Masterør vs. Vand/Damprør

Hej, er der nogen som kan give mig et input vedr valg af masterør

Ifølge min vindberegning, skal jeg dimensionere mit masterør til en brudstyrke på mindst 1440 Nm inkl. en 150% sikkerhedsmargen

Jeg kan vælge Triax masterør 2" som opgiver en brudstyrke på 1540 Nm så jeg burde være sikker men...

Jeg kan også vælge et 2" mellemsvært vandrør, som ifølge en tabel jeg har er opgivet til en brudstyrke på 1605 Nm. Eller jeg kan vælge et 2" damprør, som ifølge en anden tabel er opgivet til en brudstyrke på 1905 Nm

Et er brudstyrken, men hvad med vibrationerne, bliver de mindre fleksible rør, ikke hurtigere metaltrætte, end det mere fleksible masterør?

Hvad er jeres erfaringer?

Svar til #1:
Et "rigtigt" masterør er at foretrække.
Du skal gå efter et tyndvægget rør ellers, da et tykt vægmateriale bukker efterhånden og er ikke elastisk nok.
Brudstyrken skal gælde for mekanisk påvirkning ved vind(bøjning) og ikke tryk.
mvh
Paul

Svar til #1:

Og så er det en rigtig fin ide at give røret en "tætsluttende" rundstok indvendig - det forøger elasticiteten ganske betydelig, så knækker det aldrig.

Svar til #1:
Min erfaring 2 tommer vandrør med et stykke 50 mm masterør indeni ved mastetoppen har brugt det samme rør siden 1994 det sidder i 22.5 meters højde og stikker 5 meter over mastetoppen og der har været 2 8.5 meter 2 meter 1 6 meters 6 meter og 1 tribander til hf

Svar til #2:
Jeg har den modsatte erfaring. Tyndvægget er blot lettere at opsætte, og især når man kun har den ene hånd fri.
Vandrør har holdt, hvor det andet var knækket.

Erling

Svar til #1:
KT9OM har skrevet et par artikler om emnet, masterør og vandrør har forskellige mekaniske egenskaber, selvom brudstyrken er ens. Kig på Array Solutions hjemmeside, der kan de downloades.

Claus

Svar til #1:
Under en kraftig storm i min læretid satte vi mere end 500 nye antenner op.
Aluminiumsrør og tyndvæggede jernrør var knækket, og det hele lå på jorden eller nede i taget.
Heldigvis var min mester (gammel radioamatøt) meget konservativ og ALLE vores installationer med vandrør holdt, dog var nogle bukkede, men ingen ødelagte tage.
For at hjælpe så mange som mulig, så hurtigt som muligt, rettede vi i mange tilfælde blot røret på stedet og sænkede det en smule så kunderne kunne se fjernsyn igen og vi kunne komme videre.
Der blev så senere taget stilling til om røret skulle skiftes, men mange var tilfredse med en mast der var ca. en halv meter lavere - og så var det nok også billigere.

Svar til #7:

Det var nøjagtigt, også hvad jeg engang lærte på et antennekursus, Damprør slår alt, resten skal man pille op når det har blæst en lille brise fra vest...

Men jeg kom til at snakke med en smed, som som en halv sidebemærkning at vibrationer kunne være et lige så stort problem, som vind

Så jeg vælger nok middelvejen med et vandrør. Planen er trods alt, en 10m-15m-20m Beam som ikke bliver sat alt for langt op af hensyn til nabofreden, på den anden side så bor jeg i kote 84 ;-) og en VHF/UHF pisk i toppen af kransekagen

Svar til #7:
Besyndeligt.
Jeg har i over 40 opsat antenne anlæg med masterør i flere forskellige tykkelse og jeg har aldrig haft knækkede, bukkede og bøjede rør på mine installationer.
Det kan måske have noget at gøre med, at forankring og bardun beslag altid er regnet ud, hvor de skal sidde i forhold til belastning og jeg har afpasset vindfladen på antennerne. (overholdt spec.)
Men er der monteret antenner sammen med mine installationer, så har jeg altid meddelt kunden, at jeg fralægger mit ansvar på installationen.
Det hjælper som regel :-)

mvh
Paul

Jeg har i starten kørt med vandrør, men gik hurtigt over til damprør. De såkaldte masterør, som er beregnet til formålet, er sådan set gode nok, men kommer der en voldsom storm, så kan det hele blive skævt.

Et sømløst 2" galvaniseret damprør, som jeg har kørt med i mange år, er meget stift, og svinger ikke, selvom det er orkan. Det kan anbefales. Eneste ulempe, man skal være to når det skal op. Det er tungere end tungt. 40 - 50 kg. Men når først det er oppe, så bliver det der.

