Sende CW / Nøgling...

Hej med jer alle.

Jeg er efterhånden ved at få så meget styr på mit CW aflytning, at jeg tænker jeg skal i gang med afsendelse/nøglingen.

Til dette formål, er jeg i anden tråd blevet anbefalet at benytte en straightkey/gårdpumpe, hvilket jeg vil forsøge.

Dog er jeg på det nærmeste tonedøv og uden en takt i livet, så jeg tænker det bliver en stejl indlæringskurve.

For at dette skal lykkes mig, tænker jeg at anskaffe en decoder, der kan omsætte mit afsendte til bogstaver/tegn på et display, så jeg kan se om det jeg sender er læsbart. Gerne med en lydgiver, så jeg samtidig kan høre det afsendte.

Jeg kan se at der i LCWO.net på nettet, er mulighed for at benytte musen til dette, og jeg måske kunne slagte en mus, for at sætte min straightkey til ad denne vej. Men findes der ikke en decoder man kan købe og tilslutte sin nøgle?


På forhånd tak

Svar til #1:
Det findes der uden tvivl, men st sende med en gårdpumpe så en dekoder kan læse det hele korrekt er ikke muligt.

Svar til #2:

Hmm..., jamen på www.lcwo.net er det jo lavet som program, hvor dine klik med musen omsættes til de tegn du laver. Jeg savner bare en decoder der kan det samme uden jeg skal sidde med computeren tændt...

Jeg har læst mig til, at den nye Kenwood TS-890s har en sådan decoder der viser afsendt CW..., men måske i overkanten at købe den for den funktion alene... :)

Svar til #3:

Kig i tråden:

HRD's CW decoder (der nævnes også andre):
http://ham.brugtgrej.dk/forum.php?mode=thread&o bj=66705

CW Decoder og Arduino:
https://www.brugtgrej.dk/forum.php?mode=thread&o bj=43255

Jeg ingen anelse om der er reklamer, spyware, malware eller andet snask indlejret - eller kvaliteten:

DIY:
ARDUINO CW decoder:
https://www.planker.dk/Projects/Arduino/Decoder/ en_cw_decoder.htm
http://skovholm.com/cwdecoder
(flere (danske) links)
https://k2jji.org/2014/09/18/arduino-base-cw-dec oder/

https://www.dxzone.com/catalog/Software/Morse_Co de_Decoders/

Debian (Linux):
https://packages.debian.org/sid/xdemorse
Citat: "...
Indgangssignalet behandles af en Goertzelalgoritme for tonedetektion, der fremstiller »mark«- eller »space«-uddata (signal/intet signal) og den medfølgende strøm af elementer i Morsekode afkodes til et ASCII-tegn for visning i tekstfremviseren.
Xdemorse har et bestemt niveau af tolerance mod fejl fra operatøren (ugyldig »fist«) vedrørende afvigelse fra standardvarigheden for de forskellige elementer, som udgør Morsekoden. Der er en »vandfaldsvisning« (lydspektruM) afledt fra en heltal-aritmetisk FFT for modtagerens lydudgang.
..."

Med anmeldelser - led efter noget med cw eller decoder - der står også priser eller free(ware):
https://www.eham.net/reviews/products/28

https://wwwhome.ewi.utwente.nl/~ptdeboer/ham/rsc w/

8 Best Morse Code Apps For Android:
https://techwiser.com/best-morse-code-apps-for-a ndroid/
Android:
http://www.wolphi.com/ham-radio-apps/morse-deco der/

https://www.blackcatsystems.com/ipad/iPad_Morse_ Pad.html

Mulig søgning:
https://www.google.com/search?q=%28%22morse+code %22+OR+CW%29+%28decoder+OR+reader%29+%28 sound+OR+audio%29

Svar til #1:
https://www.youtube.com/watch?v=fo2EMbbryU8
https://www.youtube.com/watch?v=ZG6LY3ySgr8

kan dette bruges?
73 de
Oz3ben

Svar til #1:
Hej Sebastian

Hvis du har en radio, der kan køre i Testmode uden udsendt bærebølge, kan du med:
http://www.hamradiodeluxe.com/
i dets DM780 anvende dets analyser og få en grafisk fremstilling af dit testsignal.

