51 meter (40 meter) halvbølge dipol.

Hej her :-).

Jeg har desværre 'lige præcis' ikke plads til en 'full size' halvbølge dipol på nævnte frekvens og bliver derfor nød til at sætte et par spoler i, efter 'ham hers' principper: http://www.k7mem.com/Ant_Short_Dipole.html

Mit spørgsmål er derfor. Bliver antennen væsentlig dårligere ved at blive 'spolet lidt ned' i længden, måske noget der ligner 'et par meter' i hver dipol-arm ?

Håber på lidt 'erfarings hjælp', da jeg ikke er ekspert på området.
Vy 73 Jan, OZ8AO :-).

Svar til #1:

Hej Jan.

Der er mange før dig som er sluppet ganske hæderligt fra det.
Så længe du ikke gør antennen alt for kort, så kan du sagtens uden problemer gå ned af den vej.

Jeg kan ikke helt gennemskue hvad dine 51M du skriver om i overskriften relaterer til, men en halvbølge dipol på 40M, giver jo næsten selv svaret på, den bliver ca. 20 meter lang fra spids til spids, uden forkortning.

Jeg har her en 3-bånds Yagi til 10m, 15m og 20m, hvor der på dipol elementet sidder forlængerspoler, og forlænger antennen til også at dække 40M båndet, med altså en spole og 1½ meter alupind til slut.
Det forbavser mig tit, det virker så godt.
Så det er jo rettelig nu en 4-bånds yagi, hvor 40M altså må nøjes med at virke som en dipol. Det hele sidder oppe i ca. 10 meters højde.
Dipol elementet er alt i alt ca. 11 meter fra spids til spids, og det virker som sagt ganske fint.

Du skriver at du NÆSTEN har plads til antennen.
Hvad med at slippe for en masse bøvl og bare bukke enderne ned eller endda ned, og så tilbage, som sikkert giver dig endnu bedre resultat?
Dette er helt i orden, og er set på mange kommercielt fremstillet antenner.

Rent teknisk er det der hvor strømmen er størst i antennen på sin vej ud af antenneledningen, som er vigtigt, og udsender her mest af din energi.
Derfor er det som udgangspunkt bedst at holde dette stykke, som i øvrigt er det første stykke ud af antenneledningen fri for forkortning.
Når længere du kommer mod spidsen inden du forkorter, nu bedre, men her løber man så ind i andre problemer med at spolen skal være betydelig større i induktion, og spændingerne begynder at stige voldsomt, så man kan rende ind i overslag, og ikke mindst bliver det rent mekanisk en udfordring med vægt osv.
Så her finder man som oftest et kompromis.

Men netop også fordi enderne er mindre betydelige rent effektivitetsmæksigt, så er der som sagt intet problem i at bukke antennen lidt ned og rundt.
Pas dog meget på at ingen kan røre ved antennen når du sender, da der kan opstå store spændinger i enderne.

Håber du finder en god løsning.

Thomas/OZ1JTE

Svar til #2:

Hej Thomas og takker for svar :-).

Lidt svært at bukke enderne. Den kommer til at hænge med en meter eller to i hver ende via et stykke ikke ledende tråd (snor) og porcelæns æg.
Jeg er 'stort set' frit stillet med hvor spolerne skal hænge, så hvis jeg misforstår dig rigtigt, så er det bedst hvis spolerne kommer 'lidt væk' fra fødepunktet og det er der ikke noget problem i.
Jeg burde jo kunne få 'uH.erne' ud af viste designprogram.

Til spørgsmålet om 51 meter, så er jeg den lykkelige indehaver af 2 licenser, min mere personlige som radioamatør 'OZ8AO' og som, vi kan kalde det, en 'ny radioamatørkategori', radiostationsamatør OZ-Viola på 5825 kHz. Det er nemlig der jeg vil prøve med en vandret antenne i stedet for den nuværende lodrette.

For de mere nysgerrige, så kan de jo kigge ind her:
http://ozviola.dk/

Jan/OZ8AO/OZ-Viola :-).

Svar til #1:
Nej, det det gør den ikke - brug du det du har mulighed for.

