Og hjulet går rundt ...

Som den gamle sure mand i (grøn)ternet skjorte jeg er, har jeg længe ønske at finde mit oprindelige medlemsnummer. Under denne jagt faldt jeg over nedenstående debat om EDR, OZ, Formand m.m.
Jeg har sakset lidt fra indlæggene - fordriv ventetiden på referatet fra RM d.11.10.2015 med at læse lidt fra gamle dage ;-))
Det ser ud til at ledelsesstilen fra 1950-60'erne har sat sine spor.

---------------------------------------------

BETRAGTNINGER FRA
EN NY AMATØR
En gammel kærlighed til radioteknik, som stammer helt tilbage fra årene omkring 1924 blussede op hos mig for et par år siden og foranledigede, at jeg fik lyst til atter at gå i gang med denne interessante hobby. I efteråret 1957 påbegyndte jeg et teoretisk kursus i radioteknik, tog teknisk prøve i foråret 1958 og fik licens 4 måneder senere efter at have frekventeret et morsekursus — et privat kursus, der forøvrigt blev afholdt hos et af E.D.R.s hovedbestyrelsesmedlemmer på min foranledning.
Jeg er altså helt grøn udi radioteknikkens krogede labyrinter og har ingen erhvervsmæssig tilknytning til radiobranchen. En indmeldelse i E.D.R. Var derfor ganske naturlig, og jeg har nu i snart to år haft lejlighed til at følge foreningens arbejde eller, om man vil, mangel på arbejde. Jeg kunne tænke mig, at foreningens ansvarlige ledelse og ældre medlemmer måske kunne have en vis interesse i at erfare, hvorledes et nyt medlem fordomsfrit ser på forskellige forhold i tilknytning til E.D.R. Heraf er dette indlæg, som hovedredaktøren har været så venlig på forhånd at love optaget, foranlediget. Jeg vil gerne forudskikke den bemærkning, at jeg iøvrigt nærer stor beundring for de fleste amatører, som jeg har været i forbindelse med. Mange er efter min opfattelse overordentlig dygtige og sympatiske og fortjener megen anerkendelse for deres indsigt i teknikken, og de kritiske betragtninger, jeg i det efterfølgende gør gældende, har på ingen måde sigte mod bestemte personers faglige eller menneskelige kvalifikationer. Mine betragtninger er kun et beskedent forsøg på at henlede ovedbestyrelsen og de ældre medlemmers opmærksomhed på forhold, der — såvidt jeg kan se — burde være anderledes. Det første, jeg blev præsenteret for efter at være blevet medlem i E.D.R., var foreningens vedtægtel. Den paragraf, som jeg ved den første gennemlæsning mest hæftede mig ved, var paragraf 12, der omhandler valget af formand. Jeg har i min praksis haft en del berøring med forhold af organisatorisk art, og jeg må erkende, at jeg aldrig tidligere er stødt på så ejendommelig en måde at vælge en bestyrelses vigtigste post på, som tilfældet er i E.D.R. Man må nemlig tage i betragtning, at en generalforsamling i E.D.R., en forening, hvis medlemmer er spredt over så stort et geografisk område, aldrig vil kunne give et fuldgyldigt bevis for medlemmernes ønsker med hensyn til formandsmandatet. På den sidst afholdte generalforsamling mødte ca. 5 % af medlemmerne, og på disse 5 % er formanden altså valgt — et lidet betryggende mandat, der efter min opfattelse svæver frit i luften. Hvorledes skulle man da ellers foretage valget, vil man formentlig spørge. Såvidt jeg kan se, findes der kun to måder at skabe et betryggende formandsvalg på — alle vor forenings forhold taget i betragtning. Enten kunne landsforeningens bestyrelse konstituere formanden ud af sin midte, eller, hvad jeg finder det mest nærliggende, lade ham vælge ved urafstemning, hvad der ikke er ualmindeligt i andre større foreninger. Når bestyrelsen alligevel skal vælges ved urafstemning, ligger det snublende nær at