Aparte ubølge Launcher

Launcher uden WR / WG nummer - produceret af Fokker VFW N.V-
H målet er 19mm - E målet er 5mm. ---- 19 X 5 mm passer ingen steder-eller?
Nogen der kender betegnelsen og frekvensområdet?

Svar til #1:

Hej Asbjørn det er en WR75 som har reduceret højde som gør den smalbåndet.
WR75 har normalt 19x9.5cm
73 Peter OZ1LPR

Svar til #2:
Hej Peter.
Tak for info - smalbåndet ved at halvere E højden?? Overmoder?
Jeg sidder med en WR75 i hånden - 19 mm H mål er identisk - men hulafstanden på flanken passer ikke med WR75.
Vy 73 // Asbjørn

Svar til #3:
Hm det kan være en fra et specielt Radar Testset. Måske fra en flyver flangen kan være reduceret i størrelse for at reducere vægt. Men det er spekulationer herfra. Men har set underlige flanger of WG størrelser i den slags udstyr.
73 Peter OZ1LPR

Svar til #4:
Tak Peter
Det er ca.65 år siden jeg var radarproff - al litteratur er forlængst solgt.
Måske husker jeg forkert- hvis alene E højden reduceres - noget med serieresonans? Begge dimensioner parallelresonans?
Flangen er rektangulær 35 X 42 mm mod normal kvadratisk WR 75 1½" (38mm)
73 Asbjørn OZ6AI

Svar til #5:

Hej Asbjørn

Microwave Associates har f.eks. en Gunnplexer (osc. / mixer), hvor selve Gunn dioden og tuning varactor er monteret i et reduceret højde waveguide (arbejder på 10 GHz) og jeg mener, at det drejer sig om impedanstilpasning.
Toshiba havde også en Gunn osc. til radarmodtagere i 80'erne, som var udført med en såkaldt: taper - altså tilspidsning.

En launcher kan vel på samme måde være udført med - impedanstilpasning - oder was ?

Svar til #6:
Hej Steen.
Jeg tror du er inde på det rigtige - såvidt jeg husker ( akademiker emeritus)
svarer en reduktion af E højden til en serieresonans = impesanstilpasning, -men til hvad?
Jeg sidder med Airtron gunnplexer WR90 - hvor både E og H højde/bredde er reduceret i overgangen fra gunndioden til mixeren.
Jeg tror der skal en Ph.d'er på banen - med den rigtige forklaring.
Ha' det godt Steen.
73 Asbjørn

Svar til #7:

Hej Asbjørn

Jeg vil mene, at det er tilpasning og for, at gøre oscillatoren mere bredbåndet.

Svar til #8 m.fl.:

Hvis en rektangulær bølgeleder har bredden a og højden b (b mindre end a) vil frekvensen for den laveste mode (TE10) alene være bestemt af bredden a.

Højden b har noget at sige i forhold til de højere modes (TE11, TE21 etc.). Her vil højden have indflydelse på cut-off frekvensen.
Jo mindre b, jo lavere cut-off frekvens (længere bølgelængde) for de højere modes.

Man kan dermed på en måde side at b har indflydelse på bølgelederens båndbredde fsva. TE10, idet en lavere B vil medføre en lavere
cut-off frekvens for TE11, og dermed indskænker det brugelige område for TE10.

Højden har tillige en indflydelse på bølgeimpedansen, idet en mindre højde giver en lavere impedans og dermed lettere tilpasning til f.eks. et coaxialkabel. Men i mange tilfælde er det af mekaniske grunde man mindsker højden, idet f.eks. mixerdioder til X og Ku bånd oftest har en fysisk udstrækning på 1 til 1,2 mm, og så kan det være en fordel at aftrappe højden, så dioden lige netop passer mellem de to brede sider af bølgelederen.

Fsva. Gunn-oscillatoren synes den omalte boks med dimensioner mindre end en WG90 bølgeleder at være en kavitet indeholdende dioden og koblende til bølgelederen.

Fokker-VFW var et hollandsk-vesttysk samarbejde fra slutningen af 1960'erne om at udvikle et mnidre jetdrevet passagerfly. Om de
også har rodet med mikrobølger (vejrradar) aner jeg ikke.

Vy 73

Jørgen, OZ7TA
P.h.D (Pensionist hele Dagen)

Svar til #9:
Hej Jørgen.

Mange tak for opklaringen - det hjalp på hukommelsen - Peter // OZ1LPR var inde på det samme mht. båndbredden --- men til hvilket formål?

Jeg har misfortolket launcherens rektangulære flange og den reducerede E højde til at være noget specielt (aparte).

