Radio sender til dyr?

Hej

Er der nogen der har eksperimenteret med at spore dyr med radiosendere? Jeg kunne virkelige godt bruge et system til at spore vores hunde når de i ny og næ tager på langtur.

Problemet med de talrige GPS-baserede systemer jeg har kunnet finde til jagt osv. er at de har en meget kort batteritid på højest et par dage.

Labanerne er før blevet hentet mere end 10 km hjemmefra så når man har gang i en rævejagt uden sender så er det som at lede efter en nål i en høstak.

Ideelt ville en sender der kunne fanges på 4-5km's afstand med en retningsbestemt antenne være sagen, men batteriet skal have en levetid på mange måneder.

Det bruges jo en del af ornitologer, men er det noget man selv kan bygge?

Svar til #1:
Hehe, jeg ser et billede for mig, hvor hundene er udstyret med 2 stk. 60AH blybatterier i "sadeltasker" lige som en kamel, hvis de skal holde i to måneder. :-)
Undskyld mig, men jeg kunne ikke la' vær'.

Spøg til side... Hvis der skal levetid på det/de relativt små batterier, som f.eks. skal bæres i halsbåndet, så bli'r det meget svært at få dem til at holde ret længe.
Selvfølgelig kan man lave senderen så den kun sender et kort "blip" for hver 30 sekunder, men hvordan pejle sådan en ? Det bli'r dælme svært, jeg kan ikke se det laves i praksis, sorry.

Mvh Ebbe

Svar til #1:

http://www.pettracker.com/pet-gps/gps-cat-track ing :-)

http://www.pawtrax.co.uk

Svar til #2:
Der er jo sådan noget som det her der køre VHF..
http://www.telenax.com/en/index.php?option=com_ k2&view=item&id=29:screw&Itemid=142

De kan køre op til 12 år afhængigt af model. Men det sjoveste ville jo være selv at bygge et par stykker :-)

Svar til #1:

Hej Jens faktisk et ret interessant emne,...og ja, ku være sjovt, selv at bygge....er spændt på hvad du kommer frem til ;-)

73,
Tommy

Svar til #5:
Ved at grave lidt rundt på deres hjemmeside kan jeg se at modtageren med retningsantenne på, modtager CW - hvilket jo nok er en del af forklaringen på rækkevidde og levetiden på batteriet.

Svar til #1:
du burde slet ikke have hunde eftersom du ikke kan holde styr på dem

Svar til #1:

Det var dog en latterlig holdning at have til dine hunde, hvis ikke du magter at holde dem hjemme kunne en løsning være at hegne grunden ind.

Svar til #7:
Du har ikke ret René. Mange hunde har et medfødt adfærdsmønster, der bevirker, at de skal strejfe. Det hjælper, hvis en hanhund bliver kastreret. Desværre får det nogle andre problemer, såsom at de spiser ekstra meget. Naturen er det svært at lave om på, se blot de mænd, der har den ubændige lyst at nedlægge flest mulige piger, undertiden med voldtægt som følge.

Vi ved en del om hunde. Vi har to redningshunde og min kone er dyrlæge.

Svar til #9:

Jeg har tidligere trænet sweisshunde, og i den forbindelse har jeg set skambidt vildt et par gange, og det er desværre ikke ualmindeligt.

SÃ¥ for alle parters skyld er det eneste rigtige en indhegning.

Svar til #7 og 8 som ikke ved bedre.

Der er 2 meter højt hegn om hele haven af rivenet, som er på ca. 2000 kvd. meter. Men der skal jo være en låge i et sted så man kan komme ind og ud ikke? Så det er der. Indhegningen er lavet så hundene kommer ud af en anden dør end hoveddøren og normalt er haven hermetisk lukket så man ikke glemmer lågen. Men uheld sker.

Når man så har Grand Danois så skal lågen ikke glemmes længe før de er meget langt væk hvis det stikker dem. Hvis i ikke ved det så holder sådan en fætter snildt 10 km/t i marchfart og kan løbe små 70 km/t på toppen så det er altså en race der kommer ud over skorpen!

Ingen er mere ked af det når de har været ude på tur end os her i familien og vi gør alt hvad vi kan for at finde dem hurtigst muligt igen. Heldigvis er det kun sket 2-3 gange i de ti år vi har boet her, men det er lige sindsoprivende hver gang. De er ikke vant til at komme med ud i verden som f.eks. jagthunde og er normalt ganske tilfredse med at bo i haven og huset. Derfor er de heller ikke vant til trafik eller vildt i naturen.

