Forstærker der skratter

Hej har fået en Sanyo ja 224 forstærker smidt i nakken.
Den ene højtaler udgang skratter den anden virker perfekt hvad er der at gøre, nogen der her en fremgangs måde.

Svar til #1:
Jeg har lige ordnet en Nad 2240, den havde et par små termiske relæ'er i udgangen, som var løbet an i kontakterne.
Desværre var det lukkede relæ'er, så den kører nu med to lus.
Jeg er helt klar over, at de sad der af en årsag, men det skulle være billigt, :-)

Svar til #1:

Man skal rense div. tryk-omskiftere + balance + volumekontrol.
Denne forstærker har ikke noget relæ på udgangen (termisk el. alm. HT relæ), som kan være et problem ved andre forstærkere.
Der kan forekomme dårlige lodninger ved driver-transistorerne.

Her er manualen:

Svar til #3:
Vil det sige kontakt spray på kontakterne, det virker til at de funger helt fint ihvertfald på den udgang som ikke skratter.
Driver transistor hvor sidder de.

Svar til #4:

Driver-transistorerne sidder lige før de store i udgangen.

Det er følgende: Q706, Q707, Q807, Q806

Man kan evt. også lige efterse disse:

Q704, Q705, Q805, Q804

Svar til #1:

50% af elektroniks fejl skyldes løse forbindelser og evt. afledte virkninger.

Ved at "køre" med et isoleret pind/skruetrækkerhåndtag på printets loddeside med et let tryk, kan man som regel finde og kredse sig ind på hvilket printområde som har løse forbindelser.

Loddeøer tjekkes ved at kigge med en x10 forstørrelsesglas med god lys.

Hvis en loddeø er mekanisk overbelastet eller fabrikanten har været "nærig" med loddetinnet, kan det ses ved at der er en tynd rund brudzone om komponentbenet.

Tjek alle større komponenters loddeøer. (kondensatorer, transformatorer kan udsættes for mekanisk inertioverlast fx grundet gulvnedslag...)

Loddeøer som bærer stor strøm eller udsættes for høj temperatur. (SMPS-komponenter, elektronrørs sokler)

Loddeøer som kan udsættes for mekanisk overlast. (fx stik og potentiometre loddet direkte i print) Tjek også selve kobberbanerne, da de af og til kan være blevet revet over. (overflademonterede (HDMI-)stik overbelastes superlet)

-

Man bør tjekke alle elektrolytkondensatorer ældre end fx 5 år med et ESR-meter. (større end 20% af elektroniks fejl?):

Capacitor Testing, Safe Discharging and Other Related Information
Version 2.42 (22-Nov-05):
http://www.repairfaq.org/sam/captest.htm
Citat: "...
Before I bought my ESR meter I too wondered--what exactly did it measure? Nevertheless, having heard so much about the meter, I went ahead and bought one. It works, and that's the real bottom line.
...
The objective of the ESR meter is to identify capacitors that have gone bad. This is more the case with electrolytics where the dielectric compound tends to dry up.
..."

Om ESR:
http://en.wikipedia.org/wiki/Equivalent_series_ resistance

God - simpel:
Analog ESR-meter:
http://web.archive.org/web/20161209090646/http: //members.shaw.ca/swstuff/esrschematic.p ng
http://web.archive.org/web/20160621020936/http: //members.shaw.ca:80/swstuff/esrmeter.ht ml

5 Transistor ESR Meter Design:
http://web.archive.org/web/20141108102651/http: //www.yo9kpm.net/5-transistor-esr-meter- design/
http://web.archive.org/web/20141108102654im_/ht tp://www.eevblog.com/forum/projects/5-tr ansistor-esr-meter-design/?action=dlatta ch;attach=37888;image
5 Transistor ESR Meter Design:
http://www.eevblog.com/forum/projects/5-transis tor-esr-meter-design/

Der er interessant information om kondensatores forventede ESR på instrumentets forside:
http://web.archive.org/web/20170222011853/http: //members.ozemail.com.au/~bobpar/k7214.p df

-

AC-koblede ESR-metre kan også anvendes til at teste batterier og akkumulatores indre modstand - er den for høj i et (opladet) batteri kan det kategoriseres som defekt:

Hints for techs using Bob Parker's ESR meter(kit)...:
http://web.archive.org/web/20170613142945/https ://www.flippers.com/esrkthnt.html
Citat: "...Bob Parker's excellent ESR meter (January 1996) will also test all types of cells and batteries..."