Men pas gevaldigt på med diverse analyseringer og morse-læsningsprogrammer. Langt de fleste vil blive skræmt fra vid og sans, når de ser resultatet af deres hakkeri.
Jeg er sikker på, at Samuel Morse ville vende sig i sin grav, hvis han så nutidens digitale indretninger, der i dag kan og bliver anvendt i forbindelse med morse, samt forsøgene på at opnå det perfekte.
Jeg vil gå så vidt at påstå, at tegngivningens arkitektur med hensyn til forholdene på prikkers, stregers og mellemrums længde, er at sammenligne med et musisk partitur. Det er udelukkende retningsgivende, og det menneskelige øre og den humane signalbehandlingsproces har meget vide rammer med hensyn til at forstå det hørte.
Også andre steder i radioamatørverdenen forsøges at opnå det perfekte. Men som skrevet i stort set alle årgange af ARRLs håndbog kører mange radioamatører godt uden BALUN i deres dipolinstallation.
Når jeg gennem tiden har lyttet cw-båndene over, har det uperfekte altid glædet mig. Chirp (frekvensustabilitet i tegngivningen), ustabile rytmer, og nervøs tegngivning, men hvor menneskerne alligevel har hyggelige QSOer, er for mig langt vigtigere end den evig søgen efter det perfekte.
Der er bl.a også derfor, at jeg i en anden tråd har opfordret dig til at gå i luften allerede nu.

PS
Hvis du, ligesom jeg var, er alt for nervøs for at blive til grin overfor danskere på 80 meter båndet, kan du jo starte op med nogle rent rapport QSOer med udlændinge på 40 meter båndet. Der kan hovedparten af danske ikke høre dig ;-)

Svar til #6 og #1:

AI, maskinlæring halter i den grad efter mennesket:

This paper appeared in the Proceedings of the 2002 Central States VHF Society Conference, and of the 2002 Prague EME Conference.
The Weak-Signal Capability of the Human Ear.
Ray Soifer, W2RS:
http://rudius.net/oz2m/ngnb/thehumanear_raysoif er_w2rs.pdf
https://web.archive.org/web/20190324084602/http: //rudius.net/oz2m/ngnb/thehumanear_rayso ifer_w2rs.pdf
Citat: "...
Research conducted by the U.S. Army Signal Corps during and after World War II agreed, showing that the human ear is indeed a remarkably efficient and versatile instrument for copying Morse 3. Even when presented with wideband noise, their results found, the trained operator mentally reduces the effective noise bandwidth to a range of approximately 50-200 Hz depending upon the audio frequency of the signal being copied, with the narrowest bandwidth being reached when the signal frequency is approximately 400 Hz.

Jim Shaffer, WB9UWA, has taken this research a step further. In recent private correspondence, he observed that in a noise bandwidth of 22 Hz, the ear can further discriminate between frequencies as close as 5 Hz. “I even hear 3 Hz pitch changes from an audio generator and speaker at 350 Hz tone,” he writes. “I am not sure if my ability to detect pitch changes so fine is selectivity, but it seems likely to me. I am a musician and have perfect pitch. This may be helpful and tends to suggest that selectivity can be taught.”
...
Conclusions
The AMSAT ZRO Tests, in which several hundred amateurs participated in a controlled experiment over more than seven years, established that many good operators, approximately the top quartile of test participants, were able to copy by ear a sequence of five random digits at a key-down SNR of –3.6 dB in a noise bandwidth of 100 Hz, with a few (4%) able to reach –6.6 dB. The median participant required a SNR of –0.6 dB. Given the test conditions, these findings are considered to be accurate plus/minus approximately 3 dB.
..."

24. jun 2013, Menneskelyttere skal lære computermodel at beskrive hifi-lyd.
Ord kan beskrive lyd på en måde, som fysiske parametre ikke kan. Et nyt ph.d.-projekt skal nu forbinde det målbare med det oplevede.
https://web.archive.org/web/20150404111613/https ://ing.dk/artikel/menneskelyttere-skal-l aere-computermodel-beskrive-hifi-lyd-159 805

