Krav til at kunne phone ?

Har der nogensinde været krav om, at man skulle være i stand til at afvikle en QSO (phone) for at kunne bestå prøvekravne til licens ? Jeg erindrer det ikke, derfor mit spørgsmål.

Jeg tænker ville fx. en stum person kunne få licens i gamle dage ? Der var jo tidligere krav om CW for at måtte køre HF et krav som jeg personligt slet ikke forstår skulle være der dette, når der ikke var krav om at man kunne afvikle en phone QSO – hvorfor denne forskel ? Det er langt sværere at lære at tale end at lære at morse. Det tager et barn 3-4 år at lære at tale ordenligt og CW kan læres på 6-12 mdr. Og så er det, at jeg tænker hvorfor denne forskel ? Hvad var forventningen til radioamatøren i sin tid ? Undrer det jer ikke, at der ikke var krav om at fysisk kunne samtale med andre, men at der var krav om at man kunne CW med en given hastighed ? Tænk på at mindst 80% at samtlige qso´er er phone, men der er og har aldrig været krav om at man skulle kunne phone altså samtale med andre, det finder jeg ret besynderligt.

Svar til #1:
Jeg erindrer ikke "mundtlig" eksamination af QSO-afvikling. Hverken fone eller cw.
Der har der i mod været eksamination af såvel afsendelse som modtagelse af klar cw tekst, hvilket på ingen måde er sammenligneligt med QSO-afvikling.

Nu har jeg aldrig forsøgt at lære et barn i den alder, hvor det udvikler sin stemme, at morse. Så jeg kan desværre ikke besvare den del af dit spørgsmål forsvarligt, men kan i stedet opfordrer dig til at studere indlæringskurverne fordelt på alder og tider på døgnet, og du vil sikkert få et chok over al den tid, der spildes i folkeskolerne på at lære børn noget som helst, rent fagligt.
Og nej, jeg er på ingen måde så pessimistisk at bilde nogen ind, at forudsætningen for indlæring af morse er, at man kan stave. Men jeg tror, at det hjælper en del med et vist genkendelseskundskab af bogstaverne.

Svar til #1:
Der var i og for sig ingen krav til dem der ville køre HF Phone udover at de havde CW prøven 'i hus' og havde bestået den tekniske prøve, men der var et lille hæfte dengang der beskrev QSO - teknik. Dette hæfte har hjulpet mange nystartede phoneamatører godt igeng

Svar til #1:

Det er der heldigvis ikke noget krav til. Forestil dig hvilke problemer det ville give hvis man nu også skulle mestre sproget hvor stationen er konstrueret og derfor er tilpasset den lokale sprogtone - forestil dig hvordan det vil lyde hvis danske brugere af Wouxoun og Baofeng skal til at tale mandarin-kinesisk og andre stationers brugere skal tale med f.eks. en "amerikaner-kartoffel" i munden.

Ligeledes kan jeg også forestille mig at stumme personer aldrig ville opnå sendetilladelse/certifikat hvis der skulle aflægges prøve på phone...

Heldigvis findes kravet ikke og heldigvis er der Digimode i enhver afskygning til rådighed for alle, også for folk med evt. fysisk handicap. Og selvfølgelig kan der aflægges en praktisk prøve på digimode om det skal være..

Vy 73 de oz1etp/Lars

Svar til #1:

Certifikatprøven er en skriftlig prøve.
Prøven foregår som multiple choice. Til hvert spørgsmål er der anført 4 svarmuligheder, hvor du så skal afkrydse den rigtige.
Ved prøven får du udleveret 3 prøvesæt, som svarer til henholdsvis D, B og A niveau.
Ved prøven starter du med at besvare D spørgsmålene og fortsætter herefter eventuelt med B og A spørgsmålene, alt efter ambitionsniveau.


Hvis man er svagtseende, kan man få særlig assistance ved prøven..

EDR Birkerød afdeling afholder prøve d. 23. maj.

