Tænde radio 1 gang hver uge ?

Er det rigtig at man skal tænde sine radioer mindst 1 time om ugen ellers vil de ikke fungere i særligt lang tid ? Der var en der på et tidspunkt skrev at det var meget vigtigt at man tænder de radioer man har gemt væk i skabet mindst en time om ugen. Det er en måde at vedligeholde dem på. De må under ingen omstændigheder stå i årevis uden at bliver tændt.
Er det rigtigt eller en joke ?

Svar til #1:

Gammelt udstyr har ikke godt af at stå slukket i lang, hvis de elektrolytiske kondensatorer er ved at være en smule tørre, så kan de have en meget stor lækstrøm når de tages i brug igen og det er ikke alle dele i en strømforsyning der synes om det.

Gamle kondensatorer kan dog genoplives ved "reforming" som er at man sætter f.eks. 10% spænding hen over dem, måler lækstrøm, venter noget tid, og så øger spændingen op mod rated værdi.

Det er vel lidt den metode man forsøger at bruge til vedligehold ved at sige tænd en gang om ugen.

Svar til #1:

Der er også denne kondensator-"syge" som meget elektronik blev ramt af - og stadig bliver, da de gamle fejlbehæftede "NOS"-kondensatorer stadig sælges:

http://en.wikipedia.org/wiki/Capacitor_plague
Citat: "...
The capacitor plague was a problem related to a higher-than-expected failure rate of non-solid aluminum electrolytic capacitors, between 1999 and 2007, especially those from some Taiwanese manufacturers,[1][2] due to faulty electrolyte composition that caused corrosion accompanied by gas generation, often rupturing the case of the capacitor from the build-up of pressure.

High failure rates occurred in many well-known brands of electronics, and was particularly evident in motherboards, video cards, and power supplies of personal computers, leading to premature failure of these devices.
..."

The Leaking Electrolytic Capacitor Plague and my Tek TDS-460:
http://sv8ym.blogspot.dk/2011/01/leaking-electr olytic-plague-and-my-tek.html
Citat: "...
The Capacitor Plague, which, although completely unknown to the Medical Science, has caused many a frustrated consumer's tear to flow. In short, electrolyte leakage from bad (bad, bad) electrolytic capacitors destroys thousands of electronic devices every day, by corroding copper traces and creating parasitic conductivity on printed circuit boards. The plague doesn't discriminate and victims appear in every class of electronic devices. I have seen my car's ECU, personal computers, power supplies, test instruments, transceivers (and my friend's Stavros Sony ICF-80) die a gruesome death by the infamous Capacitor Plague.
...
As there were no signs of electrolyte leakage from the new capacitors, the damage must have started with the old, leaky caps, and it took years to finally manifest itself as a malfunction of the instrument. The electrolyte had crawled under the conformal coating and gradually compromised the insulation, eventually disturbing trigger control potentials and making the self-test fail (it logged the error message: "trigComparatorTest, TRIGA status after trigger: exp(ected) = 1, act(ual) = 0). The dried-up murderous electrolyte residue shows best in the second photo, of U82 (the first is of U140).
..."

August 20, 2016, Repairing 14 Tektronix TLA5202 Logic Analyzers:
http://hackaday.com/2016/08/20/repairing-14-tek tronix-tla5202-logic-analyzers/
Citat: "...
A closer inspection of the generic Intel microATX motherboards quickly revealed that some of the e-caps already bit the dust, leaving behind a spill of leaked electrolyte and a blown SMD fuse. Replacing both restored functionality on these boards.
..."


February 14, 2012, Samsung power defect causes some TVs to fail, and a class-action suit follows.
A defective capacitor in some Samsung LCD, plasma and DLP TVs is causing the sets to fail:
http://www.cnet.com/news/samsung-power-defect-c auses-some-tvs-to-fail-and-a-class-actio n-suit-follows/
Citat: "...
Bill told me the TV simply wouldn't turn on despite repeated presses of the power button. The red power indicator would flash on and off, accompanied by a clicking sound. At first a picture would eventually appear after ten minutes or so, but after a week or two the TV wouldn't not turn on at all, although it did continue to click.
...
In a February 9 report entitled "More than 7 million Samsung TVs plagued by possible power defect", consumer advocate Al Sunshine and his team tracked down disgruntled owners and interviewed a pair of local TV shop owners who pointed to the bum capacitor as well.
...
A small percentage of certain models of Samsung televisions have experienced performance issues caused by a component called a capacitor. We are unable to provide specifics on the actual number but can say that it is a small number given the volume of Samsung TVs in the US.
..."