11. december 2013, videnskab.dk: Orme husker uden hjerner:
http://videnskab.dk/krop-sundhed/orme-husker-ud en-hjerner
Citat: "…
En særlig art af fladorme kan ikke alene overleve at få hugget hovedet af, de kan også gro et nyt. Og nu er det tilmed bevist, at det nye hoved kan huske, hvad det gamle lærte. Det fører til nye spekulationer om, hvor vores bevidsthed egentlig sidder.
…"

31. juli 2018, Voldsom kritik af Googles kunstige intelligens: Det meste er hype.
Googles resultater med kunstig intelligens, der 'lærer selv', er vildledende, mener akademikere, der peger på, at forskning udført af firmaer sjældent ender med bemærkelsesværdige resultater.
https://www.version2.dk/artikel/voldsom-kritik-g oogles-kunstige-intelligens-meste-hype-1 085764
Citat: "...
Han besøgte for nylig Googles forskere og var ikke imponeret over den måde, forskningen blev udført på.
»De aner ikke, hvad de foretager sig. De har arbejdskraften til at anvende deep learning til hvad som helst, fra at simulere kvantemekanikkens Schrödinger-ligning, til design af medicin - alt muligt. Deres primære mål er at finde et videnskabeligt område, som de kan påvirke maksimalt.«
Han slutter af med en bandbulle mod firma-forskning:
»Det korte af det lange er, at firmaers 'forskning' er en forretningsidé. De intellektuelle fremskridt, der kommer derfra, sker på trods af ledelsen. Da denne slags firmaer er gode til at overvåge deres medarbejdere, er dette gab nu minimalt.«
..."

University of California - Santa Barbara (2012, July 17). In visual searches, computer is no match for the human brain. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2012/07/12 0717100315.htm
Citat: "...
Easy enough, right? What you might not know is that the task that took you a couple seconds to complete is a task that computers -- despite decades of advancement and intricate calculations -- still can't perform as efficiently as humans: the visual search.
...
By watching the intraparietal sulcus (IPS), located within the dorsal frontoparietal network, the researchers were able to note not only whether their subjects found the objects, but also how confident they were in their finds.
...
This, Eckstein said, indicates that IPS did not rely on the presence of any fixed feature to determine the presence or absence of various objects. Other visual regions did not show this consistent pattern of activity across objects.
"As you go further up in processing, the neurons are less interested in a specific feature, but they're more interested in whatever is behaviorally relevant to you at the moment," said Eckstein. Thus, a search for an apple, for instance, would make red, green, and rounded shapes relevant. If the search was for your car keys, the interparietal sulcus would now be interested in gold, silver, and key-type shapes and not interested in green, red, and rounded shapes.
...
For Eckstein and colleagues, these findings are just the tip of the iceberg. Future research will dig more deeply into the seemingly simple yet essential ability of humans to do a visual search and how they can use the layout of a scene to guide their search.
..."

Paywalled:
4. okt 2018, Værd at vide: Elefanten i rummet.
Kunstig intelligens kan have svært ved at finde hoved og snabel i billeder med usædvanlige motiver, viser ny forskning.
https://ing.dk/artikel/vaerd-at-vide-elefanten-r ummet-214870
Citat: "...
Med din naturlige intelligens kan du nemt se, at der er en elefant i rummet her. For kunstige intelligenser baseret på dyb læring kniber det alvorligt. Illustration: Nanna Skytte
..."

Eksempel på at selv state-of-the-art AI kan fejle hvor mennesker nok ikke ikke ville have fejlet:
18. jul 2016, Tesla-uheld får Musk til at ændre bilernes radar.
Kameraer og radar på Tesla-biler skal skilles ad for at forbedre autopiloten, skriver Elon Musk efter dødsulykke, der skaber pres fra senatet og magtfuldt forbrugermagasin.
https://ing.dk/artikel/tesla-uheld-faar-musk-at- aendre-bilernes-radar-185572
Citat: "...
Informations-overload kan være årsagen til, at en Tesla Model S forvekslede en hvid sættevogn med den lyse himmel og gjorde amerikaneren Joshua Brown til det første dødsoffer for Teslas autopilot.
..."

University Of Rochester. (2004, May 5). Human Brain Works Heavy Statistics Learning Language. ScienceDaily:
https://www.sciencedaily.com/releases/2004/05/04 0505065626.htm
Citat: "...
"We're starting to learn just how intuitively our minds are able to analyze amazingly complex information without our even being aware of it," says Elissa Newport
...
Five-year-olds also reacted definitively to words and non-words, showing that the human mind is wired to statistically track how often certain sounds arise in relationship to other sounds
...
"These results suggest that human learning ability is not just limited to a few elementary computations, but encompasses a variety of mechanisms," says Newport
..."


