vertikal antenne/jordplan

jeg har lige gravet ud til anlægning af ny græsplæne og har på plan at ligge radialer i jorden inden der bliver kørt ny jord på. Jeg har købt 200M 2,5 mm2 tråd som der skal ligges ned.

Nu er spørgsmålet så hvordan jeg skal ligge tråden, min plan er at ligge den som man ligger slange til gulvvarme med alle 200M. Men er det bedre at ligge tråden i frx 10 længder af 20M ved siden af hinanden, eller i 2 længder af 100M, terroristisk set burde det vel være det samme.

Antennen er en fiber antenne 80M til 10M.

Svar til #1:
se på oz1jte hjemmeside den er super

kik under 160m//80m flagpole

Svar til #1:
Det er jo elementær antenne lære som man lærer når man har certifikat til hf.

Svar til #3:
Så er det ski godt nok mange der ikke har lært det :-)

Svar til #4:
W8ji.com

Svar til #1:

Kig på #11 i tråden:
https://ham.brugtgrej.dk/forum.php?mode=thread&o bj=66497

Kig især på: "optimized radial layout" i:
http://www.strobbe.eu/on7yd/136ant/#Radials
Citat: "...Depending on the soil conductivity, radials need to be spaced at least 2m to 10m for optimal effect. [lambda/10 for højeste frekvens? fx 1 meter afstand indtil lambda/4 tæt på radiator? 2 meter afstand længere ude indtil lambda/4 ... osv ... 16 meter afstand længere ude?] When using many radials an optimized layout can reduce the ammount of wire needed (and the work to bury the radials) without loosing efficiency (see right picture)...."

-

160 til 10 meter ønskes dækket:

Faktisk kan man start med 16 meter afstand om radiator ud til lambda/4 (160/4=40 meter).

SÃ¥ modificeres/suppleres jordplanet med 8 meter afstand om radiator ud til lambda/4 (80/4=20 meter).

SÃ¥ modificeres/suppleres jordplanet med 4 meter afstand om radiator ud til lambda/4 (40/4=10 meter).

SÃ¥ modificeres/suppleres jordplanet med 2 meter afstand om radiator ud til lambda/4 (20/4=5 meter).

SÃ¥ modificeres/suppleres jordplanet med 1 meter afstand om radiator ud til lambda/4 (10/4= 2,5 meter).

Eller måske er den omvendte rækkefølge bedre?

Det kommer vist til at ligne en spøjs julestjerne - eller rettere - ledende julepynt på et højere plan. :-)

Svar til #1:
Hej prøv at kikke på denne side:

https://www.antennasbyn6lf.com/design_of_radial_ ground_systems/

og særligt fra den serie der har være i QEX 1 til 7


vy 73 oz7ue John

Svar til #7:
Takker for de mange positive input, der er da noget at gå i gang med :-)

ozomc.

Svar til #1:
Når du vil lægge jord på bagefter foreslår jeg at du lægger hønsenet ud under hele området. Det kan jeg desværre ikke selv gøre da græsset allerede ligger der.

73, Palle, OZ1RH.

Svar til #9:
Så forsvinder længden jo på radialerne ??

Svar til #10:
Når du kun har 200 meter i alt så er det et forsvindende lille jordnet du ender op med i forhold til et der er godt.

Godt betyder mellem 60 og 240 stk af en kvart bølgelængde til hvert bånd.

Jordplan og modvægt kan ses som 2 forskellige ting og hvis jeg havde pladsen så ville jeg også udlægge alt det hønsenet der kan være og så lægge resonante radialer ud oven på.

Og det hele koblet til stel

Og en ordentlig tuner i fødepunktet.

Et godt kompromis vil være radialer til 15, 20, 40 og 80 meter, da de vil udgøre en lav impedans ved stelpunktet og sammen med hønsenettet koble kapacitivt til planeten.

Princippet er lidt det samme som hf mobil, hvor køretøjet kobler til jorden vha arealet på øsen.

Det er jo sjældent man ser en bil slæbe rundt på et jordnet på vejene.

Vertikale antenner har kun det gain teorien foreskiver over perfekt jord, og det nærmeste vi kommer det er havet, som er saltvand og i radiomæssig henseende uendeligt stort.


Kommercielle fabrikater af maritim antenner angiver faktisk også evt gain både over jord og over saltvand.

Både på Reersø og Skamlebæk blev der udlagt massive mængder jordnet, og det var ikke for at have noget at trække fra i skat :-)

Svar til #10:

En antennes virkningsgrad er bestemt ved forholdet mellem den udstrålede effekt og den fra senderen tilførte effekt.

Der, hvor vi kan hente noget er ved at kikke på tabene. De består af:
1) den ohmske modstand i antennetråden
2) den ohmske modstand i eventuel forlængerspole
3) den ohmske modstand i jordtrådene
4) afledning over antennens isolatorer i fugtigt vejr
5) hvirvelstrømstab i nærliggende metaldele, master og barduner
6) strømvarmetab og dielektrisk tab i jorden under antennen

Ovenstående er frit efter: Lærebog i Teleteknik, afsnit D, Radioteknik, udgivet af Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet 1957.

Jeg ser, at du har valgt kobber. Jeg ville afisolere tråden, så den kan få kontakt til jorden i hele sin udstrækning.

God arbejdslyst!

Svar til #1, #9:
Pas på med at lægge tråde, der krydser hinanden, f.eks. i form at hønsenet: Når samlingerne korroderer i jorden, kan det give elektriske forstyrrelser fra samlingerne. Det var i hvert fald erfaringerne fra et jordnet, som P&T et sted for mange år siden havde udlagt med krydsende kobbertråde.

