FC44A frekvenstæller

Så er den gal igen med min gamle FC44A frekvenstæller. Tidligere på dagen fungerede den fint, men nu vil den ikke tælle. Når jeg tænder, står der "e.e. 760.". i displayet. Trykker jeg på RESET, får jeg en stribe nuller, men ingen frekvens, når tælleren tilsluttes en x-tal oscillator.

Svar til #1:
Den er jo kun ca. 40 år gammel... man kan da heller ikke få noget, der kan holde :)

Nå, men før du mistænker noget andet, så check omhyggeligt strømforsyningerne: Måske har en eller flere af de gule Frako'er, som man kan se på dine vedlagte billeder, mistet deres kapacitet, så der enten er for meget rippel og/eller for lav spænding.

Nu kan jeg efter alle de år ikke huske, om tælleren er konstrueret med TTL-kredse eller med en Mostek-tællerkreds. Har du diagrammet?

Hov, for resten: Er det på begge indgange, at fejlen findes?

73, OZ7S Sven

Svar til #1:
Mon dens interne ref. osc. (10 MHz?) svinger?

Svar til #1:
Der er allerede kommet 2 rigtig-gode bud fra hhv. Sven og Palle! :-)
Vil blot supplere med mine egne oplevelser. Jeg er glad for min og bruger den meget (trods et par sygemeldinger).

1) En del af strømforsyningen (5V sektionen) er bygget med diskrete komponenter. Der er ikke tale om en klassisk zenerdiodestabilisering, men en spændingsdeler bestående af modstande i en tilbagekobling. Så der skal ikke meget modstandsændring til, inden at spændingen skrider.
Med krystalovn og dén generation af TTL-logik: Så bliver apparatet varmt og lodninger kan blive trætte. Da kassen ej heller har ventilationshuller, så er Frakoerne bestemt også et godt bud.

FC44A kunne også fåes som byggesæt og skæbnen derfor også kan byggerens loddeevner også være en joker. :-)

2) Displayet kører multiplex, hvor den hurtigt tænder ét 7 segment ad gangen. Dette sker med en separat RC-oscillator, så man skal ikke vildledes til at tro, at krystaloscillatoren virker, bare fordi at der er "lys" i samtlige 8 cifre.

Jeg har selv kæmpet med 1 MHz krystal-referencen *).
Mindes også, at den fik "startvanskeligheder" og/eller kørte skæv.
Det endte med, at jeg "midlertidig-permanent" satte en 1MHz TCXO på Ext. Input og slukkede krystalovnen.

Tilstedeværelse af clock bør du nemt kunne konstatere, ved at måle på "Int. Clk. Out". Kører krystallet ikke, så vil gate og reset heller ikke virke, "Gate LED'en" blinker ikke og tælleren har "hjertestop". Derfor kan du muligvis opnå tilfældigt nonsens på displayet, da "skærmhukommelsen" ikke indlæses med data fra tællerne, med mindre at du manuelt trykker reset og derved ruller et rundt nul ind i alle dekadetællerne.

*)
FC44A kunne fåes med en indbygget 245kHz Kalundborg modtager, der kunne faselåse tælleren ved at "trække" i referencekrystallet vha. en DC-styrespænding. Da Kalundborg skiftede til 243kHz, så blev denne 245kHz frekvensstandard uinteressant og det er før set, at "bevismaterialet" blev fjernet, uden at gentænke, hvad der skulle ske med ledningen til styrespændingen og hvilke forhold (f.eks. belastningen af krystallet), der skulle til, for at få et "glad" krystal, der både lå præcist og som altid startede.

Vy 73 de OZ0LTT

Svar til #1:

Her er et lignende problem i en HP-tæller:


https://www.eevblog.com/forum/repair/frequency-c ounter-won_t-count/

Svar til #2,3, 4:

Tak for svar.

1) Forsyningsspændingerne fra strømforsyningen over C29 og C31 er henholdsvis - 12.03V og + 5,23V.
2) Spændingerne på IC44 ifølge manualen ok. Dog lidt lavere (- 7.1V) på pin 10). Skop på pin 10 viser, at 1 MHz oscillatoren svinger.
3) Tæller på ingen af de to indgange.
4) Med funktionsomskifteren på FREQUENCY blinker GATE pæren og kan tændes og slukkes ved hjælp af RATE knappen.

Svar til #6:

Der må være en fejl på printkortet ved indgangene og det kan ligge i en afbrudt / kortsluttet transistor eller dårlige lodninger.
Prøv evt. at vride lidt frem og tilbage på det lodretstående print eller eftermåle transistorerne.

Svar til #7:
Tak for diagram. Desværre er tallene svære at læse.
På drain af Q105 skal der ifølge diagrammet være +5V, men der er nul, så +5V forsyningsspændingen må være afbrudt et sted.

Svar til #8:

Prøv, at måle Q108 +5 Volt Supply Switch transistoren eller længere fremme, hvor spændingen kommer til printet.

Svar til #9:
Jeg kan ikke finde Q108.på det opretstående printkort. Ingen spændinger på IC104, men spændinger på Q101 og op til 24V på Q101.

Svar til #10:

Du skal følge ledningen fra IC104 med +5 Volt hen til højre, hvor du møder en transistor (Q108 vist nok), som er benævnt +5 Volt Switch Supply.
Evt. gå helt frem til det punkt på printkortet, hvor spænd. kommer fra hoved-strømforsyn.

Svar til #11:

Jeg læser det som Q107 (+5V supply switch)

vh erik

Svar til #12:

Ja, det er nok Q107 i stedet for 108 (meget svært, at aflæse).

