Freqtor - Nysgerrig spørgsmål

Hvad er en Freqtor?
https://ham.brugtgrej.dk/annonce/181795
https://www.ebay-kleinanzeigen.de/s-anzeige/freq tor-type-42a0-frequenz-240-hz-cb-funk-am ateurfunk-rar/1651797227-168-2462

Jeg tænker det er noget krystal agtig; 240 Hz - det er næppe et klassisk krystal, men hvordan virker det så?

vh erik

Svar til #1:
...osse min tanke!

Svar til #1:

Et gæt - fordi jeg har set en lignende ting før - er at det er en stemmegaffel resonator der aktiveres med et par spoler til tilbagekobling. Stemmegaflen er så det frekvensbestemmende element.

Datidens pilottone.

Verner /OZ5TG

Svar til #3:
Et lignende teknik blev anvendt i 70'erne i armbåndsure inden kvarts teknologien blev mulig. Bulova og ESA (9162) fremstillede disse urværker. Typisk frekvens var 300 Hz. Stemmegaffelens udsving "puffede" til et hjul med 300 tænder, hvilket gav en flydende sekundviser.
Kvartsuret er kendt på at viseren springer hvert sekund når stepmotoren får impuls.

Svar til #4:
Jeg har en freqtor til salg i brugtgrej, men jeg ved heller ikke hvad det er.
Dimensionerne er længde 107 mm og diameter 42 mm.
Den kan minde om nogle ældre krystalovne, jeg har set, så hvis det ikke er med et krystal, kunne det måske være en oscillator baseret på anden elektronik eller mekanik.
Mhv Gert

Svar til #5:
Jeg tror, som #3 skriver, at det er et frekvensbestemmende element, f.eks. et (stemmegaffel)filter eller en (stemmegaffel)oscillator til pilottoner i et radiosystem.

73, OZ7S Sven

Svar til #
Eventuelt en vibrator til ældre bilradioer (rørmodel) til frembringelse af anodespænding. (Drift af transformer)

Erling

Svar til #7:
Det er det i hvert fald ikke. De var enten helt mekaniske, eller selvsvingende med to transistorer.

Jeg er enig med Sven i at det må være en tonegaffel eller tæt på til 240 Hz, og jeg tror ikke den indeholder noget som helst aktivt (rør, tranistorer), og den har sikkert slet intet at gøre med radio, nok nærmere noget telefoni???

Mest undrer jeg mig over dateringen af den der er til salg på Ebay. Jeg tror simplethen ikke, at den er fra 1949. Der var den japanske elektronikindustri slet ikke kommet i gang, og desuden ville etiktetten have været af papir og ikke selvklæbende metalfoile, som hører en senere tid til.

Kan man på etiketten skimte et ettal efter syvtallet? I så fald er den fra uge 49 i 1971.

vy 73

Jørgen, OZ7TA

Svar til #8:
På mit eksemplar er ser.nr. 7H-5283.
Derefter står der: DATE: 47-10
mvh Gert Karlsson

Svar til #1:
Det er nok en plugin enhed, ligesom de gamle fjernsyn havde.
De var forberedt for UHF.
De nye gamer skærme, kører med 240 Hz opdatering, så det er nok sådan en dims.

Skrevet med et glimt i øjet, solen lige ned i kasketten og en slet skjult tilfredshed med, at de tekniske spørgsmål er kommet tilbage i forum.

Vy 73 OZ4ZG - Gert

Svar til #1:

Kan det mon være dette ?

Kyowa fremstiller osc. til vibrations-svejsning:

Vibration welding is a friction welding technique that uses up to 240Hz of vibration (240 cycles per second). It ensures required rigidity and dimensional accuracy in a shorter production cycle without using screws or adhesives. This technique is preferred for making relatively large plastic items such as automotive components and household appliances.


Important Factors In Vibration Welding

Five important factors come into play during vibration welding, which must be calibrated correctly to get strong, long-lasting results. No two operations are the same, as different polymers have varying melting temperatures, projects have different hygiene requirements, and components have different shapes. All these factors should be taken into account when setting up your welding conditions.

Vibrational Frequency: Vibration welding machines operate at a frequency of 100 or 240 Hz. The frequency of the machine required to weld your product is dependent on product size, tooling weight and amplitude required. Larger products such as automotive instrumental panels and pallets are welded on 100 Hz machines, more common projects such as automotive lighting and engine manifolds are welded using higher frequency and are predominantly welded using machines with an operating frequency of 240 Hz.
Welding Amplitude: The lower your weld amplitude, the higher the required vibrational frequency. Higher amplitudes result in a quicker weld but at the expense of cleanliness. For best results at high amplitudes, low frequencies should be used.

http://m.dk.ultrasoniccuttingsystem.com/news/wh at-is-the-difference-between-vibration-a nd-u-38938669.html

Her er en tegning af en elektromagnetisk drevet svejsemaskine:

Svar til #1:

Beklager den sene respons!

Tak for alle svarene! Nysgerrigheden er stadig pirret - men nogen egentlig svar får vi nok ikke før nogen åbner dimsen og ser hvad den indeholder! Det vil jeg lade andre om ;-) Jeg havde håbet nogen kendte dimsen.

