Semi-Automatics herunder blueracer spørgsmål..?

Hejsa.
Jeg har lidt spørgsmål omkring Semi-automatics morsenøgler.

Hvornår forsvandt Bug'en væk fra bordet og blev den totalt afløst af
iambic-keying?

Har der været prestige i at kunne manipulere halv-automatisk fremfor iambic. ?

Blue-raceren fra vibroplex skulle den være bedre til det hurtige arbejde end f.eks vibroplex standard model..?

Hvad lægger forskellen i ift. standard-modellen, rent mekanisk og funktionelt?

Er der andre semi-automatics nøgler end vibroplex-mærket som er nævneværdige men måske glemte..???

Svar til #1:
Uha dada. Der har været et hav af andre bugs end vibroplex. Nogle fabrikeres stadig:
http://vizkey.com/
http://www.morsex.com/ghd/
og der er sikkert andre.

Forskellen på Vibroplex standard og blue er, at blue er lidt mindre.

Hvornår den første anvendelige el-bug så dagens lys ved jeg ikke præcist, men jeg husker en rørudgave med to relæer tilbage i starten af 60erne, eller måske sidst 50erne??? beskrevet i OZ af OZ7BO, og ikke mindst en transistoriseret beskrevet i FEB OZ 1965 af TR OZ7AQ.
Begge har jeg efterbygget tilbage i 60erne med stor succes. Den sidste, OZ7AQs har jeg stadig og har været min foretrukne gennem årene, trods det, at den ingen hukommelser har.
OZ7BO udviklede udover rør-buggen også transistortyper, og jeg mener, at den sidste i rækken var med lidt hukommelse.

Om der ligger præstige i at køre rent mekanisk ved jeg såmænd ikke, men mange gør det stadig.
Når man benytter en mekanisk bug, der kun laver prikker, kan man let opnå en mere personlig stil, end en el-bug, der genererer både prikker og streger.
Og når man har en personlig stil, er det svært at anvende PC programmer til læsning af det sendte, Jubiiii.

Jeg elsker denne dame:
http://www.youtube.com/watch?v=RYhrSEERvbI
http://www.youtube.com/watch?v=V3zwOZkYe_Q

Læg især mærke til hendes pragtfulde lange negle!

Her kan skimtes min udgave af OZ7BOs rør el-bug med to relæer. De relæer, som jeg anvendte var højhastigheds telegrafrelæer og de ses ragende op over en omvendt kageform, hvor i der i enden, der vender frem er monteret din-stik til hhv manipulator og til senderen.
http://oz7xf.friehams.dk/node/5

PS
Nu har jeg endelig fundet artiklen med OZ7BO omtalte nøgle. Det var en del tidligere end sidst i 50erne :-)
Den er i FEB OZ 1949:
http://www.edr.dk/oz-1949/
Den er værd at læse, da OZ7BO berører skiftet fra vibroplex til el-bug.

7xf

Svar til #2: OZ7XF Allan
Det er da nogle gode spændende links du giver her - tak for det.
Meget læseværdige !

Svar til #1:

Kig på disse sider/tråde/artikler:

Tråd: iambic or not?:
https://lcwo.net/forum/910
Citat: "...
When you ask what will I do? The answer is: Just what is your proficiency goal.

Traditional sending with least effort to learn: straight key

Easy sending with above moderate speed: Cootie key

Easy sending from moderate to above average speeds: Iambic A or B

Real high speed sending: Single paddle, because the timing of iambic keying is more critical and hence the combination of top speed and iambic is hardly possible
...
Lea said it all, and HST champions apparently concur. I decided to go for Iambic B, not because it is more efficient than A, but because it is found on most japanese rigs. An elmer gave me the recommendation to learn to give with the left hand, so that the right hand is free to write with a pen.
...
@Andreas- Great idea on learning the send code with the left hand so I have the right hand free to write. I will start that way. My goal is to someday head copy but that is a long long way off. HI
..."

