Ur med nødsender indbygget.

Hej derude.
Vidste I at man kan få et Breitling ur med indbygget nødsender på 121.5 Mhz og 406.06 Mhz. Kommer man i nød trækker man simpelthen en antenne ud af uret og starter senderen og man bliver forhåbenligt fundet af myndighederne.
Det er da et must have for enhver radioamatører :-)
Jeg overvejer da at købe et selvom det er temmelig dyrt.
https://www.breitling.com/us-en/emergency/techni cal-data/

https://gadgethunter.dk/breitling-lancerer-emerg ency-ii-uret-til-den-opdagelsesrejsende/

Svar til #1:


Er der lytte stationer på de frekvenser i Danmark ?

Ellers er de ikke meget værd

Svar til #1:
Det er da de mest hjernedøde 75.0,- (!) jeg endnu har set stå i flammer på en græsplæne.
Med det sagt, så "testede" de uret i TopGear for en tid siden, hvor Richard Hammond blev efterladt på en bjerg et sted. Jeg tænker at den test er ret beskrivende for de, der har behovet for sådan et ud...
:-D

Svar til #3:
Derfor, kan man da godt svare lidt assertivt, som f.eks. Tak for oplysningen :o) OZ5IQ

Svar til #2:
121,5 MHz er den internationale nødfrekvens for luftfart og nok den mest aflyttede frekvens i verden.. Og det vil nok ikke ligefrem vække jubel at jagte fejlaktiverede ELT og Epirb :-)

Omvendt vil en fejlalarm der udløser en forgæves redningsaktion koste en smule mere end spidsen af et rumskib for den der har udløst den :-)

Svar til #1:
Jeg vil nu hellere ha´ et ur der kan køre 3.770MHz LSB

Svar til #1:
Du er adskillige år bagud Hauge. I dag har enhver godkendt vhf en "dsc-knap".
Aktiverer du den, går et større sikkerhedsarbejde i gang.

Når dsc aktiveres, sender den automatisk bl a tid, id og position. Dette til AMVER, der sætter en redningsaktion i gang med alt for hånden værende materiel.

Tilsvarende på MF og kortbølge.

Er der således tale om en "fuser", er det frem med de røde ører og fat i Lyngby Radio med det samme.

Svar til #7:
Er du sikker på at AMVER stadig er i brug?
Mht. Lyngby Radio er denne da vist nedlagt som kystradiostation, "resterne" overflyttet til Karup.
Min kilde er et 100 års jubilæumsværk som Radiotelegrafistforeningen af 1917 udsendte i samme anledning.

Svar til #1:

Nødfrekvens 121MHz lyttes der ikke mere til af satellitter.

406MHz er kun til digitale nødsignaler. Satellitter lytter på frekvensen.

International nødfrekvens:
https://da.wikipedia.org/wiki/International_n%C3 %B8dfrekvens

Svar til #8:
AMVER er stadig i brug, og "Lyngby Radio" anvendes stadig som opkald til en af de vistnok 24 fjernstyrede kystradiostationer , vi har i DK.

Og ja. LYRA er i dag under Forsvaret styret fra Karup.

Svar til #10:
Tak for svar.

Svar til #1:

Ja de ure fra Breitling har eksisteret i rigtig mange år.
Og de er forbeholdt flyveverdenen. Jeg kan ikke helt huske om man rent faktisk skal forevise flycertifikat for at kunne få lov til at købe det ur.
Nødfrekvensen for fly er 121,5 MHz.
Tænker det har til hensigt at redningshelikopteren har større chance for at finde den forulykkede ude på havet eller f.eks. i de kæmpe store skove rundt omkring i verden.
I alle lufthavnstårne er den en radio der konstant står på 121,5 MHz.

Svar til #2:

Det er de samme frekvenser der bliver brugt i PLB (Personal Locator Beacon) og EPIRB, 406 MHz køre på Cospas-Sarsat satellit system og giver en global dækning og 121.5 er sekundær/homing frekvensen i samme. Så mon ikke der er lytte stationer ;)

Svar til #12:
Så vidt jeg ved, skal kommercielle fly også lytte 121,5 MHz, så der er god dækning også der.

Svar til #7: Hej Jesper.
Er der ikke også noget der hedder noget med AIS ?
Det er smart og en god sikkerhed for sejlere det du skriver om kan jeg godt se.
Jeg havde på et tidspunkt en åben vhf amatørradio og her fandt jeg kanal 16 og lavede et opkald for sjov. Og ganske rigtigt så svarede Lyndby radio mig. Vi fik en lille sludder og de blev ikke engang sure selvom det ikke var efter bogen, jeg har ikke vhf certifikat :-)
Jeg ved ikke hvor ulovligt det var det som jeg gjorde, men de lød meget professionelle i deres radiotilgang.

Svar til #15:

Lidt om AIS:
https://da.wikipedia.org/wiki/Automatic_Identifi cation_System

Svar til #15: Hej Hauge

Glenn har et Super godt link til AIS.

Jeg startede med at sejle skibe, før der var noget der hed AIS, og dengang brugte man ikke sjældent en pejling/afstand fra et kendt punkt til skibet X, når man ville i forbindelse med det.
Var det i et trafikeret stræde eller andet farvand med begrænsninger på, nedsat sigt........, og det forkerte skib, der svarede på ens opkald, og altså den forkerte, man havde lavet aftaler med, kunne man godt få rimelig travlt efterfølgende (!).

Dette dæmmer AIS jo også fuldstændig op for, samtidig med, at det jo er blevet hurtigere og mere nøjagtigt at komme i kontakt med et vilkårligt skib.
Samtidig ser du på AIS hans egne data. Altså ikke behæftet med alle de usikkerheder, der tidligere var inde i vurderingerne.