Prisen er måske også i den lidt høje ende. 6m 2" sømløst svært damprør, koster 1200 - 1500 kr, og så skal det lige med fragtmanden.

mvh, Erik.

Svar til #10:
Damprør er bestemt bedre end ordinær vandrør.
Men pas på med vægten, som du ganske rigtig skriver.
Det er ikke alene røret I skal tænke på.
Forankring er en stor del af det og fordi den sidder godt fast, er det ikke ensbetydende med at det holder.
Bevægelserne fra vind mm skal udlignes, og sker det ikke via røret, så er det masten/muren der står for skud.
Et masterør, uanset type, må ikke sidde 100% stift, så går det ud over andet befæstigelse eller mur/mast.

mvh
Paul

Svar til #11:
Ja helt enig. Forankring er vigtigt, og når røret ikke giver sig, så bliver bevægelserne, eller kraften overført til gavlbeslag mm.

Men som der også skrives længere oppe, er det hele dimensioneret rigtigt, så falder det heller ikke ned når det blæser voldsomt. Det kan dog være svært at finde ud af hvornår det hele er dimensioneret korrekt, men man kan sikkert få hjælp af medamatører, som har erfaring med dette.

mvh, Erik.

Svar til #1:
Jeg bruger stillads alu rør, 4mm vægtykkelse, fjedrer godt, umuligt at bøje for selv den værste orkan, vejer ikke meget, ruster ikke.
Har prøvet alt, lige fra damp,vand og rustfri, alu slår det hele.
Det er mine erfaringer siden 1973.
Vy73 de 1CXX

Svar til #1:
Styrken af et rør kommer hovedsagelig fra den ydre diameter, godstykkelsen har mindre betydning, dog må godstykkelsen ikke blive så papirtynd at røret folder sammen når man trykker på det. Jeg har i mange år brugt 100x96 mm Al rør (dvs. med kun 2 mm godstykkelse) til en 20 m høj portabel mast med godt resultat, se https://picasaweb.google.com/OZ9EDR/VHFFD2014OZ1 RH#6033664766879487298 og https://picasaweb.google.com/OZ9EDR/VHFFD2013OZ1 RH#5900593428581500242 De viste beams har ca. 9 m boomlængde. 100x96 mm Al rør vejer det samme som et 50x44 mm Al rør (3 mm gods), men styrken er ca. 3 gange så stor. Da prisen på Al rør stort set er kilopris koster 100x96 og 50x44 ca. det samme, så ved samme indhug i pungen får man 3 gange styrke ved at vælge det store rør. Det betyder at et 38 mm tyndvægget 'TV' stålrør er uegnet til halvstore amatørantenner. Til 1.440 Nm foreslår jeg, hvis det skal være stålrør, noget der ligner en af disse, som alle har stort set samme maksimalt tilladelige bøjningsmoment:

OD Gods kg/m
89 1 2,16
74 2 2,66
55 3 3,82
50 4 4,51
46 5 5,02

Bemærk at røret med 4 mm godstykkelse vejer mere end det dobbelte af røret med 1 mm godstykkelse og de har samme styrke. Dog skal man passe på ikke at klemme de helt tyndvæggde rør, en U-bøjle kan punktdeformere rør med lille godstykkelse. Husk at vindlasten er større på rørerne med stor ydre diameter, så 89x87 er nok at overdrive.

I praksis kan de sædvanlige Kenpro toplejer klare 64-65 mm rør, derfor har OZ5W et 5 m toprør på 65x59 (3 mm gods) i en gittermast, men der skal ikke sidde ret meget i spidsen, 5 m arm giver hurtigt et stort moment. Røret har siddet oppe i 15 år uden at være kommet ned af sig selv eller bare være blevet bøjet. I dag ville jeg have skaffet et større topleje, så toprøret havde kunne bære noget mere. Man skal naturligvis også vælge en rørdimension der er til at købe, men sømløse stålrør fås i mange dimensioner. Der er også smart hvis man kan vælge en god stålkvalitet, men jeg kender ikke markedet for stålrør. I Danmark er Al rør mig bekendt ikke til at skaffe i aircraft grade 6061-T6, Metalcenteret i Glostrup har næsten kun Al rør i SI 0,5 som er bløde, men de bøjer da i det mindste en del før de knækker.

Til dit spørgsmål om metaltræthed har jeg ikke hørt at det er et problem for stålrør, Al rør har snarere problemet. Så hvis en Al antenne sidder på et vildt svingende toprør kommer antennen nok ned uanset om toprøret bliver siddende.

Er 150% sikkerhedsmargen forresten nok? Kræver vindnormerne ikke stadig en sikkerhedsfaktor på 2,54?

73, Palle, OZ1RH.