( Oversæt engelske ord (incl. tekniske) til dansk? Kig på:
https://iate.europa.eu/ )


Morsenøgle debattens vilde afsløring?:


Iambic Keying - Debunking the Myth by Marshall G. Emm, N1FN:
http://www.morsex.com/pubs/iambicmyth.pdf
Backup:
https://web.archive.org/web/20190102164857/http: //www.morsex.com/pubs/iambicmyth.pdf
Citat: "...
Iambic or "squeeze" keying is one of the "Great Expectations" in CW operation. Operators will agonize over a huge variety of features in electronic keyers, but support for iambic keying itself is a given. But Iambic keying is really of very limited value, and it's easy to become convinced that it was a BAD IDEA that happened to catch on.
..."


Topic: Iambic Keying - Debunking the Myth:
https://www.eham.net/ehamforum/smf/index.php?top ic=116055.0
Citat: "...
[ VK5EEE ]
The idea that iambic keying is more efficient has been around for a long time, and few operators ever question it, even if they are having trouble doing it. They might blame themselves, or the paddle, and it stops being fun. At first it does seem to have a certain “cool” factor, and no doubt that’ s why it was invented to start with. Some computer programmer looked at an electronic keyer, realized that he was looking at lgic states (dot is on or off, dash is on or off) and decided to fill in the rest of the truth table– he was using “either a or b ,” and he was using “neither a nor b” but he wasn’t doing anything with “both a and b.” I n other words there was a third “switch” that wasn’t being used. Not a bad idea on the face of it, and we’ve been paying the price ever since.
Iambic keying be came all the rage, and manufacturers got to make a bunch of new-fangled dual paddles. Somewhere in there electronic keyer designers decided to offer “refinements” of the basic principles, giving every body Iambic A vs Iambic B to argue about, and distracting them from any consideration of whether Iambic Anything was worth bothering with. It’s like saying the emperor has no clothes, but I ’ll say it any how– iambic keying is clever, and fun, but of very little practical value. Worse, it can impose a speed limit on your sending.
Find out why in this excellent article by Marshall G. Emm, N1FN:
..."

Iambic Keying – Debunking the Myth [pdf]:
https://news.ycombinator.com/item?id=13567863

Iambic A or B? Or does it matter?:
https://ag6qr.net/index.php/2017/01/06/iambic-a- or-b-or-does-it-matter/
Citat: "...
I learned to send iambic on an original Curtis mode A 8044 chip in the early 1980’s. All the modern “mode A” implementations that I have tried fail to correctly emulate C8044-A. If anyone who reads this is writing keyer code, please read and re-read this until you understand why nearly every implementation and published description of mode-A is not quite right:
..."

Using an Iambic Paddleby Chuck Adams, K7QO Revised December 26, 2004:
https://web.archive.org/web/20150802172629/http: //k7qo.net/sending.pdf

Cootie and Side-Swiper Key Tips and Reference Page:
http://www.vkcw.net/cootie-page
More Keys:
http://www.vkcw.net/more#toc11
Hovedside:
http://www.vkcw.net/

Omfattende pdf-fil:
KEYS IV...AND MORE THE FINALE New delights, old favorites, more! (and you thought you had seen them all) By Dave Ingram, K4TWJ:
http://www.uft.net/articles/f9wt/pdf/k4twj.pdf
Citat: "...
During the latter 1880s, a key with a horizontal moving lever and called a “Double Action” key was assumedly introduced by Jesse H. Bunnell. As J. H. Bunnell explained, the key with contacts on both sides minimized wrist movements and allowed telegraphers using hand/pump keys to send twice as fast while avoiding (minimizing) carpal tunnel syndrome. [ https://en.wikipedia.org/wiki/Carpal_tunnel_synd rome ] Understand Bunnell’s key was not (!) a CW paddle, but simply a hand key with horizontal moving arm and contacts on both sides. It was, however, later resurrected as a “Sideswiper” or “Cootie key” with is almost forgotten but a blast of fun to use today.
...
CHAPTER 1
Evolutions in Keys
...
ROTOBUG [Star Trek telegrafnøgle?]
...
WB9LPU COASTER PADDLE
...
PAPER CUP PADDLE
...
THIS MIC IS A PADDLE!
..."

