At båtte i takt

Dav med jer.

Efter at have set flere henvisninger til RDE forum blandt dette forums brugere, måtte jeg naturligvis også over og se hvad dette alternative sted kunne byde på.
Uha, sikke en oplevelse.
Især fordi det rent faktisk virker som om de mener det de skriver.

Jeg læser på siden der, at de ganske jævnligt ynder at kommentere en masse tråde i Brugtgrejs forum, og da jeg samtidig ikke har skriverettigheder på RDE forum, så fik jeg lyst til at skrive lidt om det her, nu da jeg ved dem på RDE forum tit har trykket split knappen ind på deres forum besøg.

Da jeg for tiden tager den lidt med ro, efter en mindre badminton skade, så havde jeg tid til at skrive lidt om et eventyr, som tonede frem i mine tanker undervejs på min tur gennem RDE forum.

Det hele startede en dag med en fyr der hed Casper.
Han var en forholdsvis ung mand, som havde en ret travl hverdag, og derfor tit huskede tilbage på hans hyggelige barndoms minder foran Tv’et, hvor han elskede at se Disney tegnefilm serien ”Timon og Pumba”.
Serien handlede om jungledyr der alle bar blevet udstødt af deres artfællers fælleskab, grundet mange forskellige årsager, og havde derved fundet deres eget lille junglefællesskab, på tværs af arter og kundskaber, hvor de hyggede sig i hinandens selskab, udelukkende på grund af de var uønskede alle andre steder.

Casper arbejde som altmuligmand på det Kongelige Theater, hvor han havde sit lille loftkammer, med mange spændende ting han havde samlet gennem tiden, af ting der var sat ud foran porten ved indgangen som storskrald.
Ting teateret ikke kunne, eller ønskede at bruge mere.

Casper havde nemlig den mission, grundet hans barndoms minder, at forsøge at bevare ting som af en eller anden grund var uønsket.
Der skulle også være et sted for dem, uanset hvor skæve eller ødelagte de end var.

Hans perle i hans samling var en dragkiste hvor han havde samlet en hel særlig blanding af båthorn, der engang i sine velmagtsdage, havde skinnet i sin bronze og messing, men var blevet kasseret af de øvrige musikinstrumenter, da de alle var begyndt at spille i modtakt, og altid kun i tonearten mol.
Dette kunne man selvfølgelig ikke bruge i et orkester, der meget tit skulle spille glade og fornøjelige musikstykker.
Orkesteret elskede jo at se glæden ved tilhørende, når de i samlet flok kunne opnå skønne toner og smukke stykker.

Der var ingen der rigtig kunne huske hvorfor mange af disse båthorn var begyndt at spille falsk og i modtakt, og mange af dem havde jo gode musikalske uddannelser, og flere af dem havde tilmed gået på musikkonservatoriet.
Der var sket noget på teateret tilbage i 2015, hvor nogen havde ønsket sig en ny chef dirigent, og her havde en del af de bedste horn, båttet og dyttet SÅ højt, at deres toneventil havde forskubbet sig, så ingen rene toner mere kunne finde vej ud af deres horn.

Faktisk var det så slemt at man selv nede på de små spire, junior og ungdoms orkestre, tit drillede hinanden med at man ville ende i skuffen med de gamle båthorn, hvis man ikke øvede sig, og kom til at spille falsk.

Nu er det jo ikke pænt at fremhæve nogen frem for andre.
Dog kendte de fleste ”Overbåtteren”.
Hver gang en anden i skuffen forsøgte at båtte en stille melodi, så vækkede det altid Overbåtteren, og han båttede så løs og båttede både gamle og nye stykker i vild forvirring, og syntes selv hans musik lød fantastisk, så han nød bare at båtte løs, så de andre snart ikke kunne huske hvor de kom fra, da musikstykkerne blev alenlange.
Men Overbåtteren var ligeglad, så længe han bare kunne nyde sine egne båt.

Så var der også den gamle ”Langdistance båtter”.
Han var tidligere kendt som en af de allerbedste til at båtte utrolig langt, og hans båt kunne høres over utrolige afstande.
Han havde endda sin helt egen bakke i Nordsjælland, hvor han i mange år sad nat efter nat og båttede, for at blive hørt i de fjerneste afkroge.
Selv om folk stadig kunne nikke anderkendende til hans tidligere resultater, så var der desværre også sket noget med hans båt, så nu var det hverken langt eller særlig respektfuldt i tilhørendes øre mere, det der kom ud af hans horn, så lidt i sjov, kendte de fleste ham kun som Tågehornet nu, da det meste der nu slap igennem hans ventil, var tågesnak, og det faktisk kun var Overbåtteren som reagerede på hans tågebåt.

Af andre Mol horn kunne nævnes ”Akademiker båtteren”.
Han elskede at fortælle de andre i skuffen hvor meget akademiker han var og hvor mange betydningsfulde venner han havde rejst verden tynd med for at spille med dem.
Mange syntes hans blæsebælg var noget oppustet, og mange mener også at kunne huske det var hans blæsebælg og hvinende horn, der startede balladen den gang i 2015, hvor mange gode horn som beskrevet tidligere, begyndte at blæse falsk og i modtakt.

Selv om han måske stadig havde gode toner gemt i sig, så ville han hellere bruge alt sin båttetid på at bekrige et andet båthorn i skuffen, han havde set sig umådelig sur på.
Så alle der lyttede på hans brokkebåt og bedrevidende båtning, rystede bare på hoved, og helt galt blev det, når folk opdagede han havde en lille indgraveret messingplade påsat, hvor der stod at det måtte stå for folks egn regning og musikalske gehør, hvis de mente han båtteri havde til hensigt enten at genere eller provokere nogen.
Det var jo netop det hans båtteri altid gjorde, hvis det da ikke lige var hans praleri der båttede ud af ham.