VY 73 de OZ5IQ, Kim

Svar til #3:

Spændende initiativ. Kommer i på mellembølge en dag, (Danmark har stadig rettighederne til de gamle mellembølge lokalsender frekvenser!) så vi også kan høre jer her i DK?
Du kan sænke resonans frekvensen på din dipol ved at lave den tykkere, 3-5 tråde i parallel (ruse antenne). Eller ved at sætte noget ende kapacitet på tråden (tophat).

vh erik

Svar til #1:
Du kan roligt bruge den link du viser, programmet virker giv blot lidt ekstra længde til at justere ind med, nemmere at bukke enden om, end at skulle forlænge...
har selv brugt det sammen med en traps-spole til at forlænge en 60m dipol til 160m båndet..
Så prøv det bare af..
vy 73 de oz1fhu Preben

Først takker for svar.
Jeg kan vist rolig kører videre med projektet.
Det største problem bliver nok at få 'den gamle mand' op på skråtaget og få gjort den ene ende af dipolen fast :-D..

Svar til #5:
Naarj.. MB bliver det bl.a. p.g.a. pladsforhold vist ikke til. Men kigger man lidt på 'håndholdt transistorradio/stavantenne kortet' her, så kan jordbølgen da dække det meste af Nordsjælland, men ellers er der jo altid SDR muligheden tilbage:
http://ozviola.dk/Links.html

En næsten joke... Vi har 3 AM radiostationer i Danmark: DR1 Kalundborg på 243 kHz. WMR fra Randers på 5840 kHz. og OZ-Viola på 5825 kHz. Flere kunne være spøjst..

Jan :-)..

Svar til #7:

Der bor en lidt yngre mand rundt om hjørnet, han gør det nok for en flaske Whiskey. :-)

Svar til #8:

Godt du hjælper til Max

Svar til #7:
WMR har også en melkembølge tilladelse, men de er vist ikke i gang der endnu.

Svar til #10:

Ja det er rigtigt at WMR også har en MB licens, men mig bekendt mangler han det fornødne grej til at gøre alvor ud af det.
WMR arbejder lige nu på 5840 kHz. og her på det sidste på 15,805 MHz.
De kører vist i døgndrift på begge frekvenser, i alle fald den på 5840.
OZ-Viola er der primært i weekenderne fra kl. 13 UTC.

Svar til #8:

Ved hvem du tænker på, men han har også højdeskræk :-D.

Inden forvirringen omkring mellembølger, 300 kHz til 3 MHz udbredes, bliver jeg nødt til at indskyde en fodnote omkring jordbølgers udbredelsesforhold, og vil derfor starte med et citat fra en maritim lærebog af Jørgen Wittrup og Søren V. Hansen, Navigation 7, Weilback og co.

"En radiobølge, der bevæger sig langs jordoverfladen, kaldes en jordbølge. Der er tre forskellige slags jordbølger:

- Den direkte bølge, der udstråles fra sendeantennen ret mod modtageantennen.
- Overfladebølgen, som til en vis grad følger Jordens krumning.
- Den jordreflekterende bølge, der fra sendeantennen stråles ned mod Jordens overflade, hvorfra den reflekteres op mod modtageantennen.".

Det mest interessante i denne tråd vil nok være at beskæftige sig med overfladebølgen og den jordreflekterende bølge, samt gøre det under et, og under navnet overfladebølger.

Normalt regnes 1,8 MHz som den øvre grænse for overfladebølgers anvendelse over land. Derudover udbredes overfladebølger væsentligt bedre over vand end over land. Man kan derfor godt drage fordel af overfladebølger noget højere op i frekvens end de nævnte 1,8 MHz. Den typiske antenne T-antennen, altså en lodret antenne med en topkapacitet ses stadig anvendt i den maritime sektor til dels kystradiokommunikation og dels skibs til skib til sikker kommunikation i afstande op til 160 sømil, så vidt jeg husker.
Fordelen ved den kommunikationsform er, at den er uafhængig af skiftende udbredelsesforhold, da den er nærlig konstant over vand, og rækker længere end "line of sight", den direkte bølges kommunikation, herunder VHF og UHF.