ROTOBUG 1 video:
https://www.youtube.com/watch?v=GttGlKnsepA

HISTORY OF THE CURTIS KEYER:
http://namham.phpbb8.de/general-topics-f18/hist ory-the-curtis-keyer-t50.html
Citat: "...
But wait, there was another Curtis chip — the one that probably was best known — the 8044ABM. This final keyer chip was introduced in the spring of 1986. It incorporated selectable A or B modes and the speed meter. This truly was a top of the line chip, and became an industry standard. However, microcontrollers debuted in the '80s and Curtis chips were no longer in demand. John stopped selling them. MFJ purchased the 8044 line and now offers several Curtis keyers in its product line. Curtis ceased operations April 1, 2000.
..."
8044 Series Keyer-on-a-Chip: Application Note:
http://users.ox.ac.uk/~malcolm/radio/8044print. pdf

Anmeldelser af (næsten) alt hvad radioamatører kan begære - her telegrafnøgler:
eham.net: Categories, Keys & Paddles:
https://www.eham.net/reviews/products/16
Fx:
Reviews Summary for Vizkey Cootie Key:
https://www.eham.net/reviews/detail/7665

3D-print selv morsenøgle:
https://www.thingiverse.com/thing:2816121
Billede:
https://www.thingiverse.com/make:615796

Flere morsenøgler - og reservedele:
https://www.thingiverse.com/search?q=Morse+key

-

Eller du kan få 3D-printet det ud via "3Dhubs" - masser af mennesker i DK står parat nær dig:

Online manufacturing.
Upload your files, get an instant quote and go into production in less than 5 minutes:
https://www.3dhubs.com/
Citat: "...
Your go-to service for ordering custom parts online.
3D Hubs is the world’s largest network of manufacturing Hubs. With services connected in over 140 countries, we’ll find the fastest and most price competitive manufacturing service near you.
..."

-

PS:

Det hedder ikke muse-arm, da telegraffolk fik musearm før computermusen var opfundet, men derimod "Repetitive strain injury" RSI? Mon det var RSI der var skyld i at Iambic or "squeeze" keying blev opfundet? - og/eller var det "carpal tunnel syndrome", som Dave Ingram, K4TWJ skriver, som var årsagen til sideværtsnøglens opfindelse og forgængerne til Sideswiper / Cootie-key ...?:

https://en.wikipedia.org/wiki/Repetitive_strain_ injury
Citat: "...
Other common names include repetitive stress disorders, cumulative trauma disorders (CTDs), and overuse syndrome. [2]
..."

https://en.wikipedia.org/wiki/Telegraph_key
Citat: "...
In the early days of telegraphy, a number of professional telegraphers developed a repetitive stress injury known as glass arm or telegrapher's paralysis. "Glass arm" or "telegrapher's paralysis" may be reduced or eliminated by increasing the side play of the straight key by loosening the adjustable trunnion screws. Such problems can be avoided by using a good technique.[1][2][3]
..."

Tak!!

For de gode svar og links til artikler.

Jeg vil da selv foretrække den personlige stil, men koden skal jo også kunne læses, jeg synes det kan være svært at kopiere kode hvis streger er uregelmæssige længde eller varierende tempi, og jeg vil jo gerne kunne opøve at sende læsbar kode, men jeg synes semibug virker til at være spændende at arbejde med.

Det er ikke uvæsentligt at nævne arbejdsbelastninger i armen hos telegrafister, det må anses for at være årsagen til at man udviklede automatnøgler, ingen tvivl om at at arbejdet som telegrafist har været hårdt selvom det er et stillesidende job, arbejdstiderne skiftende, korte søvnperioder, og dårligt vejr til søs der også påvirker koncentrationen.