240 Hz med høj stabilitet, elektromekanisk frembragt - er vel nogenlunde konklutionen. Årgang 49 eller senere. Oktal sokkel.

Brugt til ? ? ? Telefoni er foreslået! Delt med fire er det 60 Hz, så jeg tænker telefax, vejrfax, tty el.lign. Synkronmotor styring til f.eks. tonehjul - Hammond Orgel! ? ? ?

Tak for inputs :-)

vh erik

Svar til #12: og alle jer andre.
Jeg er nu den nye ejer af FREQTORen.
den er blevet skilt ad og indeholder følgende:
Hylster: messing 0,3 mm tyk.
Hele indholdet var pakket ind i filt.

X-tal lignende komponent indpakket i eget filt. Jeg har aldrig set en sådan, men jeg er heller ikke radioamatør men mere til logik. måske ved nogen hvad det er og hvordan den virker-så giv lyd.

Printplade med 13 transistorer, heraf de 12 monteret i grupper af to med div komp.altså 6 helt ens kredsløb-det kan ikke være andet end 6 flip flopper koblet i serie som frekvensdeler. Den sidste trans må være en form for driver.
Jeg har vedhæfter lidt fotos-beklager hvis de vender forkert-men det er aldrig gået op for mig hvordan man vender dem rigtigt.
MVH Jørn

Svar til #13:

Tak Jørn

For at dele det med os.

Svar til #13:
Så den var aktiv. Der tog jeg så fejl.

Men een ting er sikkert: Den er ikke fra 1949.

vy 73

Jørgen

Svar til #15:

Ud fra komponenternes udseende, så vil jeg mene, at det er fra slutningen af 60'erne og frem til omkring midten af 70'erne.

Det er især de grønne polyesterkondensatorer, som man genkender fra den tid.....
Transistorerne sad også i bl.a meget af Furuno's radar og ekkolod i 70'erne.

Svar til #16:

Det kan vel næsten kun være en slags - motorstyrings-oscillator ???

Svar til #17:

Jeg har for mange år siden set en lignende enhed anvendt til frekvensstyring af en dieselgenerator (60Hz AC) på et amerikansk skib.

Om den hed en freqtor husker jeg ikke.

Man anvendte 240 Hz, fordi 60 Hz direkte ville give for store tidskonstanter i reguleringskredsløbet (reguleringen ville blive for sløv).

Mvh
Hans-Jørgen

Svar til #18:

Ja, det kan meget vel være en sådan styring.

Freqtor kan muligvis betyde: Frekvens / Motor (styring)

Det kunne være sjovt, at sætte strøm på enheden og få aflæst både frekvensen på krystallet og kurveforløbet + signalstyrken ved udgangen.

Svar til #19:
Ja-jeg er igang med at finde bla. polariseringen af driftsp. Det er noget kompakt så det er svært at flytte/ skubbe komp. så jeg kan finde feks e-b-c på transerne, og der er kun en ellyt hvor texten er noget svær at se.
mvh
Jørn

Svar til #13 #20 m.fl:

Tak for det Jørn - godt gået! Jeg er lidt spændt på at høre om du får lidt sving i den! Jeg er nysgerrig på det svingende element i glas hylsteret, er det en slags piezo element? Jeg tæller kun 5 flip-flops, de to transistor i toppen er koblet anderledes og jeg tænker det er oscillator kredsløbet og flip-flop driver.

Angående brugen - så tænker jeg det er en meget præcis motor driver, overdreven præcis til styring af lysnet frekvens i ødrift fordi man med svingende belastning ikke kan holde både spænding og omdrejninger præcis; så jeg tænker mere noget i retning af noget der skal være kronometer præcis!

vh erik

Svar til #20:

Hej Jørn

Er der påstemplet noget på transistorene?

Svar til #21:
Hej Erik
Du har fuldstændig ret-de to første to transistorer er osc.-jeg syntes jo nok der var noget er ikke var der, det tos kredsløb ligner heller ikke de øvrige fem.
Fem fl-fl passer med en deling 32, 32x240=7680(Hz) -lige det tal der står på X-tal dimsen.
mvh
Jørn

Svar til #22:
driver transistor er en 2SB77 GE NPN audio output (alldatasheet)
øvrige er C 373 formentlig toshiba (.T) iflg goooogle er det en SI småsignal eller er det mon en GE småsignal.
MVH
Jørn

Svar til #21:
Hej Erik
Nu er der strøm på dyret, det svinger fint allerede ved 3V og helt stabilt ved 5V. Se vedhæftede kurve, spændings og freq. forløb.
Så nu har jeg nørdet færdig med en freqtor for denne gang, nu skal der findes ud af hvor sådan en fætter anvendes-så det vil jeg grave mig lidt ned i.

MVH
Jørn

Svar til #24:

C373 = 2SC373 (ca.= BC547):
https://www.web-bcs.com/transistor/tc/2sc/2SC373 _sim.php

2SB77 germanium:
https://www.web-bcs.com/transistor/tc/2sb/2SB77. php

PS: Benforbindelser er også vist.

Svar til #26:
Tak for info.