Du kan se alle oplysninger om prøven og om hvordan vi hjælper med forberedelserne til prøven på vores hjemmeside http://www.oz5bir.dk


mvh

Ole Püschl
lokalformand
EDR Birkerød

Tak for jeres gode svar.Jeg erindrer heller ikke selv, at der på et tidspunkt har været krav om phone afvikling og det synes jeg er mærkeligt. For hvorfor skulle vi igennem en CW test, men ikke en samtale test. Hvori ligger forskellen ?
CW var inderligt ligegyldigt for langt de fleste og kun noget man lærte af nød for at kunne komme på HF. Som jeg skrev så foregår (foregik) 80% af alle qso´er eller mere som phone, men der var intet krav om at man rent faktisk kunne tale eller gøre sig forstålig på frekvenserne, hvorfor ikke ??. Der er noget, der ikke hænger sammen. Det er da i øvrigt også underligt, at der kun er teoretiske prøver og ikke nogen praktiske.Vi skal kunne udregne alt muligt, men der ingen krav om at vi rent faktisk kan lave det i virkeligheden !?? Det forekommer vist ikke andre steder. Her er der altid både en teoretisk og en praktisk prøve.

Svar til #6:

Historieløshed er vist nogenlunde årsagen til at du stiller alle disse spørgsmål, Hauge. Prøv at føle efter om den ikke passer meget godt. Jeg må tilstå at jeg ikke orker at indgå i en egentlig dialog omkring det. Det er der andre som kan langt bedre end jeg kan, dem som har haft sendetilladelse længere end de snart 41 år jeg har haft det.

Svar til #1:
Hej Hauge
Interessant perspektiv!
Ja hvorfor ikke?
Ud fra de svar der er indgået på dit blogindlæg, virker det som om dit spørgsmål bliver imødekommet forskelligt.
Jeg forstår dit spørgsmål som en refleksion på love og regelsæt og baggrunden for at ha' dem / eller ikke at ha´dem.

Mvh Karsten / OZ0ABC

Svar til #6:
Kravet til cw har skiftet lidt gennem historien. Først intet krav, så nogle forskellige krav, og så for ca. 40 år siden forsvandt kravet igen og har været væk siden.
Man har i perioden med cw, haft en idé om, at radioamatører kunne indgå i forskellige samfundsmæssige støtteopgaver, og hvor kommunikationen primært var cw. Det er da også sket en til to gange, hvor en radioamatør har været indblandet i en søredningsoperation, hvor ingen andre kunne kommunikere med skibet.
Mange radioamatører husker sikkert tilbage på deres værnepligtstid, hvor de blev indøvet i udfærdigelse af signalblanketter, kodning og afsendelse på phone, med begejstring, og gerne så disse discipliner indført i nutidig amatørradio.
Hverken cw eller de gamle militære signaldiscipliner er særlig aktuelle længere. Og slet ikke i en grad, hvor behovet for radioamatører er til stede.
Kan radioamatører da ikke i dag indgå i civile teleberedskaber vil nogen nok spørge om. I forbindelse med udarbejdelsen af Totalforsvaret tog Beredskabsstyrelsen stilling til dette spørgsmål. Og svaret var nej. Det var ikke nødvendigt.
Jeg er meget enig i den afvisning. Der er nemlig i forvejen meget stor redundans i beredskabskommunikationen herhjemme, og kommunikationen ligner slet ikke metoderne for 40 år siden.

Svar til #9:

Det er ikke korrekt, Allan. Det er langt mindre end 40 år siden hvis man skulle have adgang til HF-amatørradio-bånd.

Morseprøve-kravet til radio-amatører forsvandt først for omkring 10 år siden, kan ikke helt huske hvilket år. Det har længere tilbage end det været et krav for at kunne få adgang til at sende på HF-amatørradio-bånd. Men for i det hele taget at kunne blive radio-amatør, før den gamle D-licens blev indført, der skulle man bestå en morseprøve samt en teknisk prøve. Jeg har indtrykket af at morseprøve-kravet går uafbrudt helt tilbage til omkring 1927 (måske et par år tidligere) hvor amatørradio i Danmark blev legaliseret og frem til et sted mellem 2001 og 2010 (med undtagelse af årene 1940-1945 hvor sendetilladelserne til amatørradio i Danmark blev suspenderet og amatørradio-sendere blev forsøgt beslaglagt af staten),. Årsagen til at man havde et morseprøve-krav var (mig bekendt) dels internationale telemyndigheds-aftaler og dels at amatørradio-tjenesten (som det hed dengang) skulle kunne bruges i forbindelse med maritim rednings-tjeneste m.v. Jeg tager lige en lille historisk gennemgang af kravene til morseprøve.