Der dukker altid noget op når man spør' som man ikke selv havde googlet. f.eks. rotator bug. så fik jeg nogle flere vinkler på nøgler og afsending af kode.

/Jan
/

Svar til #5:
Selvfølgelig skal den personlige stil ikke gå ud over læsbarheden.
Der kan jo ikke være meningen, at en bøsse, der går på bøssebar for at finde en mand, bliver mødt af mænd udklædt som kvinder.
Eller det der er værre:
http://www.youtube.com/watch?v=o66A7Spp5ZA

Svar til #

Tak for en tråd med gode input.

Jeg besluttede mig for at lære CW den 1.1.2019, og har brugt/bruger LCWO hver dag i 15-20 minutter. Først ved 20/4 hastighed, så 20/5 til jeg havde alle bogstaver, tal og alm. tegn på plads.

Nu er jeg gået over til 12/12 hastighed med længere tekster på engelsk, og grupper med tegn, tal og bogstaver, for at få den korrekte tid på. Så må jeg senere bygge hastighed på.

Men indtil videre har jeg kun arbejdet med modtagning, og at sende CW ligger stadig ude i fremtiden for mig. Dog går jeg stadig og overvejer om det skal være straight key eller paddle når jeg skal til at øve afsending. Tænker det bliver alm. paddle med keyer....

Tak for de mange gode links... :)

Svar til #7:

Jeg har i øvrigt lige skiftet til 14/14 hastighed i LCWO i alm. tekstræning i dag, da det i 12/12 hastighed er svært for mig at genkende bogstaverne/tegnene. Og hurtigere end 14/14 kan min hjerne desværre ikke følge med endnu..., så det må være den korrekte hastighed lige nu...

Svar til #4:
Seneskedehindebetændelse blev man ofte udsat for ved dagligt brug af gårdpumpe.
Da jeg selv var aktiv som telegrafist var gårdpumpen den mest benyttede nøgle.
Der var kun en ting at gøre og det var at købe et støttebind til håndleddet.

Svar til #7:

Hej Sebastian

"Dog går jeg stadig og overvejer om det skal være straight key eller paddle når jeg skal til at øve afsending. Tænker det bliver alm. paddle med keyer...."

Min holdning er, at man skal lære det grundlæggende først, altså lære at gå inden man kan løbe.

Så begynd med en almindelig morsenøgle (gårdpumpe) og når du kan det, så kan man begynde med paddler eller bug.

Paddle/bug kan være vanskelig at benytte når hastigheden er beskeden.

Svar til #8:

Hej Sebastian

Tillykke med det foreløbige resultat. Den stilstand, som du oplever, er helt normal.

Du skal nu i gang med en nøgle. Der ville jeg vælge, helt traditionelt, en gårdpumpe i første omgang. Gårdpumpen giver mulighed for selv at kreere de rigtige forhold mellem prikker, mellemrum og stregernes længde, samt få en god rytme, uden at have en maskines stress at blive belastet af.

Næste fase, og den er snart, er, at du skal tage skridtet at gå i luften. Og dér er det ingen ulempe at bruge gårdpumpen. Dels er den lettere at styre for en begynder, og dels kan modparten med det samme høre, at du er nybegynder og afpasser sit niveau derefter, både med hensyn til hastighed og længden af hver enkelt sending.
Du vil lave fejl, mange fejl, rigtig mange fejl. Du vil også blive drevet derud, hvor ikke har en anelse om, hvad der bliver skrevet til dig, og du kun opfatter enkeltord og forkortelser. Tag det helt roligt. Vi har været der allesammen. Det bedste af det hele er, at det går forbavsende hurtigt med at øge hastigheden, når du først er kommet i luften.