International School of Advanced Studies (SISSA). (2016, May 17). Words, more words ... and statistics: To segment words, the brain could be using statistical methods. ScienceDaily
https://www.sciencedaily.com/releases/2016/05/16 0517131637.htm
Citat: "...
It is naïve to think that in speech there is even the smallest of pauses between one word and the next (like the space we conventionally insert between words in writing): in actual fact, speech is almost always a continuous stream of sound.
...
In all cases, Saksida and colleagues found that transitional probability was an effective tool for segmentation (49% to 86% of words identified correctly) irrespective of the segmentation algorithm used, which confirms TP efficacy. Of note, while both models proved to be quite efficient, when one model was particularly successful with one language, the alternative model always performed significantly worse.
[]
The crucial dimension proved to be linguistic rhythm.
[]
"We can divide European languages into two large groups based on rhythm: stress-timed and syllable-timed." Stress-timed languages have fewer vowels and shorter words, and include English, Slovenian and German. Syllable-timed languages contain more vowels and longer words on average, and include Italian, Spanish and Finnish. The third rhythmic group of languages does not exist in Europe and is based on "morae" (a part of the syllable), such as Japanese. This group is known as "mora-timed" and contains even more vowels than syllable-timed languages.
[]
The absolute threshold model proved to work best on stress-timed languages, whereas relative thresholding was better for the mora-timed ones. "It's therefore possible that the cognitive system learns to use the segmentation algorithm that is best suited to one's native language, and that this leads to difficulties segmenting languages belonging to another rhythmic category.
...
The study is in fact unable to say whether the cognitive system (of both adults and children) really uses this type of strategy. "Our study clearly confirms that this strategy works across a wide range of languages," concludes Saksida. "It will now serve as a guide for laboratory experiments."
..."

University Of Southern California (2004, June 16). Gray Matters: New Clues Into How Neurons Process Information. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2004/06/04 0616064016.htm
Citat: "...
"It's amazing that after a hundred years of modern neuroscience research, we still don't know the basic information processing functions of a neuron," said Bartlett Mel...While the results are promising, the team is certain this is not the final word on the pyramidal neuron.
...
All of the information processing that take place in the brain is managed by a web of neurons. These living cells come in a variety of shapes and sizes, often resembling trees or bushes.
...
"There are other neurons that have different shapes, inputs, morphologies and ion channels," he said. "There might be a dozen different answers to the question, depending on what neuron you're looking at."
...
"We tend to view the brain as a computer," he said. "If we want to figure out how this computer works, we must first know how its separate parts function."
..."

Svar til #5:

JA, sådan en MFJ-461 var vel egentlig det jeg havde forestillet mig...


Jeg havde ikke overvejet at HRD kunne decode, så det vil jeg da prøve som det første, for det har jeg jo stående..., men det kræver så stadig at jeg har computeren tændt...

Svar til #6:

Det ville da være fedt at gå i luften allerede..., men men men..., jeg tror nu nok alligevel det er alt for tidligt, og kun til gene for dem der skal lægge øre til...

Jeg har trods alt kun været igang med lytning siden den 1.1.2019 (men dog kun sprunget en enkelt, eller to dage over), og jeg kan stadig ikke få noget ud af at lytte på radioen... Allerhøjest kan jeg fange brudstykker....

Mit lytteniveau er lige nu 14/6 i LCWO, og målet er at komme på 10/10, så jeg har den korrekte tid på, og så først derefter gå i luften...

På en eller anden måde, så er det sværere for mig at gå ned i tegnhastighed..., som om det hele lige skal indøves igen, når man er startet med 20/4. Tegnene lyder anderledes...

Svar til #alle:

Tak for gode links....

Da jeg ikke har naturlig rytme i kroppen og er totalt tonedøv, så tror jeg at en MFJ-461 måske kan være en slags støttepædagog, for at få rytmen ind i kroppen... Så det er ikke et spørgsmål om at jeg vil opnå det perfekte, langtfra..., jeg vil bare opnå læsbarhed...

