MÃ¥ling af IMD & SSB to-tone test m.v.

Hej igen,

I forbindelse med diverse indstillinger af Bias for PA, og potentiometre for sving og modulation for FM og SSB på en Braun SE400 er det nu ønskeligt at kunne visualisere på en Spectrum Analysator og Oscilloscope om det ser ud som det skal.

Grundindstillinger i afsnit 3.5, 3.6 og 3.7 i manualen er på plads.
R11, R19 og R13 står vist hvor de skal.
Jeg har fået fine raporter på FM så det er vist en god bekræftelse.
Det er nok primært SSB der skal kigges på.

Hvordan griber jeg opgaven best an ?

Mvh
Bent
OZ5ZD

Svar til #1:
Hejsa
Du skal bruge:

En totonegenerator der kan give to sinustoner, som ikke er harmonisk relateret f.eks. 700 Hz og 1900 Hz.
En HF attenuator på 40 til 50 dB og som kan tåle mindst 10 Watt.
En spektrumanalyzer med en opløsning på mindst 2 kHz/div og en filterbåndbredde på max. 300 Hz. Du kan fint bruge en RTL dongle og SDR#, men så skal attenuatoren være på 80 dB.
Et oscilloskop.

Når du har det på plads, tager vi næste kapitel.

vy 73

Ye Olde Radio Engineer

Svar til #1&2:

Jeg kan tilføje at der findes lydkortsbaserede tonegeneratorer som kan generere 2 toner samtidigt. Søg på Google for mere.

Svar til #1:
Hej Bent,

SÃ¥ skal du anvende din Anritsu MS2601A spektrumanalysator og din 700 Hz/1900 Hz to-tonegenerator. til kontrol af SSB.

Du gør som følger:

1. Frakobl AFM3'eren fra power tap'en, sæt AMF3'eren hen på hylden og sig tak for veludført arbejde!
2. Tilslut MS2601A spektrumanalysatoren til power tap'en i stedet for AFM3'eren
3. Indstil Anritsu MS2601A'eren som følger:

Reference Level: +20 dBm
Input attenuation: Auto
Scale: 10 dB/ (altså den lodrette akse: Logaritmisk, 10 dB pr streg).
Center Frequency: 145,000 MHz
Frequency Span: 10 kHz
Frequency Resolution Bandwidth: 100 Hz
Sweep Time: Auto
Trigger: Free Run

4. Tilslut Braun'en til power tap'ens input - der, hvor den hele tiden har været tilsluttet under max. sving målingeren i den anden tråd, og indstil den som følger:

Mode: FM
Frekvens: 145,000 MHz

5. Tast Braun'en og kontroller, at den giver ca. 10 watt ud på dens indbyggede meter
6. Betragt signalet på MS2601A'eren: Det skal være en lodret streg på 145,000 MHz, måske med lidt sidebåndsstøj på grund af støj i lokalet
7. Aflæs styrken af signalet på Anritsu'en: Det skal være ca. 0 dBm, da din power tap udtager -40 dB fra 10 watt, der svaret til +40 dBm og noter det
8. Medens Braun'en stadig er tastet, så tag et billede af Anritsu'ens skærm og vedlæg det til et svar på dette indlæg.

På denne måde har vi sikret, at din måleopstilling virker, før vi begynder med to-tone målinger.

73, OZ7S Sven

Svar til #2:

Hej Jørgen

Ja, så er vi i gang igen med det næste kapitel.
Nu bliver det vist også lidt mere alvorlig, men spændende.
Jeg genbruger jo opstillingen fra min deviations-måling.
Oscilloscopet er bare erstattet med S.A.
Jeg har lige checket at to-tone testen ser fornuftig ud.
Se billede.
Det er vel et godt udgangspunkt.
Og det har jeg efterhånden også godt styr på.
Jeg kan se at Sven allerede har forberedt en procedure, så den vil jeg hoppe ned og kigge på.

Mvh
Bent

Svar til #4:

Hej Sven

Som nævnt ovenfor så tager vi nu et skridt mere.
Og jeg kan se du allerede har været lidt i tænkeboks med hensyn til hvordan jeg skal gå frem.
Og det vil jeg så gøre.
Det kræver lige lidt tid, men jeg melder mig igen, når jeg har noget at vise fra skærmen.
Men foreløbig tak for beskrivelsen.

Mvh
Bent

Svar til #3:

Hej Brian

Som du kan se på de andre svar så har jeg en 2 tone generator som allerede har været i anvendelse.
Men ellers tak for tippet.

Mvh
Bent

Svar til #4:

Hej Sven

Jeg har lige et par spørgsmål til opsætningen af S.A.

Skal der stå et + foran RL: 20dBm ?
Hvis ja, hvor finder jeg + tegnet ?

Når jeg sætter Scale til 10dB bliver AUTO ikonet for attenuation overskrevet.
Kan S.A. så huske at der er valgt Auto Input attenuation ?

Hvor vælger jeg Trigger: Free run ?

Kan jeg trykke på een eller anden knap for at få en "kvittering" på skærmen der viser hvad jeg alt har indtasted af indstillinger, eller er det ikke en mulighed ?

RL er vist.
Input attenuation (AUTO) er overskrevet af Scale (10dB)
CF er vist.
FS er vist.
FRB er vist.
Swepp Time (AUTO) er også på samme sted som Auto att. og Scale.
Kan S.A. finde ud af det ?
Hvor bliver Trigger: Free Run vist ?

HÃ¥ber du har fanget hvad jeg mener.

Vedlagt 2 billeder.

/ Bent

Svar til #8:
Hej Sven

[Sven: Hej Bent]

Jeg har lige et par spørgsmål til opsætningen af S.A.

Skal der stå et + foran RL: 20dBm ?

[Sven: Nej; den viser vist kun minus-tegn for negative værdier af dBm'er]

Hvis ja, hvor finder jeg + tegnet ?

[Sven: Det finder du på knappen yderst til højre, knappen under [shift] knappen, hvor der bl.a. står [+dBm]. Når du skal indtaste +20 dBm for referenceniveauet, så skal du trykke på [REF LEVEL] [2] [0] [+dBm] . Du kan eventuelt starte med at trykke på [INITIAL]-knappen allerførst for at slette alle gamle indstillinger. Se manualen kapitel 3.1.2 og fremad.

Referenceniveauet svarer til 'fuldt udslag' for et analogt sving-ud-meter, så nu viser din spektrumanalysator +20 dBm i toppen af skærmen. Negative dBm'er indtastes med knappen [-dBm] - og når du om lidt nok skal vælge 0 (nul) dBm, så kan du vælge hvilken af dBm-knapperne, du vil. Matematiske purister vil her indvende, at 0 hverken er positiv eller negativ; men lad det nu ligge for nærværende...]

Når jeg sætter Scale til 10dB bliver AUTO ikonet for attenuation overskrevet.
Kan S.A. så huske at der er valgt Auto Input attenuation ?

[Sven: Ja.]

Hvor vælger jeg Trigger: Free run ?

[Sven: Godt spørgsmål - det kan jeg ikke finde ud af; men da du har billede på skærmen, så er det ok.]

Kan jeg trykke på een eller anden knap for at få en "kvittering" på skærmen der viser hvad jeg alt har indtasted af indstillinger, eller er det ikke en mulighed ?

[Sven: Nej. Det kan muligvis udlæses med computerstyring via GP-IB, se manualen kapitel 8]

RL er vist.
Input attenuation (AUTO) er overskrevet af Scale (10dB)
CF er vist.
FS er vist.
FRB er vist.
Swepp Time (AUTO) er også på samme sted som Auto att. og Scale.
Kan S.A. finde ud af det ?

[Sven: Ja]

Hvor bliver Trigger: Free Run vist ?

[Sven: Det bliver ikke vist, se figuren i manualen side 3-15. Der er vist ikke plads til det hele på skærmen]

HÃ¥ber du har fanget hvad jeg mener.

Vedlagt 2 billeder.

/ Bent

Svar til #8:

Sådan bør SSB-signalet se ud. Målt på en Hermes SDR med en 28/144 MHz DB6NT transverter. 2-tonemålingen er foretaget med 900 og 1700 Hz.

3. ordens intermodulation er dæmpet ca. 30 dB og 5. ordens ca. 40 dB. På Braun-en skal du nok være glad hvis 3. ordens IM er dæmpet 20 dB.