Først, når du føler, at du har styr på QSOerne med gårdpumpen, mener jeg, at tiden er til at indlære brugen andre former for nøgler. Altså tilføre endnu et stressniveau. Selve skiftet til el-bug, som jeg husker det, gik forbavsende hurtigt.

7xf

Svar til #8:

Hej Sebastian

Kig evt. på:
https://fists.co.uk/frequencies.html

( OZ7XF anbefaler at komme i luften )

Der findes sikkert flere frekvenser, hvor folk som har behov for at øve morse, kan kontakte hinanden?

-

September 3, 2004, Two More CW Links:
https://www.kb6nu.com/OLD428/

A Beginner's Guide to Making CW Contacts.
by Jack Wagoner WB8FSV:
http://www.felge.us/BeginGuideCW.htm

(
Backup af original:
A Beginner's Guide to Making CW Contacts.
by Jack Wagoner WB8FSV:
https://web.archive.org/web/20131210020555/http: //www.netwalk.com/~fsv/CWguide.htm
)

THE W5WWW MORSE CODE (CW) LINKS PAGE.
"WITHOUT CW IT'S JUST CB":
https://www.qsl.net/w5www/cw.htm

-

Har kun kunnet finde følgende hos EDR?:
https://www.edr.dk/tag/morse/

Denne link blev fundet hos EDR, men virker ikke?:
https://www.edr.dk/da/article/cw-hj%C3%B8rnets-m orsekursus

Svar til #12:
EDR
Denne virker:
http://www.edr.dk/interessegruppe/cw-hjoernets- morsekursus/

7xf

Svar til #1:

Hej Jan,

Jeg kan absolut tilslutte mig indlæggene der anbefaler dig at starte med en gårdpumpe. Det er vigtigt af få den rigtige rytme ind under huden fra starten. Prøv med "taktmorse" Det var den måde professionelle telegrafister blev oplært på i gamle dage. Du forsøger simpelthen at morse i takt med det du hører i højttaleren. Jeg kender desværre ikke noget PC program som er beregnet til formålet, og kan vurdere kvaliteten af det man skriver.

Når du engang synes du vil videre med en EL-bug, så læst de to artikler som Glen referer til (N1FN) og (DJ5IL) Det er det vigtigste der er skrevet om dette valg (eller fravalg) de seneste mange år.

Når du på et tidspunkt vil forsøge at øge hastigheden med iambisk nøgling, finder du ud af du ikke længere kan sende fejlfrit med "klem og slip" teknikken", men begynder at klappe til padlerne som om det var en enkeltarmet paddle.

Der er nok en grund til at topplaceringerne i CW verdensmesterskaberne besættes af folk der udelukkende bruger enkeltarmede paddler!

Og:

Seneskedehindebetændelse hos telegrafister kaldte vi "glasarm"
Konstruktøren af den danske "Squeeze-Key" er OZ7BO Bo Brøndum-Nielsen.

Tak for alle de gode CW indlæg.

73
Jens/OZ8SO

Svar til #alle:

Super! Fantastisk med alle de gode links - mange tak, der er noget at arbejde med :D

Og Jan, undskyld jeg kom til at stjæle tråden, det var ikke meningen!

Svar til #14:

Hej Jens

Er det mon denne DJ5IL-artikel du refererer til?:

DJ5IL radio topics:
All about Squeeze-Keying.
Radio amateurs invented and pioneered electronic Morse code keyers, but today their knowledge of the different twin-lever keying modes is sparse. Here is a review and thorough explanation ...
http://cq-cq.eu/DJ5IL_rt007.pdf
Citat: "...
Comparing the number of strokes necessary to key all letters of the alphabet and all digits with different keys and keyers yields the following result, provided the operator is consistently squeezing with twin-lever keyers:
straight key ............... 132
sideswiper or cootie key ... 132
semi-automatic "bug" key ... 100
single-lever keyer ......... 73
iambic keyer ............... 65
ultimatic keyer ............ 64
...
OZ mode
Last but not least a very unusual keying mode which has its origin in Denmark. It has been brought to my knowledge by Steen Wichmand, OZ8SW, and for lack of an established name I will call it "OZ mode". During the 1970s the Danish company "Dansk Radio Aktieselskab" manufactured its squeeze-keyer type MSK5 based on a circuit with 10 transistors and 2 ICs.
...
electronic keying modes - a survey
In 2015 I asked an international group of dedicated and proficient amateur radio telegraphy operators for their preferred electronic keying mode and received 68 answers, here is the result of my survey:
25 = 36.8% iambic type B (Accu-keyer)
21 = 30.9% single-lever
14 = 20.6% iambic type A (Curtis-keyer)
7 = 10.3% basic iambic
1 = 1.5% ultimatic
..."