Prøver da også lige med HRD som foreslået...

Og eftersom det egentlig virker OK i LCWO med musen også, så vil jeg prøve at slagte en gammel USB mus, og så lodde forbindelser fra tasten, på min gårdpumpe.... Det må kunne virke her og nu....

Svar til #10:

Der skal ikke herske tvivl om, at det var meget lettere at lære morse dengang, vi sad i række og geled og bankede gårdpumper i takt. For der kunne vi skjule os i mængden.

Om man kommer til at opleve det igen, er hermed kastet op til fri afbenyttelse.

Svar til #1:
Hej Sebastian.
Dejligt at se at nogen stadig vil gøre en indsats for at lære CW. Det vil du aldrig fortryde. Det er virkelig fedt at have en "ekstra" mode.
Men, som du nok har erfaret, det er hard work. Der er ingen nem måde at lære det på, uanset hvilke metoder man benytter. Smarte programmer og apps findes i stort antal, men der skal bare lyttes, lyttes og lyttes morse, før din hjerne lærer at konvertere streger og prikker til noget brugbart.

Men, der er en gevinst forude. Når først du har styr på din modtagning, så er afsending intet problem, det lover jeg dig. Det vil komme helt naturligt.

Jeg brugte en hel vinter på at lære at modtage og derefter max 2 timer på afsending. Så var jeg klar til at aflægge 60 tegns prøven, som jeg bestod.

Et godt råd herfra er at droppe den gårdpumpe. Den kan du altid "lege" med når du bliver skrap til morse. Start med en manipulator/paddle. Jeg bruger selv Bencher BY-1, men der er mange andre at vælge imellem. Køb en billig, måske brugt, til at starte med.

Eksempel fra ebay:
https://www.ebay.com/itm/Automatic-Paddle-Key-Ke yer-CW-Morse-Code-HAM-RADIO/232299173447 ?hash=item36161c1647:g:m1cAAOSwmgJY7HSR

Jeg bruger denne keyer til at lave tegn:
https://www.ebay.com/itm/MX-K2-Auto-Memory-Key-C W-Morse-Code-keyer-controller-Radio-Ampl ifier-NEW/312319310575?hash=item48b7ae7a ef:g:vZAAAOSwQZVb7CXM

Go træning
vh
Søren OZ1ISY

Svar til #12:

Tak for input Søren.

Og pudsigt, jeg har nemlig lige bestilt den paddle til min Yaesu 818nd.

Og key'eren du linker til, har jeg lige bestilt nu, efter din anbefaling...


Men interessant. Du anbefaler at droppe gårdpumpen, mens andre siger det modsatte... hm hm.... tænke tænke...

Svar til #13:
Nu får jeg nok nogle af "de gamle" på nakken, men i praksis skal man have en form for paddle for at køre effektivt CW.
Med effektivt mener jeg at kunne afvikle flere QSOer efter hinanden i et fornuftigt tempo. Og hvis du skal køre nogen form for contest er det helt sikkert at du skal bruge paddle.

818'eren har iøvrigt indbygget keyer, så her behøver du strengt taget ikke en ekstern keyer. Min radio har også indbygget keyer, men jeg benytter alligevel en ekstern, da jeg her har den fordel at der er 2 memory'er til rådighed. Bruger den ene til mit call, så jeg ikke skal sende det 500 gange når jeg ligger i pile-up. Bruger den anden til at kalde CQ med. Og ikke mindst det udvendige pot meter til hastigheds-regulering. Den er super nemt at justere speeden, uden at man skal ind i en menu på radioen.

vh
Søren

Svar til #14:

Næ, Søren. Du får ikke på nakken af mig.

Jeg kan tilmed anbefale en Kent i samlesæt:
http://www.kent-engineers.com/twinkit.htm

Så får man ikke blot motioneret 2 fingre, men også styrket ens kognitive funktion i forbindelse med de kombinationsmetoder, som de forskellige iambic modes lægger op til.

Langt de fleste radioer har indbygget keyer. Ikke alle fabrikanter har på det punkt ydet deres bedste, så min generelle anbefaling er at anvende ekstern keyer. Men jeg er faktisk imponeret over den indbyggede keyer i Elecraft K3s, og så justeres hastigheden direkte på en drejeknap på forsiden.