160 meter båndet kunne på baggrund af ovenstående være aktuelt for os radioamatører at eksperimentere i, når det drejer sig om overfladebølgers udbredelse. Altså op med en lodret antennen med en masse topkapacitet. Og lad os se, hvor langt det rækker over land med vores forholdsmæssige ringe effekt. Over vand ville det gå væsentligt bedre for os radioamatører. Så Bornholm er ikke helt tabt endnu for så vidt angår dens vestkyst :-)
Stevn eller Møn - Rønne ville være alletiders lodret på 160 meter båndet og vores effekter.
Skal man derimod kommunikere over land vil det kræve 10 - 100 kW, samt et meget effektivt antenneanlæg med en meget høj mast. Kalundborgs mellembølgeantenne, 1062 kHz var 147 meter høj, og den blev født med 250 kW. Så kom bare an over land, og husk endelig egen transformerstation, hvis den skal tilsluttes det offentlige el-net!
7xf

Svar til #7 og12:

AM mellembølge radio

Jeg lytter i perioder meget langbølge og mellembølge radio. Det er ikke mit indtryk at der nu er overfyldt med AM stationer på de to bånd. En del stationer er over de sidste ti år lukket, og rigtig mange har skruet en hel del ned for effekten. Så hvis man har lyst, skulle der nok kunne findes en god plads til en lille dansk station. De største lyttemæssige udfordringer på de to bånd er lokal frembragt støj, som kan være en pest!

Det af 7XF beskrevne behov for kraftige sendere på de frekvenser for at kunne udnytte jordbølgerne er lidt misvisende. Jo, lang og mellem bølge senderne var kraftige, meget kraftige, men det skyldes mest at de skulle overdøve hinanden. Fordi jordbølgerne rækker temmelig langt selv ved svag effekt, længst om natten. Til eksempel går Akraberg på Færøerne (531 kHz, nu 10 kW) tydelig igennem når her er støjfri, men bliver meget ofte kvalt af en tunesisk og en sydøst for europa liggende station efter de har skruet ned for effekten.

MB skibsradio på fiskerkutter bølger forgik oftest med 10 W (4-25 W) fra kutterne, og det var nok det meste af tiden til at dække hele Nordsøen. Af samme årsag er det i den største del af 160 m (1850-2000 kHz) båndet stadig kun tilladt at sende med 10 W, selv for A licenceret! Og med det når man rigtig langt!

vh erik

Svar til #12:

Ja udbredelsesforhold på de forskellige frekvenser er noget 'pudsigt noget' at lege med.
Jeg har bl.a. brugt en del tid på at forske i vores 'jordbølge' udbredelse på 51 meter og jeg går ud fra at den ligner meget den der kendes fra 40 meterbåndet.
Med vores godt 600W PEP og verdens ikke bedste lodrette antenne, går det godt ud til ca. 50 km. Længere ude 'slutter festen' målt med en god håndholdt AM transistorradio på stavantenne. Jeg går ud fra, at med en stationær modtager på en optimeret antenne nok ville kunne høre signalet noget længere ude, men det har vi ikke mulighed for at kunne teste.
Til gengæld ser jordbølgeudbredelsen ud til at være rimelig stabil uafhængig af vejr og døgntidspunkt, med bl.a. ref. til OZ1BFMs SDR i Vejby godt 25 km. væk. PS: takker for lånet ;-).

Den ionosfære styrede udbredelse er til gengæld en aldeles 'underlig størrelse'. Der kan et signal på en SDR et givet sted ude i Europa, svinge fra 'stort set intet' til over S9 fra dag til dag, forhold som sikkert også kendes fra 40 meter. Lige for tiden kan vi om aftenen 'streg konstateres' så langt væk som Indien på en SDR dernede og jeg vil tro, at kørte vi i stedet SSB eller CW, så var den hjemme :-D.

Jan, OZ8AO / OZ-Viola..

