Ny definition af ampere, stiller nye målekrav

Så denne artikel på ingeniøren, og syntes den var så interessant at den skulle deles.
http://ing.dk/artikel/ny-ampere-stiller-nye-mal ekrav-191949

Svar til #1:
Hej OZ2JMG.

Interessant artikel, men der er en alvorlig fejl - 3 decimaler.

Den internationale Ampere fra 1893 er defineret som den strøm der udskiller 1,118 MILLIGRAM sølv af en sølvsaltopløsning på 1 sekund ---- ikke som der står i artiklen 1,118 MICROGRAM pr.sekund.

1Amp/Sek = 1 Coulomb = 6 X 10 i 18'ende elektroner der bli'r flyttet.

Mon det ændrer på den nye målemetode??

73 Asbjørn

Svar til #2:

Det svar er lige til et 13 tal efter den gamle skala.

Flot :-)

Man kunne så passende tage definitionen af frekvens med i samme ombæring: http://ham.brugtgrej.dk/forum.php?mode=thread&o bj=39715

Svar til #3:

Hej Jesper.

Mange tak for den fine karakter - jeg plejede ellers mest at holde mig til 8 taller (mg) efter den gamle skala.

Iøvrigt tror jeg ikke der er tale om nye målemetoder - i 93 da jeg var i voksenlære (forsølvning/forgyldning) lavede jeg et antal Amp/Sek tællere= Coulombmetre til mit firma, baseret på en RC4151 A/D converter -disse dog kun til DC.

Jeg har en lumsk anelse om, at de nye elektroniske elmålere er baseret på Coulomb måling som jo nemt kan kalibreres til A/H måling - ved at dele med 3600 - naturligvis med passende strømtrafo og ensretter.

73 Asbjørn

Svar til #2:
Hej Asbjørn

Du har et skarpt øje, jeg og selv ikke de der kommenterer på ingeniøren har bemærket det.
Her et lille uddrag fra “Fourth International Conference of Electricians, 1893” som du henviser til.
For electric current, the international ampere was defined as that unvarying current that would deposit 0.001 118 000 grams of silver per second from a solution of silver nitrate in water. The amount of silver was chosen to make the international ampere equal to the absolute practical ampere within the limits of precision of the day.
Mere information kan findes her: http://sizes.com/units/ampHist.htm
73 Jan

Svar til #6:
Hej Jan.

Skarpøjet? -jeg så med det samme at der var noget galt med 1,118 microgram.

Jeg er sikker på, at enhver elektrokemiker vil opdage fejlen.

Da jeg var i lære som forsølver/forgylder kom der af og til en og afleverede en pose med 1kg messing fingerringe - dem skulle jeg så forsølve så det passede med stemplet - chefen sagde at de skulle ha' max 5 my - hvis jeg kom mere end 5 my på måtte jeg selv betale overskuddet.

For at være sikker på at sølvlaget ikke blev tykkere end 5 my, lavede jeg en Amp/Sek tæller (Coulombmeter) baseret på 1,118 milligram sølv pr. sekund - så vidste jeg hvor mange "tælleskridt" ringene skulle have i sølvbadet - når jeg havde beregnet den samlede overflade.

"Sølvringene" blev solgt på Israels Plads om lørdagen- af leverandøren.

73 Asbjørn

Svar til #2:
Hej Asbjørn

Det er er ikke fejl i Ingeniørens artikel.
Hvis du finder luppen frem vil du se, at det ikke er et komma, men et punktum i Ingeniørens artikel.
Og så passer det jo helt smukt igen, bortset fra at 1 ampere senere blev ændret til 0.99985 A med hensyn til udskillelsen af 0,001118000 gram sølvnitrat :-)

Svar til #8:

Hej Allan.

Vi ser/læser åbenbart ikke det samme sted.

Se afsnittet " Så begik man en fejl" - der står 1,118 MIKROGRAM -ikke som decimaltal, men med tal og bogstaver.

73 Asbjørn

Svar til #9:
Jeg har holdt nogle gange i en lille by i syd/midt Frankrig som hedder Ampere den by i Frankrig der først fik elektricitet

se det kan vi heller ikke bruge til noget men et flot lille bygningsværk på max 30m3

Svar til #10:
Hej Kim.

Der kan man bare se - jeg har været på Hotel Ampere i Paris - åbenbart kan Ampere være mere og andet - end en elektrisk måleenhed.

73 Asbjørn

Som Jacob Haugaard sagde i Finn og Jacob som elektrikere:
"Alt er Volt". Det gør det hele meget nemmere :-)

Svar til #12:
med en god lup og klar plast på en kobber ledning kan man tælle dem hvis man er lidt hurtig

Svar til #13:
Hej Jacob.