lade formanden vælge på samme vis. Det vil altid være muligt at anføre vise indvendinger mod enhver valgform også imod en urafstemning som den foreslåede, men jeg kan ikke se, at de vil være så betydningsfulde, at det skulle være udelukket at gennemføre den nævnte ordning. der vil skabe den for en formandspost fornødne tryghed såvel hos medlemmer som hos formanden selv. Så ringe som forholdet er nu, kan en af de foreslåede ordninger i hvert fald aldrig blive. Jeg kan iøvrigt ikke afholde mig fra at udtrykke min forundring over, at hovedbestyrelsen eller formanden ikke selv har taget initiativ til en ændring. Man kunne fristes til at tro, at den ikke ukendte svaghed for taburetklæberi også har gjort sig gældende på E.D.R.s formandspost, men det kan på den anden side næppe være tilfældet, efter at formanden fornylig skal have udtalt, at der snart skulle yngre kræfter til og dermed stillet sin afgang i udsigt. Uanset om man synes om vor nuværende formand eller ej — jeg kender ham slet ikke — forekommer det mig, at en ændring som den foreslåede ville skabe en mere solid basis for formandshvervet og dermed bortvejre enhver tvivl om, at posten er besat i overensstemmelse med medlemmernes ønske. Bortset fra den nævnte paragraf 12 synes der at være andre paragraffer, hvis indhold bør ændres. Det drejer sig dog mest om forhold af redaktionel art og derfor mindre betydningsfulde, kan man måske indvende, men rent principielt bør vedtægterne være udformet således, at de er klare og koncise. De er jo fundamentet, hvorpå landsforeningen er opbygget, og deres ordvalg må naturligvis ikke kunne skabe mulighed for misforståelser eller mistydninger. At vedtægter skal efterleves til punkt og prikke, er selv sagt en given ting. Her danner Københavns afdelingen, hvor man fornylig afholdt en ulovlig generalforsamling, tilsyneladende en undtagelse, men det er en helt anden sag.
Udover selve udformningen af vedtægterne skal jeg tillade mig at anføre følgende: Ifl. paragraf 9 er det hovedbestyrelsen, der leder foreningen. Men da det jfr. referatet af den sidst afholdte generalforsamling uimodsagt fremgår, at der i sæsonen 1958 59 kun har været afholdt et hovedbestyrelsesmøde, kunne man passende spørge, om der ingen ledelse har været i det nævnte tidsrum. Formanden kan det iflg. paragraf 9 ikke være. Hvem er det så? Hovedbestyrelsens forretningsudvalg? Nej, for dette udvalg skal kun tage sig af de daglige forretninger (paragraf 10). Med andre ord: Enten har hovedbestyrelsen ikke fundet anledning til at foretage sig ret meget og dermed demonstreret sin uforetagsomhed, eller også har inkompetente ledet foreningen uden hjemmel i vedtægterne. Jeg er vel på det rene med, at visse medlemmer af hovedbestyrelsen udøver et betydeligt stykke arbejde, som er synligt for alle E.D.R. medlemmer, f. eks. lederne af trafficdepartment, teknisk brevkasse og kassereren, men det er jo ikke udtryk for, at de samtidig er aktive inden for hovedbestyrelsen. Noget forkert ved kun at afholde et møde i en hel sæson må der være. Er det samarbejdet inden for hovedbestyrelsen, der knirker? Tilsyneladende er der stor interesse for at blive optagte i denne hos visse medlemmer. Meget tyder i hvert fald herpå: Usmagelige propagandaskrivelser og indlæg i OZ så galt med foto af mandaterne — her tænker jeg atter på Københavns afdelingen, hvis bestyrelse slet ingen hjemmel har til at lade sig selv opstille som kandidater til hovedbestyrelsen. At disse er indvalgt i den lokale afdelings bestyrelse på afdelingens generalforsamling, er jo slet ikke udtryk for, at afdelingens