Svar til #9:

Jeg går ud fra at det er sagt med et glimt i øjet, for du ved ikke hvad du taler om eller hvad min rolle er i dette. :-)

Svar til #15:

Yngre mand og Whiskey ....................'


det er da lige dig :-)

Svar til #1:

Jeg har nu medens vi har 'bukserne er nede' et tillægsspørgsmål, ikke om whisky men om antennemonterings materiel.

Har nogen et godt link til hvor man kan købe 'godt gammeldavs' antennemateriel, tænker på bl.a. porcelæns-æg, beslag til at spænde 'masterør/vandrør' sammen o.s.v. ?

Tidligere var det en let sag at Google sig frem til, men det nærmeste jeg nu kan komme er 'gavl og skorstensbeslag' (kopier af hinandens annoncer).

Håber også på lidt hjælp der.
73, Jan OZ8AO, OZ-Viola :-).

Svar til #17:

Du kan da starte med at kikke lidt her:
http://www.wimo.com/mounting-hardware_e.html
og her:
http://www.wimo.com/wire-antennas-accessories_e .html

Thomas.

Svar til #1:
Hvad med en loop eller delta loop ?

Virker perfekt for mig

Mvh
Dan

Svar til #14:
Hej Jan

Ja, radiobølgers udbredelsesforhold er, om ikke pudsige, så i det mindste interessante og nødvendige at have kendskab til som radioamatør.
Vil man have en god baggrundsviden, kan jeg på det kraftigste anbefale:
-----------
LÆREBOG I TELETEKNIK
AFSNIT D:
RADIOTEKNIK

UDARBEJDET TIL BRUG VED
POST- OG TELEGRAFVÆSENETS KURSER OG FAGPRØVER
AF
radioingeniør, cand. polyt. K. Svenningsen
og
afdelingsingeniør, cand. polyt. G. E. R. Bramslev

Udgivet af
GENERALDIREKTORATET FOR POST- OG TELEGRAFVÆSENET
1957
---------

Da den næppe er til at få fat på længere, er det mig agt at undersøge lovligheden af at kopiere hele bogens afsnit om udbredelsesforhold og lægge kopien på nettet, alternativt selv at skrive et lignende skrift om udbredelsesforhold.
Denne process er ikke noget, som jeg kan færdiggøre over natten, men nok snarere i løbet af måneder, måske år.

Tilbage til hovedspørgsmålet, forkortet dipol.
Jeg har haft stor fornøjelse et par gang eller tre af at være nødsaget til at benytte forkortede dipoler.
Alle disse har været lavet ud fra devisen, at hver grens spole anbringes 2/3 ud af grenen, set fra dipolens fødepunkt.
Dette giver imo et fornuftigt kompromis mellem strømfordeling over antennetråden vs spændingen over den enkelte spole.

Det helt store spørgsmål er så, hvor meget man kan forkorte en dipol. Og der mener jeg, at svaret må være: Mindst muligt, og en forkortet dipol er bedre end ingenting.

PS
Jeg kan som Dan anbefale en loop, hvis man kan finde plads til den.

7xf

Svar til #20:

Spændende projekt du vil kaste dig udi...
Hvad angår en 'Deltaloop', så tror jeg at jeg 'af fysiske årsager' og den 'hellige haves bevarelse' vil rasle indtil flere trin nedad på Fruens hitliste :-D og :-O.

Netop lige her medens vi er ved den 'hellige have', Så er der vel heller ikke noget i vejen for, at jeg kan lave dipolen 'asymmetrisk' (kun en spole i den ene dipol-arm).
Hvis mulig, så er min tiltænkte fidus den, at jeg kan lave nedføringen tættere inde ved huset og ikke lige midt i 'helligheden'.

73, Jan OZ8AO / OZ-Viola :-).
http://ozviola.dk/

Svar til #21:
Hvor lang kan dipole blive Jan?

Svar til #22:

Jeg har mulighed for omkring 20 meter og afhængig af hvordan man ser på det, en placeringshøjde på godt 10 meter (lidt indviklet at beskrive).