Snart markeres en 1000 Kr seddel - 1.000 Kr ---- årstallet skrives 2.017 --- skalaen på din mellembølgeradio 1.118 kHz ---- kobber smelter ved 1.083 grader - den binære talrække 1-2-4-8 ++++ 256 -512 -1.024 osv. du kan allerede nu vænne dig til det.

73 Asbjørn

Svar til #
Jeg forstår ikke helt dette:

"Men til næste år bliver en ampere simpelthen defineret som værende den strømstyrke, der opnås ved bevægelse af 6,24 x 10^18 elektroner pr. sekund.

Den her anførte værdi er afrundet. Den helt præcise definition bliver, at elektronens ladning fastsættes til at være eksakt 1,602 176 620 8 x 10^-19 As (ampere-sekunder)."

For mig svarer det til at man definerer længden af en meter til den afstand man har tilbagelagt efter at have kørt et vist antal kilometer på en given tid
Jeg hentyder til at ladningen måles i ampere sekunder

Men det skyldes sikkert at jeg nok aldrig er kommet længere end at 1 ampere er den strøm som går gennem en modstand på 1 Ohm ved en spænding på 1volt.

Svar til #15:

Du skal skelne mellem elektronens ladning (1,602 176 620 8 x 10^-19 As) og strømstyrke.
Elektronens ladning måles i Ampere sekunder - også kaldet Coulomb - og gælder altid uanset omstændighederne.
Man kan sige, at jo flere frie elektroner på et givet sted, jo større (negativ) ladning i forhold til omgivelserne.
Tilsvarende kan man registrere en positiv ladning af et område relativt til omgivelserne, dersom det pågældende område har et underskud af elektroner. Tænk på et tordenvejr.

Strømstyrken derimod, er et udtryk for, hvor mange elektroner der flyttes gennem et givet tværsnit (f.eks. et kabel) pr. tidsenhed; Altså Coulomb pr. sekund.

Når man således måler Coulomb (der jo måles i Ampere gange sekund) pr. sekund (altså strøm) får man Ampere idet As/s = A.

Håber, at dette kan bidrage til at kaste lidt lys over sagen.

Mvh
Hans-Jørgen

Svar til #9:
Hej Asbjørn

Se vedhæftede fil. Det må være den, du omtaler.

Derudover drejer det sig også om:
http://www.youtube.com/watch?v=eixevXANKAo

/

Svar til #17:
hej Alan

Forleden faldt jeg over denne - muligvis et virtuelt og visionært referat af et HB-møde i en vis forening - omend noget mere elegant :
http://www.youtube.com/watch?v=4jgESE9oJRE

Svar til #17:
Hej Allan.

Hvor svært kan det være?

Prøv at taste nøjagtig som der står 1.118 på din lommeregner og opløft til 2'den potens = 1,249924 i displayet

Lommeregneren opfatter . (dot) ligesom jeg -som et komma altså er der tale om 1,118. Punktum eller komma -egalt.

Hvis du udelader . (dot) og skriver 1118 og opløfter det til 2'den potens viser displayet 1249924.

Du kan kun hævde at 1.118 Mikrogram er korrekt hvis du udelader . (dot) i talrækken.

Når den tid kommer at vi blot skal snakke til vores lommeregnere kan der blive brug for Victor Borges fonetiske tegnsætning - nok lidt vanskeligt med f.eks 1/X - ! osv - men den tid den sjov.

73 Asbjørn

Svar til #19:
Hej Asbjørn

Jeg har 2 lommeregnere. En HP 31C og en nyere HP 35s.
Begge kan omstilles mellem engelsk punktum og dansk komma decimalseparering.
Derved ændres 3-ciffer separeringen modsat.
Tastaturets decimalsepareringstast er markeret punktum, men kan for et mindre beløb ændres til et komma af en gravør.

HP og mange andre fabrikanter må have stor tiltro til danskeres læreevne. For det volder ikke mig og mange andre besvær at trykke på dot, når vi mener komma. 3-ciffer separeringen i displayet i form af punktummer kommer af sig selv.

Så når jeg læser dansk litteratur giver det ingen mening for mig at taste 1dot118, når jeg læser 1.118.
Det gør det for øvrigt heller ikke, hvis jeg anvender hoved- eller papirregning. Jeg opfatter altid 1.118 som 1118, når jeg læser dansk litteratur. Så jeg har ikke foretaget dit eksperiment.
Om det er det, der adskiller os fra aberne, har jeg ingen anelse om, men det er værd at undersøge.