Svar til # alle

+5V switch transistoren hedder Q107 (2N5823) og er tilsyneladende afbrudt. Der er + 5.2V på emitter, men ingen spænding på kollektor, så indgangstransistoren Q105 får ingen spænding. Med ohmmeter har jeg checket, at printbanen med forsyningsspændingen mellem kollektor på de to transistorer er intakt. Erstatning for 2N5823?

Svar til #14:

BC327 el. lign.

vh erik

Svar til #15:
Jeg prøvede med en BC5578 og får 4.36V på kollektor af Q107, selv om der er 5.2V på emitter.

Svar til #16:
Vær lige opmærksom på at BC557 har en max collector current på 100mA mens den orginale transistor har en max collector current på 750mA :-)

Så det kan være at en BC557 ikke kan følge med :-)

Hilsen Christian

Svar til #16:

Hvis, der kan blive plads til en BC160 / 161 (PNP, TO-39 "hus"), så ville det være en meget fin transistor.
Den har et metalhus med ca. 9 mm. i dia. og vil afgive varmen på en bedre måde.
Kollektoren er forbundet til "huset", så den må ikke sidde for tæt på andre komponenter eller stel.

Svar til #13:
Jeg tillod mig lige, at finde manualen med blokdiagram og frem og proppe den i min scanner.
Så er vi sikker på, at vi taler om de samme komponenter :-)
Vær OBS på, at Q107 først tænder for drain-forsyningen til 1Mohm indgangen, når forbindelsen E10 er LAV. Dette signal hentes fra diodematricen, når funktionsvælgeren står på alt andet, end "prescaled".

Det huer mig stadig, at tælleren viser nonsens når den tændes og ikke kan foretage sig andet end at nulstille, når der manuelt trykkes RESET.

Den burde starte med en nulstilling uafhængig af, hvad der sker på inputsiden.
Nu, hvor vi ved, at timebasen + 1 MHz "triller" (Gate kan blinke), så kunne man måske tage et kig på "Timer Control Logic", der bl.a. generere hhv. gatesignal og reset til selve tæller- og displaykredsene?

Vy 73 de OZ0LTT

Svar til #17:
Hej Christian,
Umiddelbart regner jeg Q107's kollektorstrøm til ca. 55 mA (absolut worst case) og da den sidder som en switch, så vil Ptot ikke have nogen nævneværdig betydning.
Men jeg kan naturligvis have misset ét eller andet.

Vy 73 de OZ0LTT

Svar til #20:

Hvilken type er IC104 Schmitt Triggeren, fordi er det en TTL+amplifier, så har visse typer et forbrug helt op til 600mW ?

Svar til #19:
Hej Lars
Tak for det vedhæftede diagram af Prescaler. Det er klart og tydeligt og en stor hjælp.
Det snød mig, at Q107 først tænder drain-forsyningen, når funktionsvælgeren står på alt andet end PRESCALE. Jeg har efterfølgende testet den oprindelige Q107, og den fejler intet, så nu er den tilbage på Prescaler kortet.
Tælleren kører udmærket, men har nogle af de samme startproblemer som din tæller. Efter et par sekunder nulstiller den dog sig selv.
73 de Peter OZ8CTH

Svar til #21:
Hej Steen,
AV! - Jeg tror, at du har helt ret. Jeg så ikke selve spændingsreferencen som en del af Schmitt Triggeren (og en del af forsyningen af Schmitt Triggerkredsen). Af mystiske årsager, så er der ikke komponentværdier på halvlederne på tegningerne. Men jeg havde lige hætten af min tæller, der hedder kredsen:

9582-DC
F 7614

Det er vist en ret "vintage-obsolete-ancient-unobtainable part". Jeg kunne finde lidt om den i et katalog fra 1978, hvor effektforbruget var angivet til 250mW: Så dét giver lige 50 mA ekstra på kontoen og så det vil være smertegrænsen for en BC557.

Til gengæld: Så kan jeg også se, at det faktisk ikke er en Schmitt Trigger, men derimod en "Line Receiver" uden Hysterese. ;-)

Vy 73 de OZ0LTT

Svar til #23:

Hej Lars

Ja, det giver jo noget højere strøm i Q107 transistoren.
I blokdiagrammet er IC104 benævnt Schmitt Trigger+Amp., men kan det tænkes, at konstruktøren har overset noget her ?
Hvis, det "kun" er en forstærker-kæde, så må forstærkningen vel være så høj, at der bliver "klipning" på udgangen og der dannes en form for firkanter, som det digitale kan "leve" af.
Normalt, så benytter man vel en Schmitt Trigger til, at danne firkanter ?

Tak for diagrammet til FC44A'eren - det er godt, at ha' liggende til en anden gang.....

Svar til #24:
Ja høj forstærkning og overstyring giver firkanter. Men det kan også give triggerfejl ved støjpulser. Schmitt-triggeren har en hysterese for at begrænse dette problem.
Umiddelbart så er kredsen (jf. det sparsomme info) ikke en schmitt-trigger. Men jeg gætter på, at R125 og R128 leverer en positiv tilbagekobling omkring IC104C (dette kan måske også forklare dén meget løse kobling, som C129=27pF giver), således at kredsløbet opfører sig som en schmitt-trigger, der effektivt kan tæske signalet ud til begge kanter? :-)

Vy 73 de OZ0LTT

Svar til #25

Fra Q105 føres signalet til ECL-kredsen
IC104a og b, som er koblet som en Schmitt-Trigger.
IC104d er en spændingsreference på +3,75 V. Omsætning fra
ECL til TTL sker via Q106 og derfra til den digitale Switch
IC105.