Silent Key OZ1AYA Sven Ørnby.

Sven Ørnby er i en alder af 78 år og efter nogen tids sygdom afgået ved døden den 29 april i år.

Sven var en af de første man mødte på radioen når man fik licens først i firserne.

Selvom Sven var blind havde han mange forskellige interesser hvoraf sporvogne og jernbaner var dem der blev brugt mest tid på.

Sven og jeg havde mange fornøjelige timer på og uden for radioen og det blev tit til lange snakke ud på de små timer.

Engang havde han noget mærkeligt brum på signalet og det gav så anledning til et besøg i annekset ved Glumsø, hvor Sven havde radiorum på første sal, og Storno og BSP stationen var i drift på alle tider af døgnet. På væggen hang Holmco mikrofonen på et søm, og det viste sig at være hvepse fra en hvepserede i stueetagen der forårsagede "brummen" når de fløj rundt.

Sven havde en uforlignelig humor og vi lavede mange sjove experimenter, bl.a forsøgte vi engang at lave en førstegangsforbindelse mellem et svævefly og en sporvogn. Jeg husker ikke om det lykkedes.

Æret være dit minde Sven, du har været og vil blive savnet på lokal frekvensen.

OZ1BPZ Claus.

Hvil i fred

de OZ1G Karsten

Svar til #1:
Hvil i fred, Sven.

Jeg kendte Sven allerede fra 1970'erne, hvor jeg kunne snakke med ham både på Ringsted-repeateren og på Søborg, og jeg besøgte ham mange gange i Nødholm og drak kaffe og Gammel Dansk i hans shag over værkstedet. Han har brændt sig fast med mange citater og talemåder. Også da han skiftede radio ud med sporvogne fordi de bedre kunne tåle man "ragede på dem".

HÃ¥ber den sidste sporvogn har bragt dig et godt sted hen.

OZ1SO / Søren

endnu en anekdote med Sven i Hovedrollen.
OZ1BTY Bo er lokofører og en dag havde han Sven med ud at køre på de dengang nye ME maskiner. Maskinen opførte sig mærkeligt, og Bo måtte ud i maskinrummet for at efterse et eller andet. Med 120 km timen blev Sven sat i førersædet at aktivere dødemandsknappen, mens Bo gik ind i maskinrummet. Sven førte lokomotivet med personvogne og passagerer, som heldigvis ikke vidste at det var en blind i førersædet.

En anden fra Sporvejsmuseet fortalt af Sven til mig.
En aften arbejdede Sven på et eller andet på museet. Det var mørkt udenfor, og Sven havde ikke tændt for lyset. Nu kom et nyt medlem ind i rummet som ikke kendte Sven. Den nye tændte lyset, og løb skrigende bort med ordene der står en mand i rummet og arbejder uden lys.

NÃ¥ Sven Hyg dig i den evige radiohimmel
VY 73 de OZ1FBV Erik

Tak for alt.

H.I.F.

Æret være dit minde.

Svar til #1:
Det gør ondt at høre.
Altid fuld af godt humør.
RIP

Svar til #1:
Hvil i fred Sven, nu er der mere tid til radio mm.
Mine tanker går til familien, der nok lider det største savn.

VY 73 de OZ5IQ, Kim

Svar til #1:
Mange gode tanker dukker pludselig frem selvom det efterhånden er længe siden.
Et besøg på Sporvejsmuseet før de åbnede med Svend som rundviser og jeg glemmer aldrig hans kommentar. Bemærk særlig den specielle grønne farve på Malmøsporvognen.

Vores solotur til futtogsmesse i Nürnberg og når du kravlede rundt på taget med den ene fod lige i tagrendekanten, så viste du hvor den var, eller den 'omvendte' stavlygte til at teste om lyset var slukket.

Ære være dit minde og håber du har det godt der hvor du er nu.

OZ8AO Jan..

Svar til #1: R.I.P

Har haft fornøjelsen af at køre sporvogn sammen med Sven. Det var en sjov oplevelse. Han havde helt styr på hvor vi var på strækningen, selvom han ikke kunne se den. Det var godt nok imponerende. Han var sjov, og altid i godt humør. Han er allerede savnet af mange. Mvh, Erik.