-

Iver efter at spare/optimere på elektrolytkondensatorer medvirkede til at store mængder elektronik lavet mellem 1999 og 2007 (computere, fladskærme, dyrt måleudstyr... incl. mærkevare) fejlede langt hurtigere, grundet fejldesignede elektrolytkondensatorer, der eksploderede eller blot revnede og sendte deres syrlige indhold til printbaner og nærtliggende komponenter. Komponenter og printbaner kunne kortslutte og blive ætset:
http://en.wikipedia.org/wiki/Capacitor_plague

Svar til #6:
Wow nu blev jeg da helt rundtosset, spændende læsning, må igang med lup og loddekolbe, fedt i gider tage jer tid til at komme med gode råd

Svar til #4:
Ja, det kan du godt Poul, bare du ikke bruger kontakt-spray til relæer. Brug i stedet Video-spray, det er fedt fri, eller rens manuelt med et stykke hvidt papir eller karton og træk det igennem kontakterne gerne vædet i isoprophyl alkohol.
Mange bruger kontakt spray til alt, men husk at smøremidlet trækker støv til sig og er i mange tilfælde en stakket frist.
God fornøjelse
Venligst Francis

Svar til #8:

Kontaktrens er mange ting.
Nogle indeholder smøremidler og andre er helt fri for rest produkter.

Jeg anvender begge typer, men afhængig af formålet.

Svar til #8:
Du må meget gerne bruge f.eks Kontakt 60 til at rense med og så fjerner du resten af den med relæ spray bagefter.
Så er der ingen ko på isen.
Jeg har bl.a. brugt det til potmetre og omskiftere på erhvervsradioer (AP-Storno m.fl.) i over 40 år uden problemer.

mvh
Paul

Svar til #5:
Nu har jeg loddet den alle efter det har ikke hjulpet ????
Har smeltet lodde øen og tilført lidt tin.
Den anden udgang spiller fint så tror ikke det er kontakterne.
What do.....

Svar til #11:

Vil du fortælle om " støjen/ skratten " er afhængig af volumen indstillingen, det giver et fingerpeg om hvor fejlen ligger.

Svar til #1:
Hej Poul,
Der har været mange spøjse forslag til fejlfinding her i tråden, det er ikke lige de metoder man lærer på teknisk skole.
Hvis vi går ud fra at når du skriver skratter mener du at lyden er forvrænget.
Da den anden kanal fungerer kan vi gå ud fra at spændingsforsyningerne der er fælles for de to kanaler er i orden.
#3 har været så venlig at give dig et link til diagrammet som er forsynet med et passende antal spændinger, det er en meget god ide at starte med at måle disse. Afvigelser under 10% er ok.
Du tager et voltmeter, forbinder 0-ledningen fast til stel for nemheds skyld og måler så de spændinger der er vist på diagrammet. Det forudsætter selvfølgelig at du har et voltmeter og helst også nogen erfaring med at måle på elektronik. Hvis målepinden smutter kan du gøre mere skade end gavn. Hvis du er helt novice er det en god ide at tage forstærkeren hen til en der har lidt mere øvelse.
Lad os vide hvad du måler.

Hilsen
Frank

Svar til #1:
Med til historien høre så osse lige at hver udgang har en sikring, og den udgang som skratter var sikringen væk dog erstatte med tyndt kobber tråd, der har jeg taget af, og skriftet sikringen over den dårlige udgang men den skatter stadig.
Udgangen som ikke virker er udgang R

Svar til #14:

Der kan være fejl på en transistor (nedbrud i siliciumkrystallen), så den danner støj.
Den type fejl kan opsøges ved hjælp af kuldespray eller et oscilloskop.

Svar til #12:
Det skatter lige meget højt eller lavt på udgang R
Som sagt udgang L spiller fint

Svar til #15:
Kuldespray ?????

Svar til #17:

Altså, du mener at det er lige meget om du har op / nedskruet for volumekontrollen, så er der skratten / knasestøj i højttaleren ?

Kuldespray = frysespray på f.eks. 400 ml. trykdåse, som kan køle ned til ca. minus 50 grader Celsius.

Man kan blæse lidt kuldespray på selve transistorhuset i et par sekunder på én transistor ad gangen og derefter lytte om støjen / knaseriet forsvinder gradvis og vender tilbage igen, når temperaturen atter stiger.

Svar til #18:
Volumen på musikken/skratten følges ad, når der bliver skruet op og ned.
Kuldespray dvs. Jeg sætter bare strøm på og musik og køler en transistor ned af gangen for at se om der sker noget med lyden.
Eller med slukket strøm, køle ned, også tænd strøm og musik for at lytte.

Svar til #19:

Hvis, der ikke kommer støj / skratten uden tilkoblet signal på indgangen, så kan det jo være, at det er selve udgangen (de to store transistorer), som er i ubalance og frembringer forvrængning.

Ved termisk støj fejlsøgning, så lader man bare forstærkeren køre uden signal på indgangen og sprayer én transistor ad gangen.