medlemmer ønsker at se dem i landsforeningens ledelse. Men når interessen for hovedbestyrelsesmandaterne er så udtalt, hvorfor er hovedbestyrelsen som sådan så ikke sit ansvar bevidst? Skulle der ikke være fire af dens medlemmer, der tør tage initiativet til sammenkaldelse af denne eksklusive forsamling, hvis ikke formanden finder det opportunt (vedtægternes paragraf 9). Formanden udtalte den 20/9 i Århus, at han havde dårlig samvittighed over for afdelingsformændene. Denne selvrevselse er forhåbentlig ensbetydende med en større aktivitet fra hans side fremefter. Kunne hovedbestyrelsen ikke gøre ham eksemplet efter Skulle man inden for hovedbestyrelsen mene. at manglende arbejdsstof gør møderne ufornødne, kunne jeg f. eks. anbefale, at man slog op i OZ, hvor en annonce i hvert nummer maner til hverning af nye medlemmer. Vel vidende, at der i flere afdelinger udføres et arbejde for nye amatører, herunder afholdelse af morsekurser, som f. eks. i Københavnsafdelingen, tillader jeg mig at rette en kritik mod hovedbestyrelsen, der ikke yder denne gode sag fornøden opmærksomhed. Men den store interesse, som i dag findes hos ungdommen for mekanik og elektronik, skulle det ved en beskeden indsats fra rette vedkommende være muligt at inddrage et betydeligt antal unge i kredsen omkring E.D.R. I denne henseende er annoncering i OZ langtfra tilstrækkelig. Der skal ydes en propaganda for sagen, hvor et samarbejde med en dygtig reklamemand kunne gøre underværker (ikke at forglemme skoler, ungdomsforeninger m. v.). Man burde overveje, om man ikke skulle overlade de helt unge og nye medlemmer et fast bestyrelsesmandat for at skabe en vedvarende kontakt med disse. At E.D.R.s medlemstal kun er vokset med 152 medlemmer fra 1955 til 1959, godt 7 %, betragter jeg som en relativ tilbagegang under hensyntagen til den før omtalte interesse hos ungdommen.
Som nævnt indledningsvis formåede jeg i sommeren 1958 et af vore hovedbestyrelsesmedlemmer til at afholde morsekursus. Jeg har erfaret, at vedkommende fornylig modtog et brev fra vor formand, som ønskede nærmere oplysninger om de hos denne afholdte prøver og samtidig anførte, at formanden mente sig berettiget til at udnævne censor ved prøverne. Efter hvad der fremgår af håndbogen af 1950, V. t. S. og den attesterne påtrykte tekst, er denne opfattelse fra formandens side fejlagtig, idet de omhandlede regler tydeligt giver udtryk for 1) at prøven skal afholdes for to licenserede amatører, hvoraf den ene skal være medlem af hovedbestyrelsen eller lokalafdelingsformand 2) at attesterne skal være forsynet med formandens underskrift. Formandens opgave er derfor formentlig kun den at bevidne, at censorerne opfylder de stillede betingelser. Det er mig ubegribeligt, at man i stedet for at glæde sig over, at så mange som muligt erhverver licens, udøver en form for diskrimination. Dette er faktisk en rigtig kedelig opdagelse for et nyt medlem. Et godt, gnidningsløst samarbejde inden for hovedbestyrelsen, udadvendt mod medlemmerne, f.eks. ved offentliggørelse i OZ af mødereferater, en effektiv propaganda for tilgang af nye medlemmer og dermed forbundet oplysningsarbejde og foredragsvirksomhed, flest mulige morse- og tekniske kurser, indbydelse til fordomsfri debatter i OZ om aktuelle problemer, en fast lederartikel i OZ, der gav dette iøvrigt udmærkede fagblad et „ansigt", og — medens vi er ved OZ — lidt mere begynderstof, alle disse ting ville sikkert medføre mulighed for fremgang i E. D. R.s medlemstal. Konklusion: Op til dåd, hovedbestyrelse, og husk at skænke vedtægterne Jeres opmærksomhed.