Jeg mener at den gamle D-licens kom til verden ca. i 1974 og nogle år derefter kom E-licensen. Disse 2 dengang nye licens-kategorier havde ingen moseprøve-krav men gav så kun (sende-mæssig) adgang til amatørradio-bånd over 30 MHz. E-licensen levede (som option) i en kortere årrække, jeg kan desværre ikke se den i nogle af de bestemmelser som jeg har liggende men jeg kan se at den står nævnt i bestemmelserne fra 1/3-1986 og bekendtgørelsen fra 22/6-1992 i retsinformationen.

Så kom der en række ændringer hen ad årene, blandt andet blev C-licensen lavet om således at man kun behøvede at aflægge en 40 tegn/minuts-prøve mens man stadigvæk skulle aflægge en 60 tegn/minuts-prøve til B- og A-licens, den ændring tror jeg skete i 1986, der fremgår det af bekendtgørelsen.

Et sted i 1990'erne, formentlig 1996, der ændrede man moseprøve-kravet til 25 tegn/minut for at få adgang til HF-amatørradio-bånd. Nogenlunde samtidig med det (så vidt jeg kan se) indførte man ændrede regler for A-, B-, og C-certifikater.
I 2001 indfører man det nye D-certifikat (operatør-certifikat).
Et sted mellem 2001 og 2010 fjernede man moseprøve-kravet helt. C-certifikatet udgår formentlig ved den ændring.. Det må så være her at alle de gamle B-, C-, D- og E-licenser automatisk konverteres til A-certifikatet. At jeg ikke kender års-tallet for dette skyldes at jeg havde A-licens i forvejen på det tidspunkt og dermed ingen konvertering for min part.

Jeg har vedhæftet et link til de tre bestemmelser om amatørradio som jeg har liggende, nemlig den fra 1977, 1982 og 1986:

https://www.dropbox.com/sh/l3nt22nbvhnd6bt/AADfs vA5NYFJRZJKTaXQzT0sa?dl=0

Øvrige bestemmelser og bekendtgørelser om amatørradio af historisk interesse kan man finde her:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0930.aspx? q=bestemmelser+om+amat%c3%b8r-radiostati oner&col=a&smode=simpel

Svar til #10:
Rigtigt fint med korrektionen, Kim.
Det jeg egentlig hæftede mig ved min tidsangivelse var D-licensens indførelse, samt nedlæggelse af den selvstændige radiotelegrafistuddannelse ved navigationsskolerne. Jeg mener Svendborg nedlage den i 1988. København er jeg mere usikker på. Det kan faktisk godt være noget før. For jeg mindes, at jeg på maskinmesterskolen stod og gloede på Navigationsskolens antenner og ærgrede mig over, at den selvstændige telegrafistuddannelse var under afvikling.
Det, som jeg i dag hæfter mig ved, er den stigende interesse for cw blandt radioamatører. Og det både blandt oldævlet og de helt nye. Om det kan give anledning til egentlig kursusaktivitet i lokale foreninger, vil jeg da håbe på. Jeg har da også tidligere fået på hattepulden over at udtale, at jeg opfattede det som almen dannelse for en radioamatør at kunne morse. Men derfra til at genindføre et myndighedsbestemt krav, vil jeg ikke bryde mig om, idet myndighedsreguleringer er noget af det, der mest af alt ødelægger det autonome. Det, der er drivkraften i frivillighed.

Svar til #9:

Jeg fik den gamle D-licens i 1983 og tog en morseprøve i 1986 for at komme på HF. Det var en 60 tegns prøve dengang.

Jeg var ikke aktiv den gang, men så vidt jeg husker havde man med en bestået morseprøve kun mulighed for at køre HF på CW med 10 watt 12 måneder efter prøven. Derefter kunne man søge om konvertering til 100 watt all mode på HF.

Svar til #1:
Det kan en stum vel fortsat få - licens på alm. vilkår.

Der ER vel stadig en del , der kører CW. (telegrafi )

VY 73 de OZ5IQ, Kim

Svar til #13:

Jeg har ikke umiddelbart til d.d mødt en liste over sygdomme og syndromer, der kunne forhindrer en myndig borger i at aflægge prøve og få udstedt certifikat, findes den??

Nu er datakom idag ikke så nørdet og hot at udøve over en radio, måske pga. internet osv. Jeg er ret overbevidst om at en døv-stum ville kunne fatte interesse for packetradio, hvis han/hun havde interesse enten for radio eller data-udstyr. Det var da ret cool et stykke op i 90'erne.

Telegrafi kan jo også aflæses på display, så det kræver jo ikke ører -
men er ikke ægte telegrafi-udøvelse.

Pax tecum

Jan