Dansk Sprognævn er i flg. Politiken gået ind i sagen:
http://politiken.dk/kultur/medier/article557193 3.ece

Hej

Godt at Dansk Srognævn gik ind i sagen 1. april 2015.

Når det er sagt hvorfor så ikke bare benytte sig af ISO 80000?

http://rudius.net/oz2m/iso80000.htm

Så er problemet løst. Hvorfor pokker skal alle og enhver opfinde deres egne standarder for noget der findes en global standard for?

Svar til #21:
Nix, for der er kongruensfejl i ISO 80000.

Svar til #21:

Hej Bo.

Tak for info, præcis det der manglede.

Allan --- se ISO 8000 Decimal seperator " ISO 8000 probably became soft so full stop/dot or comma are valid"

Jeg opfatter ifølge ISO 8000 1.118 som 1,118 hvilket er legalt.

Hvis decimalseperatoren (dot eller komma) ingen betydning har hvorfor står den der så?

Kongruensfejl i ISO 8000?? nå er det nu det -- du bruger al for meget god energi på at bortforklare fejlen i artiklen - der skal rettelig stå MILLIGRAM og ikke som du påstår MIKROGRAM.

73 Asbjørn

Svar til #23:
Som gammel underviser i bl.a. matematik er jeg stødt på den problematik en million gange ;-)
Hvis man læser Ingeniørens artikel med lidt velvilje kan man se, at man der bruger kommaet som decimalkomma og punktummet som "tusinde-markør".
I Ingeniøren skriver man "1.118 mikrogram"(punktum) og et andet sted 0,2 ppm (komma).
Så: 1.118 mikrogram = 1180 mikrogram = 1,118 milligram = 0.00118 gram = 0,00000118 kg
Jeg har kun set meget få lommeregnere hvor man brugte komma som vi gør i DK.
De forskellige måder at bruge komma og punktum på giver anledning til en masse bøvl - lige som ordet "billion" er en faktor 1000 større i dansk brug sammenlignet med den amerikanske forståelse af ordet
se f.eks. her: http://da.wikipedia.org/wiki/Billion
/søren/4zat
ps - nu jeg er i gang: mange skriver f.eks. 144 mhz ; for det første forkortes Hertz som "Hz" og for det andet står der 144 millihertz - selvom jeg er overbevist om at man mener 144 MHz - så forskellen på et lille "m" og stort "M", er en faktor 1 million.
Jeg ville foretrække, at der stod 40000 Mkr (Megakroner) på min bankbog i stedet for de aktuelle 40000 mkr (millikroner ;-)

Svar til #23:
Hej Asbjørn

Kik nu godt efter i ISO 80000, lidt videre i teksten.
Forskellene er der taget højde for. Og du skal netop ikke tage tallet ud af helheden i artiklen. Det er det som Søren påpeger i sin argumentation.

Den tekst, det handler om her, er af dansk oprindelse. I Danmark er kommaet det, der angiver, at tallet er et decimaltal.
Dette fremgår af Dansk Sprognævns tekster.
Og det blev der ikke lavet om på 1. april 2015.

Svar til #25:
Hej Allan.

Jeg vil gi' Søren ret -det er noget bøvl, men at gøre som du gør, helt at bortsmide decimalseperatoren - den går bare ikke, men det er jo en forudsætning for, at du når til at MIKROGRAM er korrekt- uanset hvilken lommeregner du bruger.

Min lommeregner er en simpel TI-30 eller Sharp EL506P - jeg har kun adgang til punktum/dot som i begge opfattes som komma -hvis jeg undlader decimalseperatoren når jeg til samme resultat som dig - det du'r bare ikke -det er forkert.

73 Asbjørn

Svar til #26:
Hej Asbjørn

Nogle gange er det godt, at Politiken holder fast i traditionerne :-)

Derudover er tallet 1.118 ikke et decimaltal.

Svar til #27:
Hej Allan.

Er du journalist ved Politiken?

1.118 er et decimaltal i mine lommeregnere - men åbenbart ikke i dine - hvilken forskel.

Jeg er sikker på, at enhver der taster 1.118 ind på lommeregneren - og opløfter det til 2'den potens - vil erfare at 1.118 er et decimaltal.

73 Asbjørn

Svar til #28:
Hej Asbjørn

Det drejer sig overhovedet ikke om regnemaskiner, men om den humane bedømmelse af størrelsen af tallet, og i den forbindelse at forholde sig til om, der i artiklen er anvendt det normale danske dicimalkomma eller det engelske decimalpunktum. Til brug for den vurdering kikker man på resten af dokumentet, og der vil man erfare, at der er anvendt normale danske decimalkommaer. Tallet er derfor 1118.

