Er krydsbåndsrepeatere ulovlige?

Jeg følger også med i et forum på noget der hedder www.rde.dk. Her bliver min tråd om retransmission kommenteret. Der er en der skriver at kydsbåndsrepeatere er ulovlige. Er det rigtigt eller forkert, for der er mange af dem?

Svar til #1:
Hej
Er du rar at linke til det opslag du påstår skulle eksistere på RDE vedr. retransmission?

/5WU

Svar til #2:
Hej.
Det er i denne her https://rdeforum.dk/viewtopic.php?f=2&t=1236#top
Jeg tror det er i indlæg nr 5.
Der skrives

````Må man anvende krydsbåndsrepeatere? Nej det må man ikke, for muligheden er ikke beskrevet i bekendtgørelsen````

Svar til #3:
Hej

Fint - og den kommentar står fuldt og helt til troende..

Fakta er at retransmission (repeaterdrift) kun er tilladt på de frekvenser der er opgivet i BEK. bilag 4's tabel over repeater frekvenser. Da RX/TX spacing også er defineret, er indgang bundet til udgang uden mulighed for svinkeærinder.
Derfor er krydsbånds retransmission ikke en gangbar sort, selvom det ses flere steder..
Afgiften for den slags løjer er BWT 10 stk af de "lange"...


/5WU

Svar til #4:
Det bør måske tilføjes at det ovennævnte kun gælder for ubemande anlæg. Hvis repeateren er bemandet, falder den under bkg. 1020, bilag 4, pkt. 1.1 og dermed er bemandede krydsbånd repeatere tilladt.

Med bemandet menes at der på repeaterstationen stedse befinder sig en kvalificeret ekspedient , der overvåger trafikken og til enhver tid kan gribe ind og slukke for evt. aktive sendere.

vy 73 de
Ye Olde Radio Engineer, ye Olde Closet Lawyer and ye Olde Technical Editor

Svar til #5:
Hej Jørgen.
Hvor finder du definitionen på bemandet?
Jeg siger ikke at det du skriver er forkert, men hvor tæt skal den der bemander være ved radioen? Lige ved siden af, 2 meter væk eller i den anden ende af huset - det er med som så meget andet i vores Bekg. åbent for fortolkning.
Sidst vi havde balladen var ved ordet overvågning ifm. D licenser der sender på HF under overvågning af en A licenseret. Pga. debat her på BG fra bla undertegnede om hvad der mentes med ordet overvågning blev "fysisk overvågning" skrevet ind i Bekg, så der ikke længere er tvivl. De kunne i styrelsen åbenbart godt se, at der var et problem, og at ordet overvågning alene var åbent for fortolkning. Det skulle præciseres.

Hvad med remote rig, hvis man har en krydsbånds repeater i den anden ende af landet, men man kan styre den 100% fra ens remote qth? Den er bemandet.
Jeg har en krydsbånds repeater kørende af og til og den kan jeg tænde og slukke uanset hvor jeg er, så den har jeg styr på, den er således bemandet. Det har jeg ikke noget problem med og det mener jeg er tilladt.
Det er slet ikke udsædvanligt at lovgivningen ikke følger med udviklingen, og så er det, at vi får de her debatter.

Svar til #6:
"Fysisk overvågning" beskriver jo meget præcist, hvad der menes med begrebet bemandet.
En del repeatere kan også fjernbetjenes af den ansvarshavende. Det gør dem ikke til bemandede.
Et fly eller en rumraket, uden nogen ombord, er da heller ikke bemandet, bare fordi de kan fjernstyres.

Hvis nu fjernbetjeningen af din nævnte krydsbåndsrepeater svigter, af en eller anden grund, hvad så?

Hvis man skal lave en lovgivning, som tager højde for alle de måder, loven kan bøjes til ens egen fordel på, bliver det et meget omfattende dokument.

Svar til #7:
Fysisk overvågning har i min verden Intet med bemanding at gøre, men det har den i din. Og det er netop kernen i problemet. Vi fortolker hver især forskelligt. Derfor har vi domstole, som må tage sig af det, når der er uenighed.
Kig på færdselsloven, den er rigtig tydelig omkring definitioner af hvad fx et køretøj er og det er det en rigtig god grund til netop for at undgå tvister og misforståelser.

Se hvor ofte der bliver spurgt ind til lovgivningen omkring hvad vi må og ikke må, det er fordi det for mange er uklart og rigtig dårlig beskrevet lovgivning.

“ Hvis nu fjernbetjeningen af din nævnte krydsbåndsrepeater svigter, af en eller anden grund, hvad så?”
