Måling af Følsomhed

I gamle dage målte man følsomhed i microvolt, Nu om stunder er man gået over til, at måle i dBm, hvorfor ? Er det problematikken med PD / RMS, eller er det automatisk testudstyr der hellere vil måle dBm ?

Svar til #1:
Jeg mener at man i de sidste 50 år har brugt db, det er ikke noget nyt, det er jo heller ikke et problem , hvis man ikke gider regne om findes der jo nogle tabeller !
Dan

Svar til #1:
Hej Martin,

dBm er en absolut effekt hvorimod uV er blot er en spænding. (over en ukendt impedans )
Hvis du kender indgangsimpedansen for modtageren, normalt 50 ohm, kan man omregne uV til dBm. ( U*U/R )
Nogle BCL spiller har en indgangsimpedans på flere kohm på kortbølgebåndene og en følsomhed målt i dBm vil give en højere spænding i uV end på en 50 ohm indgang.
Det meste måleudstyr kan vise signalet både i uV og dBm så det er ingen begrænsning.
Både ved dBm og uV er det effektivværdien der opgives.
Hilsen
Frank

Svar til #2:
Jo vist Dan, men det var nu ikke dB, men dBm !

Svar til #3:
Nu var det ikke BCL,jeg tænkte på. Man går vel ud fra, at måleudstyret er 50 ohm, og ligeledes kablet, modtageren burde også være det.

Svar til #4:
Sorry, men det var også db, da jeg gik på teknisk skole i treserne !!

Dan

Svar til #5:
Hejsa

Som Frank er inde på er din modtagers indgangsimpedans ofte hverken 50 eller Ohm. Slet ikke i meget følsomme modtagere, hvor man tilpasser til den impedans, som den første transistor vil se, for at have det laveste støjtal. Så at opgive en modtagers følsomhed som en effekt i en impedans der næppe er til stede i modtageren giver ingen mening.

Hvis man kigger i f.eks. EN 300086, skal man der opgive følsomheden i dBuV EMK ved et bestemt signal/støjforhold og ikke den effektive værdi som Frank skriver. Det giver god mening, for EMK kan man aflæse på enhver signalgenerator, og den er fuldstændigt uafhængig af, hvad spændingen over modtagerens egentligt er .

mvh

Ye Olde Radio Engineer

Svar til #7:
Hr. Kragh, - Det du beskriver er jo stort set den måde man brugte førhen, men f.eks SAILOR bruger dBm. Hvorfor ? Det var mit oprindelige spørgsmål. ( med hensyn til indgangsimpedansen skrev jeg den burde være 50 ohm )

Svar til #8:
Hej Martin

Det er ikke samme metode. Den metode du henviser til er den hvor man opgav følsomheden i klemspænding på modtagerens indgang. Den kan du ikke måle. Du kan kun aflæse din generators EMK. Det er jo kun hvis din modtagerindgang er 50 Ohm, at klemspændingen er EMK/2.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorfor følsomheden for SP radioer opgivers i dBm, men jeg kan fortælle dig at det en overgang var meget moderne at gøre det, i stedet for at bruge klemspænding og jeg har også selv brugt det. Du kan muligvis finde det i nogle gamle CEPT rekommandationer.

Så mit bedste bud på et svar er: Gammel strøm.

Og så kan man jo filosofere over alle de andre ting der indgår i en modtagers følsomhed. Er følsomheden målt ved S/N eller SINAD, er der målt med eller uden psofometer eller den rigtig gustne: Queting.


mvh og jeg har ikke yderligere

Jørgen

Hej Martin

Om du anvender dBm og betragter værdien som generatorens rådighedseffekt (hvilket man selvfølgelig gør), eller du anvender generatorens EMK, er fuldstændigt ligegyldigt. Forskellen er simpelthen den samme, det er bare farven der har en anden lyd :-)

Der er nemlig entydig sammenhæng mellem de to angivelser! Denne sammenhæng er helt og aldeles uafhængig af modtagerens indgangsimpedans.

Argumentet for at anvende dBm er, at det er meget lettere at regne med.
Hvis man f.eks. anbringer en 20-30 dB's attenuator mellem en transceiver og målesenderen (for ikke at båle målesenderen af, hvis senderen bliver tastet ved et uheld) er det jo bare at trække attenuatorens dæmpning fra generatorens visning for at få den målte værdi. Det er mildest talt noget lettere, end at beregne sin følsomhed i uV EMK når man har en attenuator der f.eks. dæmper 21,3 dB!

Noget tilsvarende gør sig gældende ved alle relative målinger som f.eks. nabokanalselektivitet og intermodulation. Det bliver bare nemmere!

Btw.:
At modtagerens indgangsimpedans ofte hverken er 50 eller Ohm er korrekt for langt de fleste billige radioer, herunder amatørudstyr.
Det kan dog sagtens lade sig gøre at opnå både 50, Ohm og(!) støjtilpasning.
Det kræver bare to 90-grader/3dB hybrider og to ens forstærkere (LNA'er)! Men det koster naturligvis noget mere.

Tricket anvendes f.eks. i rigtig meget basestations udstyr til mobiltelefoni.

Mvh
Hans-Jørgen

Svar til #10:
Jeg tror du har ret Hans -Jørgen, at det er nemmere at regne logaritmisk.
Tak til jer alle for seriøs debat, -- Go`weekend --