Mon DMI har kendskab til naturlove der er ukendte for os andre?

Jeg faldt lige over dette "
http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2015/06 /kogt-torsk-derfor-skal-du-ikke-bade-i-t ordenvejr/ " i følge min børnelærdom er det rent sludder.

Man undres over at DMI der burde være garant for en vis saglighed, blot ukritisk viderekolporterer hvad en eller anden medarbejder har set på nettet.
Vy 73 de 3bd/bent

NB. Baderådet er i øvrigt også en skrøne.
http://www.trygfonden.dk/Projekter/TrygFonden-K ystlivredning/Kystlivredning-Pages/De-fe m-baderaad

Svar til #1:
ja baderådet med ikke bade med maven fuld ..den tror jeg heller ikke på men den der gnist tror jeg nok ville rykke lidt i bollerne så den ville jeg prøve at undgå ..

Svar til #1:
Nu du ved bedre, vil jeg da gerne vide hvad du synes er forkert i udsagnet.

/richo

Svar til #1:
Der må vel være en vis strømfortrængning i vandet der sandsynliggører at det DMI skriver kan være rigtigt. Hvordan lynet så lige finder nøjagtigt det sted det rammer eller rettere skyder op fra en vandoverflade kunne da være godt at vide.

Men der må vel være en ioniseret kanal i luften.

Svar til #2:
Der er nogen rimelighed i baderådet om ikke at bade efter et stort måltid:
Alle fysiske aktiviteter hæmmes efter indtagelse af de helt store måltider. Altså den type, hvor vi virkelig æder os mætte.
Men mennesket er i lighed med mange andre dyr indrettet så praktisk, at lysten til aktivitet med fyldt mave er begrænset. Vi gør som løverne, slumre hen, slår mave.
Måske netop derfor, og i kombination med, at "den gamle skrøne" faktisk overholdes, optræder den fulde mave ikke i badeuheldsstatikkerne, som Tryg Fondens bygger de 5 baderåd på.
Rent fysiologisk er den fyldte mave, udover stort blodforbrug til fordøjelse, også begrænsende for lungernes maksimalvolumen. Og for personer med lille eller ingen vandfølelse kan selv et mindre vandindtag, som ofte ses i forbindelse med mindre opkastninger i vand, få epiglottis til at lukke sig krampagtigt, hvilket er kendetegnet ved en stor del af drukneulykkerne. Og netop brækning i forbindelse med aktivitet efter et stort måltid er hyppigt set, og en naturlig reaktion for at tilvejebringe fuld lungefunktion.

Med hensyn til dødsfald i forbindelse med lyn er risikoen, rent statistiks, jo også meget lav.
Om risikoen ved lyn er lavere ved badning end ved golfspil, fodbold og lign, må tiden jo vise, når Tryg Fondens baderåd får flere i vandet under tordenvejr.

Indtil videre afbryder jeg stadig mine antenner under tordenvejr, og tager tilsvarende forholdsregler, når jeg er på goldbanen, langs stranden, på og i søen, velvidende at det rent statistisk er langt farligere at færdes i trafikken.

Svar til #3:

Hej Richo
Personligt ved jeg ikke bedre, men kloge folk fandt allerede i 1800 tallet de regler hvorefter elektroner bevæger sig.

Den fejlagtige påstand er: "Når et lyn rammer vand, bevæger elektriciteten fra nedslaget sig ikke nedad, men langs overfladen".

Oplevet ud fra en enkelt elektron, bestemmes dens rute af:
Dens starthastighed og -retning.
Det magnetiske felt den gennemløber..
Det elektriske felt den gennemløber.
Resistansen af det medie den bevæger sig i.
Dens masse.

Oplevet ud fra de mange elektroner i en lynstråle.
Vil en strøm grundet den gensidige magnetisme være tilbøjelig til at afsnøre sig selv,( blive tynd), og bevæge sig lige ud.
Enertien i massen vil ligeledes tilsige rette linjer.
Endelig vil strømmens løb gennem resistansen af vandet opbygge et elektrisk felt der vil påvirke til en spredning.

Så min udlægning af teorien er, at strømmen spreder sig blødt ud. Altså må den muligvis kogte torsk, på bunden, være i lidt større fare, end svømmeren i overfladen, hvis de befinder sig i samme afstand fra nedslagsstedet.

Dette ikke sagt for at forklejne faren ved et lyn, der er rigelig energi til at koge begge sportsudøvere.
Vy 73 de 3bd/bent

Svar til #6:
Udmærket argument.
Efterfølgende har jeg "googlet" lidt rundt, da lyn interesserer mig.
Det ser ud som om der er bred enighed om udbredelse i overfladen.

https://www.reddit.com/r/askscience/comments/1mm 794/when_lightning_hits_a_large_body_of_ water_how_far/

http://scienceblogs.com/deepseanews/2008/03/17/ does-lightning-kill-marine-ani/

/richo

Svar til #7:
Hej alle
Da jeg synes at emnet er både teoretisk interessant og spektakulært, har jeg videre stillet spørgsmålet til Ingeniørens scientariet

http://ing.dk/scientariet/sporg

Så er det spændende om de kan finde en der kan svare ud fra teori og ikke bare genfortælle en (tror jeg) vandrehistorie der ligger på nettet.

Vy 73 de 3bd/bent

Min mening!
Lyn opstår jo ved at skyerne og jordoverfladen/vandet oplades med en spænding med forskellig polaritet.
Når denne spænding bliver tilstrækkelig stor vil der ske overslag i form af et lyn.
Den ene pol er hele skyen med elektroner overalt i denne. Vandet er den anden pol og ikke kun et enkelt punkt på vandet.
Ved et lynnedslag vil der derfor fremstå en kraftig strøm i vandet i en given afstand fra nedslags stedet. Denne strøm vil falde til en lavere værdi jo længere man befinder sig fra nedslags stedet. Så der er en rimelig god chance for at torsk der befinder sig tæt ved nedslags stedet vil fremstå som kogt torsk.
Lærdommen fra fysiklokalet hvor læreren udlover en mønt til den der kan fiske den op af vandet som er tilsluttet en elektrisk strøm. Her kan man tydeligt mærke strømmen når man stikker fingrene ned for at fiske mønten.
Et andet eksempel som jeg tit har brugt når jeg belaster en generator, er en plastikspand med saltvand. Heri sættes en elektrode i hver side af spanden og der vil straks gå en stor strøm gennem vandet. Stikker man en finger ned i vandet er der mulighed for at den bliver lidt overophedet, samtidig med at det er meget ubehageligt og direkte livsfarlig ved højere spændinger.

OZ5PZ Poul