Nej jeg er ikke journalist ved Politiken eller på anden måde ansat i huset med det formål at fabrikere aprilsnarre.

Svar til #29:
Hej Allan.

Nu har min lommeregner ikke humane følelser, så det nytter ikke at fortælle den at den skal opfatte en indtastning 1.118 som 1118.

Hvad jeg tænker og tror er i den forbindelse ligegyldigt - og hvad jeg kan læse i Politiken er uden værdi -- lommeregneren har sit eget "liv".

73 Asbjørn

Svar til #30:
Hej Asbjørn

Mine lommeregnere har det ligesom al anden teknik, som jeg har beskæftiget mig med. De er underlagt min fulde kontrol og giver resultater derefter.

vy 73 de oz7xf

Svar til #31:
Hej Allan.

Jeg mener nu også at jeg har kontrol over min lommeregner.

Lad det komme an på en test.

Jeg opfordrer alle der har fulgt tråden på sidelinjen om at indtaste 1.118 på deres lommeregner -og opløfte det til 2'den potens - herefter sende aflæsningen af displayet til tråden.

Så overlader jeg trygt til dig Allan at uddrage kvadratroden af aflæsningerne - vil du skrive resultatet her på tråden? - så får vi se om 1.118 er et decimaltal eller der som du påstår et helt tal -1118.

Jeg håber alle er med på spøgen.

73 Asbjørn

Svar til #32:
Min TI-84 Plus giver resultatet :

1.249924

Online lommeregner : http://lommeregneren.dk :

Scientific Calculator
18/1/2017 22.29.38

1.118^2 = 1.249924

Hej

Artiklen er skrevet på dansk og ligger på en ellers dansk hjemmeside. Så den omtalte vægt på 1.118 ug kunne også være skrevet 1,118 mg. Så er den ikke længere.

Det kan ALDRIG være hvad der står på en tast der afgører sagen. Det vil svare til, hvis man laver en trykfejl så har man skrevet korrekt alligevel eller det som jeg tidligere henviste til, at det er skalaen, der bestemmer frekvensen og ikke antallet af svingninger. Dette er jo absurd.

ISO 8000 handler om datakvalitet i virksomhedsmæssig sammenhæng:
- http://en.wikipedia.org/wiki/ISO_8000
- http://en.wikipedia.org/wiki/ISO/IEC_80000

Her er lidt mere om decimal-notation:
- http://en.wikipedia.org/wiki/Decimal_mark

Her kan man se hvilke lande der benytter hvad osv.

Hej

Punktum bruges som tusindstalsseparator og komma bruges som decimalseparator, og det er der ikke noget nyt i.

Svar til #35:

Undtagen i USA, der er det omvendt.

Svar til #
Hvis man gad følge linken i Bos indlæg ( #34 ) vil man lidt nede på denne side kunne se et verdenskort hvor det er angivet hvilken komma-punktum-brug, der er i pågældende land.

Kig nu her :
http://en.wikipedia.org/wiki/Decimal_mark
mvh
søren/4zat

Svar til #35:
Hej.

Det fatter jeg udmærket f.eks 1.118,00 Kr ( pension fra ATP) - her er vi i den finansielle afdeling - men ovenstående er elektrokemi hvor 1.118 angiver en vægtmængde.

Tallet 1.118 opfatter jeg (og min lommeregner) som et decimaltal - ISO 8000 skelner ikke mellem punktum og og komma på det pgl. sted.

Hilsen Asbjørn

Svar til #31:
Hej Allan.

Ups -nu forstår jeg bedre hvordan du i dit forsøg på at bortforklare fejlen og pådutte mig den - er nået dertil.

Citat: " Mine lommeregnere har ligesom al anden teknik som jeg beskæftiger mig med. De er underlagt min fulde kontrol og giver resultater derefter".

Du har programmeret din lommeregner til at udelade decimalseparatoren så når du taster 1.118 - bliver det til 1118 - så passer det med udsagnet 1,118 mikrogram.

73 Asbjørn

Svar til #39:
Er dette den rigtige forståelse af udregningen på 1 arm pære meter

Svar til #40:
Hej Kim.

Fint billede, men det minder mere om stilleben - eller da det drejer sig om Ampere - på fransk nature morte.

73 Asbjørn

Asbjørn, mener du seriøst at følgende "mit PA kan give 2.500 W ud og koster 30.000,00 kr" skal skrives:

Mit PA kan give 2,500 W ud og koster 30,000.00 kr?