Skulle jeg ved dette indlæg have gjort mig skyldig i en eller anden fejltagelse, så tag mig det ikke ilde op. Rette vedkommende er velkommen til en korrektion. Resultatet ville måske blive oplægget til en
saglig debat til gavn for E.D.R.

Vy 73 OZ5HO.

(OZ dec 1959 - side 275-277)

-------------------------------------------------

SVAR TIL 5HO.
Det var faktisk med væmmelse, jeg læste OZ5HO’s artikel i sidste OZ. Tænk, at bruge hele tre sider af OZs dyre plads for at fortælle, at EDRs landsformand klistrer sig til taburetten og kun bliver siddende på grund af „en ejendommelig måde“ at vælge formand på. Værre nonsens skal man vist lede længe efter. De faktiske kendsgerninger er jo dog disse: At formanden gennem en årrække hver eneste gang er blevet valgt under begejstrede tilkendegivelser, og at disse valg er sket i overensstemmelse med EDRs love, som har været gældende på dette punkt i over 30 år. Hvorfor formanden skulle lade sig vælge ved urafstemning eller af bestyrelsen, ved jeg ikke. EDRs formand vælges på generalforsamlingen af medlemmerne, og dette er tilfældet i 98 % af alle danske foreninger.
løvrigt kan det være vor nuværende formand ligegyldigt, om han skal vælges efter den ene eller den anden metode, han vil nemlig, så længe han selv ønsker det, blive valgt, og han vil blive det i kraft af sin dygtighed, sine forhandlingsevner, sin idealistiske indstilling og sin personlighed. 5HO skriver, at han ikke kender formanden. Ja,det er netop sagen, gjorde han det, ville han ikke høre efter usandfærdige beretninger om kun et hovedbestyrelsesmøde om året, og så ville han ikke blamere sig ved at tale om at foreningen ledes udefra. Nej, formanden kan selv, og han gør det med fast hånd. Plan indkalder til de møder, der er brug for og under hensyntagen til de midler, der er til rådighed (sidste regnskabsår brugte vi 2.527,00 til HB-møder og 534,50 kr. til forretningsudvalgsmøder.Det var mere end budgetteret).
Vi er glade for vor landsformand, hvis arbejdsindsats for EDR er meget større end mange tror.Er hans arbejde ikke synligt for medlemmerne, så er han dog den, der trækker i trådene; han er manden med initiativet, og manden med ideerne. Disse egenskaber har EDR gennem en årrække nydt godt af, og er der noget mandat inden for EDR, der ikke, hænger frit svævende i luften", så er det i hvert fald landsformandens.
Emil Frederiksen,
OZ3FM.
(OZ - januar 1960 side 27 - OZ3FM var kasserer i EDR)

svar
NOGET OM REDAKTION OG ANSIGT
En redaktørs job er for mig noget af det sværeste, der findes. En redaktør skal fylde bladet med det stof, læserne helst vil have og finde balancen mellem de teknisk interesserede og dem, der foretrækker polemisk stof. For OZ’s vedkommende må det tekniske have overvægten, og jeg mener, at redaktøren har drevet sin elskværdighed for vidt i OZ for dec., hvor han har udskudt dejligt teknisk stof til fordel for nogle læserbreve, der kun er udtryk for de to skribenters noget særprægede opfattelse,uden positivt indslag til gavn for kortbølgebevægelsen.Ville det ikke have været en passende opgave for H. R. at anmode OZ5HO om at konferere sine strøtanker med det udmærkede H. B. medlem, han allerede har kontakt med, og få ham til at forklare sig lidt om foreningens virke og historie. Var dette sket, tror jeg bestemt ikke, at brevet var nået længere, og OZ blevet 2 sider teknisk stof rigere.
OZ2AF’s brev har 6PA givet et klart og korrekt svar på, derfor ikke yderligere om den ting. Kun er der tilbage at huske, OZ må have et ansigt, og det skulle helst være et pænt og fordrageligt ansigt, som kunne symbolisere de pæne mennesker, vi helst vil anses for at være.
Vy 73 OZ8I.
(OZ - januar 1960 side 27)
--------------------------------------------------

Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men jeg kom sådan til at tænke på:

"Men han har jo ikke noget på," sagde et lille barn. "Herregud, hør den uskyldiges røst," sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde.
"Men han har jo ikke noget på," råbte til sidst hele folket. Det krøb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: "Nu må jeg holde processionen ud." Og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som der slet ikke var.
( http://www.andersenstories.com/da/andersen_fort aellinger/kejserens_nye_klaeder )

mvh
søren/4zat
EDR medlemsnummer (sept 1960) 7794/14096 (vistnok omkring 1980) SWL DR1216

Svar til #1:
Og hjulet går rundt... Johhh... Det løber med en halv vind....

Svar til #1:
Slap af et langt indlæg. Man går jo i stå efter 5 minutter. Se nu at få styr på det EDR shit så vi alle kan komme videre, eller luk lortet så der bliver ro i lejeren!!!

Svar til #3:

Jamen når man nu får et lyst øjeblik i sin fremskredne senilitet, skal det da så absolut udnyttes.

Fejlen er bare, at hjernen for længst er lukket ned og gået til ro kl. 1 om natten. Da foranlediges man til at tro, at alverdens genvordigheder løses med et snuptag, og at man selv i sit klarsyn har løsningen.

Svar til #1:

Ja det skader ikke at kikke i fortiden.

Måske kikker de om 25 år på i dag.

Svar til #4:
Heldigvis behøver man kun at svare på det der er relevant....

Svar til #6:
Skal vi ikke skrive en sang om EDR? Eller skal vi skrive en nekrolog? Tror det bliver det sidste når nu formanden ikke skrider...

Mvh

Svar til #7:


Tillykke til EDR
Mel: Jeg ved en lærkerede...