Der var et meget stort båthornsgalleri i Caspers skuffe, og man kunne med hver især finde mange skæve og utiltalende skingre toner, fra både ”Ø båtteren”, ”Redaktør båtteren”, ”Oneliner båtteren”, ”Sekretær båtteren”, osv. Sidstnævnte var mange af de små båthorn decideret bange for at ligge for tæt på, da han kunne blive så eddike sur, hans blæsebælg voksede, så han var tæt på at eksplodere.
Dog var de alle nogenlunde enige når der en sjælden gang imellem fejlagtigt blev smidt et lidt mere modernet og elektrisk dythorn ned i skuffen, eller ”Ø båtteren” eller ”Redaktør båtteren” rømmede sig.
SÅ skulle der båttes i modtakt.
Alle de gamle tåge og båthorn, båttede og skabte sig.
DE skulle nok bestemme hvad der lød godt og hvad der ikke hørte til i deres skuffe.
Selv båthornet, som ellers var respekteret i skuffen pga. hans evne til at båtte på en helt utrolig høj frekvens, der i øvrigt kun kunne høres af de få, vågnede op og blev revet med af det umusikalske båtteri, og skabte sig ganske som de andre.

Alt dette kunne såmænd være så utrolig ligegyldigt, men da kommoden med båthornsskuffen stod lige over orkestergraven inde i den store sal, så kunne det ikke helt undgås at man kunne høre de larmende båthorn i det fjernem når man nød gode musikstykker og muntre toner, nede i koncertsalen.

Mange af gæsterne i koncertsalen, som jo godt havde hørt om denne skuffe på loftet, tænkte for det meste, det var tragisk og synd for disse ellers engang så stolte horn, at de var endt som pivfalske båthorn i en mørk og næsten glemt skuffe på et loft.
Men faktisk var der også rummelige og positive tilhører i salen, som ikke kunne lade være at tænke, hvor var det dog synd for de mange spildte kræfter i den skuffe, da deres energi bestemt ikke fejlede noget, og mange sad i deres stille sind og fantaserede om, hvor meget man dog kunne opnå sammen, hvis man kunne få disse fortabte båthorn til igen at spille i takt og med rene toner, sammen med resten af orkesteret.

Her vil jeg lade den foreløbige fortælling slutte, da historien jo slet ikke er fortalt til ende, for tager jeg ikke meget fejl, så ligger de stadig og båtter trist og ensomt endnu.

Kan man lære noget af ovenstående?
Nok ikke hvis man ikke ønsker det, og så længe man selv mener man har facitlisten til hvordan alting kunne være meget bedre, så slet ikke.

Er der så bare en lille morale?
Hmm, man kunne måske bruge denne:
”Hvis du vil båtte højt og larmende, så båt alene, men vil du spille harmonisk og længe, så spil med os andre…”

POP

Svar til #1:
Håber du bliver rask igen efter din skade....

OZ4ZG

Svar til #2:
Ja, han skulle jo gerne kunne løfte sin tuba.........de oz4zo

Svar til #1:

Herligt med et rigtigt H.C. Andersen eventyr :-)

Svar til #4:
Gad ikke læse det. :-)

Svar til #1:
Hej POP
Du har tidligere ved flere lejligheder, på dette forum, beriget os andre med dine finurlige hhv. fremragende indlæg. Det her viste er ingen undtagelse.
Tak for det.
Båthorn, af mig kaldet båtnakker, eksisterer både her og der.
De bedste hilsener og tak.
Vj

Svar til #1:
Måske du en anden gang skulle overveje om et sådant indlæg hører hjemme i et forum for radioamatører.
Dit indlæg kræver en viden om fortiden, som ikke alle har, eller er interesseret i.
Lad nu radioamatør hobbyen være det hyggelige samlingspunkt, som er fri for den slags ligegyldige bras.

OZ4ZG - Gert

Svar til #2:
Hvilken skade?
MVH
Vj

Svar til #7:
Hej Gert
Et sådant indlæg her på brugtgrej.dk`s forum synes jeg i høj grad er relevant.
Trådstarter leverer en fin diplomatisk henstilling til de som trådstarter, med rette, mener er gået over stregen, og stadig gør dette.
I øvrigt er der gennem årene ret så mange, også jeg selv, der henviser til tidligere begivenheder der i høj grad forfladiger vor hobby.
Men OK - du har en holdning, fint nok.
MVH
Vj

Svar til #5:
Du skriver: Citat begyndt: Gad ikke læse det. :-) , citat slut.
Noget tyder dog på at du alligevel gad læse det.
MVH
Vj

Svar til #9:
Det er nok klogt at tænke på at alle kan læse med her. Også potentielle nye radioamatører.
De må tænke at det lyder som noget af en hvepserede, at stikke hovedet ind i.
Sandheden er nok snarere at det er nogle ganske få, som hygger sig med disse udgydelser, som ikke bidrager med noget positivt.

OZ4ZG - Gert

Svar til #11:
Jeg er bestemt enig i dit her fremførte synspunkt.
Men igen: Hvorfor håber du at trådstarter bliver rask igen?
Se indlæg # 2.
Så det med ganske få osv. - tjae!
MVH
Vj

Svar til #10:

Der fik du mig, jeg kom nok til at læse første linje, eller noget af den.

Utroligt sådanne tråde ikke bare bliver slettet.

De skaber bare støj og bidrager ikke med noget fornuftigt.

Sådanne tråde giver åbenbart en form for ekko

Ja jeg læste måske 4-5 linjer.

Svar til #12:
Jeg tror at du er nævnt i POPs indlæg. Der er sgu en han kalder for "Ø båtteren" Kunne det ikke være dig?