80 meter loop

Hej
Jeg har læst en del om en 80 meter loop......
Såvidt jeg kan se, så skal tråden være 80 meter.. gælder det uanset om det kobber eller ståltråd?
Hvordan går det med en kortere tråd? så stiger bundgrænsen vel.... Men hvordan beregnes dette? er det blot at følge betegnelsen for det bånd man ønsker?

Svar til #1:

Dejlig nem antenne sjov og ha med og gøre og så syns jeg(uden og ha målt noget som helst ud over swr)den køre godt,begynd du bare med 80 M tråd og klip af til swr passer der hvor du bruger den mest,mener jeg endte op i 77-78 m,man kan også rykke fødepunktet væk fra hjørnet,og lave den enten 3 eller 4 kantet,eller rund for den sags skyld,kort sagt en rigtig hygge antenne ,og så er den billig,slagt sugespolen fra en bilstarter,eller anden el motor med kobber tråd i

Svar til #1:
En vis ældre amatør (ikke mig) fortalte mig, at når det drejer sig om Loop, er det ikke som andre antenner, at den fysiske længde er mindre end bølgelængden (eller dele deraf). Den er større og det kan betale sig at starte med 10 % mere og så klippe af til resonans.

Svar til #3:

Nu er det jo nemmere at klippe af end at klippe på - men jeg startede med 160 meter tråd til min 160 meter antenne og jeg har klippet ca 4-5 meter af for at få resonans midt i båndene...

Det kan man bare ikke sige generelt, da resonans ændres med flere faktorer, som jordbund, antennehøjde, metode til fødning af antennen osv. osv.

Jeg vil derfor sige at du bør starte med at have et par meter i overskud og så klippe af derfra. Sørg for at antennen sidder så tæt på som muligt, på den måde du regner med at den skal sidde endeligt når den er klippet til.
Det kan gøres ved at have lidt at fire på i ophængningpunkterne og så trække den helt på plads hver gang du har klippet lidt af.

73

Svar til #1:
Har også meget god erfaringer m/1lamda loop på 80 mtr. Den var temmelig ukritisk, resonansmæssigt (lav Q?).
Hvad med at gøre den for længe og så sæt en ca. 20 til 200-1000 pFd drejekondensator i serier v/fødepunkt (i en vandtæt beholder)- derved kan du afstemme til både den CW og telefoni del af båndet.

Henry, 1UF

Svar til #4:
hey Jens
Jeg er som mange andre født nysgerrig og er interesseret få eftervist den vise ældre amatørs råd omkring ikke skulle medregne forkortelsesfaktor forårsaget af endeeffekten, som jo ikke findes i loopen.
Derfor er mit spørgsmål til dig: Har du målt grundresonansen i fødepunktet eller har du som mig brugt husmandsmetoden og medtaget hele antennesystemet?

Og til spørgeren:
Med hensyn til antennetrådens materiale, jern/stål kontra cobber synes jeg ikke, at der er indikation af, at den har betydning for længden. Men der skal tages et kraftigt forbehold, for når materialerne oxyderes reduceres tykkelsen, overfladen ødelægges og skineffekten ændres væsentligt hurtigere for jern og stål end for kobber.
Derudover er det ohmske tab større for jern end for kobber.
Jeg kan derfor på ingen måde anbefale jern/stål som antennemateriale.
Med hensyn til kobbertråd strækning kan jeg lige nævne, at den er stor vor alm. stiv installationsledning, mindre for flerkoret blød ledning og mindst for den type, som kan købes til antenneformål (fy, det er ikke Litze) ved f.eks DMT. Det hænger sammen med kobberets molykulære struktur, som bl.a. ændres som følge af fremstillingsmetode.
Noget andet er, at antennetråden ikke behøver være spændt som klingen på en osteskærer. Et passende nedhæng betyder intet.
Jeg brugte i mangel af bedre alm 1,5 mm2 PVL til en 80 meter loop. Den har ikke givet sig måltbart, selv efter 2 vinterstorme, hvoraf den ene rev taget af en sekundær bygning og træer væltede på parcellen.