1.
Jeg ved et særligt Forening
i gode venners lag
og det er lille EDR
vi fester for i dag
2.
Du har et skurke-ansigt
med øjne himmelblå
humøret er dramatisk
det kan man stole på
3.
Du har det godt i Danmark
der føler du dig fri
du rejser helst på gå-ben
og sprutten kan du li'
4.
Du træffes tit på nettet
ved ulvetime-tid
og taler man om sladder
så er der altid bid
5.
Du vælter rundt i vælten
og vækker mange smil
du tøffer rundt omkring
som en rum'lig kassebil
6.
Dit stjernetegn er Løven
du får de ting du vil
du elsker stil og luxus
og øjne der ser til
7.
Dengang da du var lille
du var en rigtig dreng
hvis ik' du fik din vilje
så blev du sur og streng
8.
Nu er du blevet større
og går din egen vej
tillykke lille EDR
vi støtter op om dig
9.
Til slut vi stiller op
med et fyldt og hævet glas
og ønsker lille EDR
en fremtid veltilpas
10.
Vi håber lille EDR
du længe tøffe vil
et liv med fryd og sladder
og altid sprutten til

Til rette vedkommende

Er her læsepligt ?
mvh
søren

Svar til #9:

Nej - Men mange mener at de har pligt til at skrive.

Svar til #8:

Den er sågu da go - ku let blive en ørehænger ;o)
Så ska vi bare ha hele RM til at synge den og HB kan måske slå på tromme til. Så blir det et hit på højde med "Rød hvide farver".

Der er sandelig kreativitet i Gørlev ;o)
Ha det godt.

m.v.h.
Henning

Svar til #

Ja man kan grine eller græde, men tonen var da så sandelig en anden dengang. Faktisk mere behagelig synes jeg. Men dengang var der heller ikke noget på Ekstra Bladet der hed Nationen, som gør en dyd ud af at lære danskerne hvordan man sviner hinanden til og bruge et sprog som ikke hører hjemme i et oplyst samfund.
Mit forhold til EDR og Ny start er meget neutral nu. Uanset udfaldet, så skal der ændringer til på den ene eller anden måde. I hvilket regie det sker er ligegyldigt, bare det kan samle flertallet af fornuftige radioamatører. Det der gør mest ondt er at se at ordene HAM, Spirit og Elmer fuldstændigt er trådt under fode til fordel for ubehøvlede svar og kommentarer på spørgsmål fra personer som søger oplysninger eller stiller spørgsmål som synes amatøragtige. Lad os få denne fase overstået og lad dem der skal slikke sårene gøre det i stilhed.

Svar til #1:
Og jeg ved ikke, hvorfor jeg engang imellem kommer til at tænke på historien om varmluftballonen, når jeg karambolerer i EDR regi:

En kvinde i en varmluftballon indså, hun var faret vild. Hun reducerede højden og så en mand på jorden. Hun gik lidt længere ned og råbte til manden:
- Undskyld, kan du hjælpe mig? Jeg har aftalt et møde med en veninde for en time siden, men jeg ved ikke, hvor jeg befinder mig!

Manden svarede:
- Du befinder dig i en varmluftballon ca. 30 fod over havet på 55º41´47” nordlig bredde og 10º12´47” østlig længde.

- Du må være tekniker, sagde kvinden.
- Det er jeg, svarede manden, men hvordan vidste du det?

- Tja, sagde kvinden, alt, hvad du har sagt, er teknisk korrekt, men jeg har ikke nogen anelse om, hvad jeg skal bruge oplysningerne til. Faktum er, at jeg stadig ikke ved, hvor jeg er. Det eneste, jeg har fået ud af din hjælp, er, at jeg er endnu mere forsinket.

Manden på jorden svarede:
- Du må være bestyrelsesmedlem i EDR.

- Det er jeg, svarede kvinden, men hvordan kunne du vide det?

- Det er enkelt, svarede manden.
Du ved ikke, hvor du er, eller hvor du skal hen.
Du er kommet op ved hjælp af varm luft.
Du har indgået en aftale, som du ikke er i stand til at holde, og du forventer, at folk under dig skal løse dit problem.
Faktum er, at du befinder dig i samme situation, som du gjorde, før du traf mig, men nu er det pludselig min fejl!

Svar til #13:
Hej Allan.
Fin analogi.
Klarsynet og humoren fejler ikke noget ;-)

Go dag til dig!

Svar til #13:

Fin historie

Men du glemte at der var vist 12 luftballoner i et højre luftlag.