Uheld kan ske og der er derfor at jeg spørger til en tracker her i forum, ikke for at få hældt fladpandede fordomme ud over min skærm af jer to så hvis i ikke har noget mere konstruktivt at bidrage med så stik piben ind igen.

Jeg er sikker på at der er andre hundeejere og medamatøere der ville være lige så glade som jeg for at kunne finde deres hund igen med en radio-tracker som jeg ville.

Specielt hvis man kan finde på noget der kan sættes i halsbåndet og virke som en forsikring for at man altid hurtigt kan finde sin hund igen i 5+ år frem mht. batteri- uanset årsagen til at hunden er blevet væk...

http://s1187.photobucket.com/user/Jens_Sigurdso n/story/26267

Svar til #10:
Du har fuldstændigt ret og som skrevet har vi indhegning. Men desværre er det bare ikke altid nok.

Min største frygt er at der skal ske vores hunde eller andre dyr de møder noget.

Vi har gået til valpe/lydigheds-kursus med hundene og de er vænnet til andre hunde og enes med alle de der har været her og som vi møder hvis vi f.eks. har været ved dyrlægen. Så det er ikke frådende monstre vi holder os, men dyr er dyr og de har instinkter.

Svar til #12:
Jeg synes, at det er prisværdigt, at hundeejerne sørger for ekstra "sikring" af dyrene.
Det er som regel misforstået "dyrevelfærd", so er skyld i at dyrene løber ud.
"Det er da synd at de står i indhegning, De kan sagtens selv finde hjem igen, det er ikke min skyld de løb ud da jeg åbnede lågen"
Jeg ved godt det er sat på spidsen, men det er faktisk fakta.
Jeg havde en kollega, som gik på jagt, bl.a. efter ræve. Han havde problemet, at hunden ofte ikke ville/kunne komme op igen og så måtte de grave hele rævegraven igennem for at finde hunden. Folk som har prøvet dette, ved at en rævegang har mange udgange!
Han lavede så et halsbånd med en multivibrator og en passende spole for spredning af signalet. Herefter kunne han nemt pejle sig frem til hunden med et simpelt søgeapparat og headset. "senderen" kørte på et 9 volts batteri og holdt sig i gang i godt et år, hvorefter han lavede et nyt. (det hele blev nemlig indstøbt i polyurethane resin)
Nemt og simpelt

Svar til #11 12:
Hej Jens
Jeg kan heller ikke fordrage når . . . Osv . . . mener jeg at der skal sætter ind før det bliver nødvendig at pejle. Det har du for længst gjort en del ved. Du ved hvor de kommer ud.. Hvis der er chips i dine hunde så sæt en butikstyveri alarmport op udenfor lågen så du ved omgående når de er ude. Og så til pejlingen! Lang batteri levetid får du ved at senderen først starter når de er udenfor hegnet, du kan bruge aflæsepulserne fra RFID porten til at starte pejlesenderen.
Andre forslag. Modelflyver bruger et system hvor pejlesenderen starter når modellen ikke længere modtager signaler. Hvis du sætter en meget svag sender op på ejendommen, så skulle pejlesenderen starte når de kommer udenfor signalet rækkevidde. Det kan der så brygges videre på og laves varianter over, f.eks en alarm til dig når pejlesenderen starter. En anden muliged er at pejlesenderen først starter når man pinger den.
Ping signaler kan godt pejles, det gøres med flere antenner hvor man måler faseforskellen, der kan endda laves krydspejlinger hvis man har flere sådanne pejle modtager stationer. Det er der sikker andre der kan fortælle meget mere udførlig om.
Nu omgås du dine dyr daglig, så et halvårlig batteriskift og system test er mulig og anbefales,, ellers virker det bare alligevel ikke når endelig der er brug for det!
vh erik

Svar til
ja der er mange måder og forklaringer på og fra lægge sig ansvaret på,
det er ikke hundene der er noget galt med men ejeren

Svar til #14:
Lidt at læse på, om pejle antenner systemer. http://www.google.com/m?q=adcock+antenna&client =ms-opera-mini&channel=new
vh erik

Svar til #16:
Tak for linket.