Dec 15, 2009, Samsung LCD Bulging Capacitor Problem-Many Models:
http://forums.anandtech.com/threads/samsung-lcd -bulging-capacitor-problem-many-models.2 033121/
Citat: "...
So I started doing some research on this problem through Google and found that this phenomenon happens all the time to Samsung LCD TVs made from 2004 to 2008. It appears that the caps they used, there are 5 of them it seems, are under powered for the power supply. And they start to bulge and burst just like they do on motherboards.
...
It looks like if you can solder, you can fix it yourself by buying new caps for around $5.00 and a soldering gun for around $20.00. Takes about an hour and it fixes the problem.
I'm curious, how is your Samsung TV and has this happened to you? Samsung refuses to have a recall of course or even acknowledge that there is a problem.
..."

Svar til #1:
En gang om ugen, er nok overdrevet, men at den bliver tændt , er nok vigtigt, især når den er 20 år gammel.

Hvis den har været slukket længe, er det bedst at langsomt skrue op for spændingen !!!

Dan

Svar til #1:
Det er hverken rigtigt, forkert eller en joke.
Det er religion.

Jeg starter kun mit gamle skrammel op efter behov. Og behovet er sjældent, når det er mit gamle skrammel. Det kan gå flere år imellem opstarterne. Jeg holder ikke rede på det.
Det er min religion.

Nogle komponenter har et maksimalt drifttimetal, andre en maksimal levetid. Alene derfor giver det ikke mening i at starte noget op uden behov.

Indenfor de sidste 12 år har jeg måtte udskifte hele 2 elektrolytkondensatorer i mit 40 - 50 årige gamle og mangfoldige skrammel.
Det er virkelig belastende for både min økonomi og tidsforbrug :-)

Tak for de meget fine svar. Alt det der var jeg slet ikke klar over, jeg troede faktisk at det var en der lavede gas :-) Det er en god hjemmeside, hvor man kan lære meget nyt hele tiden, det kan jeg godt lide.

Svar til #1:

Omkring "lytsyge" er der lidt mere http://www.badcaps.net/

På mit seneste job er det helt normalt at starte med at checke/skifte elektrolytkondensatorer når et stykke udstyr kommer ind med fejl. I 95% af tilfældene er det fordi de er tørret ud på grund af varme og ælde, i andre tilfælde lækker de. Det er industrielt elektronik der er 15 - 35 år. hvor der er brugt gode komponenter. I konsumelektronik hvor der er sparet ser det meget værre ud.

Så er det jeg kommer til at tænke på hvor mange der printer en enkelt side en gang hver eller hveranden uge hvis printeren da ikke bruges oftere, for at hindre blæk i at sætte sig fast i og tilstoppe printerhovedets dyser. Har oplevet det på familiens "blæksprutter".

Vy 73 de oz1etp/Lars

Svar til #7:

Hej Lars

Er det de små (fx 10uF) eller store lytter (fx 1000uF) som fejler mest?

Jeg ville gætte på de små, da de har mere gummirevne (mere fugttab) i forhold til rumfang lyt-væske? (forudsættes ens omgivelsestemperatur)

Til gengæld sidder de store lytter typisk i SMPS som sender storstrøms-ripple ved høj frekvens igennem dem og derved varmer dem mere om end små lytter varmes. (Levetiden halveres for hver 10 grader øget driftstemperatur) I så fald er det de store som fejler først.

Mange forestiller sig at en elektrolyt "bare" er en elektrolyt. SÃ¥dan er det IKKE !
Man får som oftest hvad man betaler for - for at sætte tingene lidt på spidsen søgte jeg hos Farnell efter 10 uF/25 V elektrolytter og valgte den billigste og den dyreste (prisforskellen er mere end en faktor 25 !)