Launcheren stammer nok fra VFW Fokker 614 vejrradar?? - jeg hentede i sin tid nogen stumper, fra udrangerede fly, på Herning flyveplads - men det kan Atomsmeden i Ikast - Bent // OZ1FTO nok oplyse om det er/var fra et Cimber Fokker VFW 614 fly.

PS- Jeg har netop erfaret - Bent //OZ1FTO er SK d. 30/10 -2020 --- Hvil i fred Bent.

God weekend - Vy 73
Asbjørn, OZ6AI
P.h.D (Pensionist hele Døgnet)

Svar til #10:

Hej Asbjørn og Jørgen

Jeg har nu fået tid til, at læse lidt om emnet:

I en af mine efterhånden mange bøger om mikrobølgeteknik (Microwave Handbook Volume 1) er der vist en launcer med den såkaldte 'taper' og udført med et 'N'-stik og der står følgende:

The simple probe type transition is usually narrowband but broader band transition may be made by tapering the guide. This reduces the impedance of the guide from its normal value of a few hundreds of ohms to a similar value to that of the coaxial line. A third type uses a T-bar across the guide and these also operate over a wider band than the simple probe.

Gunnplexer'en med den reducerede højde arbejder nok med impedanstilpasning til de to dioder og kører med en større båndbredde

Svar til #11:
Hej Steen.

Tak for forklaringen - hukommelsen her, er ikke hvad den har været

Interessant med disse "taper"er - vedhæftede fil viser en "iris" fra en -såvidt jeg husker- JRC gunnplexer vejrradar- eller måske Del Norte.

God weekend -73 Asbjørn

Svar til #12:

Hej igen Asbjørn

Ja, disse iris / filterplader sad også i Furuno-radarerne i 80'erne - de var placeret imellem MIC Frontend'en og PIN diode limiter enheden og dernæst kom cirkulatoren med de tre porte.

Denne MIC-enhed var udført med et stort messinghus og forkromet (der stod Furuno påstemplet) og senere kom en billigere udgave med alu.-hus (meget mindre) lavet af Toshiba.

Gammel radar eremit (-krabbe) :-)

God weekend til alle
Steen

Svar til Asbjørn og Steen:

Om nedenstående er et citat af Watson-Watt skal jeg lade være usagt:

"Old radar engineers never die. They just fade away according to the distance in the power of four"


vy 73 og husk den 26. februar

Jørgen
Som netop er aftrådt efter mange år med radar

Svar til #14:
Netop... Og så bør man naturligvis være med i "The Association of Old Crows"

73, OZ7S Sven
Master Thesis in Radar

Svar til #14:
Hej Jørgen.

"just fade away" - det ser ud til Watson-Watt havde fat i det rigtige.
I min soldaterbog fra 1958 er jeg målt til 182 Cm - i Maj, 65år senere, var jeg ved lægen - her blev jeg målt til 169 Cm.

26 Februar??

Vy 73 Asbjørn.
Akademiker emeritus

Svar til #16:

Daventry eksperimentet, som fandt sted 26. februar 1936.

vy 73

Jørgen

Watson-Watt var uden tvivl en dygtig mand, hvad angår udviklingen af radaren, men Christian Hülsmeyer var først med sit Telemobiloskop i 1904.
Hülsmeyer var faktisk den første med, hvad der senere kom til, at hedde: PPI - altså plan position indicator (den roterende skanning-antenne).

Her er historien:

https://aobauer.home.xs4all.nl/Huelspart1def.pdf

Hov, jeg havde helt glemt, at den første radar faktisk blev udviklet allerede i - stenalderen :-)

Svar til #18:

En PPI er et radardisplay, alt så det du kigger på, og ikke antennen!

Mvh
Hans-Jørgen

Svar til #18:
Det ved jeg skam godt. Jeg var i 2004 med i en DR P1 udsendelse (Principia) i anledning af 100 året for Hülsmeyers patent.

vy 73

Jørgen

Svar til #20:

Hej Hans-Jørgen

Jo, men en indicator betyder dette: middel, som bruges til at vise hvordan noget forholder sig

En indicator kan f.eks. være udført mekanisk eller elektrisk/mekanisk og elektronisk.

Det er den roterende antenne, som bestemmer, hvad der foregår på f.eks. billedrøret og antennen sender et synkront signal ned til den roterende afbøjningsspole, så de følges ad under sweep'et.

Svar til #21:

Hej Jørgen

Ja, jeg kunne nok regne ud, at det ville blive markeret i 2004 - det var jo en af de største opfindelser mennesket har gjort.

Et fantastisk apparat ligesom computeren og et par mere i historiens forløb.

Svar til #20:
Hej Hans -Jørgen.

Jeg har en 6" PPI indikator - fra fly vejrradar - til salg.

Interesseret??