Svar til #9:


Hej Sven

Jeg mener nu at have fået alle parametre indtastet korrekt i S.A.
Jeg er sikker på at senderen altid har givet min. 10 watt ud, og at jeg har kunnet variere outputtet med R4 som er monteret på bagpladen.
Nu giver den kun 8 watt ud og jeg kan ikke variere outputtet. Og det forstår jeg ikke.
Jeg har indstillet frekvensen til 145,000 Mhz og i FM mode fås viste billede på S.A.
Hvad har du af kommentarer til dette ?
Hvorfor ligger kurven ikke i midten ?
Hvorfor er det ikke en streg som du forventer ?

Mvh
Bent

Svar til #10:

Hej Kjeld

Tak for din kommentar.
Jeg har jo lige sendt et billede af FM testen til Sven.
Jeg er også bange for at SE400 ikke kan leve op til nutidens standarter.
Selv om modtageren har god følsomhed.
Men det er godt, at jeg nu har et resultat som jeg kan sammenligne med.

Mvh
Bent

Svar til #12:
Hej Bent

Der er to mulige årsager til at signalet ikke ligger i midten af skærmen.

1. Din station ligger ikke på frekvensen.
2. Din SA ligger ikke på frekvensen.

Vy 73 de OZ1FF/Kjeld

Svar til #13:

Hej Kjeld

Jeg fik ckecket modulationen for et par dage siden på 144.500 og fik at vide at jeg lå lige på frekvensen.
Så det det nok S.A. der ikke er nøjagtig mere.
Det vil jeg forsøge at få checket i morgen.

Mvh
Bent

Svar til #11:
Det ser fuldstændig ud ud som det skal både spektret og at frekvensen ligger en smule (3,8 kHz) ved siden af. Sådan en halvgammel SA har ikke nogen særlig god frekvensnøjagtighed.

Der er noget støj i signalet, men det er hvad man kan forvente din måleopstilling taget i betagtning.

Signalet har en amplitude på ca. -1 dB og med din 40 dB powertap giver det 39 dBm udgangseffekt = 8 W.

Medtager vi den usikkerhed der er på SA'ens måling og de 40 dB i din powertap, så måler du en effekt mellem, skal vi sige 39 dBm +/-2 dB, dvs. mellem 5 W og 12 W. Nøjagtigere kan du ikke måle effekten på den her måde.

Fsva. R4, så check at kontakten ikke har sluppet forbindelsen til kulbanen.

vy 73

Jørgen

Svar til #12:
På TX siden kan den sagtens leve op til dagens "standarder" på nær frekvensnøjagtighed og -stabiliteten og måske spurii. På FM skal du holde frekvenssvinget under 3 kHz, og på SSB lade være med st skrue højere op end 6 til 8 W PEP. Så er der nok ingen der opdager at det er en 45+ år gammel radio.

Hvad effekten ender på vei SSB, vil din intermodulationsmåling vise. Bagefter kan vi evt. kigge på spurii fra TX.

På modtragersiden har du måske lidt udfordringer med FM modtagning med 3 kHz sving og med blokering og intermodulation.

vy 73

Jørgen

Svar til #11:
Hej Bent,

Hvad har du af kommentarer til dette ?

[Sven: Vi nærmer os, men der er stadig et stykke vej igen, før du kan måle Braun'ens SSB intermodulation]

Hvorfor er det ikke en streg som du forventer ?

[Sven: Billedet på skærmen ser helt normalt ud. Det, du ser som en klokkeformet lodret figur og ikke en tynd streg, skyldes, at spektrumanalysatoren - sådan lidt firkantet udtrykt - sweeper henover et af dens mellemfrekvensfiltre, der har den facon, som du ser på skærmen. Formen skyldes, at filteret er optimeret for lav gruppeløbstidsforvrængning (pyh...) og ikke, som de filtre, som vi bruger i vores sendere og modtagere: De har tilstræbt flad top og stejle flanker]

Hvorfor ligger kurven ikke i midten ?

[Sven: Fordi enten Braun'en eller Anritsu'en ikke ligger helt på frekvensen. Som du kan se, så er kurven forskudt ca. 4 streger til højre, og da frekvensspan'et er 10 kHz, så er der 1 kHz pr. vandret streg; signalet vises altså ca. 4 kHz højere end forventet.
Prøv i første omgang at tilslutte din HP8656 målesender til spektrumanalysatoren direkte: Indstil 8656'eren til 145,000 MHz, 0 dBm output, umoduleret. Rør ikke nogen indstillinger på spektrumanalysatoren, lad dem være som før. Så skulle billedet gerne være i midten, idet både Anrtisu'en og 8656'eren er krystalstyrede. Husk, at begge instrumenter skal have været tændt en times tid før målingen, så de er godt opvarmede. En mulighed er også, at Braun'en sender ca. 4 kHz højere end den skulle; men prøv lige målesender/spektrumanalysator-målingen først]

Nu giver den kun 8 watt ud og jeg kan ikke variere outputtet. Og det forstår jeg ikke.

[Sven: Måske er R4 afbrudt, som OZ7TA foreslår. Så får gate 2 på T6 fuld spænding hele tiden, og så kan du ikke skrue ned]

73, OZ7S Sven

Svar til #16:

Hej Jørgen

Godt at vide at transceiveren stadig kan "synes" efter gældende normer.
Jeg vil jo gerne holde den kørende i lang tid endnu, da den stadig ser ud som ny.
Og jeg håber i holder lidt ved endnu, da det er meget belærende med disse "hands on" test.
Jeg har en del resultater som jeg lægger ned til Sven.
SÃ¥ kig med.

Mvh
Bent

Svar til #17:

Hej Svend

Her er lidt resultater.
Jeg har rengjort R11 potentiometret og målt på den.
Med ledning afmonteret til Gate 2 på T6 måler jeg 52 Kohm mellem yderpunkter og kan regulere fra 3 til 52 Kohm. Det er OK.
Med ledning monteret kan jeg regulere fra 3 til 32 Kohm.
Der er jo nok hængt en parrallet belastning på.
Jeg kan også nu regulere outputtet fra nær 0 til 10 Watt max. på metret.
Med BIRD 43 og 25 Watt probe måler jeg 8 Watt.
Det er altså i det law.

Der er et foto hvor jeg har tilsluttet 8656. Se resultat.
Der ligger kurven også til højre.

Der er et foto med sender på 145.000 Mhz og 8 - 10 Watt.
Den har i set før.

Sidste foto viser kurven når jeg instiller frekvensen på 144.997 Mhz og 8 - 10 Watt.
SÃ¥ ligger kurven i midten.

Jeg er ikke kommet til det punkt endnu hvor displayets nøjagtighed kan konkrolleres og justeres, men det er i hvertfald mulig.

Jeg er spændt på et par kommentarer.

Mvh
Bent

Svar til #19:
Hej Bent,

Jeg har rengjort R11 potentiometret og målt på den.

[Sven: Du mener nok R4... med det ser ud til at have hjulpet!]

Jeg kan også nu regulere outputtet fra nær 0 til 10 Watt max. på metret.
Med BIRD 43 og 25 Watt probe måler jeg 8 Watt.
Det er altså i det law.

[Sven: Det er helt, som det skal være. Husk, at der kun er ca. 1 dB mellem 8 watt og 10 watt, og denne dB kan f.eks. forklares ved, at Bird'en sidder i enden af noget coax med lidt tab; men ellers er det indenfor måleusikkerheden. Gør ikke mere ved det.]

Der er et foto hvor jeg har tilsluttet 8656. Se resultat.
Der ligger kurven også til højre.

[Sven: Det kunne så tyde på, at Anritsu'en ikke ligger helt på frekvensen, hvis ellers din 8656 er i orden. For at afgøre det, skal der bruges en frekvenstæller med kendt nøjagtighed.

4 kHz på 145 MHz svarer til ca. 25 ppm (parts pr. million) fejl, og det er ret meget for Anritsu'ens indbyggede krystaloscillator. Hvis du har en frekvenstæller med god kendt nøjagtighed, kan du prøve at måle frekvensen på 50 MHz referencesignalet, der kommer ud på bagsiden af Anritsu'en; men ellers lad det være for nu. Hvis du vil kaste dig ud i kalibrering af Anritsu'ens referenceoscillator, så kan du læse om det i manualen afsnit 4.3.