Hold i øvrigt ISO 8000 ude af ISO 80000.

Svar til #42:
Hej Bo.

Nej - sådan mener jeg det overhovedet ikke.

Når det drejer sig om kroner og øre har jeg givet et eksempel.

Når det drejer sig om tallet 1.118 kan det også skrives 1,118 -så er punktum eller komma egalt - for mig er begge decimalseperator.

Da jeg ikke har komma på min lommeregner men kun .(dot) opfatter den . (dot) som et komma med andre ord - som decimalseperator -hvilket for mig betyder at 1.118 er et decimaltal og ikke et helt tal 1118.

Det korte og det lange er, at Allan, med alle midler, forsøger at få mig til at forstå at når der står 1.118 skal det i virkeligheden være 1118 - hvis ikke er det mig der fejler. Det vil han aldrig få held med.

Beklager jeg har fejlagtigt skrevet ISO 8000 -der burde ha' stået ISO 80000.

73 Asbjørn

Svar til #43:
Hej Asbjørn

Din opfattelse vil medføre, at du i dine regnestykker risikere en faktor 1000 fejl.
Det gør min ikke.

Det er muligt, at den nyere tusindgruppering, hvor der i Danmark anvendes punktum(mer) pisser dig af, og du hellere så, at Danmark anvendte den engleske notationsforms, er der næppe meget at gøre ved. Man kan ikke i en tekst gøre begge dele.

I flg. ISO 80000 skal man ikke tage et enkelt tal ud af sin helhed.
Derudover er det forholdsvis let at afgøre uden ISO 80000 analysen.
Du kan jo lave en forsøgsopstilling. Så vil du se, at det der i Ingeniøren er angivet som 1.118 MIKROGRAM vil være korrekt, hvis det tastes ind i dit apparatur som 1118 MIKROGRAM. Hvis du derimod indtaster tallet som 1dot118 MIKROGRAM vil du få en faktor 1000 fejl.

Svar til #44:
Hej Allan.

Spar mig for din belærende facon.

For at gentage mig selv - til forsølvning lavede jeg i 1993 et "Coulombmeter"/Amperesekundtæller - således : 1 Amp er den strøm der på 1 sek udleder 1,118 milligram sølv af en sølvsaltopløsning.

Ved kontrolvejning af hhv. anoden og emnet efter forsølvningen viste det sig tydeligt at ovenstående er korrekt - korrigeret for virkningsgraden i sølvbadet (ca 90%) blev der flyttet 1,118 milligram sølv fra anoden til emnet ved 1 Amp/sek.

Havde jeg dengang troet på din belæring 1,118 mikrogram - var jeg havnet en faktor 1000 ved siden af.

Instrumentet + yderligere 2 er i brug daglig ved Liin Forsølvning (se Google) til hhv - forsølvning og i rekalibret form forgyldning og rhodinering.

Jeg tror ærlig talt at vi skal stoppe her - at fortsætte - fører ikke til enighed.

73 Asbjørn

Svar til #45:
Hej Asbjørn

Belæring eller fastlæggelse af fakta kan vel komme ud på et.

Der er i artiklen anvendt dansk decimalkommatering.

Jeg er fuldstændig enig i, at der flyttes 1,118 milligram sølv ved 1 Ampere pr. sekund. Det har jeg aldrig sat i tvivl.

Det er ikke mig der belærer dig om, at der i artiklen skrives 1,118 mikrogram. Jeg har fra start antydet, at der ikke står 1,118 mikrogram, men 1.118 mikrogram.
Da det er en dansk artikel og der i resten af dokumentet anvendes dansk decimalkommatering, kan al tvivl udelukkes. Der menes: et tusinde et hundrede og atten mikrogram.
Hvorfor forfatteren af artiklen vælger at angive størrelsen i mikrogram og ikke i milligram, er udelukkende op til forfatteren. Havde han valgt at angive i milligram, ville der have stået 1,118 vel at mærke ved anvendelse af dansk decimalkommatering.

Man kan mene, at det er en uskik at anvendelse af 1000 separatorer har fundet vej til det danske talsprog. En sådan generel betragtning vil jeg meget gerne give dig medhold i.

Svar til #46:
Hej Allan.

"Stor ståhej for ingenting".

Havde du gået efter bolden og ikke mig - og indledningsvis skrevet de 2 sidste linier " man kan mene,at det er en uskik at anvendelse af 1000 separatorer har fundet vej til det danske talesprog (skriftsprog). En sådan generel betragtning vil jeg meget gerne give dig medhold i" - fra starten, så havde jeg opfattet tallet som 1118 og ikke som der står 1.118 - så var vi sluppet for ævl og kævl.