73 // Asbjørn

Svar til alle:

En fin artikel fra W1GHZ:

http://www.w1ghz.org/QEX/Rectangular_Waveguide_ to_Coax_Transition_Design.pdf

Svar til #24:

Hej Asbjørn

Som så meget andet, var det state of the art engang, men, men, men...

Selvom jeg efterhånden er en ældre herre, har jeg ikke siddet stille. De radarer jeg anvender, har været digitaliseret de sidste 35 år. Det gælder både dem jeg anvender på havet (ARPA radar), dem jeg har været med til at udvikle på jobbet, og dem jeg leger med.
Jeg har ikke (med al respekt!) noget behov for at vende tilbage til datidens PPI'er ;-)

Jeg begyndte min kariere i rør-æraen, og jeg priser mig lykkelig for, at disse flasker forlængst er historie for min del. Tænk hvad man IKKE kunne dengang!

Sorry, men jeg elsker fremskridt :-)

Forsat god søndag.
Hans-Jørgen
- der lige nu sidder og leger med FFT og cross-correlation til fasestøjsmålinger. Det havde simpelthen ikke været muligt i rørtiden.
Heller ikke selvom man vikkelig havde villet!

Svar til #23:

Tjaa, tjoo, jeg vil nu mene at dåseåbneren og proptrækkeren er mindst lige så store opfindelser.

Til Kjeld:
Det var den artikel jeg brugte, da jeg for et par år siden byggede to stk. WG42 til K adaptorer til 24 GHz grejet.

Ad PPI osv.:
PPI er i dag noget der kører på en PC skærm, og man behøver slet ikke mere fysisk at rotere antennen.

Så radar i dag er:
Iingen gearkasser
Ingen syncroer til overførsel af drejedata og "nordpuls"
Ingen store svedende rør med 275 kV på toppen
Ingen kølepumper og store varmevekslere

Det er også slut med 500 nsek pulser med 20 MW eller det der er værre.

Blot lidt halvledere og lidt SW.

vy 73

Jørgen
Senior Radar Engineer emeritus

Svar til #27:
Hej Jørgen

Mener du ikke WR42(WG20)?

Svar til #26:
Hej Hans-Jørgen.

FFT? - var det ikke Gauss der nørklede med det i 1805 ?? - dengang var der ikke adgang, som nu, til hverken ECCxxx eller 2Nxxx eller AI - så du er naturligvis bedre hjulpen - jeg ønsker dig al mulig succes med fasestøjmålingerne.

" Min første PC" (1960) var med et utal af 12AT7'ere -den kunne effektivt besvare "spørgsmål"(squitter) om retning og afstand fra 200 fly samtidigt.
Hold dig munter!
Vy 73 // Asbjørn

Svar til #29:

Hej Asbjørn

Du har ganske ret med hensyn til Gauss. Imidlertid anså han faktisk ikke FFT som noget der var værd at publicere! Hans arbejde med FFT blev først offentliggjort en halv snes år efter hans død.
Dengang var det jo "kun" teoretisk matematik, uden egentlig praktiske betydning i samtiden.
Det har i høj grad ændret sig siden må man sige :-)

Jo jo, din første "PC", som du kalder det, kunne da nok foranledige at indikere på en PPI, "at der var noget".
I dag kender man position, kurs og fart med en sådan præcision, at man uden videre kan beregne en interceptkurs. Alt sammen i realtid. Med det formål at skyde skidtet ned forstås.
Autonomt vel at mærke! Det er de ret glade for i Ukraine, tror jeg.

God sommer
Hans-Jørgen

Svar til #28:
Ja, ja sæ'fø'li' mener jeg WR42.

Og til #29:
Med det du skriver, synes det, at du har siddet i en bunkers beskyttende halvmørke og gloet på OA-99 scoper og talt streger i IFF/SIF svarene.

Men hvor?

Vy 73

Jørgen

Svar til #31:
Hej Jørgen.

Nej jeg har ikke siddet i halvmørke - jeg arbejdede på flyvefeltet på FSN Karup - det larmede under F-100 takeoff med efterbrænder.
Der er tale om TACAN - ved at aflæse detektorspændingen (Weiss detektor) havde jeg en fornemmelse af hvor mange fly "jeg" sendte info om afstand og retning til.
Vy 73 // Asbjørn

Svar til #32:
Hej Asbjørn
Uden al tvivl spændende arbejde.
Og klart mere moderne end under WW II da tyske fly, af eget jordpersonale, måtte identificere sig ved at vippe med vingerne således at omtalte personale kunne skille ven fra fjende.
Det var dengang man kiggede på et primitivt "rør" der kun viste "skyggen" af objektet = flyet.
Meget meget OT: Jeg skal hilse dig fra Laurits Aalling.
MVH
Vj