SWR-måling på rørstation.

Hej.

Jeg har en gammel Kenwood TS-520, hvor jeg er i tvivl om den kan tune antennen.
Når stationen er tunet mest optimalt med ip på ca 150ma, så ved jeg jo ikke hvilken udgangsimpedans jeg er havnet på.
Kan jeg så måle SWR med et instrument, eller giver det kun pålidelige målinger ved z=50 ohm?

Grunden til jeg spørger er fordi stationen ikke giver lige meget udslagt på alle bånd.

Svar til #1:

Hej Dennis.

Anodestrøm på 150mA siger absolut intet om Zud og SWR

Ring til mig på 86624772 så skal jeg forklare hvordan du justerer din TS-520 til optimal antennestrøm.

Vi kan evt. ta' en QSO (80/40Mtr) og lave en art "fjernkontrol".

Vy 73 de Asbjørn

Svar til #2:

Hej Asbjørn.

Tak for det :-)

Så ringer jeg til dig lidt senere når jeg kommer hjem.
Kan vi se om forholdene tillader QSO til Vissenbjerg. Jeg er klar over at der ingen sammenhæng er ml. anodestrøm og impedans, men hvis jeg har forstået det ret, så kan jeg ikke skade rørene hvis strømmen ikke er højere...


Dennis / OZ3DTP

Svar til #3:
Asbjørn her fuldstændig ret, og forholdene er så komplicerede, at de ikke kan beskrives kort; men alligevel... sådan lidt firkantet sagt/skrevet:

Din senders udgangsimpedans er for det første nærmest fuldstændig ukendt og for det andet nærmest ligegyldig. Det afgørende er, at du kan afstemme pi-leddet til en passende anodestrøm sammen med maximalt output.

Og ja, du kan sagtens bruge et 50 ohm SWR-meter, hvis du bruger 50 ohm antennekabel. Senderens (ukendte...) udgangsimpedans har absolut intet at sige i den forbindelse. Det SWR, du måler med SWR-meteret, siger noget om antennens tilpasning til kabelimpedansen på 50 ohm og ikke noget andet.

Det vigtigste er at huske, at senderens udgangsimpedans er nærmest fuldstændig ukendt og i hvert fald bestemt ikke i nærheden af 50 ohm.

vy 73
OZ7S Sven

Svar til #4:
FT 520. er på 20 til 250. OHM

Svar til #5:
Hej

Sikke noget sludder, selvfølgelig, er den til 50 ohm antenne (load ).
Men det er måske en "slåfejl" , HI.


VY 73 de OZ5IQ, Kim

Svar til #1:
Hej

Jeg har osse en 520 - og glem alt om strøm, og tun til MAX output Watt, det er et udtryk for, at den belastning, kan senderen bedst li, at aflevere effekt i. Bare tænk på, at du iflg. Du har max effektoverførsel, når Rindre = Rydre .

VY 73 de OZ5IQ, Kim

Svar til #7:
Se det har du ikke ret i. Man tuner til dyk i anodestrømmen og derefter efter max på load. Så checker man om anodestrøm stadig er i dyk og finjusterer load til max output.

Svar til #6:
Og det er ikke sludder Bjarne skriver. Han beskriver blot hvilket område TX kan tune over.

Svar til #1:
Hej
Der ER ikke ret mange sendere, der ER SÅ overbærende mht. SWR / mistilpasning, som rørsendere. Så den dør ikke, pga. et dårligt SWR, i hvert fald ikke med det samme !

Kim 5IQ

Svar til #8:
Hej
dit svar og mit, giver begge max output i en given load.

VH Kim 5IQ

Svar til #11:
Nej det gør det ikke. Du kan sagtens få tunet til et max output uden at dyk ligger helt korrekt med det resultat at udgangsrør bliver hurtigere slidt ned.

Svar til #6:
Hold lige lidt igen på selvpromoveringen.

Det kan jo meget vel være, at man ikke helt er så fremragende, som man selv tror.

God weekend

Svar til...

Jeg vil give Per HELT ret i det han skriver.

Svar til #12:

Nu kører jeg godt nok med 75 ohm's RG59 MIL jeg fik foræret .
Men det jeg er i tvivl om er at hvis jeg har justeret til ip ca 150mA, derefter dyk ( nogen bånd er der næsten ikke noget dyk på) og til sidst tune til max output, hvordan kan jeg så være sikker på at jeg er inden for
stationens / pi-leddets arbejdsområde, som er det optimale for rørene?
Er der nogen indikation på evt. HV ip eller andet der fortæller det?

Svar til #15:
Jeg vil mene at hvis du følger metoden med dyk og load er du på rette vej. Men hvad er dit SWR. Hvis det ligger helt skævt vil du jo ikke kunne tune op imod antennen. Så dit SWR bør ligge i området 1 til 3 Er det højere end 3 er din antenne ikke ok. Et godt SWR kunne være 1,5 og så skulle du kunne tune TX uden problemer.

Svar til #16:
Hej Dennis

Tillykke med nyerhvervelsen.
Iht stationens manual er den udlagt til en belastningsimpedans mellem 50 og 75 ohm. Det er derfor udmærket, at du bruger et 75 ohms kabel af høj lødighed, og hænger din antenne højt er de 75 ohm nærlig sammenfaldende med en dipols fødeimpedans. Men ofte hænger vores antenner lavere, hvorved fødeimpedansen falder, endda til under 50 ohm. Det kan derfor være en fordel, hvis antennen hænger lavt, at bruge et 50 ohms kabel.
Men et er, hvad stationens belastningsimpedans er udlagt til, et andet er, hvad den magter og det er, som anført tidligere i tråden, en del bredere.