Generelt gælder det for elektroniske komponenter at levetiden forringes til det halve hver gang temperaturen øges med 10 grader Celcius.
Da elektrolytter indeholder en eller anden form for vædske tørrer de ud - jo varmere jo hurtigere - men reglen gælder for alle andre elektronikkomponenter - før eller siden vil halvledere, modstande osv også fejle pga ældning.
Derfor vil stabling af apparater give kortere levetid - ønsker man lang levetid gælder det om at holde temperaturen så lav som muligt (sørg for god udluftning omkring kabinetterne)

De dyreste lytter i min lille research vil have en levetid på 32000 timer (svarende til ca fire år) ved 85 grader Celcius - de billigste vil under samme betingelser holde i 2000-3000 timer ( et kvart år )

Hvis det er livsvigtigt missionskritisk udstyr er det et dumt sted at spare (f.eks. er det vanskeligt at skifte komponenter i satellitter ;-)

Bemærk også at elektrolytter har en begrænset "levetid" når de ligger på lageret ("shelf life"). Derfor køber jeg altid mine elektrolytter hos firmaer med stort gennemløb.
Kig selv på vedlagte udklip

/søren/4zat

Svar til #4:

Hej Dan

Et godt gammelt "snyde trick" er at sætte en 220V/25W glødepære i serie med den ene lysnet leder til det aktuelle instrument med dårlige/trætte elektrolyt kondensatorer.
Netspændingen på instrumentet bliver så reguleret efter forbruget, dvs. lav startspænding pga. lav ohmsk modstand i lade/filter lytterne mm. (det giver blus i pæren, og efter en stund (kan tage timer) lyser pæren (forhåbentlig) meget svagere.
På dette tidspunkt kan du uden frygt for lytte-eksplosion fjerne den serieforbundne pære.

Med hensyn til elektrolytter i varme omgivelser kan jeg "varmt" anbefale at benytte disse af typen: 105°C, long life og Low ESR (Equivalent Series Resistance).

Svar til #10:
Ja kender det godt, men jeg bruger bare min variotrafo, det er nemere,

En times tid på 50v, så en time ved 100, v, desamme ved 150 v, og 220 v !!

Mvh
Dan

Svar til # alle
Man kan forlænge levetiden betydeligt på radio, TV og musikanlæg ved at slukke på stikkontakten på væggen når apparaterne ikke benyttes.
Man sparer lidt stand by strøm og switchens elektrolytter står ikke og koger tør.

oz5pz Poul

Svar til #1:
Der er en række gode svar allerede men mener at det er svært at give et entydigt svar på, særligt uden en masse forbehold. En gang om ugen virker dog lidt overdrevet.

Jeg vil blot tilføje at noget af det værste, er det stress og den termiske ekspansion og sammentrækning komponenter udsættes for, ved hver cyklus, hvor tilstanden går fra tændt til slukket, og tilbage igen. Den bedste tilstand kan siges, at være den samme tilstand kontinuerligt. Her kan følge en række forbehold.

For (kvalitets) lytter gælder det, at de uanset hvad har et begrænset liv, men så længe temperaturen og belastningen er fornuftig, så kan det være et overordentligt langt liv. Hvad angår vedligeholdelse af dem, så er det bestemt rigtigt, at de har bedst af at se brug fra tid til anden, men jeg tænker, at en gang om ugen potentielt skader mere end det gavner. Her kan følge en række forbehold.

Svar til:

Jeg har mikrobølgeudstyr siddende i toppen af min 18 m mast. Det er tændt 24/7 for at holde de isolerede bokse fugtfrie og oscilatorerne på frekvensen.

For nylig kunne mit 10 GHz PA-trin ikke tastes. Det var heldigvis ikke power FET-erne, som var stået af, men timingkondensatoren til at forsinke PA-trinnets opstart så meget, at antennerelæet med sikkerhed er skiftet til stilling TX inden der kommer HF på relæet.

Kondensatoren var en 10 uF/16V tantalelektrolyt, som ikke på nogen måde var overbelastet. Så det er ikke kun de billige kineserelektrolytter, som fejler.

SÃ¥ nu er stationen klar til den kommende weekends V-U-SHF Field Day.

CU

Svar til #14:
Hej Kjeld

Tantalelektrolytter har meget, meget lang levetid - HVIS (!) de bruges korrekt.
Det, som får dem til at himle, er store strømstød ("inrush-current") - som håndregel kan man gå ud fra, at en tantalkondensator skal "se ind i" en generatormodstand på 1 Ohm/pr Volt.
Man ser dette overtrådt mange steder - sågar i datablade fra førende fabrikanter, hvor de anbringer dem som afkoblinger på spændingsregulatorer - det SKAL gå galt !
I mit "tidligere" liv servicerede jeg på store mixerpulte, hvor man brugte dem som afkobling af operationsforstærkernes forsyningsben.
Hvis ikke braget var alt for gammelt, fortalte min næse mig hvad der var galt - så handlede det bare om, at finde det sted hvor der kun var to ben tilbage - resten af tantalen var som regel fordampet.