Nu er der vel ikke noget med, at der skal være en forbindelse på bagsiden af Anritsu'en mellem referencesignalets output og et input for det samme signal? Kunne du ikke tage et billede af hele bagpladen af Anritsu'en? Det er ikke med i manualen. Også gerne det samme for forpladen? Det er heller ikke med...

Nu er det jo ikke så afgørende for de kommende IMD målinger, at det foregår lige på frekvensen, så stil blot Braun'en, så billedet på Anritsu'en står midt på skærmen, sådan ca.

Og så kan du godt ændre REF LEVEL fra +20 dBm til 0 (nul) dBm. Når du er klar, så får du flere oplysninger. Stay tuned!]


73, OZ7S Sven

Svar til #1:
Hej Bent
Hvis du har brug for at få nogle rapporter på dine eksperimenter,,så ligger jeg som regel qrv på 144,255MHz usb...
Mvh og God Jul og god weekend Ronny.

Svar til #20:

Hej Sven

Ja, selvfølgelig mente jeg R4.

Som du kan se på billedet af bagsiden er der et 50 Mhz output til rådighed.
Det har jeg målt på.
Jeg har anvendt min FC44A som blev kalibreret for godt en måned siden op mod professionelt udstyr.
Så jeg ved den tæller rigtig.
Efter at tælleren og S.A. har stået tændt i lang tid tog jeg et foto.
Da frekvensen ikke ændrede sig mere stod displayet og vaklede mellem 50.00000 og 49.99999 Mhz.
Det kan vist ikke blive bedre.
Så endelig et foto der viser at jeg har ændret RL fra +20dBm til 0 DBm.
Det var vist det.

Mvh
Bent

Svar til #21:

Hej Ronny

Godt at høre fra dig.
Det kan bestemt ikke udelukkes at jeg for brug for flere rapporter.
Nu har jeg fået modulationen på plads med hensyn til sving og Mike gain som var helt ude af tur.
Nu tager vi nogle af de andre betydende check step by step.
Vi snakkes ved.

God weekend.

/ Bent

Svar til #22:

Som du kan se på billedet af bagsiden er der et 50 MHz output til rådighed.

[Sven: Det, jeg tænkte på, var, om 10 MHz referencesignalet skulle sløjfes ud og ind via to konnektorer. Det er ikke tilfældet, tænk ikke mere på det]

Det kan vist ikke blive bedre.

[Sven: Du har ret - det må så være noget længere inde i Anritsu'en, der skal justeres. Prøv at se i manualen kapitel 4.4.2 på side 4-12; men det må vente til en anden gang.

For resten: Prøv at måle frekvensen fra din 8656, når den står på 145,000 MHz, 0 dBm output - blot for at eftervise, at den giver den rigtige frekvens ud]

Det var vist det.

[Sven: Netop - så er vi klar til intermodulationsmåling på Braun'en. Med 0 dBm i toppen af Antrisu'en svarer det til 40 dB mere på den anden side af power tab'en, altså +40 dBm eller 10 watt. Nu har Anritsu'en så 10 watt "for fuldt udslag".

Du gør som følger:

1. Braun'en i FM stilling, fuldt output. Tilslut Anritsu'en til -40 dB power tab.
2. Tast Braun'en og se, at outputtet på 145,000 MHz når op til den øverste linje (streg) på Anritsu'en: ca. 10 watt ud.
3. Indstil Braun'ens frekvens, så billedet på Antrisu'en ligger ca. midt på skærmen, bare indenfor en enkelt 'streg' (en af de 10 vandrette inddelinger, der svarer til 1 kHz hver, da frequency span er 10 kHz). Braun'en skal sikkert stå på noget i retning af 144.996 MHz. Noter dig, hvor på skærmen billedet står
4. Slip tasten og tilslut dobbelttonegeneratoren med begge toner tændt, men skruet helt ned, så den ikke modulerer senderen
5. Skift til USB (UpperSideBand) på Braun'en, og tast den, så den sender i USB
6. Anritsuen vil nu vise 'den undertrykte bærebølge' på samme sted, som FM-signalet fra før, men nok dæmpet 30 - 40 dB. Det måler du ved at tælle antal 'streger' ned fra toppen af skærmen, og da der er 10 dB pr. streg, kan du direkte aflæse dæmpningen af bærebølgen. Noter den og fortæl mig resultatet.
7. Og nu sker det: Skru nu laaaangsomt op for dobbelttonegeneratoren og se de to toner stige op fra bunden af Antrisu'ens display - den ene på 700 Hz tættest på en undertrykte bærebølge, den anden på 1900 Hz længere fra
8. Bliv ved med at skrue op. På et tidspunkt vokser der nogle ekstra 'toner' op ved siden af de to 'rigtige' toner, hvis du forstår... Du fortsætter med at skrue på, indtil styrken mellem de ønskede toner og de ekstra opståede (intermodulations)toner er 30 dB: Det svarer til 3 af de lodrette 'streger'.
9. Tag et billede og vedlæg det til et svar. Nu er vi der!
10. Aflæs outputmeteret på Braun'en og noter det. Dette niveau må ikke overskrides, når du taler i mikrofonen.
11. Aflæs styrken af de to 'rigtige' toner på Anritsuen og noter det. Det kan direkte omsættes til watt, idet der jo, som skrevet er 10 watt i toppen, 10 dB mindre ved næste lodrette streg - dvs. 10 gange mindre, eller 1 watt. Jeg gætter på, at hver af de to 'toner' har en styrke på ca. 2 watt, svarende til +33 dBm, som derfor vises som +33 dBm - 40 dB i power tap'en = -7 dBm på Anritsu'en
11. Så er du færdig - tag en kop kaffe/te eller hvad der nu er din foretrukne stimulans!]

Ved en senere lejlighed skal du så have Anrtisu'en kalibreret, og du skal finde ud af at bruge markersystemet. Jeg kan se, at du har et par kabler tilsluttet 1. Lo og 2. Lo på bagsidsen, hvilket tyder på, at du også har den tilhørende tracking-generator? Hvis det er sådan, så er du den lykkelige ejer af et fantastisk godt målesystem, som du skal passe godt på og holde i topform!

73, OZ7S Sven

Svar til #24:

Hej Sven

Jeg tager lige et check på signal generatoren med tælleren.
Det har jeg ikke lige lænkt på.

Jeg har lige scannet din fine fremgangsprocedure.
Tusind tak for det.

Jeg skal på taget hele eftermiddagen, så jeg må vente til i morgen.
Det bliver spændende her i opløbet.

Jeg har været så heldig af finde en Anritsu MH680B T.G.
Og den fungerer som den skal.
Så snart jeg ser en mulighed for det, så vil jeg se at få S.A. kalibreret så
den bliver helt fejlfri.
Den er jo ellers i fin stand.

Jeg vender tilbage med resultater.
Og god weekend.

/ Bent

Svar til #24:
Sven,

Et par enkelte bemærkninger:

Ad 6: For at opnå 30 til 40 dB undertrykkelse af bærebølgen kræver det, at den balancerede modulator er justeret korrekt. Måske det var en ide at starte med at tilsikre det, inden IM målingen?

Ad 8 og 11: 30 dB dæmpning på IM3 er et ganske hårdt krav, isærhenset til PA-trinnet. BLY88A er, som vi begge ved, fra omkring 1970 og er ikke specielt lineær. Jeg vil mene at et mere realistisk niveau er -20 dB på IM3 og -26 dB på IM5, og en max. effekt på 8 W PEP.

Men ellers er det interessant at følge med i den her opjusteringsproces og alle dens digressioner.

Vy 73

Jørgen

Svar til #26:
Hej Jørgen,

Ad 6: Jeg vil mene, at vi skal lade den balancerede modulator være i fred, for potmetrene har det at gro fast eller slippe, som vi allerede har oplevet med R4, som du korrekt gættede på; men lad os høre, hvor stor bærebølgedæmpningen er.

Ad IM krav: -20 dB er også en mulighed; men jeg ville gerne først vide, hvad udgangseffekten er ved -30 dB. Hvis den er meget lille, så kan vi få Bent til at skrue lidt op til -20 dB. Jeg har lige færdigbygget et 300 W PEP transistor PA, og det passer meget godt med lidt under 100 watt enkelttone for 300 watt pep, så en trediedel af fuld gas er meget passende.