Der kan sikkert skrives en del ord om, hvad effektiv cw er. Er det er spørgsmål om at sende et kaldesignal efterfulgt af et nummer, er metoden nok ret ligegyldig. Men spørgsmålet kunne være om ikke gårdpumpen måske i de tilfælde kunne være en lille smule bedre, idet hastighedsændringer / tilpasninger til modtageren udelukkende foregår i hjernen, og ikke på en knap. Er man derimod typen, der elske at sende CQ i lange perioder er noget automatisk gear nok at foretrække.
Er det derimod længere tekster eller koder, er jeg faktisk noget i tvivl. Der ville jeg nok vælge en paddle. Men omvendt har jeg oplevet professionelle telegrafister, der i timevis har banket gårdpumpe og brugt 10 fingersystem på højhastigheds skrivemaskine ved modtagning. Det var ret effektivt, idet der stort set ikke var fejl. Gårdpumpe mrk. M. P. Pedersen / Servodan, sætter nemlig sin begrænsning i hastigheden.

Svar til #1:

Hej Sebastian

Jeg vil anbefale, at du får et andet call til at køre CW med. SBS er dømt til at blive logget forkert, og jeg tager af erfaring. Jeg kørte CW i mine ”unge dage” som OZ1JSH. Det skulle sendes mere end en gang, før en QSO var hjemme.

Og jeg er sikkert også en af dem, der får nogle af ”de gamle” på nakken, for jeg bruger F1, insert og + i mit logprogram (indsæt passende smileys).

Nu er de danske DX-pedition til KH8 (se https://kh8.oz0j.dk/) ikke langt væk, og skal jeg som eneste CW-operatør afvikle pile-up’en i et fornuftigt tempo, så bliver det min laptop, der sender CW. Modtagelsen bliver det, der sidder mellem ørerne.

Jeg bruger https://www.dxsoft.com/en/products/cwget/ til at modtage og sende CW, når jeg en sjælden gang har tid til at træne. Her er det især sending, der halter med en nøgle. Her kan jeg bruge radioen med 0 (nul) watt i effekt.

Jeg gik til 60 tegns prøve med en gårdpumpe (http://www.morsex.com/srs/), men den er for længe skiftet ud med en keyer med hukommelse. Jeg har investeret i en http://www.oz1js.net/interaktiv-morsetraener-by ggevejledning/, men den er stadig ikke bygget færdig.

GL med CW og måske vi høres en dag på båndene.

Svar til #alle:

Det er nogle gode svar der er kommet her, og jeg har fået svar på meget mere end jeg spurgte om..., skønt! :) Tak skal I ha'..!

Jeg tænker jeg i første omgang øver videre med modtagelse, og hæfter mig meget ved Sørens udsagn om, at nøglingen nærmest kom af sig selv derefter....

Planen er at øve videre således:

13/6 indtil fejlfri gentagne gange
12/7 indtil fejlfri gentagne gange
11/8 indtil fejlfri gentagne gange
10/9 indtil fejlfri gentagne gange

og så når jeg kan køre 10/10, altså rigtig morse, så vil jeg se om jeg kan komme i luften.... :)

Svar du lærer at formgive tegnene med hånden på pumpen og deraf falder det mere naturligt at køre på pumpen. Alle kan jodle en masse af på en padle keyer men på pumpen hmm hmm lær håndværket og nyd det derefter. Oz9abs

Svar til #13:
Gårdpumpen er nok mest nostalgi og det antal gange jeg bruger den i løbet af et år, kan tælles på en hånd. Det er faktisk kun når jeg er på udstilling hvor der står gårdpumper jeg lige tjekker om jeg stadig har rytmen ;o)
Den sjoveste nøgle jeg har prøvet var i Friedrichshafen med en "kæmpe" gårdpumpe hvor jeg skulle morse med venstre fod - osse kaldet QLF ;o)

Jeg har sådan en morsedekoder med display som jeg kan sætte min gårdpumpe til og læse på skærmen hvad jeg afsender.
Når jeg koncentrerer mig nok kan jeg fint få en fejlfri tekst på skærmen.
Den kan også dekode fra lydinput men det kræver en stabil tone.

Det er en Kina-import og jeg har en ekstra du kan købe for 125,- Kr inklusiv porto.