Hvad hvis den der sidder og fysisk bemander falder om med et hjertetilfælde - same same. Begge dele er usansynligt og vi må leve med risikoen.

Der er så mange det benytter krydsbånds repeatere, hvis det ikke var lovligt var der nok allerede nogen der var blevet sigtet og dømt.

Svar til #1:
har 2 stk krydsbånds repiter til erhverv som har været brugt i vagt firma de var godkendt

Svar til #6:
Definitionen er den jeg gav, da en kontorchef i en styrelse for mange år siden spurgte mig, om jeg kunne definere begrebet "bemandet".

Helt generelt betyder ordet "bemandet" faktisk at der er betjening til stede for at betjene et apparat.

En station ved DSB bliver ikke bemandet, selv om den sidder en stationsbestyrer på en fjernstyringscentral og sætter signal. Mine modelfly er fjernstyrede, og de er klart defineret som ubemandede.

Men jeg vil da stærkt opfordre dig til at rette henvendelse til ENS og bede om den gældende definition af begrebet.


til #9:
Kan du forklare mig, hvad en "godkendt" repeater har at gøre med bkg. 1020, bilag 4, pkt. 1.1?

vy 73

Ye Olde Closet Lawyer

Svar til #4:
Hej Michael

TAK for info.

VY 73 de 5IQ, Kim

Svar til #4:
Nu vil jeg prøve at udfordre dig lidt.
Forhåbentlig mener du ikke at al krydsbåndsrepeatertrafik er ulovlig, for så flyver der adskillige problemer rundt over vores hoveder.
ISS og amatørsattelitter benytter krydsbåndsrepeatere i stor stil og har gjort det længe.

Svar til #12:
Hej
Du kan prøve lige så meget du orker :)

Du glemmer behændigt at ISS og low orbit amatørsattelitter benytter frekvenser i de dele at spektrum, der er allokerede til Amatørsattelittjenesten.
De er ganske rigtigt krydsbånds repeatere eller krydsbånds trabspondere.
De højtflyvende dimser er regulerede via internationale vedtagelser i IARU
frekvens segmenterne kan ses her: https://www.iaru-r1.org/about-us/committees-and- working-groups/vhf-uhf-shf-committee-c5/ vhf-up-bandplanning/

Igen er den danske bekendtgørelse ikke 5 flade rødspætter værd.. Den må være skrevet af vinkelskrivere

Svar til #13:

Som jeg lige husker det er IARUs båndplaner mm. alene anbefalinger (recommendations and guidelines) og ikke som sådan juridisk bindende.

IARU mener jeg ikke har nogen juridiske kompetancer som sådan, men har heldigvis en vis indflydelse på national lovgivning gennem fælles resolutioner og anbefalinger på internationalt niveau som anerkendt høringspart.

Selvom det kunne være en fordel for vores virke i mange sammenhænge, er der ikke tale om en slags hypernational lovgivende, endsige dømmende instans.

De nationale lovgivninger, er naturligvis af anden og mere vægtet karakter, dog med nogen variation fra land til land hvad angår måden at håndtere, håndhæve og sanktionere.

Vi skal være glade for den lydhørhed og det samarbejde vi har her til lands med myndighederne der administrerer vores forhold.

Derudover kan jeg ikke se problematikken omkring anvendelsen af krydsbåndsrepeatere - for mig at se er og bliver en repeater hvad den er uanset hvorledes den opererer.

Jeg tænker at der bør skelnes mellem båndplaner og allokationer.
Båndplaner er som jeg ser det faste og internationalt bestemt hvor overtrædelse kan have utilsigtede konsekvenser for øvrig ikke amatørrelateret kommunikation, hvor overtrædelse af allokationerne for aktivitet i værste fald kan vere til gene for andre amatører.

Mon ikke at det juridiske apparat skelner væsentligt mellem disse forhold.

Svar til #13:
Hvor er jeg glad for din sidste linje. Jeg er 100% enig med dig, det er ikke godt nok.

Og så skriver du andet steds (#4), at det koster 10.000kr at benytte en krydsbånds repeater. Alle bøder starter med 10.000 kr for overtrædelse af frekvensloven. Dvs at hvis man kører med for høj effekt på 27 MHz eller amatørbåndene ja så koster det mindst 10.000 kr. + evt andre forseelser lagt oveni.

Egentligt tankevækkende at bøden er højere hvis man sender på kanal 45 på 11 meter båndet end hvis man kører uden kørekort (førerret) her er bøden kun 7000 kr!!!
Jeg har tidligere skrevet til ENS ang. Bødetakster og evt uddrag fra rigsadvokatens bødekatalog. Der er ikke tale om faste bødestørrelser, men de starter ved 10.000 kr BUM.
se mere her:
https://ham.brugtgrej.dk/forum.php?mode=thread&o bj=78942

Svar til.......