Svar til #5:
Hvad skal pladeafstanden være og hvad er vægten på sådan en karl, hvis effekten til antennen skal være 1 kW?

Svar til #7:
Underforstået at den monteres et sted som kan bære vægten, f.eks hvor coax fødes på kanten af loop ant.. Elller hvis den fødes fra mlm to kanter skal det være bærstang/element til både coaxen og kond's vægt.

1 kW pladeafstand kan findes i de forskellige opslagsbøger og konstruktionsartikler. Min gæt vil være min. afs. 2,5-4 mm. MEN hvis den indskydes v/fødepunkt (den mest bekvemt sted) har man højstrøm punkt dvs det er ikke der hvor spænding er højest.

Jeg plejer at køre mlm 5-100W så har jeg ingen kW forbehold.

Anden mulighed er at gøre ant. for kort og så placere en justerbar indukans i serier - giver tilsvarende vægt problem men er nemt og billige at lave selv.

Der kan også sættes en fjernstyret L-C ant, aftsemnings kreds på -- noget i retning af dem der buges på orlogskibs piskeant. Så kan man køre flere bånd på den.

Desuden hvorfor ikke føder antennen med 600 ohm overføring og så en balanseret ant. tuner i shacken - igen flere bånds muligheder.

Svar til #6:

Det er jo et af de steder man må begrave hunden, jeg har brugt radioens swr meter ved at tune på radioen og så flyttet frekvensen lidt til hver side for at finde resonansfrekvensen. Jeg har ikke en analyser...
Det er derfor det komplette system jeg måler på og det kan der være god ide i at gøre. Specielt hvis man bruger et ubalanceret fødekabel.
Læs: Jeg har prøvet coax og det var på ingen måde en succes på HF.
73

Svar til #9:
Hvad må den døde hund dog ikke lide for, TiHi.
Det undrer mig, at du har haft problemer med coax. Det har jeg ikke haft, hverken til dipoler eller loops.
Det kan være det skyldes en underlig vane: T-leds tunere er forment adgang til parcellen, Jeg bruger udelukkende pi-leds, til mine småeffekt transistorstationer.
Til mit primære rør Pa-trin bruger jeg ikke tuner, men tankkredsen er som en selvfølge et pi-L led. Det fungerer bravt.

Med hensyn til uballanceret til ballanceret er min bibel ARRL-håndbogen og dens konklusion omkring nødvendighed set i ralation til frekvens / antennehøjder (for dipoler).
Derimod ærger det mig lidt, at jeg har lidt mistilpasning (50:100) i loopens fødepunkt, så en dag med meget jern laver jeg nok en impedanstransformer. Den kan så samtidig lege balun.
Men den hund må vi nok hellere være begravet.

73 de oz7xf

Svar til #8:
Vedr 600 ohms ladderline.
Det er da en udemærket ide for så vidt dielektrikummet er luft. Så er den nærmest tabsfri for så vidt angår mistilpasningen (600:100).
At jeg bruger coax skyldes lokale forhold. På et tidspunkt laver jeg en fj.betjent ballanceret match-boks og placerer den under fødepunktet, og derfra en ladderline op.

Svar til #1:

Hej Leif

Jeg vil bare lige sige at jeg er pisse misundelig på din plads, det må være herligt at have den plads til rådighed. Trådantenner er jo sjove og billige at eksperimentere med, de har de jo bare med at fylde.
God vind med dit projekt.

Svar til #1:
En anden plus med sådan en loop ant. er at den kan "de-ices" for istapper med at føre en strøm igennem den - strømstyrken er afhængig af trådtypen anvendt.

(Og så var der en betydelig lav frekvens brum (50/100 Hz) når jeg tilsluttet hovedtelefoner direkt over antennen -- (uden tilsat strøm!)