De sendere de bruger til langtidsovervågning af bla. fugle fungere ved at udsende en bærebølge i 20-30 millisekunder en eller flere gange i sekundet.
Dvs. at senderen kun trækker strøm til kredsen der tænder og slukker senderen og til de kort pulser senderen giver.

Hvis jeg skal designe min egen version af en sender der kan pejles så tror jeg at man skal bruge en del krudt på at overveje strømforbrug i forhold til funktion.

Batteriovervågning samt om hundene er løse kunne f.eks. ske ved at man har en base station der hele tiden lytter på signalet. Hvis signalstyrken forsvinder eller falder under en bestemt terskel er det jo enten fordi batteriet er løbet tørt eller hunden er løbet bort.
Hvis alarmenheden / base stationen er udstyret med en omni-antenne vil den så danne en boble omkring ejendommen som burde være relativt nem at finjustere radius af. Med lidt ekstra digitalt halløj på kan den så enten sætte en alarmtone igang eller sende besked til en telefon/email.

Når hunden så skal eftersøges kan man bruge en pejlemodtager med retningsantenne som du foreslår.
Nogen af de modeller jeg har kikket på giver en line og sight rækkevidde på op til 40 km. Det er mere end rigeligt til at spore en hund med mindre man er så ligeglad og uansvarlig som troldene antyder ;-)

En lille sidebemærkning om frekvenser?

Vil det blive upopulært at ligge senderens frekvens i amatørbåndet, måske som becon, eller kan man benytte en af de frekvenser der er beregnet til småsignal-udstyr (fjernbetjeninger, mikrofoner osv.)?

I forhold til at bruge hhv. en base til overvågning og pejlemodtager er der jo meget større udvalg af modtagere der dækker amatørbåndet end de kommercielle bånd. (og billigere).

Der må jo være i tusindvis af aktive sendere i gang rundt om på div. dyr men jeg vil helst bruge en frekvens der ikke kan forveksles med en af disse.

Svar til #17:
Præcis. Det er sådan set bare den omvendte version af model flyve versionen. Fordelen ved at pejlesenderen først starter når sense signalet forsvinder er at du kan bruge en kraftiger pejlesender med det samme batteri. En sense modtager til at starte pejleseenderen kan være en uhyre simpel superregenerativ modtager og kun bruge 5-10 mikroampere. F.eks modtageren fra en batteridrevet trådløs dørklokke el-lign. Når pejlesenderen så starter kan du registre på din vagtmodtager at nu er der liv i kludene.
vh erik

Svar til #18:
Kig i "anvendelse af frekvenser uden tilladelse" der er beskrevet i bilag 5 hvordan vores 70 cm må anvendes til den slags. Og jeg må sige, at et evigt kørende mere end nogle få mW pejlesignal når der ikke er brug for det, vil jeg anse for at være et unødvendig støjsignal!
vh erik

Svar til #18:
Der findes autoriserede frekvenser til brug for pejlesendere og modtagere som bland andet bruges til sporing af falke og andre "tamfugle" som undertiden stikker af. På vhf ligger der vist 3 kanalet mellem flybåndet og 144 mhz. der er også nogle kanaler i uhf amatørbåndet der bruges til dette. For nogen tid siden var der en større aktion med en falk der stak af fra nordjylland med en uhf sender, og der er en tråd om dette her på bg. En rækkevidde på 5 km eller mere for en sender med meget lang batterilevetid kan nok blive tvivlsom, især hvis den trykker sig i en skov eller lign.

Senderne til fugle udsender pulser af forskellig varighed, langsomme når den er i ro og hurtigere når den bevæger sig. Det er et meget let genkendeligt signal på en ssb modtager. Som modtager antenne bruges 3 eller 4 elementet yagi der tildels godt kan overleve at blive slæbt med igennem en skov f.eks.

Jeg har i et enkelt tilfælde set en FT-290 blive brugt som modtager.

Enhver falkoner i Danmark kender systemet, og det gør de også på de større rovfuglecentre .

Svar til #1:
http://www.traxfamily.com/

Svar til #22:

Den er rigtig smart men fuldstændig ubrugelig til mit formål da batteriet kun holder strøm een dag desværre.

Jeg ved ikke hvorfor, men alle GPS enheder jeg har set til dato lider af samme problem med at holde strøm...