Ellers held og lykke med øvelserne. Håber vi mødes på båndene en dag.

73 de OZ2I Henning

Svar til #19:

Hej Henning.

Det lyder som et godt tilbud... :)

Kan den også kobles parallelt med senderen, således den kan være tilsluttet under QSO...?

Svar til #20:
Hej Sebastian

Prøv at kigge på denne keyer der er udviklet til træning: http://oz2ela.dk/the-ham-keyer/

Du bør skippe gårdpumpe ideen, alle bruger en padle i dag.

Michael

Svar til #19:
Hej Henning

Hvis du mener, at gårdpumpen er nostalgi for dig, er det et udemærket udsagn at forholde sig til.

Bredere set er gårdpumpen på ingen måde nostalgi.
Dels er det et let værktøj at forholde sig til i indlæringsfasen, og dels anvendes gårdpumpen stadig af de mest hard core cw radioamatører.

Men har man i indlæringsfasen lyst til at springe ud i de helt store knibeøvelser, så fred være med det.
Det vigtigste er at komme i gang, idet indlæringen også handler om tilegnelse af den nødvendige motorik.

Kik lidt i den professionelle verden.
Det var ikke på grund af mangel af bugs, at man startede med gårdpumpe. Det var fordi, det uddannelsesmæssigt fungerede.

Svar til #1:
Hej Sebastian.
Jeg er lidt i samme situation som dig, er ved at gøre forberedelser til at genoptræne helt fra bunden.

Jeg har kikket lidt på disse to:
morserino-32
Den er meget vel dokumenteret der er et display der viser hvad man sender, og så kan den en forfærdelig masse mere. Men prøv at søge på morserino-32, det er østrigsk radioamatør der har sat den i værk.


Den anden er Begali CW Machine som er en keyer på højeste klasse, der er også indbygget en trainer som uden problemer kan håndtere paddle,handkey, bugs osv. Der medfølger software så man kan følge med på pc og der er tillige et display som viser tegnene.
mvh Villy
OZ5RMC

Svar til #23:

Mange tak Villy!

Den Morserino er da virkelig smart, og ser ud til at have fået nogle gode anmeldelser..., den er jeg godt nok lidt hooked på... Fedt input! :D

Svar til #:


Og med fare for at blive til grin, så har jeg nu lavet dette lille interface med en kasseret USB mus... Men det virker nu udmærket til formålet! :D

Se vedhæftede foto...

Svar til #21:

Også spændende Michael, og så endda noget du selv har udviklet! Wauw. Og et godt bud på det jeg søgte. Men måske alligevel den Morserino Villy foreslår er lidt mere intuitiv (læs: nemmere for mig at sætte mig ind i), mens din Arduinobaserede nok kræver lidt mere, og er en lidt større udfordring sådan umiddelbart set...

Svar til #25:
Du skal være stolt! Du er jo eksperimenternede og det er jo en meget væsentlig del af radioamatørhobbyen. Jeg blev radioamatør fordi det lovliggjorde mine eksperimenter med hjemmebyggede sendere i sin tid.

Svar til #20:
Du kan se den på de vedhæftede billeder.
Jeg bruger "Key Input" til gårdpumpen.
Morse audio fra computeren har jeg kommet ind i "CW Audio Input" og læst teksten på skærmen.

Jeg har importeret 8-10 stykker så der er flere som bruger den rundt i OZ.
Den er udviklet af IK3OIL og du kan læse mere om den her: http://www.ik3oil.it/_private/qst_cw.pdf

Om du skal bruge gårdpumpe eller ej er jeg ikke ekspert på. Jeg lærte det "på række og geled" med gårdpumpe og strimmelskriver, men det tror jeg da mest var fordi der ikke fandtes elektroniske nøgler dengang ;o)
Som jeg husker det, gik det meget hurtigt med at lære at bruge en paddle da jeg stiftede bekendtskab med en MSK elektronisk nøgle på en af telegrafregimentets radiostationener omkring 1978.