Ad digressioner: Ja, det er ikke bare at tage nogle måleinstrumenter, sætte dem sammen og så måle. Der opstår altid en masse underlige ting, der skal håndteres, for det sker ikke altid som teorien siger.
Som den gamle filosof mm. Bertrand Russell engang vistnok sagde: "Et eller andet sted i et univers må der være et sted, en matematikers paradis, hvor alting sker ligesom i lærebøgerne"

73, OZ7S Sven

Jeg hijacker lige min egen fejlpostering for at bringe et par billeder af intermodulationsmålingen på mit nybyggede 300 W PEP transistor PA-trin til HF:

To-tonegeneratoren afgiver to krystalstyrede 'toner' på 14050 kHz og 14070 kHz. Dens egen-intermodulation er bedre end ca. 105 dB, og fasestøjen er lavere end målbart med de signalkilder, jeg har haft til rådighed siden ca.1980, hvor OZ7AQ Bent (SK) og jeg byggede den. Jeg har brugt den til modtagermålinger til artikler til OZ siden da.

På nærbilledet af skærmen på spektrumanalysatoren ser man, at intermodulationen er 29,5 dB ved dette udgangsniveau. Det svarer til, at hver 'tone' har en effekt på ca. 75 W.


73, OZ7S Sven

Svar til #24:

Hej Sven

Vi bliver nok lige nødt til at tage den af 2 omgange.

Check af 8656:
Se billede at tæller.
Tilsyneladende viser den godt 600 hz for meget.
Generatoren skal også til service.

For pkt. 1, 2 og 3:
Jeg tror det ser OK ud.

For pkt. 4, 5 og 6:
Billedet ser vist ikke ud som du forventer.
To-tone generatoren er tilsluttet med begge toner skruet helt ned.
Hvad ser vi ?

Vil det ikke være en fordel hvis begge toner kan reguleres op synkront i forbindelse med pkt. 7 og 8 ?
Så de har samme størrelse.

Mvh
Bent

Svar til #29:
Hej Bent,

Tilsyneladende viser den godt 600 hz for meget.

[Sven: Ja, det ser ud til at 8656'erens udgangsfrekvens er lidt høj; men det er faktisk indenfor dens specifikationer, se 8656 manualen side 1-7, Table 1-2, Supplementary Specifications: Ageing Rate er (uforbindende...) angivet til 2 ppm (parts per million, eller hertz pr. megahertz) per år. Og dit eksemplar er nok ikke helt nykalibreret, så den ligger 1E06(145,00061E06/145,000R06)-1) = ca. 4,2 ppm for højt.

Hvis du har mod på det, så kan du justere time basen på plads ved at bruge proceduren i kapitel 5, vers 5-14 på side 5-13: Drej på A3R110, indtil den ligger lige i øjet, og brug gerne din frekvenstællers 10 sekunders gatetime, så du kan lægge timebassen helt på plads indenfor en tiendel hertz; men husk også, at 8656'eren har mindste frekvensstep på 100 Hz og er fra en tid, hvor det var tilstrækkeligt til mange opgaver. Både tæller og 8656 skal naturligvis være varmet op en times tid før justeringen, og lad det bare stå et døgns tid for at kontrollere, at de stadig er på plads]

For pkt. 1, 2 og 3:
Jeg tror det ser OK ud.

[Sven: Ja, det gør det. Den punkterede lodrette linje er midten af skærmen, der burde være 145,000 MHz; men det er den jo ikke, som vi har behandlet tidligere]

For pkt. 4, 5 og 6:
Billedet ser vist ikke ud som du forventer.
To-tone generatoren er tilsluttet med begge toner skruet helt ned.
Hvad ser vi ?

[Sven: Vi ser et to-tone signal, hvor begge toner er "skruet helt ned". Husk, at Anritsu'ens dynamikområde på skærmen er mere end 60 dB, så billedet viser to toner, der er ca. 50 dB under topniveauet. Hvis din to-tonegenerator kan give f.eks. 1 volt ud, så er der "skruet helt ned" omkring 50 dB eller ca. 300 gange eller ned til i omegnen af nogle få millivolt. Jeg er her på lidt tynd is, idet Braun'en muligvis ikke kan give 10 watt ud på et enkelttonesignal. Det venter vi lidt med.
Lad mig høre: Hvor stort output kan din to-tonegenerator give og hvor langt kan den skrues ned?

Det er lidt mystisk, at to-tonesignalet ligger lavere end den undertrykte bærebølge, så vi skal lige være sikre på, at det er et USB (upper side band) signal, vi ser på: Prøv at slukke for den højeste tone i to-tonesignalet. Hvis den øverste 'pind' på Anritsu'en også forsvinder, så er det et USB-signal - ellers er det er LSB-signal.]


Vil det ikke være en fordel hvis begge toner kan reguleres op synkront i forbindelse med pkt. 7 og 8 ?
Så de har samme størrelse.

[Sven: Jo... kan de ikke det? Jeg troede, at din to-tonegenerator havde synkron regulering af outputtet for de to toner; men det har den så ikke. Fortæl lidt mere om to-tonegeneratoren: Hjemmebygget? Kommerciel tilgængelig? Fabrikat, type?]

73, OZ7S Sven

Svar til #30:
Der er da som det skal være. Det er bærebølgen eller resterne af den vi ser og så LF støj.

Bare begynd at skru op for tonerne, hold dem på samme amplitude og stop når IM3 er på - 20 dB, aflæs amplituden af en af tonerne på SA (skal vi gætte på -7 til - 8 dBm?) og læg 40 + 6 dB til. Så har vi PEP effekten.

vy 73

Jørgen

Svar til #31:

Hej Jørgen

Lige en kommentar herfra.

Jeg troede den "pukkel" til venstre for midten havde noget at gøre med at R7 (ved ringmodulatoren) ikke er justeret korrekt.
Men det er så ikke tilfældet.

Jeg får fikset det med at tonerne kan varieres synkront i niveau.

Mvh
Bent

Svar til #32:
Hejsa

Signalet ("puklen") 3½ tern fra venstre på billedet "USB" er den undertrykte bærebølge. Den kan vi forvente ligger omkring 40 dB under de ønskede signaler. Det ser rigtigt ud, så lad være med at pille ved modulatoren lige nu.

Resten af "krymmelen" over de næste tre tern er LF støj fra mikrofonforstærkeren og måske også totonegeneratoren. Du kan se at hele signalet fra bærebølge og til krymmelen forsvinder er der ca. 3 kHz svarende til båndbredden i et SSB filter. Det er et USB signal lige efter lærebogen. Selv offset fra ecnterfrekvensen (1,5 kHz) er lige efter manualen. Skifter du til LSB vil du se at billedet spejles rundt om centerlinjen.

Så på med totonegeneratoren og skru op for begge toner og hold samme amplitude på dem. Når du når det punkt hvor der er ca. 20 dB mellem de to toner og de nærmeste intermodulationsprodukter, tager du et billede af spektret og så kører vi videre derfra.

Vy 73

Jørgen

Svar til #30:

Hej Sven

Jeg tror vi tager det i den rigtige rækkefølge, da der er så mange ting jeg skal forstå og holde styr på.
Men jeg er meget taknemmelig for jeres input.
Ellers var det ikke gået.
Jeg har nu fået fixet en andet 2-tone generator som er en ARRL konstruktion.
Min. 1.0 mV RMS og Max. 100 mV RMS.
700 og 1800 hz.
Se billede af begge toner på scopet.
Vedr. pkt. 7, 8 og 9 fra #24.
Jeg har forsøgt at skrue langsomt op indtil det viste billede.
Jeg er ikke helt klar over om det passer med dine nævnte "lodrette streger" Jeg er lidt usikker.
Ellers er målingen hurtig gentaget.
Hvorfor er peek'sene lidt højere på den højre halvdel end på den venstre halvdel af skærmen ?
PÃ¥ dit billede er det symmetrisk.
På din måling holder "bundstøjen" sig på X-aksen, men på min følger den med op. Hvis du forstår hvad jeg mener.
Hvad skyldes det ?
Hvis jeg aflæser effekten på det indbyggede meter aflæser jeg ca. 3-4 Watt. I det law.
Jeg skal nok komme igennem de sidste kommentarer også.