Skrevet 20/1 anno 2.017

73 Asbjørn

Hej Asbjørn

Ups, fejl fra min side. Det jeg vill ehave skrevet var: mener du seriøst at følgende "mit PA kan give 2500 W ud og koster 30000 kr" skal skrives:

Mit PA kan give 2,500 W ud og koster 30.000,00 kr?

Var det det du mente? I så fald kan jeg ikke hjælpe dig. Men min fejl illustrer vel egentlig ret godt problematikken.

Svar til #48:
Hej Bo.

Ja problemet er, at . (dot) åbenbart kan misopfattes ( jeg - og min lommeregner) som decimalseparator, men i virkeligheden skal opfattes som tusindtalsseparator.

Et eksempel: mellembølgeskalaen på min radio viser fra 550 til 1500 kHz, hvis jeg stiller viseren på 1.118 hvad er frekvensen ? 1,118 kHz eller 1118 kHz.

Når det drejer sig om kroner og ører er jeg ikke i tvivl -1.118,00 - ettusindethundredeatten,- som skrevet i tal og bogstaver dengang jeg betalte med check.

Tusindtalsseparatoren .(dot) er noget fusk - undtagen i finans sammenhæng, og her kan regnedrengene heller ikke styre den.

Lommeregner: 7.400 kr + 5.600 kr = 13Kr ??????

73 Asbjørn

Svar til #49:
Hej Asbjørn

På mine lommeregnere, der normalt er stillet til dansk decimalkomma kommer tusindtalsseparatorerne af sig selv i displayet.
Når jeg f.eks taster 7000 vil der i displayet vises 7.000
Taster jeg 7000dot45 vil displayet vise 7.000,45

Stiller jeg regnemaskinerne til decimalpunktum (engelsk) vil de vise således:
Når jeg taster 7000 vil der i displayet vises 7,000
Når jeg taster 7000dot45 vil der i displayet vises 7,000.45

Tasten dot er således den, der fortæller maskinen, at nu kommer decimaltal.

Har jeg ikke noget heltal at indtaste, kan jeg nøjes med at taste:
dot45, og det vil ved dansk indstilling give 0,45 i displayet.
Og ved engelsk indstilling 0.45 i displayet.

Svar til #50:
Hej Allan.

Havde du i dit indlæg #8, istedet for at irettesætte mig, skrevet at .(dot) i tallet 1.118 var en tusindtalsseparator, havde jeg været meget skriveri foruden og fuldt ud forstået benævnelsen mikrogram.

Jeg er nok ved at blive talblind, men nu er jeg i det mindste opmærksom på problemet.

73 Asbjørn

Svar til #51:
Jeg venter lidt med at file på min shunt :-)

Svar til #52:
Hej Claus.

Lidt forsinket - du kan roligt lave din shunt færdig - 1 Ampere er i dag nøjagtig som defineret i 1893.

Det er kun videnskabsmænd, akademikere og Dansk Sprognævn -der spøger i kulissen.

Dansk Sprognævn blander sig i punktum og komma - men skriver f.eks også i en tekst " det personlige pronomens deklination" - hvad er det for noget vrøvl ? Måske er der en akademiker der kan forklare hvordan det skal tolkes?

73 Asbjørn

Svar til #53:
Hej Asbjørn

Som du dog tager på vej :-)
Sprogfolk har lige som vi elektronikfolk et fagsprog med termer, som ikke altid er lige let forståelige for os ikke-fagfolk.
Jeg er IKKE akademiker, men lider heller ikke af allergi over for mennesker som ved mere om et givent emne end mig. I stedet for at nedgøre "Videnskabsmænd, akademikere og Dansk Sprognævn" gør jeg mig umage for at forstå hvad de mener.
At du i #2 uden belæg herfor hævder, at der er fejl i Ingeniørens artikel og stædigt fastholder din fejlagtige læsning i senere indlæg ændrer ikke på det faktum, at man i dele af verden bruger komma og punktum på en anden måde end os i DK.
Det må man lære at leve med - lige som store dele af den angelsaksiske verden stadig bruger tommer, fod osv - man kan enten regne om eller brokke sig over deres idioti - ikke ;-) ...
"Det personlige pronomens deklination" kan vel oversættes til "ejestedordets bøjning" - og det er slet ikke spor vrøvl !
Dansk har i hundredvis af år importeret ord fra især Latin, Tysk, Fransk og på det seneste Engelsk - sådan er det.
Hvis du vil andet og mere end brok så læs her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Stedord
og her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Deklination_(gramm atik)
Intet spøgeri - bare et spørgsmål om man gider at lytte til fagfolk som f.eks. Dansk Sprognævn.

mvh /søren/4zat

Svar til #54:
Hej Søren.