Det er rigtigt observeret, at dykket ændrer karakter i forhold til det valgte bånd, men det ændrer sig også i forhold til koblingsgraden (loaden).
Det kan bl.a forklares ud fra, hvorledes pi-ledet er udlagt med hensyn til dets godhed Q, som ikke kan være helt konstant i simple konstruktioner, der skal dække et bredt område.
I bund og grund går det på, hvad der kan forsvares økonomisk.

Et pi-leds godhed Q er lidt af et dilemma gående på modsætningen dæmpning af harmoniske vs indsættelsestab.
Intet er desværre ideelt, men indførelsen af pi-led som standard har fjernet de allerværste forstyrrelser fra harmoniske.

Når du anvender Pers afstemningsmetode er tilmed sikret, at pi-leddet virker i henhold til udlægningen af det. Altså holder dig inden for den tiltænkte dæmpning og med det tiltænkte indsættelsestab.

Der er mange andre muligheder for kontrol og tuningshjælpemidler, men i praksis anvendes de sjældent i radioamatørkredse.

Du kan godt bruge et eksternt SWR-meter, hvis det sættes til at måle effekten ud til antennen. Det kan give bedre overblik end at bimle med omskiftning af stationens interne meter.
Men du kan ikke ved at tune på stationen ændre antenneanlæggets SWR forhold, kun danne dig et billæede af om den overholder, hvad du ønsker.

Svar til #1:
grunden til, du ikke har lige meget udslag, på alle bånd, ER selvfølgelig, du har et SWR på antennen, der ER frekvensafhængig.
Det ville du have, hvis du havde en dummyload, der kan håndtere de frekvenser du måler ved.

:o)) VH Kim OZ5IQ

Svar til #18:
Arhhhh ikke helt det samme ,vil tro den giver mest på de lave bånd.
West

Svar til #19:
Nu ved jeg ikke lige hvilke parametre Kim sætter lig NUL i sin betragtning for sin dummyload. Et godt udgangspunkt kunne være at forestille sig, at dommyloaden ingen udstrækning har.
Derved kan man matematisk påvise, at den ikke er påvirket af sit vekselfelt og ejheller besidder en frekvensafhængig strømfortrængning eller skineffekt som andre kalder denne størrelse. Men, når den ingen udstrækning har, har den ingen modstand overhovedet, så denne forestilling er intet værd.
Men hvis papiret er stort nok, kan man sagtens medtage alle parametre, således at teori og praktik er sammenfaldende.
Tilbage står så, når man tuner med sit ikke ideelle netværk, at redegøre for, hvorfor det ikke er ideelt. Og det er det jeg gør på en kort måde i #17.

Og jo, West. Du har sandelig ret. For generatorens indre HF mæssige modstand er også påvirker af frekvensen, så udgangseffekten falder med stigende frekvens. Men selvfølgelig kan man også kompensere for denne form for ulinearitet. Det koster bare lidt ekstra.

Svar til #20:
Flertallet kan godt finde dykket i anodestrømmen, men det kniber en del mere at finde den bedste koblingsgrad til antennen.
Over- og underkobling er et helt kapitel for sig selv.

Overkobling (for lille C2, stort tal på skalaen) giver forøget anodestrøm, men lavere gitter og skærmgitterstrøm.
Underkobling øger PA-trinets effektivitet, giver højere gitterstrøm, trinet bliver uliniært og splatter opstår.

Det var den korte version.

Pers metode tilsikrer optimal indstilling.

Tak for svarene, tror jeg fik styr på det :-)

Svar til #22:

Selv tak - jeg vil blot fremhæve, at med et 75 ohms antennekabel skal du bruge et 75 ohm standbølgemeter, hvis det skal vise korrekt, og at bemærkningerne i #6 og #7 er helt og aldeles forkerte.

Hov, for resten: Du skriver i #1 noget om "... stationen ikke giver lige meget udslagt på alle bånd". Er det udslaget på et SWR-meter, du mener?

vy 73
OZ7S Sven

Svar til #20:
Hej

Jo, jeg forudsætter, at når SWR er 1:1, så ER nul (taler om watt)
som retur, det er hvad jeg mener.

VY 73 de OZ5IQ, Kim

Svar til #23:
Det er selve stationen der ikke går lige langt op på "S-meteret" under tx på alle bånd. Jeg har fundet ud af at det er på de bånd hvor SWR er virkelig dårligt at der er mest udslag.
Jeg fandt ud af at min antenne er helt ude i hampen på 40-meter, selvom den har resonans på 3750 på 80-meter, men det er en anden historie :-)

Svar til #25:
Prøv at tune den på en dummy load på fuld skrald på alle bånd og noter anodestrømmen og udslaget på effekt meteret...


SÃ¥ ved du hvad der er normale betingelse for radioen...


Hvis du har meget høje udslag på effektmeteret samt lille anodestrøm er din antenne impedans høj...(for enden af kablet) og omvendt...

Så længe varmeafgivelsen i udgangsrørerne ikke overskrider det for rørene gældende overlever din radio....

En rørstation som din kan sagtens levere eks.vis 120 watt på 80 meter og kun 90w på 10 meter... det er ikke en fejl i radioen, men bare hvad der er muligt med de anvendte rør og øvrige opbygning af senderen...