Mvh
Bent

Svar til #34:

Jeg har forsøgt at skrue langsomt op indtil det viste billede.

[Sven: Det ser aldeles nydeligt ud! Prøv at slukke for den ene tone, og se den ene 'peak' forsvinde - og prøv det samme mede den anden tone]

Hvorfor er peek'sene lidt højere på den højre halvdel end på den venstre halvdel af skærmen ?
PÃ¥ dit billede er det symmetrisk.

[Sven: Dine to toner er ikke lige kraftige, eller også er frekvensgangen i Braun'en ikke flad]

På din måling holder "bundstøjen" sig på X-aksen, men på min følger den med op. Hvis du forstår hvad jeg mener.
Hvad skyldes det ?

[Sven: Det er fordi jeg bruger en lavere Resolution Bandwidth. Jeg har anbefalet en RB (ses som nummer to fra højre nederst på Anritsu'ens skærm) på 100 Hz til at begynde med. Prøv 30 Hz i stedet for. Du finder det i manualen kapitel 5.3.1 side 5-63. Du vil samtidig se, at sweephastigheden går ned, så signalet kan komme uskadt gennem de smalle 30 Hz filtre - om jeg så må sige...]

Hvis jeg aflæser effekten på det indbyggede meter aflæser jeg ca. 3-4 Watt. I det law.

[Sven: Alt ok. Du er næsten færdig!]

73, OZ7S Sven

Svar til #34:
Vi kan som bonusoplysning se at bærebølgeundertrykkelsen er ca. 42 dB. Det er fint nok, så du skal ikke begynde at justere på den balancedere modulator.

Men hvis vi skal kunne sige noget som helst ædrueligt om radioens linearitet, og især hvor meget effekt du kan hive ud af radioen, skal de to toner være lige kraftige, når de når frem til spektrumanalyzeren.

Der er to potentiometre på din generator. Er det ene et balance potentiometer?

Hvis det er, så juster på det til tonerne er lige kraftige, og sku så op for amplituden til der er 20 dB ned til IM3. Så er du færdig med målingen.

En hurtig udregning af effekten, som jeg aflæser den på spektrumanalyzeren giver en PEP effekt på ca 4 W.

Vy 73

Jørgen

Svar til #36:
Hvis man kigger på bunden af de to første peaks til venstre for midten, så kunne man da formode at der er rippel i filtret ?

Svar til #37:
Nej, det tror jeg ikke: Prøv at se billedet i manualen: Klassiske KVG-filtre, så frekvensgangen er nok ret indenfor 2 - 3 dB, og analyseren viser betydelig større forskel. Jeg er selv inde på i #35, at frekvensgangen måske ikke er ret; men jeg medgiver, at så stor forskel ikke er særlig sandsynlig.

Lad os afvente, at Bent har set på to-tonegeneratoren og sikret sig, at de to toner er lige kraftige.

73, OZ7S Sven

Svar til #38:
Ja det må være det første der skal til...

Jeg har set betydelig rippel på filtre der var fejlterminerede..i en radio ikke ulig den der omtales :-)

Svar til #39:
SSB filtret er termineret med 220 Ohm i begge ender, så der er ikke så meget der kan være fejlbehæftet.

vy 73

Jørgen

Svar til #36:

Hej Jørgen

Jeg kan jo se der kommer flere interesante kommentarer i f.m. testen her.
Det er fint.
Men du ville gerne have at jeg gentog testen således at der var 20 dB ned til IM3.
Her er så resultatet på billede.
Det skulle gerne passe.
Nu er der symmetri på toppene omkring midteraksen, men det kan jeg kun få hvis der er lidt forskel i niveauet på tonerne.
Værdierne er så lave at jeg ikke kan måle dem præcis med min HP54615B.
700 hz ca. 1,9mV RMS.
1800 hz ca. 1,4mV RMS.
Hvis niveauet på tonerne er så ens som jeg kan måle fås resultatet fra i går hvor der ikke er helt symmetri på toppene omkring midteraksen.
Det er også et billede hvor 700 hz er slukket og det samme for 1800 hz.
Så med målingen fra nu kan jeg se på metret at effekten er steget til ca. 8 Watt.
Næsten en fordobling.
Giver det mening ?
Og hvad kan udledes heraf ?
Hvad er næste skridt ?

Mvh
Bent

Svar til #41:

Et par hurtige ting at kontrollere.

Er amplituden af de to toner ens på kollektoren af T66, når de har samme niveau på mikrofonindgangen? Hvis ikke, har du en fejl i lavfrekvensvejen vejen. Måske i lavpasfiteret (T66 og T67)?

Ligger dine sidebåndsocillatorer (målepunkt W) korrekt på frekvensen?

Mvh
Hans-Jørgen

Svar til #42:

Hej Hans-Jørgen

Det får jeg checket.
Skal jeg ikke tilslutte tælleren til både W for 10.1000 Mhz og V for 10.7000 Mhz ?

Mvh
Bent

Svar til #43:

Det var noget vrøvl jeg skrev.
W og V er spændingsforsyningen til oscillatorerne. Kun en er naturligvis aktiv ad gangen (USB eller LSB).

Udgangen fra de to oscillatorer er "K".

Mvh
Hans-Jørgen

Svar til #44:

Alt forladt.
Jeg måler på "K".

/ Bent

Svar til #

ikke for at gøre mig klog, men der er noget der hedder forbetoning , jeg ved ikke om det gælder prof. grej men i bcl.er der.

venlig hilsen
OZ5LG/Leif

Svar til #41:
Hejsa

Det giver skam mening, og det ser helt fornuftigt ud. der er stadig lidt amplitudeforskel mellem tonerne, men man kan godt se resultatet alligevel.

Jeg skulle nok have været mere klar. De 20 dB skal forstås som afstanden mellem de to toner og IM3. På dit billede er der ca. 16 dB afstand, og det er for lidt. Der skal være mindst 20 for at det ikke går ud over forståeligheden. Mere om det senere.

Det lyder rimeligt at LF tonerne skal ligge på et meget lavt niveau. Du sender dem jo ind i en mikrofonindgang, som er beregnet til en dynamisk mikrofon, dvs. den har meget stort LF gain. Intet unormalt her.

Der er ca. 3 dB forskel mellem de to toner på LF generatorniveauet, og der er lidt mere forskel på Hf niveau. Den ekstra forskel på et par dB vil jeg vurdere skyldes ripple i krystalfiltret. Det er inden for, hvad man kan forvente af KVG filtret, jfr. Svens bemærkninger.

Som jeg aflæser signalet på spektrumanalyzeren giver senderen 12 W PEP effekt. Dit meter på radioen kan ikke måle PEP, det måler sikkert noget der ligner middelværdien og er helt sikkert ikke ret nøjagtigt, så at det viser 8 W og ikke 6 W som er middelværdien, passer egentligt meget godt.

Hvis du nu sænker amplituden på de to LF toner til, skal vi sige 1,7 mV og 1,3 mV, vil din PEP effekt falde med ca. 1,5 dB (1/4 S grad) til godt 8 W. Meteret på radioen vil vise lidt over 6 W, men din IM3 vil falde ca. 4,5 dB og så er vi ved de 20 dB, som skal være målet.

Du behøver ikke gøre det, for jeg ved godt, hvad der sker med IM3 og IM5, og var det ikke osse 8 W jeg skrev i #16?

Alt i alt synes jeg, du har nået målet fsva. IM. Om du så vil checke frekvenserne på de 4 oscillatorer, vil jeg overlade til at beslutte.

Du skal være opmærksom på at de to oscillatorer på 10,7 MHz og 10,1 MHz hører til FM delen. De to andre på 10,6985 MHz og 10,7015 MHz hører til SSB/CW delen.

Til #46: Forbetoning bruges i FM som du sikkert ved for at formindske støjen ved modtagning. Det bruges ikke ved SSB.

Vy 73

Ye Olde Radio Engineer

Svar til #41:
Hej Bent,

To-tone billedet er så flot, at man næsten får tårer i øjnene af det!

Som Jørgen skriver, så er intermodulationsafstanden på billedet ikke 20 dB, men nok nærmere 15 dB. Det er ikke afstanden til Anritsu'ens toplinje der skal være 20 dB, men afstanden fra hver af 'tonerne' til intermodulationsproduktet lige ved siden af.