Svar til #23:


MÃ¥ske denne GPS tracker...evt. med et bedre batteri.

http://www.harald-nyborg.dk/p3285/gps-tracker-l ivespor

Svar til #23:

Hej, tilbage i min tid som lærling ved Århus universitet byggede vi en del telemtri sendere til rådyr, samt serviceret dem, vi byggede også til pindsvin, og andre smådyr.

typisk brugte vi området i de 433MHz, enheden sendte et becon en gnag imellem med halvt minuts mellemrum, de fungere ret godt med en håndscanner og en retnings antenne og lidt træning af personalet, jeg ligger desværre ikke inde med diagrammer længere.

har sendt dig en privat besked her.

Mvh
Rasmus
OZ1TUX

Svar til #12:

Jeg har selv store hunde, der dels kan springe højt, og dels har en fysisk styrke der gør at de kan splitte et billigt havehegn på meget kort tid.

Jeg har selv et kraftigt hegn i 2 meters højde, og for at undgå en åben havelåge er jeg ved at etablere en "sluse" men har tidligere haft de samme planer som du nu har, det endte med at jeg fandt to mulige løsninger, en med en gps modtager der ved hjælp af en tilsendt sms sendte hundens placering retur, og en der med valgfrit interval sendte et signal på uhf eller vhf, men begge løsninger holder i bedste fald kun nogle få døgn.

Løsningen med en sender på uhf eller vhf er yderligere ikke det store værd medmindre man spotter signalet inden hunden er noget så langt væk.

Begge løsninger findes færdige i mange forskellige udgaver, og bruges en del til bla. sweisshunde.

Jeg har i en anden forbindelse haft adgang til nogle telemetrimoduler med en gsm sender indbygget, og en gang i døgnet eller efter anmodning sendte en sms retur med et måleresultat, i disse enheder var der monteret et lille lithiumbatteri der efter fabrikantens markedsføring havde en holdbarhed på 2 år, om det også var sådan i praksis tvivler jeg på, men jeg har umiddelbart stadig et par af de moduler liggende, og hvis det er noget du er interesseret i må du få et af dem gratis.

Svar til #24:
Jeg kan se at den er født med et 2Ah batteri, som de skriver kun holder i et til to døgn når den er i bevægelse. Det betyder at vi er tilbage ved sadeltaskerne med batterier i hvis de bare skal kunne klare en måned!

Svar til #26:
Jeg må sige at det lyder meget interessant! Kan du fortælle ca. hvor store disse sendere er og hvad de vejer ca. ?

Den store fordel ved noget mobil-telefon baseret er jo at de (forhåbentligt) aldrig kommer udenfor rækkevidde. Men jeg tror også at man kommer rigtigt langt med et radiosignal. Kan man blot fange det 5km væk så kan jeg planlægge et net af søgepunkter som kan besøges i hurtig rækkefølge med bil så et stort område dækkes på kort tid.

Jeg har søgt lidt på små solceller og faldt over dem her:
http://www.ebay.com/itm/Small-Solar-Cell-Panel- Pannel-0-5V-5V-15mA-15-mA-/280668401558? pt=LH_DefaultDomain_0&hash=item415923ef9 6

De måler ca. 2x2 cm og er dermed små nok til at kunne bruges i et halsbånd uden problemer eller se helt åndsvage ud.
Hver celle yder 0,5V / 15mA max.

Spørgsmålet er så om det er nok til at kunne bruges i praksis som strømkilde hvis man sætter nogen stykker sammen?
De skal selvfølgelig lade på et batteri så den også kører om natten eller andre skumle steder.

En lille update.

Jeg har haft kontakt til et Italiensk firma der laver VHF trackere til alle slags dyr. De har en model på ca. 100 g med 30 km's rækkevidde som kan holde strøm på batteriet i op til 18 år...
Den kan fås for under 1000 Kr, men modtageren med tilhørende antenne koster adskillige tusinde Kr!

Det jeg ved om den er at den sender CW og at modtageren har en følsomhed på 150dB...

Hvad siger panelet?
Kan jeg finde eller nemt bygge en modtager til formålet? Den dyre modtager er lidt af en "deal breaker" for mig, men hvis man selv kan finde ud af en modtager så syntes jeg ikke en lille tusse er for meget for systemet.