Tænk hvis I brugte lige så meget tid på at fremme radioamatørhobbyen og tiltrække nye amatører, som I bruger på at side og kævle om ligegyldigheder, så så vores hobby en del anderledes ud.

Mvh Boris - OZ2LPX

Svar til #16:

Denne her tråd er da i det mindste både substantielt og oplysende i modsætning til alle disse "må man bøvse på kanal 4"-goofy-agtige opslag fra anonyme brugere, nu vi åbenbart skal have gang i smagsdommeriet. Underligt at en lødig tråd som denne her skal have sådan en kritik. :-(

Svar til #16:
Helt klart den bedste kommentar i denne tråd :-)

Svar til #18:

Alle andre kommentarer end kommentar #16 og #18 i denne tråd er de bedste kommentarer. Helt ærligt: Grow up og drop heppe-koret samt smagsdommeriet.

Svar til #14:

David skriver således: ”Vi skal være glade for den lydhørhed og det samarbejde vi har her til lands med myndighederne der administrerer vores forhold”.

Gælder det også (formentlig) verdensrekorden i det smalleste 70cm bånd til amatørradio?

Det er jo en problemstilling som især er gældende i forhold til krydsbånds-repeatere som typisk bruger satellit-området (på 70cm) til at modtage/sende på. Hvis der var plads nok var det næppe nogen problemstilling.

Hvordan forholdte Energistyrelsen sig i forbindelse med det franske forslag som skulle have fjernet primær status for amatørradio på 2 meter? Mig bekendt gjorde Energistyrelsen ikke noget videre væsen ud af sig i den forbindelse, måske fordi at forslaget i myndigheds-regi ikke var helt tosset, hvad ved jeg….. Det er bare hvad jeg har hørt…..

Svar til #20:
Hej Kim

Vi har vist været dér før, når vi taler om UHF amatørbåndet i Danmark. Der "kun" dækker 432MHz til 438MHz..
Den skæbne deles med bl.a de øvrige skandinaviske lande. Det er en gammel ulykke, at der blev hamstret 2MHz i hver ende af UHF båndet.
Historien er den at der var hysterisk mangel på UHF frekvenser i Danmark og Sverige til bl.a. offentlige virksomheder.
Derfor hapsede myndighederne det der blandt proffesionelle blev kald "Kommune Båndet". De nærmere omstændigheder kan jeg ikke i hovedet, men væk var de 4MHz.
De bliver nok svære at argumentere for at få tilbage, desuden er aktivitets intensiteten på vores UHF spektrum ikke særlig stor. Der er fakktisk plads til alle forudsat båndplanerne følges.

Omkring 2M sagen kan jeg ikke belyse vores nationale myndigheds stilling, det fremgår ikke af referaterne fra mødet hvor franskmændene blev stemt ned.
Det er i og for sig også ganske uden interesse, bare der kan samles samme opbakning fra de store spillere, næste gang forslaget måtte blive luftet.

Min personlige holdning er at vi skal og bør benytte de frekvenser vi har fået stillet til rådighed ganske gratis med omtanke indenfor spillereglerne som de nu engang er.
Skal der ændres noget må ændringen forhandles med ENS - FØRST!
Ellers er der risiko for at vi mister frekvensstykker.

Det vi har mistet mellem 1GHz og 10GHz indenfor de seneste år er nok ikke sidste gang, uanset hvor meget vi spræller.
Vi kan så forsøge at modvirke ved ordentlig og sober forhandling..
UDEN at udfordre #barefordivikan

En af de typiske udfordringer som giver bad carma, er at blæse på IARU båndplanerne... "Det står ikke i loven" holdningen
Det kan medvirke til træthed i embedsværket fulgt op af begrænsninger for vores virke

/5WU Michael

Svar til #21:

Hej Michael

Det sidste du skriver er jeg 100% enig med dig i. Jeg har som sådan ikke noget imod krydsbånds-repeatere men jeg er ikke videre begejstret for at de bruger satellit-området på 70cm til deres virke. At respektere båndplanerne er noget som jeg finder vigtigt i forhold til hvordan jeg selv agerer. Men når nu at vores båndområde er så begrænset som det er, så er det ret voldsomt at halvdelen af båndet allokeres til noget som kun et fåtal af radioamatører bruger. Ud af de 4 MHz som vi burde have haft ekstra ville det være fint om vi bare kunne få halvdelen. Da vi alligevel kun har båndet med sekundær status, burde det kunne lade sig gøre, tænker jeg.