Prøv at skrue en anelse ned for to-tonegeneratoren for at få 20 dB afstand og aflæs outputmeteret. På billedet i post #28, hvor jeg hijackede min egen fejlpostering, er afstanden 30 dB (eller 29,5 dB, som der vist står). Så har du en ide om, hvordan det kan se ud.

Prøv også at slukke for den ene tone og aflæs outputmeteret. Din PEP er så fire gange udgangseffekten for enkelttonen.

73, OZ7S Sven
Radio Technology Evangelist

Svar til #47:
næ-h , men du hører tit, skru lidt op for de lyse toner ,og vi mænd har det lidt med de dybe toner ,såe

venlig hilsen
OZ5LG/Leif

Svar til #49:
Det er korrekt, men ikke med 6 dB/oktav som ved FM. På SDR Console kører jeg med et "løft" på 2 dB fra 1 kHz til 2,7 kHz, hvorefter båndbreddebegrænsningen tager over. Det giver fine rapporter på QO-100.

vy 73

Jørgen

Svar til #47:

Hej Jørgen

Der kommer ikke meget fra mig i dag.
Jeg tog opfordringen op med hensyn til at checke de 4 frekvenser.
2 x FM og 2 X SSB da det skulle være let at gøre.
Og de skal jo passe.
Jeg synes ikke jeg kan få noget fornuftig ud af outputtet (K) ved hjælp af Osc.
Så prøvede jeg at holde probespidsen på kyrstallet for LSB og USB og der kom fine sinus kurver med frekvenser på ca. 10,7 Mhz, men som Osc. ikke kan udlæse med stor nok nøjatighed.
Hvis jeg gør det samme på krystallerne for FM kom der ingen signal på Osc.
Hvad kan det skyldes ?
Når jeg erstattede Osc. med tælleren viste den ingenting på nogen af de 4 krystaller.
Anvendte samme probe til tælleren.
Jeg håber at komme videre i morgen.

Jeg har forstået det med de 20 dB.
Tak.

Mvh
Bent

Svar til #51:
Hejsa

Der er forskel på om det er SSB eller FM krystallerne der skal måles. FM krystallerne er kun aktive under sending.

Du skal bruge en 1:1 probe, IKKE en 1:10 probe.

SSB: Senderen skal ikke være tastet. Mål md frekvenstælleren på "slæberen" på potentiometer R7 i SSB modulatoren. LAD VÆRE med at stille på potentiometeret. Skift mellem USB og LSB og fortæl os resultatet.

FM: Senderen skal være tastet med dummyload på antennestikket og uden mikrofon. Mål med frekvenstælleren på kollektor af T3 i TX blanderen i stilling simplex og i stilling duplex og fortæl os resultatet.

NÃ¥r du fortalt alle 4 frekvenser, vurderer vi, om du skal begynde at pille ved frekvenserne.

vy 73

Jørgen

Svar til #52:

Hej Jørgen

Jeg har overset noget i f. m. FM målingen.
Kommer tilbage senere.

/ Bent

Svar til #52:

Hej Jørgen

Jeg har brugt proben som på billede. 1:1.
1 Mhz indgang i tælleren er anvendt.

Er der forskel på den viste probe og en 1:1 oscilloscope probe, når der skal måles på små signaler ?

Jeg har ingen 1:1 oscilloscope prober.
Men det kan jeg sikkert få fat i hvis det er nødvendig.

Når jeg rører "slæberen" på R7 høres en forskel i højttaleren som om det påvirker kredsløbet på en eller anden måde.
Der vises ingenting i tælleren. Hverken i LSB eller USB mode.

Hvis jeg måler på kollektoren af T3 som er en BC239B i FM mode vises der heller ingenting.
Senderen er aktiveret med fuld power.
Jeg har målt på T3's ben der er tættest på spoledåsen.

Jeg har testet tælleren med 8656 på 50 Ohm indgangen.
Det virker fint.
Er der nogen problemer i at teste tælleren med 8656 med 50 Ohm på 1 Mhz indgangen ?
Der er måske noget galt med denne indgang.

I følge spec. for tælleren skulle den jo nok kunne måle på disse signalstørrelser.

2 billeder vender forkert, og kan ikke gøre noget ved det.

Hvad kan jeg gøre forkert ?

Mvh
Bent

Svar til #54:

Jeg har brugt proben som på billede. 1:1.
1 Mhz indgang i tælleren er anvendt.

Er der forskel på den viste probe og en 1:1 oscilloscope probe, når der skal måles på små signaler ?

[Sven: Ja, den probe ser mystisk ud - lidt som et stykke coax, der ender i en 'løs ende'. Hvis det er sådan, så duer det ikke.]

Når jeg rører "slæberen" på R7 høres en forskel i højttaleren som om det påvirker kredsløbet på en eller anden måde.
Der vises ingenting i tælleren. Hverken i LSB eller USB mode.

[Sven: Før vi går videre, skal vi lige være sikker på signalet på slæberen/armen på R7: På med 10:1 proben på oscilloskopet og så måle. Hvor stor er peak-peak-spændingen på dette punkt? Og ja, punktet er ret følsomt og kan måske få krystaloscillatorerne til at ændre frekvens, når 10:1-proben tilsluttes.]

Jeg har testet tælleren med 8656 på 50 Ohm indgangen.
Det virker fint.

[Sven: Ok, så vidt, så godt. Hvor lidt skal der til på tællerens 50 ohm indgang for at tælle stabilt på et 10,7 MHz signal?]

Er der nogen problemer i at teste tælleren med 8656 med 50 Ohm på 1 Mhz indgangen ?

[Sven: Ikke spor. Hvor lidt skal der til på tællerens 1 Mohm (ikke 1 Mhz, som du skriver) indgang for at tælle stabilt på et 10,7 MHz signal?]

Der er måske noget galt med denne indgang.

[Sven: Måske. Derfor skal vi vide hvor lidt, der skal til på tællerens 1 Mohm indgang for at tælle stabilt på et 10,7 MHz signal fra 8656'eren. Du kan forbinde tæller og 8656'eren med et op til 1 meter langt coaxkabel]

73, OZ7S Sven

Svar til #54:
Hejsa

Der er skam stor forskel på en oscilloskopprobe og din "probe".
Din "probe" er jo et stykke 50 Ohm coaxialkabel på, skønner jeg, ca. 60 cm. Coaxialkabel af den slags som vist har en kapacitet på 100 pF/m, så når du måler, belaster du kredsløbene med 60 pF, og det går ikke. Du skal bruge en rigtig oscilloskopprobe med lav kapacitet.

På SSB vil de ekstra 60 pF shunte oscillatorerene, og det kan meget vel betyde at oscillatorerne går ud af sving. Det er sikkert det, du observerer, når du sætter "proben" på R7. Støjen i højttaleren bliver lidt svagere ikk' oss'?

På FM detuner du kredsen på T3 kollektor, så forstærkningen i T3 går fløjten. Hvis du kigger efter på powermeteret, vil sendeeffekten falde, når du sætter "proben" på T3 kollektor.

Du nævner, du har målt på T3 ben nærmest dåsen. Det er ikke sikkert at det ben er kollektoren. Har du checket med diagrammet at det er det rigtige ben?

Jeg tror ikke der er noget galt med din tæller, men du kan teste det ved at sætte 8656 på den "Direkte indgang" og give den et signal på -23 dBm CW. Det signalniveau skal den kunne tælle på op til 30 MHz.

vy 73

Jørgen

Svar til #55:

Hej Sven

Jeg har været heldig at kunne låne en Tektronix probe 1:1.

Efter at tælleren og transceiveren har stået tændt i næsten 2 timer har jeg målt som følger:
Ved FM og målt på (K) outputtet og ikke på T3 collector da (K) var lettest at komme til.
Håber ikke det gør nogen forskel.
1: 10699.667 Khz. Skulle have været 10700.00 Khz.
2: 10099.312 Khz. Skulle have været 10100.00 Khz.

Ved SSB:
1: 10698.442 Khz. Skulle have været 10698.5 Khz.
2: 10701.423 Khz. Skulle have været 10701.5 Khz.
Jeg kunne godt høre en forskel i højttaleren da jeg satte proben ned på "slæberen" af R7.
Jeg kan ikke bedømme hvor meget det kan have påvirket frekvensen.