Ta'r på vej - ja det gør jeg nok, men hvorfor skriver Dansk Sprognævn ikke
" de personlige stedords bøjning" det andet minder mig om min skoletids Tysk og Latin (46 -57) - på dansk er der vel kun intetkøn og fælleskøn - tilsyneladende har vi også I mellemtiden fået hunkøn og hankøn.

Deklination har for mig - noget med himmellegemerne mm. at gøre.

Jeg må holde mig bedre informeret i fremtiden, selvom det bliver svært.

73 Asbjørn

Svar til #55:
Hej Asbjørn
Forleden faldt jeg over dette på wikipedia:
"Oprindelig havde dansk som de øvrige skandinaviske sprog tre køn – hankøn, hunkøn og intetkøn – men allerede i middelalderen begyndte hankøn og hunkøn at falde sammen i fælleskøn, og dansk rigsmål har derfor i dag to køn – fælleskøn (fx en bil) og intetkøn (fx et hus). Rigsmålet er baseret på københavnsk, hvor sammenfald mellem hankøn og hunkøn ses så tidligt som 1500-tallet[1], men mange danske dialekter har bevaret et trekønssystem helt op til vore dage, således fx vendelbomål og bornholmsk (og i lidt ældre tid de fleste ømål). Vestjysk skiller sig omvendt ud ved kun at have ét køn, idet intetkøn her faldt sammen med fælleskøn (en huws, en bijl).

Langt de fleste navneord på dansk har blot ét køn, men der findes dog visse ord, der har to køn, undertiden med betydningsforskel. Således kan fx flute, kompliment og insulin både være fælleskøn (en flute, en kompliment, insulinen) og intetkøn (et flute, et kompliment, insulinet), dog uden at der er nogen betydningsforskel mellem de to former. Omvendt forholder det sig med ord som jalousi, vår og studie, som også kan være begge køn, men med betydningsforskel. Jalousien er en følelse (skinsyge), men et jalousi er en vinduesskærm af tynde lister; våren er foråret, men et vår er et overtræk til puder og dyner; og en studie er et kunstnerisk eller akademisk arbejde af undersøgende natur, medens et studie enten kan være et lokale til optagelse af lyd, video m.m. eller et fag, som studeres."
( http://da.wikipedia.org/wiki/Grammatisk_k%C3%B8 n )

Det er altså de der kjøwenhavnere som har affskaffet hun- og hankøn :-)

/søren/4zat

Svar til #56:

Hej Søren.

1.000 (læs 1000) tak for din fine måde at forklare tingene så jeg forstår dem.

Faktisk er jeg kjøwenhavner, men deporteret (Flyvevåbnet- FSN Karup) til Viborg, i 1957, -hvor jeg føler mig godt tilpas.

Her er det især en og et der bruges i flæng - f.eks en hus - et hus , men i både Salling og Himmerland er der typiske dialekter der kan virke lidt forvirrende, men jeg har i tidens løb vænnet mig til dem.

Jeg har stor fornøjelse af at læse dialekt fra områderne - St. Steensen Blicker - Jeppe Aakjær og Johs.V. Jensen.

Tak og god søndag.

Vy 73 // Asbjørn

Svar til #2:
Hej Asbjørn
I Artiklen har de ikke skrevet fejl. Når de skriver 1.118 µg sølv
For det er det samme som 1,118 mg sølv.

Altså: Du har læst . for et ,
Men det er ikke altid nemt at se forskel

Vh Charles

Svar til #58:

Ligesom når man lavede vin i gamle dage............der skulle man også træde i det igen og igen :-)

Svar til #58:
Hej Chales.

Ja jeg har kvajet mig ved et fejlfortolke punktum og komma, men prøv at læse indlæg #8 - " 1 Ampere blev senere ændret til 0.99985 A"

Er 0.99985 et decimaltal eller skal . (dot) opfattes som tusindtalsseparator? - skulle der i virkeligheden ha' stået 0,99985 A ?