Svar til #18:
Hej Kim//OZ9ABS
Jeg er ganske enig med dig hhv. øvrige der har den holdning at gårdpumpen er at foretrække ifm. indlæring i afsendelse af CW. En gårdpumpe giver fornemmelse af rytmen i denne mode. At man efter tilstrækkelig indlæring skifter gårdpumpen ud med anden type nøgle ses ofte. Påstandene om at en gårdpumpe, hhv. at alle benytter paddel, synes i bedste forstand forhastede. For mit eget vedkommende benytter jeg med stor glæde både gårdpumpe samt Vibroplex, forstået således at jeg skifter lidt imellem de 2 typer straight keys. Flot gjort at trådstarter har til hensigt at lære CW fra bunden af. Jeg vil tro at når pågældende er i luften ved hjælp af gårdpumpe, kan have glæde af en forening der hedder Straight Key Century Club (SKCC). I denne forening findes net hvor medlemmerne benytter gårdpumpe eller anden type straight key.
God fornøjelse, du vil afgjort ikke fortryde at du, oven i købet efter eget ønske, har lært CW endda helt fra bunden af.

Svar til #28:

Så gammel er du da heller ikke, Henning.
Den elektroniske nøgle daterer sig til 1940erne. Hallicrafters producerer en i 1960. Og før dem var der dobbeltvirkende rent mekaniske bugs, der generede både prikker og streger. Nogen succes blev de vistnok ikke, da de var besværlige at skifte hastighed på.

Men ja, du husker ganske rigtigt. For det er forholdsvist simpelt at gå fra gårdpumpens "et-fingersystem" til paddelens "2-fingersystem", når man først har magt over rytmen.
Derover skal man også til at forholde sig til den elektroniske del med hensyn til, hvad den kan af finurligheder, bl.a iambic A vs B og andre. Og så er bægeret vist nok fyldt helt op til randen, inden man begynder at drikke.

A pospos MSK 5:
http://www.skovholm.com/content/squeeze-keyer
et af de herlige nøgleprojekter på det site.

Svar til #4:
HI Glenn

OK med en dekoder, men kan den decode Aurora CW ??

god dx på VHF.

VY 73 de OZ5IQ, Kim cw nørd

Svar til #27:

Ih..., mange tak..., men jeg kunne nu ikke selv lade være med at grine af min konstruktion.... Men den virker skam, og jeg får nu øvet afsendelse med gårdpumpe. Endda en gammel militærpumpe :)

Svar til #29:

citat:
Flot gjort at trådstarter har til hensigt at lære CW fra bunden af. Jeg vil tro at når pågældende er i luften ved hjælp af gårdpumpe, kan have glæde af en forening der hedder Straight Key Century Club (SKCC). I denne forening findes net hvor medlemmerne benytter gårdpumpe eller anden type straight key.
God fornøjelse, du vil afgjort ikke fortryde at du, oven i købet efter eget ønske, har lært CW endda helt fra bunden af.
citat slut

Tak, jeg checker det ud...

Jeg vil da i øvrigt lige tilføje, at jeg har fået en meget større respekt for alle dem der mestrer CW. Godt nok var jeg klar over det ville blive et langt sejt træk, men nu hvor jeg kan alle bogstaver, tal og gængse tegn, og skal til at øve hastighed..., så forstår jeg pludselig, at det svære ikke består i at lære tegnene udenad.., det er egentlig nemt klaret..., nej den store udfordring....., nej vent den KÆMPE udfordring består i at få hjernen til at reagere instinktivt på tegnene..., hold nu k.... det er op ad bakke. Jeg synes jeg står i stampe ved hastigheden 13/6 !!!

Hatten af for alle dem der bare kører derudad, og gad vide hvorlænge der skal øves endnu, før 10/10 er en realitet...

Svar til #33:

Jeg har trænet fra jeg var 16 år til i dag hvor jeg er 53 og har stadig langt igen ;o)

Husk det er den daglige dosis på 30 minutter der gør hele forskellen...
Jeg er igang med at træne mig op til 60 wpm og sidder hver evig eneste dag og træner 30 minutter og efter 2,5 mdr kan jeg mærke en stor forbedring ...

MEN det er altså HVER dag der skal trænes, hvis du mener CW seriøst ...

Gør du det vil du få nogle af de fedeste oplevelser med amatørradio og finde mange gode venner ude i verden..

held og lykke og glæder mig til at høre dig i luften

www.oz1jhm.dk

vy 73 es cu on cw ..

oz1jhm
Hjalmar