Jeg mener selv at frekvenserne er tæt på kravene, så der ingen grund er til at pille ved noget.
Kan det godtages ?

Jeg har ikke målt på "slæberen" med oscilloscopet og 10:1 proben da det vel ikke er relevant med de målte værdier.

Jeg har også checket tælleren med 8656 og -23 dBm til 1 Mhz indgangen og det virkede fint.

Hvis det med frekvenserne er OK vil jeg tilbage til mine IMD målinger for der er jeg noget bagefter.

Mvh
Bent

Svar til #56:

Hej Jørgen

Jeg har jo over lang fået opbygget en lille måleplads med diverse instrumenter som du jo også har hendskab til nu.
Det er første gang jeg har gjort brug af dem alle, på en gang, til en så stor opgave.
Og nu er jeg også blevet meget klogere vedr. anvendelse af prober.
Med en 1:1 probe gik det vist som det skulle.
Det var det der skulle til.
Jeg valgte at måle på outputtet (K) i stedet for på collektoren af T3 da jeg ikke kunne finde binforbinder til denne BC239B.
Jeg har lagt mine måleværdier på Svens response.
SÃ¥, se med.

Mvh
Bent

Svar til #58:
Hejsa

Ja, jeg kan forstå at du har samlet dig lidt instrumenter, og du har opdaget at når man skal måle på radioer, har man brug for en pokkers masse instrumenter, og det er ikke helt let de første par gange.

Med lidt øvelse kan man klare sådan en "typegodkendelsesmåling", eller hvad vinu skal kalde det, på en times tid.

Frekvenserne ser helt OK ud. Største afvigelse er på repeater uplink, hvor der er 700 Hz forskel. Det betyder næppe noget, så lad endeligt være med at justere på de frekvenser.

Grunden til at jeg ville måle på T3 kollektor og ikke i pkt. K var at jeg var i tvivl om der var signal nok i K, men det er der så, fint nok.

Jeg afventer så dine næste IM målinger.

vy 73

Jørgen

Svar til #59:

Hej Jørgen

De fleste af mine radioer er fra 70'erne, og TR7A er den nyeste.
Derfor har jeg ogrettet en lille måleplads med lidt af hvert, så jeg selv kan servicere hvis det er nødvendig.
Processen her har allerede lært mig rigtig meget.
OK m.h.t. krystaller og T3.
Du hører nærmere.

Mvh
Bent

Svar til #57:
Hej Bent,

Jeg har været heldig at kunne låne en Tektronix probe 1:1.

[Sven: Grunden til at jeg helst ville have, at du bruger en 10:1 probe er, at den belaster betydelig mindre end en 1:1 probe. Det var derfor, jeg gene ville vide, hvor meget signal, der blev vist på oscilloskopet med en 10:1 probe - så kunne det eftervises, om der var signal nok til tællerens A-indgang med 1 Mohm indgangsimpedans. Her kunne du så tilslutte 10:1 proben og måle frekvensen, som du nu har gjort med en 1:1 probe]

Ved FM
1: 10699.667 Khz. Skulle have været 10700.00 Khz.
2: 10099.312 Khz. Skulle have været 10100.00 Khz.

[Sven: Ligger henholdsvis 333 Hz og 688 Hz for lavt. Betyder ikke noget. rør ikke trimmerne. Se også senere.]

Ved SSB:
1: 10698.442 Khz. Skulle have været 10698.5 Khz.
2: 10701.423 Khz. Skulle have været 10701.5 Khz.

[Sven: Ligger henholdsvis 58 Hz og 77 Hz for lavt. Betyder ikke noget. rør endelig ikke trimmerne. (Bonusinfo: kilohertz forkortes kHz, ikke KHz). Se også senere.]

Jeg kunne godt høre en forskel i højttaleren da jeg satte proben ned på "slæberen" af R7.
Jeg kan ikke bedømme hvor meget det kan have påvirket frekvensen.

[Sven: Læg mærke til, at alle frekvenser ligger lidt til den lave side. Det skyldes måske indvirkningen af din 1:1 probe. Hvis tælleren ellers er følsom nok, så prøv at måle med 10:1 proben på tællerens A-indgang i stedet for og lyt samtidig, om 'forskellen i højttaleren' bliver mindre end med 1:1 proben]

Jeg har også checket tælleren med 8656 og -23 dBm til 1 Mhz indgangen og det virkede fint.

[Sven: Minus 23 dBm svarer til et spændingsniveau på noget i retning af 10 - 20 millivolt, og det er en ok følsomhed for tælleren. Når jeg ikke er meget præcis med spændingen, er det fordi din 8650 har 50 ohm udgangsimpedans, tælleren 1 Mohm indgangsimpedans, og der er noget coaxkabel imellem med noget kapacitet, så det er lidt usikkert, hvilken spænding der nøjagtig er på tællerens indgang]

Hvis det med frekvenserne er OK vil jeg tilbage til mine IMD målinger for der er jeg noget bagefter.

[Sven: Vi glæder os til fortsættelsen!]

73, OZ7S Sven

Svar til #61:
Hejsa

Du skriver:

[Sven: Læg mærke til, at alle frekvenser ligger lidt til den lave side. Det skyldes måske indvirkningen af din 1:1 probe. Hvis tælleren ellers er følsom nok, så prøv at måle med 10:1 proben på tællerens A-indgang i stedet for og lyt samtidig, om 'forskellen i højttaleren' bliver mindre end med 1:1 proben]

Det med højttaleren var da SSB oscillatorerne ved første måling blev belastet så hårdt at de gik ud af sving. Så vil støjen i en SSB demodulator ændre sig en smule.

Der skal sæ'fø'lo' ikke pilles ved oscillatorernes frekvens, det er skam fint nok.

Forsøget med 10:1 proben er en god ide, men hvis der er nogle af de 4 oscillatorer der kunne blive påvirket af 1:1 proben, må det være de to FM oscillatorer, qua koblingen med xtallet mellem kollektor og emitter, men udgangskondensatoren er 12 pF, så påvirkningen fra proben må være minimal.

Jeg tror mere på ældning af alle 4 x-taller, men egentligt er detganske godt gåat af 40 år gamle x-taller, at de ikke er rendt længere væk.

vy 73

Ye Olde Radio Engineer

Svar til #62:

Hej Jørgen

Bare lige til information.
Jeg gentager alle målinger med scope og tæller og med 1:1 og 10:1 prober.
Det tager lidt tid, men jeg forventer at kunne sende resulter senere i aften,
eller morgen formiddag.
Jeg tror det er det hele værd.

/ Bent

Svar til #61:

Hej Sven

Hermed de nyeste målinger skematiseret så det er nemmere at sammenligne værdier etc.

Jeg har skrevet diverse spørgsmål på dokumentet så de er ikke gentaget her.

Jeg håber det kan give et lidt bedre overblik over hvad der er godt og hvad der ikke er godt.
Kurvernes facon bekymrer mig dog noget.

Hvad er så bedst 1:1 proben eller 10:1 proben ?

Spændinger målt i Volt. (P-P).

Ser frem til kommentarerne.

Mvh
Bent

Svar til #64:

Jeg tillader mig at byde ind i den ualmindelig fine strøm af info og vejledning fra især Jørgen og Svend. Kurvernes forskel mellem 1:1 og 1:10 proberne skyldes forskel i frekvens kompensationen på de to prober, du skal justere dem efter scopets og probernes anvisning. Indstillingen vil også påvirke spændings visningen.

vh erik

Svar til #65:

Hej Erik

Du er absolut velkommen til at byde ind med dine kommentarer også.
Alt tæller.
Jeg har flere gange udtrykt min taknemmelighed for de herres hjælpsomhed. Der er meget viden at hente.

Der er ingen justeringsmulighed på 1:1 proben.
10:1 proben er justeret så den passer til oscilloscopet.
Der kan vist ikke ændres ved det, tror jeg.

Mvh
Bent

Svar til #66:

Tak for venlig svar. Når 1:10 proben er justeret korrekt og 1:1 proben ikke kan justeres, så er det sansynligvis 1:10 proben der er mest retvisende, både på spænding og kurveform. Hele ideen med en 1:10 probe er netop at man kan kompensere for fejlvisning pga målekablernes påvirkning.

vh erik

Svar til #65:

Hej

Kurveformen på signalet er ganske forventeligt med en så simpel oscillatorkobling som den anvendte. Transistoren drives, om ikke til mætning, så i det mindste ud i en seriøs overstyring. Det medfører selvfølgelig et ikke ikke ubetydeligt indhold af harmoniske i signalet, som du ikke behøver at kere dig om.
I mere professionelt udstyr vil man dog holde oscillatoren i sit lineære område; Ikke på grund af harmoniske, men fordi det giver lavere fasestøj.