Svar til #14:
Hej Jens

"taktmorse", så husker du sikkert også den allerførste opstart med lidt forskellige sætninger på kridttavlen, f.eks:

"prikke prikke stregen stregen stregen" (for et 2 tal)

og instruktørens høje gentagne udtalelser af sætningen i en takt og betoning, der passede til tegngivningen, og hvor vi elever i samlet flok tørbankede gårdpumper i takt til instruktørens udtale.
Ret hurtigt forsvandt sætninger, og resten af morsealfabetet indlærtes med prikker og streger på tavlen, men instruktøren holdt ved med sit råben, og vi elever fik lidt tone på.
Jeg mener at vide, at det af hensyn til instruktørens ædruelighed var foreskrevet at indstille råberiet efter første ølpause, hvor vi alligevel var gennem første gennemgang af alfabetet.

7xf

Svar til #15:

Hejsa!
Det er ikke noget problem - der er kommet hul på CW, nøglerne og deres forskellige styrker..

Svar til #14:

Det har jeg faktisk prøvet - men ikke gjort så meget i det, fordi jeg ikke vil blive til en "robot"

Jeg brugte programmet CW-forever og generede engelske ord, startede sessionen op og prøvede og følge med håndkey.
Jeg synes idéen er god, fordi jeg kommer nemmere ind i det tempo som jeg også øver i at lytte .Jeg prøver en gang imellem metoden igen for at kontrollere mit tempo og synes det virker fint.
Jeg har en tendens til at morse lidt langsommere end jeg lytter - eller forstærkt med lidt svingende hastighed. Når jeg gør mig umage i at sende god kode, har jeg en oplevet at jeg sender "godt mellemrum" mellem tegn for at morse tydeligt - dog ikke så de bliver adskilte og det sænker jo også tempo - derved opstår også fejl der gør at det kan læses som mellemrum.

/Jan

Svar til #19:

Hej Jan,

Du er på rette spor, og du bliver ikke nogen "robot" af at forsøge at sende perfekt morse!
Den personlige stil skal nok komme med årene. Det er ikke noget at tilstræbe bevidst. Resultatet kan nemt blive ulæseligt, og indimellem kan du høre sådanne stationer på båndende. De får ikke mange QSO'er.

Held og lykke med træningen - Jeg glæder mig til en QSO på CW.

73
Jens/OZ8SO

Svar til #20:
Hej Jens Otto
Jeg var ikke vidende om at seneskedehindebetændelse blev/bliver kaldt for glasarm.
Jeg er aldeles enig i at man bør starte med gårdpumpe når man har til hensigt at lære sig CW, ej heller bliver man en "robot" når man forsøger at nøgle så perfekt som muligt.
Brug af gårdpumpe i indlæringsprocessen giver fornemmelsen af rytmen i CW, at man efterfølgende skifter gårdpumpen ud med anden nøgletype ses ofte.
Som en meddebattør oplyser: Man skal kunne krybe inden man lærer at gå.
Held og lykke med CW, du vil blive fascineret af denne mode.

Svar til #21:
Mit held og lykke er naturligvis møntet på trådstarter, også jeg ser frem til en god gammeldags CW qso, hastigheden på CW er underordnet, det er en hobby vi har.