Radiorørs levetid

Så vidt jeg kan skønne, er der blandt BGs brugere en del (ældre?) mennesker med megen viden om (bl.a.) radiorør.

Fra min barn/ungdoms splitten ældre radioer ad husker jeg, at der ofte sad et "glødestrømsrelæ" i sådanne apparater, men om relæet aktiverede anodespændingen eller øgede glødestrømmen til driftsniveau ved jeg ikke ?
Mit spørgsmål er om et radiorør vil have længere levetid, hvis glødespændingen langsom øges - og om noget lignende gælder for anodespændingen ?

/søren/4zat

Svar til #1:
De (gamle) apparater jeg har set med noget der kan minde om glødestrømsrelæer har været taxaradioer hvor man af hensyn til strømforbruget har kunnet slukke hele eller dele af glødeforsyningen for ikke at køre vognens batterier flade. Der findes nogle enkelte guitarforstærkere hvor anodeforsyningen bliver forsinket indtil der er fuld glød på rørene, men der er vist ikke rigtigt noget belæg for at det forlænger rørenes levetid. Hvis man sænker rørenes glødespænding falder rørets gain tilsvarende og til sidst er der ingen elektronstrøm i røret.

Det der forkorter et rørs levetid er overbelastning (redplating) samt varme eller hvis det af forskellige årsager suger luft.... En Miniwatt ecc83 der suger luft pga en revne i glasset giver en forfærdelig lyd i højttaleren det øjeblik det står på :-)

Svar til #1:
Noget af det som slider allermest på radiorør er opstartsstrømmen i glødetråden (på nudansk kaldet "inrush"). I kold tilstand er trådens modstand lav, og den stiger med temperaturen ganske som en glødetrådspære. Derfor sad der i gamle dage (der hvor jeg er fra, hoho) en NTC-modstand (kaldet "Urdox"-modstand)i serie med glødestrømskredsløbet , Det forudsætter naturligvis, at det er rør som er beregnet til seriekobling. I radioerne startede rørene med U for 100mA og P-rørene i TV trak alle 300mA.
Der var ikke tale om noget relæ.

73,
Torben, OZ6TW

Svar til #

Tak for svar !

Torben, jeg husker tydeligt "Urdox-rørene", som sad i serie med glødetrådene .
Men jeg har mindst et gammelt enpolet relæ som har siddet i en gammel rørradio.
Mon nogen kan fortælle om det regulerede gløde- eller anodestrøm ?

/søren/4zat

Svar til alle

i nogle apparater var der et relæ,
der slog til, når rørene var blevet
varmet op, det gav skalapærerne
fuld strøm / spænding, når rørene
var varmet op ,ellers kunne de (
skalapærerne) brænde af.Det sad
i anodeforsyningen.

Venlig hilsen
Leif / OZ5LG

Svar til #5:
Hej Leif!

"Long time no hear" …

Det du beretter finder jeg yderst interessant. Jeg troede ellers, at jeg havde set alt indenfor rørbaserede BCL-spiller, men har aldrig hørt eller set noget til de relæer, som du omtaler!
Har du et bud på hvilke fabrikater som anvendte slige sager?

cu!

73s!
Torben, OZ6TW
Broagerland.

Svar til #1:

De eneste steder hvor jeg er stødt på en relæfunktion er i rørbaserede farvefjernsyn. Her slog relæet afmagnetiseringsspolen fra, efter endt afmagnetisering.

-

Man kan købe nymoderne long-life DIL-rør. Bruger 17mA til glødetråden. Hvis man anvender et 9V batteri, kan man blot sætte en serieresistor i og undgå et relæ :-) :

Korg Nutube Nutube 6P1 Dobbelt triode-radiorør, 17 ben, Parallel sokkel, 45 x 16 x 5.6mm:
https://dk.rs-online.com/web/p/radioror-dobbelt- triode/1449016/
Citat: "...
lang levetid på 30.000 timer
...
Lyd fra ægte vakuumrør:
Nutube producerer en varm og unik vakuumrørslyd. Det giver fremragende linearitet.
..."

https://docs-emea.rs-online.com/webdocs/15db/090 0766b815db1b5.pdf

Kan nøjes med 5V på anoden:
https://docs-emea.rs-online.com/webdocs/16e6/090 0766b816e68bf.pdf

Svar til #5:

Hej Leif

Som knægt huggede jeg en del radioer op - så havde jeg komponenter til mine eksperimenter. Fornylig fik jeg i bunden af en kasse - øje på et relæ fra dengang - derfor mit spørgsmål.
Jeg har søgt lidt og er faldet over en TO-R Mars 141. jeg har klippet i
diagrammet og så vidt jeg kan, se løber der først strøm i relæet, når rørene begynder at trække katodestrøm.
Et lignende arrangement - nu med relæet i plusforsyningen ses i TO-Rs Saturn 343.
https://www.radiomuseum.org/r/to_r_mars_141.html
https://www.radiomuseum.org/r/to_r_saturn_343.ht ml

Man skal være medlem for at se diagrammer, men jeg har tilladt mig at sakse en smule - se vedlagte skærmfang.

/søren/4zat

Svar til #6:
Hej Torben.

Jeg har det præcis som dig - ingen erindring om relæer i standard 4½ rør superen - eller i det hele taget - og dog måske, den Leif nævner med skalalamperne er relevant -se To-R diagrammer.

Jeg har siden 1958 serviceret adskillige hundrede modtagere - er det hukommelsen der svigter?

Al dokumentation er væk - der er ikke mulighed for genopfriskning.

Vy 73 // Asbjørn

Svar til #1:
I Saturn 343 beskytter relæet åbenbart også det magiske øje mod overbrænding under opstart, Kan huske, at når hovedelektrolytten var ved at blive slatten, brummede relæet kraftigt lige før det skulle slå til. Relæspolen fungerede her samtidig som anodedrossel

Svar til #8:
Hej Søren - m.fl.