Mvh
Hans-Jørgen

Svar til #68:

Lidt off-topic:
Da jeg nu omtalte hvad man gør (gjorde) i mere professionelt udstyr, vil jeg da tillade mig lige at vise et eksempel på en oscillator med stabilisering af arbejdspunktet.

I dette tilfælde handler det om masteroscillatoren i tranceiveren Skanti TRP 8250.

Transistoren V6 arbejder som peak detektor og DC feedback til oscillatortransistoren V8. V1 er oscillatorbuffer.

Resten af dokumentationen for dette produkt kan findes her, hvis man er nysgerrig: http://peel.dk/Skanti/

Tranceiveren er fra 1984!

Mvh
Hans-Jørgen

Svar til #64:
Hej Bent,

Når jeg sætter 10:1 proben ned på slæberen er der ikke så stor forskel i audioen, som når jeg sætter 1:1 proben ned.
Frekvensmålinger med 1:1proben viser dog højre værdier end med 10:1 proben Kan det forklares ?

[Sven: Ideen med en 10:1 probe er først og fremmest at få en indre belastning af det, du måler på end med enten en 1:1 probe eller med oscilloskopets egen indgangsimpedans, dels at få en bedre frekvensgang højt op i frekvens - og endelig at få et højere måleområde, end oscilloskopet selv kan klare. I vores tilfælde er det den mindre belastning og den bedre frekvensgang, der er afgørende. Det er derfor, at du ser lidt større spændinger med 10:1 proben: Den belaster mindre og går højere op i frekvens. Det med den højere frekvens ser du også på oscilloskopbillederne, der er mere 'detaljerede' med 10:1 proben end med 1:1 proben.
Lidt firkantet udtrykt: Generelt er 1:1 prober en 'nødløsning', når man har brug for oscilloskopets fulde følsomhed ved lave frekvenser. 10:1 proben 'koster' jo ti gange i følsomhed, men måler til gengæld rigtigt over et stort/større frekvensområde.]

Hvordan skal signalet på (K) outputtet / kollektor på T3 se ud ved FM ?

[Sven: Det ved jeg ikke. Det er mystisk, at du kan måle frekvensen med tælleren, men ikke få et fornuftigt billede frem på 'scopet.]

Hvorfor ser kurvene ud som de gør ? Skulle det ikke have været fine sinus kurver ?

[Sven: Ikke nødvendigvis. Som #68 er inde på, så er signalniveauet ret stort, hvilket er godt, for så er der 'langt ned til støjen' i kredsløbene. Det betyder så, at nogle af transistortrinene kører ulineært. Det er muligt, som #69 skriver, at fasestøjen kan blive mindre ved mere 'lineær drift'; men det er ikke nødvendigvis tilfældet.
Dette emne er kæmpestort, så lad det ligge for nu. Særlig interesserede kan læse artiklen "Low Noise Tuning Diodes for Voltage-Controlled Oscillators", https://www.microwavejournal.com/articles/38973- low-noise-tuning-diodes-for-voltage-cont rolled-oscillators , af DJ2LR / N1UL, Ulrich L. Rohde et al., fra oktobernummeret af Microwave Journal. DJ2LR har skrevet en mængde artikler og bøger om fasestøj.]

Spændinger målt med 1:1 probe giver lavere værdier end med 10:1 probe. Er det fordi 1:1 belaster mere end 10:1 ?

[Sven: Som før skrevet: Ja. Frekvensmålingerne med 10:1 proben er derfor også de 'rigtige', altså tættere på den frekvens, der 'svinges på' uden belastning af prober.]

73, OZ7S Sven

Svar til #70:

Hej Sven

OK med hensyn til prober etc.
Jeg tror jeg har fået et godt overblik over disses formåen, så det kan godt afsluttes nu.
Transceiveren er jo som den er, og det vil jeg leve med.
Der er sikkert mange ting der kan stilles spørgsmålstegn ved, men det bliver den jo ikke bedre af.
Det vigtigste er jo at jeg ikke forsyrrer nogen og kan levere en god og forståelig modulation.
IMD testen har jeg også styr på, så det er på tide at få afsluttet denne tråd.
Hvis jeg lige kan bede dig om at svare på et spørgsmål mere inden vi lukker ned.
Har dette signals udseende (på R7) nogen indflydelse på IMD resultatet og kvaliteten af modulationen ?

Ellers vil jeg afslutte og sige tusind tak for de mange fine input som har gjort mig meget klogere på mange områder.
En stor fælles tak til alle der har bidraget med viden som jeg ikke havde før.

Mvh
Bent

Bent, m.fl.,

Jer er enig at radioen vist efterhånden virker så godt, man nu kan forlange af en 45+ år gammel radio, så det er på tide at få den på en antenne og få kørt noget radio.

Jeg vil overlade til Sven at svare på dit sidste spørgsmål, men det hurtige svar er nej.

Vy 73 og go' fornøjelse med radioen

Jørgen
Som i går kørte CW for første gang i 20 år og det på en 40 år ganmmel Drake radio

Svar til #71:
Hej Bent,

Hvis jeg lige kan bede dig om at svare på et spørgsmål mere inden vi lukker ned. Har dette signals udseende (på R7) nogen indflydelse på IMD resultatet og kvaliteten af modulationen ?

[Sven: Som Jørgen skriver: Det korte svar er nej. Det lange svar er, at dette signal 10,7 eller 10,1 MHz går ind som oscillatorsignal i en diodemixer, der i sig selv frembringer masser af harmoniske signaler, når dioderne (de fire gange BAY79(?)) 'slår til og fra'. Jeg bruger ofte et firkantsignal til at drive lokaloscillatorporten i en dobbeltbalanceret diodeblander. Det er ikke umagen værd at filtrere det.]

Ellers vil jeg afslutte og sige tusind tak for de mange fine input som har gjort mig meget klogere på mange områder.
En stor fælles tak til alle der har bidraget med viden som jeg ikke havde før.

[Sven: Selv tak! Ja, det er ikke bare at stable en masse måleinstrumenter sammen. Der er masser af ting, der skal være styr på, når man måler, og så er der endda en del områder, vi ikke har berørt, f.eks.: Hvad skal spektrumanalysatorens indgangsattenuator optimalt stå på? Spektrumanalysatoren laver jo også selv intermodulation? Og hvad bør spektrumanalysatorens Video Bandwidth optimalt stå på? Og flere andre ting.

Til slut vil jeg opfordre dig til at få din spektrumanalysator kalibreret, så den ikke står disse ca. fire kilohertz skævt. Sammen med dens tracking generator her du et fantastisk instrument! Se f.eks. i manualen, at den også kan fungere som frekvenstæller, og der er et markersystem, der letter målinger betydeligt, f.eks. kan du direkte få udlæst intermodulationsafstanden ved brug af markersystemet. Desuden bør du også få din HP8656 kalibreret, så den ikke er 600 Hz ved siden af.

Tak for denne gang! Tråden kan lukkes.]

73, OZ7S Sven

Svar til #72:

Hej Jørgen

Nu har jeg fået samlet så megen information så jeg kan få det hele systematiseret, og samlet i et katalog, så det er nemmere at gå til, til næste projekt.
Det er sikkert og vist at transceiveren skal i luften når det hele er samlet igen.
OK m.h.t. CW.
God fornøjelse, og tusind tak for dine input.

God jul.

Mvh
Bent

Svar til #73:

Hej Sven

Ja, alting må have en ende.
Selv om der er mange flere spørgsmål der kunne knyttes til emnet.
Det vigtigste er at nu har jeg fået et godt basis kendskab til måling af sving, IMD, prober og brug af S.A. m.v.
Som tidligere nævnt skal alt det nu systematiseres / struktureres.
OK m.h.t. signalet på R7. Det er forstået.
Jeg må se hvordan jeg får instumentparken helt op på mærkerne.

Ja, selv tak.
God jul

Mvh
Bent