Jeg bruger ind i mellem tantaler i mine produkter, men først efter nøje læsning af databladene og kan jeg på nogen måde finde en elektrolyt eller en keramisk kondensator foretrækker jeg at benytte dem.

mvh
søren/4zat

Svar til #15:

Hej Søren

Det var ikke en afkoblingskondensator. Den indgik i et RC led, hvor den via 10 kOhm blev opladet til ca. 5 V fra en 12 V kilde. Lige efter bogen.

Svar til #16:
Hej Kjeld

Alt har en ende - selv en god og korrekt placeret tantalkondensator ;-)

Af andre fejlmekanismer kan jeg nævne : ESD (statisk elektricitet) under håndteringen. Nedslidning pga store temperatursvingninger. Mikrorevner pga bukkning af benene under montagen.

Fejlen med at afkoble forsyningerne er bare den jeg oftest har set.
Min gode eks- kollega Allan (OZ9AU) var den som først gjorde mig opmærksom på problemer med statisk elektricitet. Han nævnte ofte et eksempel fra industrien hvor noget udstyr med forgyldte printkontakter fejlede efter en (kort) tid i tropisk klima.
Årsagen viste sig at være huller i guldpletteringen fremkommet ved statisk elektricitet under håndteringen af printene i produktionen.
Årsagerne til den slags fejl kan det være uhyggeligt svært at lokalisere.

Jeg er imponeret over at man har 40 år gamle satelitter som stadig fungerer. De mennesker som har bygget dem ved (vidste) virkelig hvad de har (havde) med at gøre.
/søren/4zat

Svar til #17:

Hej Søren

Den med huller i guldpletteringen på grund af statisk elektricitet har jeg ikke hørt før.

Derimod er det kendt, at en manglende nikkelbarriere mellem kobber og guldbelægningen kan føre til, at kobberet migrerer gennem guldbelægning og føre til de nævnte "huller".

Statisk elektricitet i elektronikproduktion er en kilde til fatale fejl på mange halvlederekomponenter. Hvis komponenterne ikke fejler omgående, så gør de det ofte efter nogen tids drift.

Svar til #18:
Hej Kjeld

Kilden til oplysningen om "hullerne i guldet" var Elektronikcentralen (nuværende Delta).
Som udgangspunkt skal man gå ud fra at ALT kan zappes - ikke kun halvledere - men ALT !.
En mekaniker fortalte mig engang, at et stort bilmærke havde haft kæmpe problemer med forhjulslejerne på en af deres modeller. De holdt alt for kort tid, og årsagen viste sig at være en sky af statisk elektricitet pga. en plastikring som holdt rullerne på plads inde i lejerne. Dette "tordenvejr" medførte mikrohuller i stålet og en alt for kort levetid.

Leadede modstande er oftest spiraliserede - rammer en gnist - f.eks. fra en pegende finger - et af de ganske tynde spor, sker der ting og sager.
Moderne SMD-komponenter indeholder mikrotynde lag som nemt gennembrydes af et "zap" på blot 100 V.
I dagens elektronik er komponenterne langt mere følsomme overfor ESD end en god gammel 25 Watt Vitrohm trådviklet modstand ;-)
(desværre behandler mange stadig elektronikken på samme måde som dengang tingene var en faktor 1000-1.000.000 større).

For år tilbage købte jeg nogle ICer hos en af lavprisforhandlerne. De blev fremsendt i plastposer af samme slags, som jeg pakker grøntsagen ind i, når jeg fryser dem ned. Da jeg ringede til forhandleren og fik fat i den ansvarlige, var beskeden: "Statisk elektricitet - det bruger vi ikke her". Han kunne lige så godt have forsøgt at bilde mig ind, at tyngdeloven ikke gjaldt på deres matrikel.
Vor samhandel sluttede øjeblikkelig.

Walbom kommer med en let forståelig forklaring her:
http://www.walbom.dk/Hvad+er+ESD.54.aspx

Mig bekendt var NASA de første, som lærte lektien - the hard way. Det er rimelig kompliceret, at skifte en komponent som sejler rundt nogle hundrede km over jorden. I min undervisning i emnet brugte jeg en del materiale netop fra NASA:

mvh
søren

Svar til #1:
Hej

JA, som AL anden elektronik, skal man jævnligt sørge for, at apparatet ER tændt jævnligt.

VY 73 de OZ5IQ, Kim elektronik support i 30 ++ år