For at genopfriske min hukommelse har jeg fundet de 2 TO-R diagrammer du viser - de findes komplette i bogen : Radio fejlfinding og reparation- Th.Christiansen - udgivet af TO-R radio A/S -København 1946 ( købt 4/4 1952 for 7,00 Kr.)

Pudsigt nok er relæsymbolet med brydekontakten gengivet, men funktionen er ikke beskrevet - den er dog nem at gennemskue.

TO-R havde nogen finurlige/smarte løsninger - som ikke fandtes i andre fabrikater.

Vy 73 // Asbjørn

Svar til #11:
sjovt nok har jeg også både Saturn'en og bogen..

Svar til alle

da jeg ikke er på hver dag jeg er på, så kan jeg se der er andre
kvikke radiomænd. der har fundet ud af det, det var nemlig TO-R
der havde lavet denne finte, jeg har også disse reparationsbøger
jeg har repareret radio og TV og hvad der ellers er af elektronik
siden 1956 så spørg så svarer jeg så godt som jeg kan.
Stabil strøm :jernbrint modstand, også fra gamle dage

venlig hilsen
OZ5LG / Leif

P.S.svar til #7 philips K70 og eller K80 havde et relæ på billedrørs-
printet til farvekorrigering, plus alle dem med relæ i netdelen.

Urdox-modstande (urandioxid) sad også parallelt med skalapærerne i de gamle modtagere (det er den runde aflange modstand til højre i billedet).

Svar til alle.

Jeg takker for kommentarerne - og har indset, at betegnelsen "glødestrømsrelæ" ikke er korrekt, da det handler om skalapærene.

Jeg fiskede også efter nogen viden vedr. op/nedlukning af gløde- og anodestrøm.
Hvad gør man i PA-trin i kW-klassen ?

/søren/4zat

Svar til #15:

https://www.brugtgrej.dk/forum.php?mode=thread&o bj=7548

Svar til #15:
Hej Søren

Se her:
https://www.cpii.com/docs/related/22/C&F2Web.pdf

og her:
https://www.cpii.com/library.cfm/9
mvh

Jørgen
Ternet skjorte og rør i PA-trinnet giver 2 dB hver

Svar til #7:
Hville fabrikat var de farve tv, for jeg har ikke set relæer men ptc modstande ! I afmagneticeringskredsløbet

Mvh
Fan

Svar til #14:
Blot et supplement.

Ja, de sidder parallelt over skalapærerne. Ved U-rør er glødestrømmen 100 mA (dette gælder også pærerne). Jeg mener, at pærene var 18V/0,1A. Brændte glødetråden i pæren, så sørgede urdox-modstandene for at holde serieglødekredsen lukket.
Jeg mindes, at apparaturets opvarmingstid blev forlænget betragteligt, da urdoxmodstanden først skal opvarmes.
Men det er sikkert en fordel mht. reduktion af "filamentflash" ved "koldstart".

Hilsen
Lars

Svar til #19:

Her er lidt om dette emne, hvor glødetråden lyser kraftigt op:


https://www.brugtgrej.dk/forum.php?mode=thread&o bj=67244

Svar til #18:

Visse typer farve-tv med relæ til afmagnetisering var f.eks. små 12 Volts appa. til campingvogne og lyst / fiskerbåde.

Det forefandtes også i div. monitorer / displays til navigationsudstyr - såsom radar, plotter og ekkolod.

Svar til #21:
Nemlig!
Og mange PC-skærme med manuel degauss-knap.

Hilsen
Lars

Svar til #17:
Hej Jørgen

Tak for linkene.
Jeg har stavet mig igennem en del af det - spændende !

Eimac beskriver et sted, hvordan en 5 % sænking af glødespændingen giver dobbelt levetid (dog med en burn-in periode på 200 timer)
Mon det samme gælder for f.eks. rør som EF81, EF91, ECC81, ECH81 ?
Endelig: er der nogle ulemper ved at drive glødetrådene med DC ?
(selvklart med langsom opstart og først anodespænding når glødetråden er varm)

/søren/4zat

Svar til #23:

En endnu bedre måde er at sætte glødetråden i en wheatstone-bro og lade kredsløbet holde glødetråden på en bestemt resistans (=konstant temperatur). Her via PWM (pulsbreddemodulation), men en styrbar DC-strømforsyning er nok bedre:

Gløderørsspændingsforsyning som justerer til en bestemt resistans i gløderør (ca.=konstant temperatur):
Gammel udgave (1979):
Pulsstyrt spänningsaggregat för modellmotorns glödstift:
https://web.archive.org/web/20071024035603/http: //user.tninet.se/~bkg405h/Pulsstyrt_span ningsaggregat.htm

Ny udgave med effekt MOSFET (1983):
Glödstiftsdrivaren GD 2 side 1:
https://web.archive.org/web/20130211232601/http: //hem.bredband.net/adopet/GD2_s1.gif
side 2:
https://web.archive.org/web/20130211232608/http: //hem.bredband.net/adopet/GD2_s2.gif

( Det smarte ved ovenstående gløderørsstyring er, at en gløderørsmotor får kogt evt for meget brændstof væk (motordrukning). Gløderørsmotoren bliver pærelet at starte med styringen. Og gløderøret holder meget længere, da det ikke overhedes. Når motoren kører skruer styringen ned for effekten, da det er gløderørsresistansen ("gløderørstemperaturen"), der måles på. )

I et elektronrør (fx eimac) glødetråd, vil kredsløbet skrue ned for effekten til glødetråden, når fx stor effekt afsættes i røret. Glødetråden kan dermed ikke for varm.