Svar til #20:
Det skatter kun når det er signal/lyd på udgangen,

Svar til #1:
hej poul
du har vel prøvet at bytte om på højtalerne
oz1jay

Svar til #22:
Hvis den skratter ved regulering så prøv en lille sprøjte med ex rense bensin eller kontaktspray direkte ind i potmeter det er sikkert kulbane potmeter det plejer at virke, et par dråber og så drej potmeteret op ned en del gange.
ikke den store tekniske udfordring skulle det i mod forventning ikke virke er der ingen skal sket kun du fik renset de kulbaner.

oz9abs

Svar til #21:

Du skal kontrollere de to store transistorer i udgangen med et Ohm-meter.
Mål emitter/basis og basis/collector strækninger med instrumentet i x1 Ohm indstilling.

Svar til #1:
Hej Poul

Jeg vil, som andre også har skrevet starte med at finde ud af om det er selv højttaleren der skratter. Er det ikke tilfældet så vil jeg anbefale at du starter med:

1.
Mål tomgangsstrømmen. Det er nemt at gøre med et voltmeter da der sidder en emittermodstand,på 0,47 Ohm for hver udgangstransistor. Mål spændingen over en af emittermodstandene i den gode kanal og sammenlign med den dårlige. Er den nul eller meget lav er det cross-over forvrængning du hører. Der er et potentiometer for hver kanal, SVR703 og SVR803 som bruges til tomgangsjustering.

2.
Mål om der er DC på udgangen, uden signal på indgangen eller lyden justeret helt ned. Er der det kan det skyldes en defekt udgangstransistor eller en drivertransistor.

3.
Der sidder en omskifter til at udkoble højttalerne med når man bruger hovedtelefoner. Hvad sker der hvis du trykker let på den? (Forandrer lyden sig?). Prøv evt at lodde en lus hen over omskifteren, i den kanal som skratter, for at få en sikker afklaring af om den er synderen.

Lad os høre om det bringer dig i nærheden af fejlen :-)

Svar til #1:
Prøv at lave et lille lydklip på 10-20 sekunder, og vedhæft det som fil her, jeg tror det vil være til stor hjælp.

Svar til #22:
Højtaleren spiller fint. :-)
Der er ingen skrattende at høre på udgang L, kan man så ikke udelukke at det er knapper eller volumen, bass treble eller balance dreje knapper der er skyld i mislyden/skratten

Svar til #23:
Når der er omtalt potmeter er det så VR703 og SVR803 der menes????

Svar til #28:

Prøv, at gå til side 2 i pdf manualen under: adjustment of bias.

Du skal måle hen over de to emittermodstande på 0,47 Ohm (R 822 og 823).
Der skal gerne være det samme antal millivolt hen over disse modstande, hvis udgangstrinet er i balance.

Brug stankelben-clips / målepinde, som kan kroges fast om komponentbenene, så du undgår ballade med kortslutning o.a.

Svar til #

Det kunne være hf-selvsving i forstærkeren - hvilket vil kunne undersøges med et oscilloskop på udgangen.
Når jeg ser på diagrammet, bemærker jeg den noget utraditionelle placering af tonekontrollerne i modkoblingskredsløbet.
Kondensatorerne C708 - C710 -C92 - C714 -C921 - C753 får mig til at tænke på om konstruktøren har haft problemer med selvsving i kredsløbet (?) Jeg har selv et par gange oplevet lignende fejl ("skratten") i effektforstærkere pga selvsving/HF.

Forstærkeren er med DC-koblet udgang og F701 brænder (forhåbentlig!) af, FØR højttalerne himler over at få omkring plus eller minus 30 V over sig, hvis noget går galt.
Så at erstatte sikringen med en kobbertråd ...
tjah .. tjoh ...

søren/4zat

Svar til #30:
Skynder mig lige at sige at jeg ikke har noget at gøre med kobber tråden, den er pillet af.
For at komme videre herfra er jeg vist nødtil at skaffe mig noget kulde spray og et multimeter.

Hej

Bortset fra elektromekaniske komponenter, stammer langt de fleste støj- og "skrat" problemer, jeg har mødt, fra defekte keramiske kondensatorer og småsignaltransistorer.

Da der jo er tale om en konstruktion med modkobling, kan det være forbistret svært at isolere problemet.
Kuldespray på de enkelte komponenter kan dog være en god hjælp.

De komponenter der vedrører forstærkerens stabilitet er C 714/C 814. Der er tale om såkaldt dominant pole compensation, der i sin tur er ansvarlig for forstærkerens gain- og fasemargin.
Disse komponenter er ikke noget man sætter i fordi "man har problemer med selvsving", men derimod komponenter man designer ind i sin konstruktion allerede på planlægningstadiet. Ellers vil man i høj grad få stabilitetsproblemer.

Dominant pole compensation anvendes under en eller anden form i stort set alle kredsløb med modkobling. Der findes tonsvis af litteratur om dette emne. Her blot en enkelt indikation:

http://www.globalspec.com/reference/22133/20327 9/dominant-pole-compensation

Mvh
Hans-Jørgen