Svar til #30:
Du skal sikre dig, at det svage pejle signal ikke drukner i moderne elektronik støj fra by og tætbefolket land! Det lyder som om det er designet til "meget langt ude i skoven støjfri" forhold, hvor man kan pejle selv det svageste pip når man har slukket for alt sit medbragte ekspeditions elektronik støj.
vh erik

Svar til #30: 30 km med en antenne en hund kan slæbe på tror jeg ikke helt på..... og 150 dBm modtager lyder også noget som reklame dB.

Men en ganske almindelig ft-290 med et hf trin kan nok komme i nærheden... og ganske rigtigt skal det være et meget støjfrit område hvis f'ølsomhed i -140 dBm områet skal gøre en forskel.

Og ellers er der da ikke mange ben i at klampe en krystalstyret enkeltsuper sammen med agc og produktdetektor, hvis man kan finde de vitale stumper.

Svar til #32:

Det er selvfølgeligt line of sigt afstanden der er tale om her og det fortæller de også, samt at den reele rækkevide er kortere afhængigt af omgivelserne og ens pejleposition.

Selve senderen er en forseglet cylinder på Ø36x74mm med en antenne på 25 cm's længde i den ene ende.

Desværre har jeg ikke så mange "ben" at stå på i forhold til at byg selv. Men een gang skal jo være den første. Jeg har nogenlunde basal erfaring med grundliggende kredsløb og eletronikbyg i praksis. Men ikke med radiomostagere.
Er det noget du kan give mig lidt flere ledetråde til så jeg kan selvstudere lidt på det?

Jeg er nogenlunde med på hvad du mener med en enkeltsuper og agc - men hvad mener du med produktdetektor?

Svar til #33:
Måske en VHF rævemodtager er det du skal bruge. I EDR Herning (og sikkert også andre steder) har man haft sådanne projekter. http://www.oz6hr.dk/default.asp?view=includes+c ale&CaleID=691

Vær opmærksom på at VHF radiohalsbånd ofte sender telemetri og anvender frekvenser i et bredt område 140 til 220 MHz.

Svar til #33:
Ja line of sight lyder lidt mere sandsynligt..:-)

En produkdetektor tilføjer et ssb signal den manglende bærebølge, eller en beattone til et cw signal. ved hjælp af et krystal. Hvis du f.eks har en modtager hvor signalet er blandet ned til 10,7 mHz som er en ret gængs mellemfrekvens kan man betragte en produktdetektor som yderligere en mixer der blander dit mellemfrekvenssignal med en bærebølge (ofte frembragt af en x-tal oscillator) på f.eks 1,5khz højere eller lavere end mellemfrekvensen afhængigt af om man vil høre upper eller lower sideband. Og ca 500 til 800hz højer eller lavere end mf hvis det er en ren hardcore cw modtager man konstruerer. Der er også mange andre måder at tilføre en beattone til et cw signal, faktisk kan man gøre det hele vejen igennem alle trin i modtageren hvor det ønskede signal bliver behandlet. En beattone kender alle fra den ulidelige lyd af f.eks 2 repeatere der kører oven i hinanden med en smule frekvensafstand...

I vore dage findes der dds syntheser der kan frembringe alle nødvendige frekvenser til en modtager i et hug, det er dog ikke noget jeg har rodet meget med og det er afgjort dyrere end en simpel x-tal osc.

I sin nok simpleste form kan en produktdetektor laves af en SBL-1 mixer og en oscillator, men mange andre afarter af mixere kan bruges. Endelig er der så også DC modtageren som jeg ikke bryder mig så meget om, og til vhf bliver den nok noget af en hystade...:-)

Men enhver modtager kan i grove træk bringes til at modtage ssb eller cw, fm modtagere er ikke så velegnede pga den store båndbredde og manglende agc.

Svar til #35:
Forstår jeg det rigtigt hvis jeg siger at produktdetektoren virker ved at skabe destruktiv interferens så man sidder tilbage med CW-tonen?

Svar til #36:
Ja og nej :) man kan vel kalde det konstruktiv interferens da tonen jo er ønsket. Og det man hører er bærebølgen blandet med krystal signalet :-)

Svar til #37:

Nåååe - ja det er hvis man mixer med en 800Hz tone. Det kan jeg godt se.

Jeg må have gravet i at lave en hysterisk følsom modtager efter disse principper. Det lyder som noget jeg godt kan hitte ud af.

Svar til #38:
Ja det er nok til at finde noget billigt der kan bruges uden du skal starte på bar bund. Der findes f.eks myriader af qrp kits som man bare kan lave en converter til :-)