Svar til #21:
Uha, du er sandelig hårdt ramt med hensyn til den "hellige haves bevarelse".
Set i lyset af, at Fruen næppe ligger til solbadning hele året, kunne du måske få lusket en vinterantenne op.
Men pas nu alligevel på. For min erfaring på området tilsiger mig, at kvindekønnet er meget nøjeregnende med hensyn til sengetider. Så det går virkelig ikke, at du sidder foran radioen hele vinternatten.

Derudover kan jeg anbefale at skele til ballancerede tunere.

Svar til #21:

WAFfer noget :-)

https://da.wikipedia.org/wiki/Woman_acceptance_f actor
https://en.wikipedia.org/wiki/Wife_acceptance_fa ctor
Citat: "...
Lipnick himself traces the origin to the 1950s when hi-fi loudspeakers were so large that they overwhelmed most living rooms. Lipnick's wife, actress Lynn-Jane Foreman, arrived at a different term: marriage interference factor (MIF). Foreman suggested that audiophile husbands should balance their large and ugly electronic acquisitions with gifts to the wife made on the basis of similar expense, with opera tickets, jewelry and vacations abroad among the suggestions.
..."

Svar til #25:

Noteret :-D..

Svar til #24:

Ligegyldigt hvor tossede antenner jeg ville kunne hitte på, så har jeg altid en 'ATU' indkoblet, i det mindste for at PA-en kigger ind i noget der ligner 50 Ohm ;-)..

73, Jan OZ8AO / OZ-Viola :-).

Svar til #26:
Ja jeg ville også køre balanceret og de gange jeg har været nødt til forkorte en dipol har jeg gjort følgende :

Lav elementerne i den teoretiske kvarte bøgelængde og vikl den overskydende tråd til spoler startende en 1/8 del bølgelængde inde fra enderne.. Hæng antennen op og mål resonans. Hvis den ligger for lavt, så tag en eller 2 viklinger af og klip det overskydende af og mål igen.. Og så fremdeles... Jeg tror ikke du kan finde en nemmere og mere tabsfri måde at forkorte en dipol på hvis hensynet til herskerinden også skal tilgodeses, og 10 meter over jorden bliver fint til NVIS.

Når du nu kun skal køre på en frekvens så kan den jo fødes med balun og coax som er lidt nemmere at gemme væk end balancet feeder :-)

Søg evt på Cebik Doublet :-)

Svar til #19:

WAF-approved. Low MIF :-) :

The Clothesline Antenna.
Dry your laundry or work DX. Could this be the first dual-purpose antenna?:
http://www.w1npp.org/events/2010/2010-f~1/anten nas/wire/980705~1.PDF

Kan fx også laves som delta-loop eller quad-loop med flere isolatorhjul...

-

Tørrestativantenner:

Crazy XYL washing friendly steathly antenna:
http://m6pcz.blogspot.com/2010/05/crazy-xyl-was hing-friendly-steathly.html

Rotary Washing line antennas:
https://g8jnj.net/Rotary%20washing%20line%20ante nna.pdf

Jo højere tørrestativ jo hurtigere tøjtørring ?

Svar til #27:
Hej Claus

Forkortede antenner har en skavank. De er smallere end ikke forkortede antenner.
Har du nogen erfaring omkring skiftende vejrligs forandring på grundfrekvens og impedans. Og om man eventuelt helt kan undvære en variabel tilpasning?

Svar til #29:

Ja, variabel tilpasning kan undværes med bredbåndsantenner:

https://en.wikipedia.org/wiki/Shortwave_broadban d_antenna

Svar til #29:
Ikke med den jeg har lavet, undtagen hvis de har været tykke af sne eller is. Og er de lavet af forkert tråd strækker de sig noget og så falder resonansfrekvensen. Med en 1:1 balun får man en vis brugbar båndbredde og der er ikke noget problem i at dække hele 60 meter med en dipol der er resonant midt i båndet.

Den sidste jeg lavede var en 2 x 20 meter spolet ned til 2x13,5 meter med spolerne 10 meter fra fødepunktet og den dækkede 50 khz på 80 meter.

Antenner har 3 ting imod sig, størrelse, båndbredde og effektivitet og man kan kun optimere 2 ting samtidigt :-)