det halve liv...

Svar til #16:
Ellers skal jernpladerne cadmineres, men det er vist ikke lovligt længere.
Og processen er også giftig.
Alle radiochassiser i "gamle" dage var cadmineret aht til rust og lodning

mvh
Paul

Svar til #16:
Og i dag er det bare i med noget "krudt", og så en rystepudser. Det gamle håndværk, hvor vi fik ridset fingrene godt og grundigt af filen, er desværre ved at uddø.

Mvh Ebbe

Svar til #18:
Ja jeg ved ikke hvor meget det bruges mere :-)

Svar til #14:
Det holder ikke.

Prøv du at lodde en f.eks. 4 mm Møtrik på en plade hvor der er et hul svarende til boldten. Begge dele af RENT jern.
Jeg siger endnu engang DEN holder ikke, Jens.

Alt loddetin er koldtflydende, og det skulle jo kunne fortælle en del om problematikken. :)

Svar til #20:

Mange tak for din indsigt. Fremover vil jeg søge at undgå at lodde 4mm møtrikker for en hver pris!

Jeg har dog aldrig set loddetin begynde at flyde hen over skrivebordet uden opvarmning, endsige drive ned af nedløbsrør og tagrender... Er du sikker på ar du ikke tager fejl af at bly og tin rekrystalliseres ved -4º ?

Svar til #20:
hej charles
hvad mener du med koldtflydende?
oz1jay john

Svar til #21:
Det kan jeg godt forstå at du ikke har set loddetin flyde hen over bordet, for det har jeg heller aldrig set Jens. :)

Men du skal prøve at vikle loddetin op på en blyant elle lignende, og træk så spiralen af.
Lad være med at trække det af, men skub det af, og hæng det så op med en tegnestift.

Så vil du se, at spiralen her strykket sig noget ud i længden.

#Er du sikker på ar du ikke tager fejl af at bly og tin rekrystalliseres ved -4º ?# JA.

#Fremover vil jeg søge at undgå at lodde 4mm møtrikker for en hver pris! # OK, Jens, men du laver nok ikke Chassis fra bunden.
Mine møtrikker er slagloddet på, og det holder. :)

Svar til #22:
Hej
Med koldtflydende loddetin, Hvilket er almindelig loddetin, menes. !!

Hvis man vikle ca 1m loddetin op på en blyant eller lignende, og skubbe så derefter spiralen af.
Hæng derefter spiralen op med en tegnestift, så der er godt med frihøjde.

Lad det bare hænge til dagen efter, så kan du se at det har strukket sig.

Det er det der menes med koldtflydende. !!

Svar til #24:
Jeg må tilstå, at jeg tror mere på, at der er noget der trækker i spiralen. Jeg kalder det tyngdekraften. ;-)

Mvh Ebbe
(som har loddet møtrikker på mange små-kabinetter i tidens løb, i både print og hvidblik, ingen er rendt af endnu, selv efter 33 år.)

Svar til #24:
NÃ¥rh :-)

Der kom lige lidt begrebsforvirring ind. Normalt er fænomenet det jeg kalder krybning. Men der er vist også steder man kalder det koldtflydning. :-)

Det ligger nok lidt ud over hvad der er plads til at diskutere på Brugtgrej og er relevant at diskutere i forhold til mit oprindelige spørgsmål omkring lodning. Men så vidt jeg husker fra min børnelærdom så er løsningen langt hen ad vejen at anvende loddetin med et vist indhold af sølv for at øge krybegrænsen?

Vær dog forvisset om at de blikplader jeg skal have loddet aldrig kommer til at være konstant belastet på en måde så det bliver et problem.

Men ellers tak for reminderen. Metallurgi er vanvittigt spændende!

Svar til #24:
Hej Charles
Du har da fuldstændig ret i at blødlod er den svageste af de varme baseret samlinger, efterfulgt i stigende styrke af hårdlod, slaglod og svejsning. Men det gør ikke blødlod til en uholdbar samling metode. Den er særdeles velegnet til mange ting hvor de høje temperaturer er uhensigtsmæssig. Et godt eksempel hvor styrken udnyttes optimal er lodning af kobber vandrør - det er korrekt udført godkendt til 10 atmosfære og 100 grader. Zink tagrender er et andet eksempel. Begge eksempler holder sagtens 30 år uden at miste styrke ved den udsatte belastning. Selv blylod, den blødeste af alle, står i hundrede af år i høje blyindfattede kirkeruder, også de nederste hvor belastningen er størst, uden at deformeres. Til hobbybrug er blødlod fantastisk, fordi det kan lade sig gøre på køkkenbordet, og resultatet har typisk en styrke og langtids holdbarhed der er bedre end en god limning. Og som med limning skal det udføres med omtanke og omhu for at opnå den ønskede styrke. Din tin spiral eksempel koldtflyder ikke. Den opfører sig plastisk i stedet for elastisk Det gør de fleste metaller over en vis belastning - heldigvis, ellers kunne man ikke bukke bøje smede ekstrudere det. Tin og bly kan endda koldsmedes. Glas er koldtflydende, hvis der ligger en kugle i en form, så kan man efter 500-1000 år tydelig se at den nederste del er flydt lidt ud i formen. Bly gør det ikke, bagsiden af et blytag er ikke flydt ud i form af underlaget når man piller det ned for at støbe det om. En tinsoldat bliver ikke tykkere om anklerne ad åre, tinnet flyder ikke langsom ned i hans sko ved stuetemperatur. En rude der er 50 år gammel er målbar tykkere for neden pga. koldflydning.
Det var mit lille amatør hurra for lodningens lyksaligheder :-)
vh erik

Svar til #24:
hej charles
har du hørt om begrebet AFFINITET
det er afgørende for en lodnings styrke.
et andet indlæg nævner svejsning
det har ikke noget med lodning at gøre
da det normalt er en sammen smeltning
af to ens materialer
oz1jay john

Svar til #24:
hej chales
er aluminium ikke koldtflydende hvordan laver man
ellers en øldåse?
eller udstanser en spændeskive f.e.k.s
oz1jay john