Mvh Asbjørn

Svar til #60:
Hej Asbjørn

I forhold til mit indlæg i #8, hvor jeg skriver således:
"1 ampere senere blev ændret til 0.99985 A med hensyn til udskillelsen af 0,001118000 gram sølvnitrat",
burde jeg helt klart have skrevet således:
"1 ampere senere blev ændret til 0,99985 A med hensyn til udskillelsen af 0,001118000 gram sølvnitrat".
Det er en fejl fra min side, da man helt klart skal anvende enten det ene eller det andet i sine skrifter. Det beklager jeg.
Når man alligevel kan aflæse, at der i "0.99985 A" er tale om et decimalpunktum og ikke en tusindtalsseparator, er i dette tilfælde nullets placering.
Havde der stået f.eks 99.985 A kunne man ved første øjekast blive sat særdeles i tvivl, men kikker man på tallets størelse i forhold til tekstens 1 A, vil hverken decimal eller tusindtals separetor give nogen mening.

Svar til #61:
Hej Allan.

Tak for dit svar, -- 0.99985 A - selvfølgelig kan jeg se at .(dot) er en fejl -her er pionten netop - jeg tager fejl af decimal - og tusindtalsseparator med fatale konsekvenser - 3 nuller, den fejl du laver er jeg ene om at opdage, - ingen anden har påtalt den- hvilket jeg hele tiden har håbet på -særlig efter dit indlæg # 27 - " 1.118 er ikke et decimaltal"


Tænk hvis der havde været en tilsvarende fejl i artiklen.

73 Asbjørn

Svar til #1:
De er da helt galt på den:
en ampære er den mængde pærer en hest lægger efter at ha spist et kilo hø...Det ved enhver og det er der vel ingen grund til at lave om på ?

Svar til #62:
Her Asbjørn

Du skriver således i #2:
"... ikke som der står i artiklen 1,118 MICROGRAM pr.sekund".

Det er årsagen til, at jeg påpeger, at der ikke er fejl i artiklen. For der står:
1.118 MICROGRAM, hvilket er det samme som 1,118 MILLIGRAM.

Når jeg i # 27 skriver 1.118 referer det til det, som står i artiklen. Altså 1.118 MICROGRAM. Ettusindeethundredeatten MIKROGRAM. Og er således ikke et decimaltal.

Svar til #64:
Hej Allan.

Stop lige lidt -du begår en fejl - (se helt bort fra måleenhederne) som jeg opdager - 0.99985 - senere skriver du 1.118 ikke er et decimaltal.

Hvordan skal jeg forstå tallet 0.99985 som et decimaltal - når 1.118 ikke er det.

Kan vi blive enige om at stoppe her?

73 Asbjørn

Svar til #65:
Hej Asbjørn

Det første "0.99985" kan entydigt afgøres at være et decimatal fordi der står et 0 foran markeringen. Nul(ler) foran tal har ingen betydning med mindre, at der er tale om et decimaltal.
Derudover ville en tusindcifferseparator være forkert placeret, da et tal indeholdende mere end 3 heltalsciffre vil have denne syntaks:
1.234
12.345
123.456
1.234.567
12.345.678
123.456.789
1.234.567.890
og så videre.
Hvis der anvendes engelsk notation skal punktummerne udskiftes med kommaer, således:
1,234
12,345
123,456
1,234,567
12,345,678
123,456,789
1,234,567,890
and so on.

Det andet tal "1.118" kan derimod ikke entydigt afgøres om det er et decimaltal, hvis det tages ud af sin helhed.
Er det en engelsk tekst vil det med stor sansynlighed være et decimaltal, idet der i engelske tekster oftest anvendes denne notationsform:
xxx,xxx,xxx.yyyyyyyyy
modsat anvender vi jo:
xxx.xxx.xxx,yyyyyyyy
hvor xerne er heltal og yerne er decimaltal.
Derudover kan man i sin analyse også skele til andre talangivelser i teksten.
Og sluttelig kan man også ofte, men ikke altid, gennem betragtning af tallets værdi afgøre, hvilken notationsform, der er anvendt.

Jeg beklagede allerede min fejl i går i #61 med hensyn til amperetallet "0.99985". Jeg burde retteligt have skrevet "0,99985".
Hvis det er den beklagelse, som du ønsker at få gentaget, så er den hermed givet.
Det var noget sjusk, men burde dog ikke give anledning til forståelsesmæssige problemer.

Jeg kan desværre ikke af dine indlæg se, at du har forstået problematikken helt endnu, hvorfor jeg stadig står til din disposition.

Svar til #66:
Hej Allan.

Citat: " Fejl øger din troværdighed" - når man erkender dem.

Jeg kan stille mig op på en ølkasse i kantinen eller det lokale torv og svare højlydt på spørgsmålet : Hvad er den største brøler du har lavet igennem tiderne?

Jeg nøjes med at gøre det her.

Jeg Asbjørn - erkender at jeg har misfortolket .(dot) punktum som en decimalseparator.

73 Asbjørn.