Udlæg radialerne i stjerneform udgående fra bunden af antennen, så du kan komme til samlingen af alle trådene. Med 200 meter tråd ville jeg vælge ti radialer af 20 meters længde, hvis der er plads til det i haven. Ellers så lange som muligt. Længden er ikke så kritisk, når du graver tråden ned. Husk at afisolere tråden først.

73, OZ7S Sven

Svar til #13:

Hej Sven

Har du lidt om nedgravningsdybden for de jordtyper vi normalt støder på i Danmark?

Noget andet man skal overveje i forbindelse med samling af trådene er galvanisk tæring.

Svar til #10:
Jeg tror ikke en længde på 1/4 bølgelængde er afgørende for en nedgravet radial, der alligevel bliver detunet af jorden. Jeg mener også at det er vigtigere at have mange korte end få lange nedgravede radialer. Men jeg ville da ikke have noget imod at have 120 radialer hver 40 m lange på en vertikal til 160 m, men det er jo ikke realistisk. Derfor foreslog jeg nedgravet hønsenet hvor jeg forventer at der er rimelig elektrisk kontakt mellem alle trådene. Om det lige skal være galvaniseret hønsenet eller et rustfrit dyrehegn er en anden sag.

På Skamlebæk brugte de net af ca. 5 mm kobber med ca. 10x10 cm masker. Hvis der græssede får på marken blev de grønne og endte med at ligge helt stille.

Hvis spørgsmålet gik på eleverede radialer er sagen en anden. Så ville jeg vælge 4 radialer på 1/4 bølgelængde elektrisk, dvs. udmålt med en antennemålebro så der bliver taget højde for jordens indflydelse. Forresten ved eleverede radialer kan man vist lettere dække hele 80 m båndet ved at afstemme vertikalen i den ene og radialerne i den anden ende af båndet.

73, Palle, OZ1RH.

Svar til #14:
Hej AB,

10 cm nedgravningsdybde er typisk fint nok. Jeg vil forsøge at skaffe et kort over de danske elektriske jordbundsforhold, så jeg kan komme det lidt nærmere.

Og så vil jeg igen advare mod samlinger i jorden i f.eks. et kvadratnet, især hvis de enkelte krydsforbindelser ikke er loddet godt sammen eller forsvarlig mekanisk forbundet. Det kan ende med et netværk, der genererer smågnister med bredbåndsforstyrrelser, når man sender.

73, OZ7S Sven

Svar til #16:

Hej Sven

Herligt, herligt med dine oplysninger og det, at du vil søge lidt videre.

vy 73, AB

Svar til #17:
Hej AB. Helt klart den bedste løsning som Sven kommer med. Der er også den nemme løsning som flere jeg kender anvender. Den simple løsning 1-2 jordspyd, og en god autotuner. De har med forskellige lodrette antenner kørt hele verden. Jeg afventer også Sven's yderligere oplysninger. Bedste hilsner OZ1ATB.

Svar til #1:

Se disse videoer.

https://youtu.be/AqmPAQ4D3do

https://youtu.be/y-9sowNNjTk


Jeg kører 80 meter til 6 meter og anvender 16 stk. af 3,3 meter og 12 stk. a 5 meter.
Forrygende godt :-)

73 Per

Svar til #1:
Spørg da din gode ven KinderKai han ka trix haha

Svar til #20:
Jeg har ingen venner ?

Svar til #21:

Lidt OT:

Alle mennesker har minimum 2 venner:

røVEN og maVEN.

Må I alle have et godt nytår!

Svar til #22:
:-)

Svar til #17:
OZ5SY henviser mig til Rec. ITU-R P.832-2 1: RECOMMENDATION ITU-R P.832-2 WORLD ATLAS OF GROUND CONDUCTIVITIES, https://www.itu.int/dms_pubrec/itu-r/rec/p/R-REC -P.832-2-199907-S!!PDF-E.pdf .

Alle nationale kort er standardiseret til 1 MHz. Figure 10 viser et MF kort med værdierne for Danmark i mS/m.

Derefter kan man så beregne jordbølgeudbredelsen (altså ikke den ionosfæriske del af udbredelsen) ved brug af kurverne i Recommendation ITU-R P.368-9 (02/2007) Ground-wave propagation curves for frequencies between 10 kHz and 30 MHz, https://www.itu.int/dms_pubrec/itu-r/rec/p/R-REC -P.368-9-200702-I!!PDF-E.pdf .

73, OZ7S Sven

Svar til #24:

Hej Sven

Takker for informationerne. Lige dem, jeg var interesseret i, og mere til.

Rigtig godt Nytår

Svar til #1:
Hvis din fiberantenne er den flagstang, der står på græsplænen ind mod naboen på den adresse, du har angivet i brugtgrej.dk, så læg ti radialer á 10 meter ned, fem til den ene side og fem til den anden side, og spred radialerne så meget ud som muligt. Der er ikke langt mellem hus og stakit; men brug hele bredden.

Figure 10 i atlasset over ledningsevner https://www.itu.int/dms_pubrec/itu-r/rec/p/R-REC -P.832-2-199907-S!!PDF-E.pdf siger noget i retning af 4 mS/m på adressen i brugtgrej.dk . Hvis du har mulighed for det, så grav radialerne 50 cm ned. Eller nøjes med 10 cm og vær glad for det. Og måske lidt kontroversielt, men alligevel: Husk at afisolere tråden før nedgravning.

73, OZ7S Sven